Indhold
Dette afsnit indeholder en gennemgang af DBO'ens artikler, artikel 1 - 32 og den tilhørende protokol (indsat ved protokolændring i 2009).
Bemærk
Ved gennemgangen er det som udgangspunkt anført, om artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst fra 2017. Se DBO'en om den præcise ordlyd.
Se også OECD's modeloverenskomst afsnit C.F.8.2.2.1-32, som indeholder en nærmere gennemgang af de enkelte artikler i modeloverenskomsten.
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 1, stk. 2 og artikel 1, stk. 3.
Se afsnit C.F.8.2.2.1 om OECD's modeloverenskomst artikel 1.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter
Artiklen er ændret ved protokol af 11. marts 1997, artikel 2.
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.2 om OECD's modeloverenskomst artikel 2.
Artikel 3: Almindelige definitioner
Artiklen er ændret ved protokol af 11. marts 1997, artikel 3.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
"Danmark" betyder Kongeriget Danmark, og dækker også territorialfarvandet, som dette er fastlagt efter international ret.
Definitionen af "Danmark" er ændret, så udtrykket ikke længere dækker kontinentalsoklen. Se protokol af 11. marts 1997, artikel 3. Danmark kan derfor anvende interne regler for kulbrintebeskatning. Se bemærkningerne til artikel 3 i L 211 af 2. april 1997.
DBO'en omfatter ikke Grønland.
DBO'en er ved noteudveksling mellem Danmark og Schweiz udvidet til at omfatte Færøerne. Se BKI nr. 37 af 2. juni 1978. Færøerne er dog ikke omfattet af protokol af 11. marts 1997. Se protokol af 11. marts 1997, artikel 3.
Definitionen af "international trafik" afviger fra modeloverenskomsten. International trafik betyder i denne overenskomst enhver rejse foretaget af et skib eller et luftfartøj, der drives af et foretagende, som har sit sæde for den virkelige ledelse i en af de kontraherende stater, dog ikke hvor rejsen er begrænset udelukkende til steder i den anden kontraherende stat.
Artiklen indeholder ikke en definition af "anerkendt pensionsinstitut".
Artiklen nævner ikke, at de kompetente myndigheder kan enes om en anden fortolkning.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.3 om OECD's modeloverenskomst artikel 3.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder ikke en henvisning til staten, enhver politisk underafdeling og lokal myndighed. Se artikel 4, stk. 1.
"Hjemmehørende i en af de kontraherende stater" omfatter også personlige selskaber (Personengesellschaften) oprettet eller organiseret efter lovgivningen i aftalelandene. Se artikel 4, stk. 1.
For at være hjemmehørende efter DBO'en stilles der ikke krav om, at personen bliver beskattet af sin globalindkomst. Se artikel 4, stk. 1.
Artikel 4, stk. 1 nævner ikke anerkendte pensionsinstitutter. Artikel 4, stk. 3 nævner ikke kravet om indgåelse af en aftale mellem de to landes kompetente myndigheder.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.4 om OECD's modeloverenskomst artikel 4.
Artikel 5: Fast driftssted
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør først et fast driftssted, når det har en varighed af mere end 24 måneder. Se artikel 5, stk. 2, litra g.
I artiklens stk. 3, litra a)-d), er det ikke en forudsætning for ikke at statuere fast driftssted, at den aktivitet, der udøves, er af forberedende eller hjælpende karakter.
Artiklen har ikke en bestemmelse svarende til OECD’s modeloverenskomst, stk. 4.1., om aktiviteter på forretningsstedet eller forretningsstederne, der udgør komplementære funktioner, som er en del af et sammenhængende forretningsområde, og som ikke er omfattet af stk. 4 i OECD's modeloverenskomst.
En afhængig agent, som udfører virksomhed i en af staterne for et foretagende i den anden stat, skal anses for at være fast driftssted i den førstnævnte stat, såfremt han i denne stat har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, medmindre hans virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet. Se artikel 5, stk. 4.
Artiklens stk. 5 om uafhængige agenter indeholder ikke modeloverenskomstens bestemmelse om, at en personen ikke anses for at være en uafhængig agent, hvis personen udelukkende - eller næsten udelukkende - arbejder for et eller flere nært forbundne foretagender.
Artiklen har ikke en bestemmelse svarende til OECD's modeloverenskomst, stk. 8, som definerer, hvornår en person eller et foretagende er nært forbundet.
Eksempel
En kunstner spurgte, om hun ville få fast driftssted, hvis hun drev galleri fra sin bolig i Danmark, der pr. dispensation havde fået sommerhusstatus. Skatterådet svarede, at den fulde skattepligt ville genindtræde ved ophold i forbindelse med at varetage indtægter, erhvervet fra galleriet. Galleriet ville, hvis hun fortsat kunne anses for hjemmehørende i Schweiz efter overenskomsten og galleriet blev drevet erhvervsmæssigt, udgøre et fast driftssted. Se SKM2006.212.SR.
Bemærk
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 5, stk. 4, litra f om opretholdelsen af et fast driftssted, udelukkende ved at kombinere de omstændigheder der i øvrigt er nævnt i bestemmelsen.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.5 om OECD's modeloverenskomst artikel 5.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.6 om OECD's modeloverenskomst artikel 6.
Artikel 7: Fortjeneste ved forretningsvirksomhed
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder en bestemmelse om fradrag for omkostninger, som foretagendet har afholdt for det faste driftssted. Det gælder også for generalomkostninger til ledelse og administration. Se artikel 7, stk. 3.
Hvis det har været sædvane at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af fordeling af foretagendets samlede fortjeneste, skal dette stadig være muligt. Se artikel 7, stk. 4.
Indkomst fra forsikringsforetagender, der har faste driftssteder i begge lande, skal efter fradrag af en andel på 10 %, der tilfalder det land hvor foretagendet har sit sæde, fordeles efter forholdet mellem de faste driftssteders bruttopræmieindtægter og foretagendets samlede bruttopræmieindtægter. Se artikel 7, stk. 5.
Fortjeneste skal ikke henføres til et fast driftssted, hvis det faste driftssted kun har foretaget vareindkøb for foretagendet. Se artikel 7, stk. 6.
Den fortjeneste, der skal henføres til det faste driftssted, skal opgøres efter samme metode år for år, medmindre der er grunde for en anden fremgangsmåde. Se artikel 7, stk. 7.
Denne artikel skal også anvendes på indkomster fra aktiv eller passiv deltagelse i et foretagende i selskabsform. Se artikel 7, stk. 9.
Bemærk
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 7, stk. 3, om korresponderende justering.
Kommanditselskaber i Schweiz betragtes ikke som selvstændige skattesubjekter.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.7 om OECD's modeloverenskomst artikel 7.
Artikel 8: Skibs- og luftfart
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen er ændret ved protokol af 11. marts 1997, artikel 4.
Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Se artikel 8, stk. 1.
Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende, der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sæde om bord på et skib, skal foretagendet anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken det pågældende skib har sit hjemsted, eller såfremt et sådant ikke findes, i den kontraherende stat, hvor den, som driver skibet, er hjemmehørende. Se artikel 8, stk. 2.
Danmark kan kun beskatte den del af fortjenesten i SAS, som erhverves af den danske partner i SAS. Se artikel 8, stk. 4.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.8 om OECD's modeloverenskomst artikel 8.
Artikel 9: Indbyrdes afhængige foretagender
Artiklen Afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomsten artikel 9, stk. 2, om korresponderende justering.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.9 om OECD's modeloverenskomst artikel 9.
Artikel 10: Udbytte
Der er indsat ny artikel ved protokol af 21. august 2009, artikel I.
Artiklen afviger fra OECD’s modeloverenskomst, se nærmere om OECD’s modeloverenskomst artikel 10, C.F.8.2.2.10.
Kildelandet kan beskatte udbytter med 15 pct., såfremt den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat.
Ejerandelskrav
Hvis det modtagende selskab direkte ejer mindst 10 pct. af den samlede aktiekapital i det udbetalende selskab, som anses for hjemmehørende i kildelandet, og det modtagende selskab (dog ikke interessentskab) anses for at være den retmæssige ejer af udbyttet, kan kildelandet dog ikke beskatte udbytter. Der er ikke noget krav om, at kapitalandelen skal have været ejet i en bestemt periode inden udbetalingen af udbyttet. Se artikel 10, stk. 3, litra a).
Hvis den retmæssige ejer er en pensionskasse eller anden lignende institution, der udbyder pensionsordninger på nærmere bestemte kriterier, se art. 10, stk. 3, litra b, kan kildelandet heller ikke beskatte udbytter.
Artikel 10 finder ikke anvendelse i de situationer, hvor den retmæssige ejer driver erhverv i den stat, hvor det udbetalende selskab er hjemmehørende, gennem et fast driftssted eller udøver frit erhverv. Se nærmere om den situation i artikel 10, stk. 4.
"Pensionskasse eller anden lignende institution" omfatter i Danmark pensionsordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven. Se protokollen.
Der er også opregnet de pensionsordninger, som i Schweiz er omfattet af udtrykket.
Det vil herefter afhænge af kildelandets interne regler, om beskatningsretten udnyttes. Se om Danmarks interne regler for beskatning af udbytte i selskabskonstruktioner samt om begrebet retmæssig ejer samt LL § 3 i afsnit C.D.8.10.5 Udbytteindtægter (begrænset skattepligt - selskaber).
Tilbagesøgning af udbytteskat for investeringsforeninger
Danmark og Schweiz har indgået et gensidigt aftalememorandum om investeringsforeningers tilbagesøgning af udbytte- og renteskat. Se SKM2007.312.SKAT.
Se også
Se afsnit A.B.4.1.4.2 om tilbagebetaling af dansk udbytteskat.
Artikel 11: Renter
Artiklen er ændret ved protokol af 21. august 2009, artikel II.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Renter kan kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 10, stk. 1.
Bemærk
Kildelandet kan beskatte renter, der tilfalder et fast driftssted eller et fast sted, som pågældende driver erhvervsvirksomhed fra i kildelandet. Se artikel 10, stk. 3.
Tilbagesøgning af renteskat for investeringsforeninger
Danmark og Schweiz har indgået et gensidigt aftalememorandum om investeringsforeningers tilbagesøgning af udbytte- og renteskat. Se SKM2007.312.
Bemærk
Kommanditselskaber i Schweiz er ikke selvstændige skattesubjekter.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.11 om OECD's modeloverenskomst artikel 11.
Artikel 12: Royalties
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst, se nærmere om OECD’s modeloverenskomst artikel 12 i afsnit C.F.8.2.2.12
"Royalties" omfatter også anvendelsen af eller retten til at benytte (leasing) industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr. Se artikel 12, stk. 2.
Royalties skal anses for at stamme fra det land, hvor den person, som betaler royalties, er hjemmehørende. Hvis royalties betales fra et fast driftssted i et land, anses de for at stamme derfra.
Se nærmere om Danmarks interne regler for beskatning af royalty i afsnit C.F.3.1.9 og om begrebet retmæssig ejer i afsnit C.F.8.2.2.10.1.3.
Se afsnit C.F.8.2.2.12.3 om tilbagebetaling af dansk royaltyskat.
Artikel 13: Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande
Artiklen er ændret ved protokol af 11. marts 1997, artikel 5.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Fortjeneste ved salg af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller af rørlig ejendom, der er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i den stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Se artikel 13, stk. 3.
Danmark kan kun beskatte den del af fortjenesten i SAS, som erhverves af den danske partner i SAS. Se artikel 13, stk. 4.
Bemærk
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 13, stk. 4, om kildelandsbeskatning af fortjeneste ved salg af aktier i ejendomsaktieselskaber. Denne fortjeneste er derfor omfattet af artikel 13, stk. 5 (opsamlingsbestemmelse).
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.13 om OECD's modeloverenskomst artikel 13.
Artikel 14: Frit erhverv
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst fra før 2000. Artikel 14 om frit erhverv udgik af modeloverenskomsten i 2000. Se afsnit C.F.8.2.2.14 om OECD's modeloverenskomst artikel 14 fra før 2000.
Artikel 15: Personlige tjenesteydelser
Artiklen er ændret ved protokol af 11. marts 1997, artikel 6.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
183-dages-reglen anvendes i forhold til skatteåret. Se artikel 15, stk. 2, litra a.
Vederlaget for personligt arbejde, der udføres ombord på et skib eller luftfartøj kan beskattes i det land, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Hvis vederlaget ikke beskattes dér, kan vederlaget beskattes i det andet land. Se artikel 15, stk. 3.
Vederlag, som en person, der er hjemmehørende i Danmark, erhverver for arbejde udført på et af SAS' luftfartøjer i international trafik, kan kun beskattes i Danmark. Se artikel 15, stk. 4.
Se også
Se også
- Artikel 16 om bestyrelseshonorarer
- Artikel 17 om løn til kunstnere og sportsfolk
- Artikel 19 om løn for offentligt hverv
- Afsnit C.F.8.2.2.15 om OECD's modeloverenskomst artikel 15.
Artikel 16: Bestyrelseshonorarer
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.16 om OECD's modeloverenskomst artikel 16.
Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.17 om OECD's modeloverenskomst artikel 17.
Bemærk
Artikel 17 anvendes ikke på optrædende kunstnere og sportsfolk, der er offentligt ansat. De er omfattet af artikel 19.
Artikel 18: Pensioner
Artiklen er ændret ved protokol af 21. august 2009, artikel IV.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Private pensioner og andet lignende vederlag, kan, uanset om de stammer fra et tidligere tjenesteforhold eller ikke, beskattes i kildelandet, hvis
- modtageren har haft fradrag i kildelandet for betalte bidrag til pensionsordningen, eller
- modtageren ikke er blevet beskattet i kildelandet af bidrag, som er indbetalt af en arbejdsgiver.
"Pensioner" omfatter ikke kun periodiske udbetalinger, men også sumudbetalinger. Se protokol af 21. august 2009, artikel X, punkt 2.
Overgangsregel
Personer, som er flyttet fra det ene kontraherende land til det andet før den 21. august 2009, og som senest på dette tidspunkt modtog pensioner, der kan beskattes i kildelandet efter artikel 18, fritages for beskatning i kildelandet af de pågældende beløb. Se protokol af 21. august 2009, artikel XI, litra b. Begge betingelser skal være opfyldt.
Danmark kan derfor beskatte personer, der flytter fra Danmark til Schweiz efter den 21. august 2009, af udbetalinger fra deres danske pensionsordninger. Danmark kan også beskatte personer, der allerede var flyttet til Schweiz den 21. august 2009, men som først senere er begyndt at modtage udbetalinger fra danske pensionsordninger.
Hvis en person opfylder betingelserne for skattefritagelse i overgangsreglen, gælder fritagelsen også for andre danske pensionsordninger, som den pågældende har, men hvor udbetalingerne ikke var påbegyndt før den 21. august 2009. Se bemærkningerne til L 17 af 7. oktober 2009, punkt 3.3.
Sociale ydelser
Ydelser efter den sociale sikringslovgivning kan kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 18, stk. 2, og artikel 21, stk. 1.
Fradrag for pensionsbidrag til ordninger i det andet land
Bidrag til pensionsordninger i det ene land, som betales af eller på vegne af en person, der yder personligt arbejde i det andet land, skal skattemæssigt behandles på samme måde og undergives samme betingelser og begrænsninger som bidrag til en pensionsordning i arbejdslandet. Se artikel 28, stk. 3.
Det fremgår af protokol af 21. august 2009, hvilke pensionskasser, der er omfattet af bestemmelsen. For Danmarks vedkommende drejer det sig om pensionsordninger omfattet af PBL afsnit 1. "Pensionskasse" eller "pensionsordning" indbefatter investeringsfonde og trusts, hvor alle interesser i fondene eller trustene besiddes af pensionskasser eller pensionsordninger. Se protokol af 21. august 2009, artikel X.
Se også
Se også afsnit
- C.A.10.3.3 om fradrag for bidrag til schweiziske pensionsordninger
- C.F.8.2.2.18 om OECD's modeloverenskomst artikel 18.
Artikel 19: Offentlige hverv
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Vederlag fra "offentligretlige juridiske personer" er omfattet af artikel 19.
Løn for varetagelse af offentligt hverv, kan kun beskattes i det land, der udbetaler lønnen. Hvis arbejdet udføres i det andet land af en person, der er statsborger i det andet land, og som ikke samtidig er statsborger i det land, der udbetaler lønnen, kan lønnen kun beskattes i det land, hvor arbejdet udføres.
Pension for varetagelse af offentligt hverv kan kun beskattes i det land, der udbetaler pensionen.
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.
"Pensioner" omfatter ikke kun periodiske udbetalinger, men også sumudbetalinger. Se protokol af 21. august 2009, artikel X, stk. 2.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.19 om OECD's modeloverenskomst artikel 19.
Artikel 20: Studerende
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.20 om OECD's modeloverenskomst artikel 20.
Artikel 21: Indkomst, der ikke udtrykkeligt er omtalt
Artiklen er ændret ved protokol af 21. august 2009, artikel V.
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.21 om OECD's modeloverenskomst artikel 21.
Bemærk
Sociale ydelser efter sikringslovgivningen, fx folkepension, er omfattet af artikel 21.
Artikel 22: Formue
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.22 om OECD's modeloverenskomst artikel 22.
Skibe og luftfartøjer, der benyttes i international trafik, og aktiver - bortset fra fast ejendom - som anvendes i sådan skibs- og luftfartsvirksomhed, kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
Bemærk
Denne artikel har kun praktisk betydning for ejendomsværdiskat, som anses for en partiel formueskat, da Danmark ikke har generel formuebeskatning.
Artikel 23: Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning
Artiklen er ændret ved protokol af 11. marts 1997, artikel 7 og ved protokol af 21. august 2009, artikel VI.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Danmark giver almindelig creditlempelse på skat af indkomst, som Schweiz kan beskatte efter DBO'en. Se artikel 23, stk. 1, litra a og b.
Hvis indkomsten efter DBO'en kun kan beskattes i Schweiz, lempes skatten efter metoden exemption med progression. Indkomsten medregnes i beskatningsgrundlaget, og skatten nedsættes med den del af skatten, som svarer til den indkomst, der stammer fra Schweiz. Se artikel 23, stk. 1, litra c.
Schweiz giver som hovedregel lempelse efter metoden exemption med progression. Se artikel 23, stk. 2, litra a.
Skat på udbytte, der udbetales fra et dansk selskab til en person eller et selskab, der er hjemmehørende i Schweiz, lempes dog efter særlige creditregler. Se artikel 23, stk. 2, litra b.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.23 om OECD's modeloverenskomst artikel 23.
Artikel 24: Ikke-diskriminering
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 24, stk. 2, om statsløse personer.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 24, stk. 4, om renter og royalties.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.24 om OECD's modeloverenskomst artikel 24.
Artikel 25: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Artiklen er ændret ved protokol af 21. august 2009, artikel VII (voldgift).
Artiklen indeholder ikke nogen frist for indgivelse af anmodning om indledning af den gensidige aftaleprocedure.
Anmodning om indledning af den gensidige aftaleprocedure kan kun indgives til den kompetente myndighed i bopælslandet.
Artiklen indeholder modeloverenskomstens voldgiftsbestemmelse i dens fulde udstrækning. Se artikel 25, stk. 5. Bestemmelsen er indsat ved artikel VII i protokol af 21. august 2009.
Der er dog aftalt en såkaldt mestbegunstigelsesklausul, der betyder, at voldgiftsbestemmelsen først får virkning fra det tidspunkt, hvor
- Danmark notificerer, at det har tilvejebragt sine interne forudsætninger og procedurer for at kunne gennemføre bestemmelsen om voldgift, eller
- en DBO mellem Danmark og et tredjeland, som omfatter bestemmelsen om voldgift, får virkning. Se protokol af 21. august 2009, artikel XI, litra c.
Se også
Se også
- Afsnit C.F.8.2.2.25 om OECD's modeloverenskomst artikel 25
- SKM2007.312.SKAT om aftalememorandum indgået mellem landene om ansøgning om tilbagebetaling af rente- og udbytteskat for medlemmer i investeringsforeninger.
Artikel 26: Tilbagebetalingsprocedure
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Denne bestemmelse findes ikke i modeloverenskomsten.
DBO'en berører ikke retten til at det enkelte land som kildeland kan indeholde af skat af udbytte, rente eller royalties. Se artikel 26, stk. 1.
Kildelandets indeholdte skat skal imidlertid tilbagebetales efter anmodning, for så vidt dens opkrævning er begrænset af overenskomsten. Se artikel 26, stk. 2.
Fristen for anmodning om tilbagebetaling er tre år regnet fra udløbet af det kalenderår, hvor udbyttet, renten eller royaltyen er forfaldet til betaling. Se artikel 26, stk. 3.
Indgivelse af anmodning om tilbagebetaling af indeholdt skat skal altid indeholde en officiel attestation fra det land, hvor den skattepligtige er hjemmehørende, om, at forudsætningerne for fuld skattepligt i dette land er til stede. Se artikel 26, stk. 4.
De kompetente myndigheder vil i medfør af artikel 25 træffe aftale om de nærmere enkeltheder vedrørende fremgangsmåden. Se artikel 26, stk. 5.
Se også
Se også DBO'en artikel 26 om indholdet af bestemmelsen.
Artikel 27: Udveksling af oplysninger
Artiklen er ændret ved protokol af 21. august 2009, artikel VIII.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Artiklen omfatter oplysninger om skatter omfattet af overenskomsten. Se artikel 27, stk. 1.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.26 om OECD's modeloverenskomst artikel 26.
Artikel 28: Forskellige bestemmelser - herunder specialregler for dødsboer
Artiklen er ændret ved protokol af 21. august 2009, artikel IX.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Denne bestemmelse findes ikke i modeloverenskomsten.
Bidrag til pensionskasser og lignende i et land, som betales af eller på vegne af en person, der yder personligt arbejde i det andet land, skattemæssigt skal behandles på samme måde og undergives samme betingelser og begrænsninger som bidrag til en pensionsordning i sidstnævnte land.
Både fradragsberettigede pensionsbidrag og pensionsbidrag, der kan se bort fra, fordi de er betalt af en arbejdsgiver, er omfattet.
Det er en betingelse, at den pågældende lønmodtager m.fl. var medlem af ordningen, inden vedkommende begyndte at arbejde i det andet land, og at det andet land anser pensionsordningen for overordnet at svare til skattemæssigt anerkendte pensionsordninger i det andet land.
Se artikel 28, stk. 3.
Ændringsprotokollen indeholder en opregning af, hvilke pensionsordninger der omfattes af formuleringen om fradrags- og bortseelsesret. Se protokol af 21. august 2009, artikel X, stk. 1.
Eksempel
Bidraget til en schweizisk arbejdsmarkedspension var fuldt fradragsberettiget, uanset at dette var beregnet af bruttoindtægten hidrørende fra Danmark, Norge og Sverige. Se TfS 1997, 917 LSR.
Se også
Se også DBO'en artikel 28 om indholdet af bestemmelsen.
Artikel 29: Diplomatiske og konsulære tjenestemænd
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.28 om OECD's modeloverenskomst artikel 28.
Artikel 30: Territorialudvidelse
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.29 om OECD's modeloverenskomst artikel 29 om territorial udvidelse.
Bemærk
DBO'en omfatter Færøerne.
Artikel 31: Ikrafttræden
DBO'en trådte i kraft den 15. oktober 1974 og har virkning fra 1. januar 1974.
Ændringsprotokol af 11. marts 1997 trådte i kraft den 30. december 1997 og har virkning fra 1. januar 1998.
Ændringsprotokol og dertil knyttet protokol af 21. august 2009 trådte i kraft 22. november 2010 og har virkning fra 1. januar 2011.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.30 om OECD's modeloverenskomst artikel 30 om ikrafttræden.
Artikel 32: Ophør
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.31 om OECD's modeloverenskomst artikel 31.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretsdomme |
| SKM2022.35.ØLR | Artikel 4. En skatteyder havde ikke godtgjort, at han i 2009 opgav sin danske bopæl, således at skattepligten i Danmark for dele af indkomståret 2009 og indkomståret 2010 var ophørt, jf. KSL § 1, stk. 1, nr. 1. Skatteyderen havde de stærkeste personlige og økonomiske interesser i Danmark. Beskatningsretten tilkom derfor Danmark, jf. artikel 4, stk. 2, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz. | Tidligere instans SKM2019.118.BR |
| Skatterådet og Ligningsrådet |
| ►SKM2024.155.SR◄ | ►Artikel 21 og 23. Spørger var gået på pension og påtænkte at flytte tilbage til Danmark, hvormed Spørger indtrådte i fuld skattepligt, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, og dermed blev globalindkomstskattepligtig til Danmark. Forinden Spørgers tilbageflytning til Danmark ville Spørger fuldt ud hæve sine private pensioner. Spørger ville dermed ved indtræden i fuld skattepligt til Danmark alene have offentlige pensioner fra Schweiz samt sin livsforsikringsordning, når Spørger boede i Danmark. Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger efter sin tilflytning til Danmark og indtræden i fuld skattepligt til Danmark skulle medregne sine løbende udbetalinger fra sine offentlige pensioner hidrørende fra Schweiz til Spørgers skattepligtige indkomst til Danmark. Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger efter sin tilflytning til Danmark og indtræden i fuld skattepligt til Danmark ved indregning af løbende udbetalinger fra sin offentlige pension fra Schweiz i den danske skat kunne fradrage den til Schweiz betalte skat af samme indkomst, i det omfang denne til Schweiz betalte skat ikke oversteg den skat, der beregnes til Danmark af den pågældende indkomst. Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger efter sin tilflytning til Danmark og indtræden i fuld skattepligt til Danmark ikke skulle medtage udbetalinger fra sine private livsforsikringsordninger uden bortseelsesret i Schweiz til sin skattepligtige indkomst i Danmark. Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger efter sin tilflytning til Danmark og indtræden i fuld skattepligt til Danmark skulle medtage afkast og/eller værdiforøgelse og/eller renter fra sine livsforsikringsordninger i Schweiz til sin skattepligtige indkomst i Danmark.◄ | |
| SKM2023.142.SR | Artikel 18. Skatterådet fandt, at spørger var skattepligtig af den del af pensionsudbetalingerne fra de schweiziske pensioner der, krone-for-krone, svarede til indbetalinger som spørger havde haft fradrags- eller bortseelsesret for i Schweiz, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5. Der skulle gives creditlempelse i den danske skat, for den skat der blev betalt i Schweiz af de samme pensionsudbetalinger, jf. DBO'ens artkel 18, stk. 1, jf. artikel 23, stk. 1. | |
| SKM2023.107.SR | Skatterådet fandt, at spørger fortsat var fuldt skattepligtig i Danmark. Da spørger var fuldt skattepligtig i både Danmark og Schweiz, skulle der tages stilling til, i hvilket af de to lande han havde skattemæssigt hjemsted. Skatterådet fandt, at spørger havde stærke økonomiske interesser i Schweiz, hvor han havde sine primære erhvervsinteresser. Spørger havde samtidig stærke personlige interesser i Danmark, idet hans ægtefælle og deres børn boede her i landet. Spørger havde primært sit familieliv i Danmark, hvor han var sammen med familien om fredagen samt i de fleste weekender. På baggrund af en helhedsvurdering af spørgers ovennævnte livsinteresser i de to stater fandt Skatterådet, at det ikke var muligt at fastslå med fornøden sikkerhed, jf. OECD’s kommentar 10 til artikel 4, med hvilken af de to stater spørger havde de stærkeste personlige og økonomiske interesser og dermed spørgers midtpunkt for livsinteresser, jf. den dansk-schweiziske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 4, stk. 2, litra a). Spørger havde oplyst, at han fra den 10. oktober 2022, hvor der var bolig til rådighed i Schweiz og indtil familiens flytning til Schweiz i sommeren 2023, ville opholde sig 60-70 % af tiden i Schweiz og 40-30 % af tiden i Danmark. Skatterådet lagde - udover at opholdene var væsentligt hyppigere i Schweiz end i Danmark - også vægt på, at spørgers familie ville flytte over til spørger i Schweiz ca. 9 måneder efter, at han selv flyttede til landet. Det var således spørgers beslutning, at han skulle have både sit arbejdsliv og sit familieliv i Schweiz. Dette underbyggede, at hans ophold i Schweiz var af blivende karakter og dermed ikke "blot er forbigående". Skatterådet fandt derfor, at spørger efter reglen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz, artikel 4, stk. 2, litra b), måtte anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz, da det var i denne stat, hvor han sædvanligvis, dvs. i overvejende grad, havde ophold. | |
| SKM2022.166.SR | Artikel 5. Skatterådet bekræftede, i overensstemmelse med Spørgers opfattelse, at Spørger ikke statuerede fast driftssted i Danmark efter SEL § 2, stk. 1, litra a, som følge af, at en medarbejder ønskede at flytte hjem til Danmark, og delvist arbejde dérfra. Medarbejderen var både økonomidirektør og medlem af direktionen i Spørger. Spørger var hjemmehørende i Schweiz, og var en del af en koncern. Skatterådet fandt, at Spørger ikke rådede over et fast forretningssted i Danmark gennem medarbejderes arbejde i Danmark. Skatterådet lagde blandt andet vægt på, at medarbejderen ikke ville være involveret i salgsopsøgende arbejde eller lignende i Danmark, samt at rollen som økonomidirektør var af intern karakter. Endvidere lagde Skatterådet vægt på, at medarbejderen ikke ville kunne træffe beslutninger i direktionen, og arbejdet som direktionsmedlem ville primært blive varetaget i Schweiz . | |
| SKM2022.58.SR | Artikel 5. Skatterådet fandt, at et udenlandsk selskab ville få fast driftssted i Danmark, som følge af deres danske medarbejders aktivitet i Danmark. Medarbejderen var ansat til bl.a. at etablere salgskanaler og udvikle det skandinaviske marked. Skatterådet lagde vægt på, at medarbejderen ville have en central funktionen inden for udvikling af det skandinaviske marked, samt at medarbejderen var ansat med henblik på at etablere salgskanaler i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Medarbejderens geografiske placering i Danmark måtte derfor anses for at have en selvstændig værdi for Spørger. At medarbejderen udførte en del af sit arbejde fra Danmark, skyldtes således ikke alene private forhold. Det var derimod afgørende, at medarbejderen udførte Spørgers kerneaktivitet, samt at medarbejderen faktisk ville udføre en indtægtsskabende aktivitet (etablering af salgskanaler) fra sit hjemmekontor i Danmark. | |
| SKM2021.647.SR | Spørgeren havde tidligere boet en årrække i Storbritannien, hvor hans ægtefælle stadig boede. Nu boede og arbejdede spørgeren sædvanligvis i Schweiz for et selskab på Jersey, der havde filial i Schweiz. Spørgerens løn og bonus kom dels fra Schweiz, dels fra Jersey. Spørgeren påtænkte at arbejde i forbindelse med ferie i Danmark, hvor han ville anvende sit sommerhus her i landet. Spørgeren påtænkte også at være medstifter af et selskab i Spanien, som i givet fald ville blive stiftet med det formål at købe en grund i Spanien, hvorpå selskabet skulle opføre en feriebolig. Det var tanken, at ferieboligen primært skulle udlejes, men den kunne også anvendes af ejerne af selskabet. Skatterådet bekræftede, at spørgeren ville blive fuldt skattepligtig i Danmark i forbindelse med sit arbejde her. Skatterådet bekræftede også, at spørgeren ikke blev skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i den forbindelse. Dertil kom, at Skatterådet bekræftede, at spørgerens løn og bonus ikke blev beskattet i Danmark. Endelig bekræftede Skatterådet, at spørgerens rådighed over en eventuel feriebolig i Spanien, der skulle ejes af et spansk selskab ikke skulle beskattes i Danmark. | |
| SKM2021.489.SR | Artikel 5. Skatterådet bekræftede, at spørgers aktivitet i Danmark ikke statuerede fast driftssted for H1, efter artikel 5 i den dansk-schweiziske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Spørger var ansat i H1, som var et schweizisk softwarefirma, hvis kernevirksomhed bestod i at udvikle, sælge og hoste softwareprodukterne, X1 og X2, til et internationalt klientel, herunder danske kunder. Spørger var overordnet ansvarlig for X2-produktet og ønskede af private forhold at flytte tilbage til Danmark efter i en årrække at have boet og arbejdet i Schweiz. Spørger ville arbejde to dage om ugen fra hjemmet i Danmark. H1 havde dog ingen forretningsmæssig interesse i, at spørger arbejdede fra Danmark, og opnåede heller ingen forretningsmæssig fordel heraf. Spørger havde heller ikke fuldmagt til at forhandle alle en kontrakts dele og detaljer på en måde, som var bindende for H1, men kun forhold vedrørende indførslen og driften af X2-produktet, når kontrakten var underskrevet mellem H1 og køber. | |
| SKM2021.415.SR | Artikel 5. Spørger, der var et schweizisk selskab (H1) havde et tysk datterselskab (H2). Spørgers kunder var primært beliggende i Schweiz, Tyskland, og Østrig. Spørger havde ikke nogen danske kunder. H2 havde under Corona pandemien ansat en salgsmedarbejder og en supportmedarbejder, der begge boede i Danmark. Begge medarbejdere ville under Corona pandemien udelukkende arbejde fra deres respektive hjemmekontorer og ville efter Corona pandemien arbejde mindst 85% af tiden fra deres hjemmekontorer.
Det blev bekræftet, at de to medarbejdere i Danmark ikke ville udgøre et skattemæssigt fast driftssted for H1 eller H2, hverken under Corona pandemien eller efter Corona pandemien, da de to danske medarbejderes hjemmekontorer ikke udgjorde et fast sted. Der blev herved lagt særlig vægt på, at spørger ikke havde nogen interesse i, at medarbejderne arbejdede i Danmark, at spørger primært havde fokus på Tyskland, Schweiz og Østrig og ikke havde til hensigt at henvende sig til det danske marked eller markeder i det danske nærområde, at ansættelsen af de to danskere således ikke var et surrogat for etablering på det danske marked, og at spørger ikke havde krævet, at de to danskere skulle arbejde fra deres hjemmekontorer i Danmark. Endvidere udgjorde salgsmedarbejderen ikke en afhængig agent, eftersom al kontraktsforhandling blev udført af H1 og alle endelige aftaler med kunder skulle godkendes og underskrives af H1. Det blev endvidere bekræftet, at det ikke ville medføre fast driftssted, hvis spørger erhvervede en dansk kunde, men som de to danske medarbejdere ikke havde haft eller fik kontakt til. Det blev herved lagt til grund, at der alene ville være tale om en enkeltstående dansk kunde, at spørger fortsat primært havde fokus på kunder i Tyskland, Østrig og Schweiz, og at de danske medarbejdere på intet tidspunkt havde kontakt til eller betjente den danske kunde. | |
| SKM2021.67.SR | Artikel 4. Spørgeren flyttede den 1. december 2017 til Schweiz i forbindelse med tiltrædelse i en ikke-tidsbegrænset fuldtidsansættelse hos H1, som ligger i byen Y1 i Schweiz. Inden da boede spørgeren i ejerbolig i Danmark sammen med sin mand. Da spørgerens mand har job og flere voksne børn i Danmark, er han ikke flyttet med til Schweiz og er derfor fortsat bosat i parrets fællesejede bolig i Danmark. Spørgeren ønsker i den forbindelse svar på, om hun kan anses for skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz ifølge artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz. Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørgeren skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz på grundlag af midtpunktet for livsinteresser . Skatterådet bekræfter, at spørgeren kan anses for skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz, da spørgeren sædvanligvis opholder sig i Schweiz. | |
| SKM2018.618.SR | Artikel 5. Skatterådet bekræftede, at en udenlandsk virksomheds danske salgsmedarbejders aktiviteter ikke medførte, at spørger fik fast driftssted i Danmark efter den dansk-schweiziske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Salgsmedarbejderen var dansk statsborger og havde bopæl i Danmark, hvor han også var fuldt skattepligtig. Salgsmedarbejderen udførte enkeltstående opgaver som f.eks. afrapportering om markedsforhold fra et hjemmekontor. Det var oplyst, at salgsmedarbejderen udførte mere end 80 % af sit arbejde udenfor Danmark, og at de arbejdsopgaver, han udførte fra bopælen i Danmark, udelukkende knyttede sig til kunder udenfor Danmark. Skatterådet anså hjemmekontoret for at udgøre et fast forretningssted gennem hvilket spørgers virksomhed blev udøvet. Skatterådet fandt imidlertid efter en samlet konkret vurdering, at salgsmedarbejderens aktiviteter for spørger i Danmark ikke gik ud over, hvad der kunne karakteriseres som enkeltstående opgaver af hjælpende eller forberedende karakter. Skatterådet lagde ved afgørelsen vægt på det i høringsfasen oplyste om arten og omfanget af det arbejde, som faktisk blev udført fra hjemmekontoret i Danmark. | |
| SKM2018.528.SR | Artikel 4. Spørgeren er flyttet til Schweiz sammen med sin ægtefælle i forbindelse med sin ansættelse ved et universitet i Schweiz. Spørgeren har samtidig andre jobs i Danmark og Brasilien, hvor det meste af arbejdet vil blive udført i Schweiz. Spørgeren havde sammen med sin ægtefælle opretholdt deres bopæl i Danmark, og var fortsat fuld skattepligtig i Danmark. Skatterådet bekræfter, at spørgeren kan anses for skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz. | |
| SKM2018.529.SR | Artikel 4. Spørgeren er flyttet til Schweiz sammen med sin ægtefælle i forbindelse med ægtefællens ansættelse ved et universitet i Schweiz. Spørgeren har jobs i Danmark, Sverige og Brasilien, hvor det meste af arbejdet vil blive udført i Schweiz. Spørgeren havde sammen med sin ægtefælle opretholdt deres bopæl i Danmark, og var fortsat fuld skattepligtig i Danmark. Skatterådet bekræfter, at spørgeren kan anses for skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz. | |
| SKM2018.476.SR | Artikel 5. Sagen drejede sig om, hvorvidt spørger, der var en personligt ejet virksomhed hjemmehørende i Schweiz, havde fast driftssted i Danmark, som følge af den salgsansvarlige medarbejders arbejde her i landet. Medarbejderen, som var dansk statsborger og bosat i Danmark, udførte en del af sine arbejdsopgaver fra et hjemmekontor. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger ikke havde fast driftssted i henhold til KSL § 2, stk. 1, nr. 4, og artikel 5 i den dansk-schweiziske dobbeltbeskatningsaftale, idet Skatterådet fandt, at salgsmedarbejderens arbejdsopgaver udgjorde en væsentlig og essentiel del af spørgers virksomhed. | |
| SKM2015.393.SR | En person, der var bosiddende i Schweiz, ville anskaffe sig en lejlighed i København til brug for ferie og lignende. Personen drev erhverv i et schweizisk selskab, der havde danske kunder. Da selskabet ikke ville udøve erhverv fra lejligheden, ville selskabet ikke få fast driftssted her i landet. | |
| SKM2014.326.SR | Artikel 15 og 23. Skatterådet fandt ikke, at spørgers fulde skattepligt til Danmark ophørte efter sin fraflytning, da boligen ikke var solgt og hustruen opretholdt det fælles hjem i Danmark. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger bliver skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz, da han har personlige og økonomiske interesser i Danmark. | Se også SKM2014.393.SR, om lempelse for den pågældendes schweiziske lønindkomst. |
| SKM2006.212.SR | Artikel 5. En kunstner spurgte, om hun ville få fast driftssted, hvis hun drev galleri fra sin bolig i Danmark, der pr. dispensation havde fået sommerhusstatus. Skatterådet svarede, at den fulde skattepligt ville genindtræde ved ophold i forbindelse med at varetage indtægter, erhvervet fra galleriet. Galleriet ville, under forudsætning af, at hun fortsat kunne anses for hjemmehørende i Schweiz efter overenskomsten, og at galleriet blev drevet erhvervsmæssigt, udgøre et fast driftssted | |
| SKM2002.252.LR | Artikel 4. En forespørger bosiddende i Schweiz ville under nærmere beskrevne omstændigheder blive fuldt skattepligtig til Danmark, hvis vedkommende erhvervede en helårsbolig i Danmark og samtidig en måned om sommeren tog arbejde i Danmark for en dansk arbejdsgiver. Vedkommende ville dog fortsat være at betragte som hjemmehørende i Schweiz efter artikel 4, også selv om den skattepligtige tilmeldte sig folkeregisteret i Danmark. | |