Parter
A
(Advokat Poul Bostrup)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Anders Vangsø Mortensen)
Afsagt af byretsdommer
Torben Hvid
Sagens baggrund og parternes påstande
Under denne sag, der er anlagt den 30. august 2011, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at A, kan foretage fradrag for underskud af virksomhed i indkomståret 2007 med 490.803 kr. Sagsøgeren har subsidiært påstået sagen hjemvist til ligningsmyndighederne.
Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at ansættelsen af sagsøgerens, A, indkomst for indkomståret 2007 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.
Sagens baggrund
A har siden 1998 drevet rejsebureauvirksomheden, H1. Ved selvangivelse af indkomsten for 2007 foretog A fradrag for virksomhedens underskud i sin øvrige indkomst, hvilket fradrag skattemyndighederne nægtede at godkende. Ved kendelse af 17. juni 2011 stadfæstede Landsskatteretten skattemyndighedernes afgørelse. Afgørelsen er begrundet med, at virksomheden ikke har været drevet med det formål at opnå overskud, dvs. ikke skattemæssigt anses for erhvervsmæssig virksomhed.
I nærværende sag er Landsskatterettens kendelse herefter indbragt for retten.
Oplysningerne i sagen
Ifølge de fremlagte årsrapporter har virksomhedens omsætning og resultater været:
År |
Omsætning |
Resultat |
1998 |
90.770,- kr. |
- 51.626,- kr. |
1999 |
718.031,- kr. |
- 24.078,- kr. |
2000 |
1.274.137,- kr. |
- 45.042,- kr. |
2001 |
932.945,- kr. |
- 4.682,- kr. |
2002 |
2.368.083,- kr. |
166.104,- kr. |
2003 |
2.470.278,- kr. |
199.811,- kr. |
2004 |
1.934.300,- kr. |
- 83.817,- kr. |
2005 |
1.911.429,- kr. |
- 216.395,- kr. |
2006 |
1.616.851,- kr. |
- 303.220,- kr. |
I alt 1998 - 2006 |
13.316.824,- kr. |
- 362.945,- kr. |
2007 |
1.700.540,- kr. |
- 527.145,- kr. |
2008 |
1.581.213,- kr. |
- 438.320,- kr. |
2009 |
1.411.901,- kr. |
- 209.071,- kr. |
2010 |
1.933.218,- kr. |
- 113.059,- kr. |
2011 |
2.572.319,- kr. |
- 57.312,- kr. |
I alt for hele perioden |
22.516.015,- kr. |
- 1.707.852,- kr. |
Der er under sagen afholdt syn og skøn, og skønsmanden, JS, har under hovedforhandlingen vedstået sine erklæringer af henholdsvis 21. februar 2012 og 19. april 2012, samt besvaret supplerende spørgsmål.
Der er endvidere under hovedforhandlingen afgivet forklaring af A og af A's ægtefælle, BA.
Dommen er udfærdiget uden en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Parternes synspunkter og argumentation
A har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at virksomheden skattemæssigt skal anerkendes som en erhvervsmæssig virksomhed. Dette støttes i første række på den høje grad af professionalisme, som det ved skønsmandens besvarelser er fastslået, at virksomheden udøves med. Denne høje grad af professionalisme afsvækker kravene til rentabilitet i virksomheden. Det gøres i anden række gældende, at de krav, der i praksis stilles til rentabiliteten i virksomheden, er opfyldte, idet det kan lægges til grund, at det vil være muligt at nå et break-even resultat under nærmere anførte forudsætninger. Alle disse forudsætninger vil være realistiske at opfylde for sagsøger. Hertil kommer, at virksomheden allerede faktisk har givet overskud i 2002 og 2003.
Det gøres videre gældende, at der er tale om en helt anden type virksomhed end de virksomheder, der foreligger i de hidtil kendte afgørelser om hobbyvirksomhed. Hertil kommer, at det også er helt usædvanligt for sager af denne art, at der ikke kan påvises nogen private formål med udgifternes afholdelse. Der er tale om en virksomhed med alle de for et rejsebureau karakteristiske kendetegn, et betydeligt kundeunderlag, aktiv markedsføring mv. Omsætningen er betydelig og stigende, og den forventes om kort tid at nå et omfang, der gør virksomheden overskudsgivende på ny. Der må også henses til, at der er tale om en branche med en betydelig konjunkturfølsomhed og som påvirkes negativt af klimatiske forhold (askeskyer mv.) og international uro (terrorangreb mv.).
Det fremgår, at Landsskatteretten tillige har lagt vægt på, at sagsøgeren modtager pension, og at hendes ægtefælle har en lønindkomst, hvori de negative driftsresultater kan modregnes. Det gøres gældende, at det må anses for helt uden relevans for sagen, om og i hvilket omfang virksomhedens indehaver har andre indtægter, og at disse sammen med ægtefællens indkomst giver indehaveren et økonomisk rygstød, der gør det muligt at videreføre virksomheden også i kriseår. Det gøres videre gældende, at dette ikke kan begrunde, at virksomheden ikke også i skattemæssig henseende må anses som erhvervsmæssig.
Ligningsvejledningen indeholder 11 kriterier, der skal tages hensyn til ved vurderingen af om en virksomhed er erhvervsmæssig. Underskud er kun et ud af de 11 kriterier, og størstedelen af de andre kriterier taler utvivlsomt for at der foreligger erhvervsmæssig virksomhed. Ved at lægge ensidigt vægt på de nominelle underskud og ikke andet foretager sagsøgte ikke den helhedsbedømmelse, der ifølge Ligningsvejledningen udtrykkeligt skal finde anvendelse, men udfører en form for skøn under regel.
Skatteministeriet har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at A's rejsebureauvirksomhed ikke var erhvervsmæssig i 2007.
Skatteministeriet har nærmere anført, at virksomheden i perioden 1998 til 2006, bortset fra årene 2002 og 2003, har givet betydelige underskud. For at anse virksomhedens drift for erhvervsmæssig med fradragsret for underskud efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a), er det en forudsætning, at der var et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden ville udvikle sig således, at den ville kunne give en rimelig fortjeneste. Synspunktet støttes på Højesterets dom gengivet i UfR 2000.313. Det bestrides, at et sådant grundlag er tilvejebragt, jf. skønsmandens erklæring herom, samt det forhold at virksomheden også havde underskud i hvert af de følgende år 2008-2011.
Hverken det forhold at virksomheden er tilrettelagt og drevet teknisk/fagligt forsvarligt, eller at skønsmanden har vurderet, at det under nogle opstillede forudsætninger kan være muligt at skabe et 0-resultat før driftsherreløn, eller at en rejsebureauvirksomhed ikke er typisk hobbybetonet kan over for de tilbagevendende underskud føre til, at virksomheden er erhvervsmæssig. Det afgørende er, at A's virksomhed over en længere periode har akkumuleret et betydeligt driftsunderskud, og at der ikke er et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden vil udvikle sig således, at den vil kunne give en rimelig fortjeneste.
Rettens begrundelse og afgørelse
Det er ubestridt, at A har de fornødne faglige forudsætninger for driften af virksomheden, og at rejsebureauvirksomheden i øvrigt på enhver måde har været drevet og drives professionelt. Virksomheden har været drevet siden 1998 og har gennem alle årene haft en betydelig omsætning. Virksomheden havde imidlertid i 2007 givet underskud i 8 ud af de 10 regnskabsår, herunder i de seneste forudgående 4 år. Underskuddene var blevet inddækket af A's ægtefælle. Som følge af et ændret marked ændrede virksomheden i løbet af årene 2006/2007 sit koncept fra udelukkende at tilbyde hotelbookninger og fly, til at lægge hovedvægten på at arrangere kør-selv-ferier og grupperejser. Virksomheden har fortsat givet underskud, men underskuddet har år for år været faldende, fra et underskud på 527.145 kr. i 2007 til et underskud på 57.312 kr. i 2011.
Ved vurderingen af om virksomheden i skattemæssig henseende kan anses for erhvervsmæssig, må det tillægges betydelig vægt, om virksomheden drives rentabelt, herunder om der er udsigt til, at der kan opnås en rimelig fortjeneste. I en situation, hvor virksomheden har givet betydelige underskud i 8 ud af 10 regnskabsår, må det yderligere kræves, at der er sikkert grundlag for at antage, at virksomheden inden for en kortere årrække vil udvikle sig således, at den vil kunne give en rimelig fortjeneste.
Retten lægger efter skønsmandens erklæring til grund, at der i 2007 ikke var et sådant sikkert grundlag, hvorved tillige bemærkes, at virksomheden også i de efterfølgende 4 regnskabsår har givet underskud.
Skatteministeriet frifindes derfor.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Sagsøgeren, A skal inden 14 dage betale 50.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.