Indhold

Dette afsnit beskriver reglen i LL § 8 D, som positivt nægter fradrag for bestikkelsesudgifter.  

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Nærmere om reglen
• Bestikkelse
• Omfattede modtagere
• Omfattede givere
• Omfattede udgifter
• Ydelsernes art og omfang
• Ikke krav om tidsmæssig sammenhæng

Regel

Den erhvervsdrivende kan efter LL § 8 D ikke fratrække udgifter til bestikkelse som nævnt i   

• straffelovens § 144,
• straffelovens § 299, stk. 2,
• straffelovens § 304 a, stk. 2, og
• Lov om fremme af integritet i idrætten § 10 b

Dette gælder, uanset om bestikkelsen er ydet i en stat, hvor betalingen er lovlig efter det pågældende lands lovgivning.

Det er alene afgørende, om bestikkelsen ville være strafbar for modtager efter de nævnte bestemmelser, hvis bestikkelsen var foregået i Danmark. Se LL § 8 D.

Nærmere om reglen

LL § 8 D om at afskære fradrag for bestikkelse henviser til reglen om passiv bestikkelse i straffelovens § 144. Definitionen af bestikkelse i straffelovens § 144 omfatter også det strafbare område i straffelovens § 122 om aktiv bestikkelse. I LL § 8 D er det valgt alene at henvise til straffelovens § 144 for at sikre, at der ikke kan opstå forvirring om, hvorvidt tilstedeværelsen af et tilregnelseskrav om forsæt til at påvirke embedsmandens adfærd, har betydning for, om der er fradragsret. Det er vurderingen, at der ikke kan forekomme situationer, hvor aktiv bestikkelse er strafbar efter bestemmelsen i straffelovens § 122, men hvor der alligevel er fradragsret efter § 8 D.

LL § 8 D udelukker både fradrag for bestikkelse af embedsmænd og for bestikkelse i private retsforhold. Dette gælder, uanset om bestikkelse er lovlig eller ulovlig i den stat, hvor bestikkelsen finder sted.

LL 8 D omfatter også de situationer, hvor en virksomhed, der er skattepligtig i Danmark, i en fremmed stat udbetaler en ydelse, der ville være strafbar, hvis den blev udbetalt her i landet, men som ikke er strafbar i den pågældende stat. Selv om virksomheden ikke kan straffes her i landet for den pågældende bestikkelse, er der alligevel ikke fradragsret ved indkomstopgørelsen.

Begrænsningen af fradrag for udgifter til bestikkelse omfatter i en dansk koncern, der er sambeskattet med udenlandske selskaber, også de udenlandske selskaber, da den skattepligtige indkomst for disse skal opgøres efter danske regler. Det gælder, uanset om der i den fremmede stat er fradrag for bestikkelsesbeløb, og om bestikkelsen i den fremmede stat er strafbar.

Se om baggrunden for reglen i DJV 2020-2 afsnit C.C.2.2.2.7.

Bestikkelse

LL § 8 D, henviser til straffelovens §§ 144, 299, stk. 2, og 304 a, stk. 2, samt § 10 b i lov om fremme af integritet i idrætten. Straffelovens § 144 omhandler bestikkelse af personer i offentlig tjeneste og hverv, straffelovens § 299, stk. 2, omhandler bestikkelse i den private sektor, mens § 304 a, stk. 2 omhandler bestikkelse af voldgiftdommere. § 10 b i lov om fremme af integritet i idrætten kriminaliserer grovere tilfælde af bestikkelse inden for idrætten, der ikke er omfattet af straffelovens § 279 om bedrageri.

De nævnte bestemmelser i straffeloven har følgende ordlyd:

§ 144:

"Den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år." 

§ 299, stk. 2:

"Med bøde eller fængsel indtil 4 år straffes den, som ved varetagelse af en andens formueanliggender for sig selv eller andre på pligtstridig måde modtager, fordrer eller lader sig tilsige gave eller anden fordel, såvel som den, der yder, lover eller tilbyder en sådan gave eller anden fordel."

§ 304 a, stk. 2:

"På samme måde straffes den, der her i landet eller i udlandet virker som voldgiftsdommer, og som under udøvelsen af dette hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel."

Ordene "på samme måde" henviser til stk. 1, der beskriver en forbrydelse, der kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år.

Den nævnte bestemmelse i lov om fremme af integritet i idrætten har følgende ordlyd:

§ 10 b:

"Den, som forsætligt uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der deltager i eller varetager hverv i forbindelse med en idrætskonkurrence på højere niveau her i landet eller i udlandet, gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget, som kan få indflydelse på idrætskonkurrencen, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, medmindre det er omfattet af straffelovens § 279.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der som deltager i eller i varetagelsen af et hverv i forbindelse med en sådan idrætskonkurrence forsætligt uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige gave eller anden fordel for at gøre eller undlade noget, som kan få indflydelse på idrætskonkurrencen, medmindre det er omfattet af straffelovens § 279.

Stk. 3. Straffen kan stige til fængsel indtil 2 år, når forholdene er af særlig grov beskaffenhed, navnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordi gerningen er udført af flere i forening, eller som følge af den pågældende gave eller fordel."  

Omfattede modtagere

Den kreds, der er omfattet af LL § 8 D er:

• alle, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, herunder international tjeneste, uanset ansættelsesform og virkemåde. Omfattet er ansatte ved domstole og offentlig administration samt anden offentlig virksomhed, herunder internationale organisationer
• alle, der virker i private virksomheder, organisationer og foreninger, der varetager en andens formueanliggender
• voldgiftsdommere 
• alle, der deltager i eller varetager hverv i forbindelse med en idrætskonkurrence på højere niveau her i landet eller i udlandet.

Omfattede givere

De, der yder, lover eller tilbyder bestikkelse, dvs. de, der aktivt bestikker, vil i almindelighed være erhvervsvirksomheder, hvad enten de drives i personligt regi eller i selskabsform. Det bemærkes, at personkredsen ikke er afgrænset i straffeloven. § 10 b i lov om fremme af integritet i idrætten anfører som omfattede givere, den, som yder, lover eller tilbyder.

Omfattede udgifter

Udgangspunktet er, at embedsmænd og privatansatte kun modtager løn eller vederlag fra deres arbejdsgiver. Selvom en embedsmand eller privatansat behandler en sag for en virksomhed, skal han eller hun derfor ikke også have betaling eller vederlag fra den virksomhed, der handles med.

Positivt afgrænset omfatter LL § 8 D alle ydelser, der kan skabe tvivl om, hvorvidt modtageren udøver sine beføjelser i forhold til yderen uden at tage hensyn til yderens gavmildhed.

Det beror på en samlet vurdering, om ydede gaver mv. anses for bestikkelse. I vurderingen indgår bl.a. følgende faktiske forhold:

• Ydelsernes art
• Ydelsernes omfang
• Tidsmæssig sammenhæng mellem "udveksling" af gave og beføjelsesudøvelse
• Forholdet mellem gavegiver og -modtager.

Ydelsernes art og omfang

Enhver form for økonomisk fordel, der uberettiget eller på pligtstridig måde modtages, er omfattet af de nævnte bestemmelser i straffeloven, og yderen har derfor ikke fradragsret efter LL § 8 D.

Som det fremgår af bestemmelsernes ordlyd, er det efter straffelovens § 144 og § 304 a, stk. 2, en forudsætning for, at et forhold er omfattet af bestemmelserne, at det er "uberettiget" at modtage begunstigelsen, mens det efter straffelovens § 299 er en forudsætning, at der handles på en "pligtstridig måde".  Herved tilkendegives, at modtagelse af ydelser af økonomisk værdi efter omstændighederne kan være berettiget/ikke pligtstridig. Dette er tilfældet for opmærksomheder af sædvanlig størrelse, der ydes i anledning af modtagerens virke i almindelighed, f.eks. i forbindelse med jubilæer, fødselsdage, forfremmelser og lignende. Sådanne udgifter vil have karakter af repræsentation og vil kunne fradrages med 25 pct. af de afholdte udgifter, se afsnit C.C.2.2.2.8 om udgifter til gaver i selvstændig erhvervsvirksomhed mv.

Erkendtligheder, der ydes for at fremskynde en ekspedition, anses som udgangspunkt for bestikkelse, men hvis ydelserne har karakter af vederlag for ekstraarbejde, kan de falde uden for bestemmelserne i straffeloven.

Honorarer, som betales for særligt udført arbejde, anses ikke for at være bestikkelse.

Det er uden betydning for fradragsretten, om de pågældende ydelser i regnskabet betegnes som fradragsberettigede driftsudgifter, som f.eks. "konsulenthonorar", "kommission" eller "provision". Det afgørende er, om udgifterne reelt dækker over bestikkelse.

Ikke krav om tidsmæssig sammenhæng

Det er ikke kun ydelser, der gives forud for eller samtidig med, at modtageren foretager en bestemt disposition, der anses for bestikkelse. Alle ydelser, der skaber tvivl om, at modtageren udøver sine beføjelser uden at tage hensyn til den modtagne ydelse, anses for bestikkelse. Det betyder, at også ydelser, der hos modtageren skaber forventning om fremtidige ydelser, hvis modtageren handler på en bestemt måde, anses for bestikkelse.

Se også

Se også afsnit C.C.2.2.1.2 om driftsomkostningsbegrebet.