Sagen drejer sig om forhøjelse af momstilsvaret hos a A/S  som følge af, at selskabets leverancer til Sverige ikke er anset for at opfylde betingelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Told- og skatteregionens afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

A A/S er en produktions- og engrosvirksomhed, hvis aktivitet består af samling af computere og salg heraf, samt salg af dele hertil. Selskabet havde i regnskabsåret 2000/2001 en omsætning i henhold til regnskabet på 111.419.918 kr.

A A/S fakturerede bl.a. varer (computerudstyr) til B AB, Sverige. I perioden 1/1-27/6 2001 udgjorde salget 9.165.206 kr. og i perioden 1/7-30/10 2001 i alt 8.451.267 kr. Der blev ikke deklareret moms på fakturaerne. B AB blev erklæret konkurs den 19. juni 2001, og dets svenske momsregistreringsforhold blev slettet den 27. juni 2001.

A A/S’s levering af varer til B AB skete mod kontant betaling til selskabets konto i svenske Post Girot. Betalingen skete, inden varerne blev udleveret fra transportøren i Serige.

Det er efterfølgende blevet klarlagt, at personerne bag B AB udover fra B AB aftog varer fra A A/S via forskellige andre selskaber i Sverige. Disse selskaber var:

• C AB med 487.891 kr. i perioden 1997 – 8/3 1999
• D AB med 21.818.664 kr. i perioden 18/3 1999 – 30/6 2001
• E AB (ikke momsregistreret) med 346.325 kr. i perioden 5/9 – 7/9 2000
• F AB med 1.600.133 kr. i perioden 9/10 – dec. 2001

Regionen har oplyst, at de 4 personer som forestod kontakten til A A/S, brugte et ikke-momsregistret svensk selskab, G AB, i forbindelse med bestilling af varer hos A A/S. Varerne blev leveret til de ovenfor nævnte selskaber. Der er fremlagt kopi af eksemplar på e-mail korrespondance.

Repræsentanten har forklaret, at ejerne af B AB efter konkursens indtræden fortsatte samhandlen med A A/S uden at være beføjet hertil. A A/S fik ikke oplysninger om ændringerne i B AB’s status, men blev stadig kontaktet over de samme salgskanaler, telefonnumre og e-mailadresser, som hidtil var anvendt af personkredsen bag B AB. A A/S sendte således ordrebekræftelser og fakturaer m.v. til de samme adresser, som hidtil var oplyst, uden at disse kom retur og uden at, der blev givet oplysning om, at A AB ikke længere eksisterede. A A/S havde haft samhandel med personkredsen bag B AB siden 1997 og foretog hver gang, der blev etableret et nyt selskab i koncernen, kontrol af de givne oplysninger om det nye selskabs momsmæssige status i Sverige. Der blev herved foretaget kontrolopringning til de danske afgiftsmyndigheder.

Der er fremlagt kopi af personalehåndbog for A A/S. Det fremgår bl.a. heraf:

”(…)

Arbejdsbeskrivelse Bogholderi

Oprettelse debitorer

Før oprettelse, skal det tjekkes om kunden er momsregistreret og om branchekode er beslægtet med  EDB. Tjek kundens SE nr. på Det Centrale Virksomhedsregisters hjemmeside: www.cvr.dk, eller Købmandsstandens hjemmeside: www.kob.dk.

Indtast SE nr., og kunden vil så dukke frem, hvor man skal tjekke branchekode.

Alternativt kan man forsøge med kundens telf.nr. (eller evt. adresse)

Findes kunden ikke, kan det være fordi Købmandstanden ikke har opdateret deres hjemmeside, og man skal derfor bede kunden faxe sit momsreg. bevis. ”KUNDEN MÅ IKKE OPRETTES FØR VI HAR MOMSREGISTRERINGSBEVISET:

Hvis alt er OK, må kunden blive oprettet:

(…)

²Momsnr.² indtastes (Kundens SE-nummer)

Er der tale om en udenlandsk debitor:

Indenfor EU:

Debitors momsnummer skal indhentes og kontrolleres ved opringning til Told & Skat Regionen.

Er momsnummeret ok, indtastes og debitoren færdigoprettes

3. lande:

Kun her må debitorer oprettes uden momsnummer, (hvis vi ikke kan få et), idet en del lande ikke har styr på virksomhederne i et omfang som Danmark.

Leverancer skal fortoldes ved udskibning!

(…)”

Regionen har oplyst, at den ved kontrol hos A A/S den 11. december 2001 sammen med de svenske myndigheder konstaterede, at selskabet ikke havde listeoplyst leverancer til EU-lande, ligesom der ikke kvartalsvis var angivet beløb i momsangivelsens rubrik B (Værdien af varesalg til andre EU-lande) i perioden 1. januar 1999 – 30. juni 2001.

Repræsentanten har oplyst, at A A/S i perioden fra 1/7-30/10 2001 foretog korrekte listeangivelser.

Regionen har oplyst, at A A/S ikke i alle tilfælde anførte de svenske registreringsnumre på de udskrevne fakturaer. Der er fremlagt kopi af disse fakturaer. Registreringsnumrene var dog opført i A A/S’S kundekartotek.

Repræsentanten har hertil oplyst, at samtlige fakturaer fra A A/S til de købende selskaber bar de pågældende selskabers svenske registreringsnummer. De af regionen fremlagte fakturaer, som ikke bærer det svenske registreringsnummer, var resultatet af indførelse af et nyt datasystem hos A A/S, som medførte at visse data (f.eks. registreringsnummer) ikke blev gengivet ved genudskrivning af de pågældende fakturaer. Der er herved fremlagt kopi af de omhandlede fakturaer, hvor det svenske registreringsnummer fremgår.

Regionen har oplyst, at leverancerne til de svenske virksomheder har dannet grundlag for et stort momssvig i Sverige.

Der er fremlagt kopi af afgørelse fra de svenske skatte- og afgiftsmyndigheder, hvoraf fremgår, at de svenske skattemyndigheder har antaget, at varerne leveret fra A A/S er indgået i såkaldt momskarruselsvindel. De svenske myndigheder har endvidere antaget, at et svensk selskab, H AB, var den egentlige aftager af varerne. Dette selskab er derfor pålagt at betale erhvervelsesmoms af bl.a. de varer, som A A/S har leveret til B AB i perioden 1/7-01 til 30/10-01.

ToldSkat Regionens afgørelse

A A/S’s momstilsvar for perioden fra 1/7 – 31/12 2001 er forhøjet med 2.122.816 kr. som følge af, at selskabet er anset for at have foretaget momspligtige leverancer til B AB med leveringssted her i landet, jf. momslovens § 14. Beløbet fremkommer som 25% moms af 8.451.267 kr.

Leverancerne er ikke anset for momsfritaget efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Der er henvist til Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i SKM2001.611.LSR /TfS 2001, 136 og Told- og Skattestyrelsens afgørelse offentliggjort i TfS 1999, 355. Herudover er der henvist til Told- og Skattestyrelsens vejledning ”Moms ved EU-varehandel; momspligtige virksomheder”.

Efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er det et objektivt krav, at der skal være et gyldigt momsregistreringsforhold i et andet EU-land for at levere afgiftsfrit.

A A/S har ikke herved gjort tilstrækkeligt for at sikre, at dets kunde har haft et gyldigt registreringsforhold, da kunden (G AB) har skiftet indkøberselskaber løbende i perioden.

A A/S må således anses for at have handlet uagtsomt ved i perioden 1/1 1999 til 30. juni 2001 ikke at have afgivet oplysninger om leverancer til de svenske virksomheder, og derved indirekte været årsag til, at momssvig i Sverige kunne lade sig gøre over en så lang periode. De svenske skattemyndigheder ville således ved en tidligere indsats mod H AB have stoppet virksomhederne, og dermed ville varerne, der nu kræves dansk moms af, ikke være blevet leveret.

Virksomheden, der er omhandlet i artiklen offentliggjort i TfS 1998, 783 havde været udsat for et komplot. Der kan således ikke drages sammenligninger til denne sag.

A A/S er forpligtiget til at beregne moms med 25 % af det fakturerede beløb. Der er henvist til momslovens § 27, og SKM2001.33.LSR og SKM2002.81.TSS.

Regionen har til A A/S’s kontrol af oplysninger om nye selskaber anført, at det reelle indhold af kontrollen er tvivlsomt. A A/S har således faktureret selskabet E AB uden at dette på noget tidspunkt var momsregistreret i Sverige. Hvis A A/S havde foretaget kontrolopringning kan det undre, at kunden er oprettet i salgsafdelingen.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har fremsat principal påstand om, at A A/S’s momstilsvar for perioden 1/7 – 31/12 2001 ikke forhøjes. Subsidiært er der fremsat påstand om, at momsen af de foretagne leverancer er indeholdt i salgssummen, og at der derfor kun skal beregnes moms med 20%.

Efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er det en betingelse for at foretage afgiftsfri leverance til en aftager i et andet EU-land, at der er et gyldigt registreringsforhold. Der er således to betingelser, der skal være opfyldt. For det første skal erhververen være momsregistreret i et andet EU-land og for det andet skal varen af enten sælgeren eller køberen eller for deres regning transporteres til et andet EU-land. Da det ikke er bestridt, at varerne er transporteret til Sverige, er spørgsmålet kun, om betingelsen om momsregistrering i aftagerlandet er opfyldt.

Den danske momslovs § 34 svarer til og gennemfører 6. momsdirektivs artikel 28 c, pkt. a, litra a. Efter direktivet er det hovedbetingelsen, at de leverede varer skal forsendes til en køber i et andet EU-land, som enten skal være en afgiftspligtig person eller en juridisk person, som er enten afgiftspligtig eller ikke-afgiftspligtig.

Således er det i henhold til direktivets ordlyd ikke et krav for afgiftsfritagelse, om aftageren er momsregistreret eller ej, men alene at der er foretaget leverance til en juridisk person, således som i den foreliggende situation. Ud fra EU-rettens forrangsprincip må 6. momsdirektivs bestemmelse anses for direkte anvendelig på danske retsforhold, hvorfor momslovens § 34 ikke finder anvendelse.

I forhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, har Told- og Skattestyrelsen udstedt en række vejledninger vedrørende ”Moms ved EU-varehandel” jf. senest vejledning E nr. 41 af 1. september 2001. Det fremgår heraf, at der ikke er pligt til løbende at kontrollere momsnumre hos kunder, men alene såfremt der foreligger en særlig anledning hertil, f.eks. at der er tale om en nystartet ikendt virksomhed eller i tvivlstilfælde, hvor der er anledning til ikke at fæste lid til de oplysninger, som den eksporterende virksomhed modtager eller tidligere har modtaget.

Regionen opererer således med en formodningsregel om, at såfremt der er tale om et længerevarende kundeforhold eller med en internationalt kendt kunde, bør der ikke foretages kontrol af momsnummeret, endsige foretages løbende kontrol af momsregistreringens rigtighed eller fortsatte beståen. Endelig fremgår det ikke af vejledningen, at der gælder et objektivt ansvar, men alene en henvisning til en culpanorm. I henhold til momsvejledningen fra 1992 kunne virksomheder kun pålægges hæftelse, hvis virksomheden var vidende om det ugyldige momsnummer eller hvis den havde handlet uagtsomt.

A A/S har fulgt vejledningens regler om kontrol af momsnumre og har derfor ikke handlet uagtsomt. A A/S har foretaget kontrolopringninger til de danske afgiftsmyndigheder og fået bekræftet, at der var foretaget en gyldig registrering.

I henhold til spørgsmålet om indberetning i forhold til listesystemet har A A/S foretaget korrekt indberetning for den omhandlede periode. Den tidligere ufuldstændige indberetning har ikke haft betydning i forhold til de danske afgiftsmyndigheder og det rejste krav om efterbetaling af moms. Eksporten har i øvrigt fremgået af A A/S’s årsregnskaber.

I anden række er det gjort gældende, at da A A/S af de svenske skattemyndigheder er anset for kun at have foretaget leverancer til G AB i Sverige, har A/S kun leveret til en momsregistreret virksomhed i Sverige.

Til støtte for den subsidiære påstand er det anført, at momsen er indeholdt i den samlede modtagne salgssum på 8.451.267 kr. og derfor kun udgør 1.690.253 kr. (20 %). Dette er i overensstemmelse med praksis vedrørende efterbetaling af moms ved overskridelser af grænsen for momsfri virksomhed.

Told- og Skattestyrelsens udtalelse

Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at regionens afgørelse stadfæstes. Momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, må anses for en objektiv bestemmelse. Da betingelserne for momsfritagelse ikke er opfyldt, kan leverancerne ikke ske momsfrit.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Af momslovens § 14, fremgår bl.a.:

”Leveringsstedet for varer er her i landet i følgende tilfælde:

(…)

2)        Når varen forsendes eller transporteres, og varen befinder sig her i landet på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten til aftageren påbegyndes. Leveringsstedet er dog ikke her i landet, når varen installeres eller monteres i udlandet af leverandøren eller for dennes regning, eller når varen sælges ved fjernsalg til andre EU-lande, og virksomheden er registreringspligtig for dette salg i det andet EU-land. Ved fjernsalg forstås salg af varer, bortset fra varer afgiftsberigtiget som brugte varer m.v. efter reglerne i kapitel 17 eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land, fra et EU-land til et andet EU-land, hvor varerne direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en køber, der ikke er registreret.

(…)”

Efter momslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., er afgiftsgrundlaget ved levering af varer og ydelser vederlaget, heri ikke indbefattet afgiften efter denne lov.

Af momslovens § 34, stk. 1, fremgår bl.a.:

”Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:

1) Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret for merværdiafgift i et andet EU-land. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17.

(…)”

Af 6. momsdirektivs artikel 28c (afgiftsfritagelser), Punkt A, stk. 1, litra a, fremgår:

”1. Med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser og på betingelser, som medlemsstaterne fastsætter for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af nedennævnte fritagelser og for at hindre enhver mulig form for svig, unddragelse eller misbrug, fritager medlemsstaterne nedennævnte transaktioner:

a) levering af goder, som defineret i artikel 5, når disse goder af sælgeren eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til steder uden for det i artikel 3 omhandlede område, men inden for Fællesskabet, til en anden afgiftspligtig person, eller til en ikke-afgiftspligtig juridisk person, som handler i denne egenskab i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af goderne påbegyndes.

Denne fritagelse gælder hverken for levering af goder, der foretages af afgiftspligtige personer, som er omfattet af fritagelsesordningen i artikel 24, eller for levering af goder, der foretages til afgiftspligtige personer eller til ikke-afgiftspligtige juridiske personer, når disse personer er omfattet af undtagelsen i artikel 28a, stk. 1, litra a, andet afsnit;”

A A/S  må i overensstemmelse med de udstedte fakturaer anses for at have foretaget levering af computerudstyr til B AB i Sverige. Det forhold, at de svenske myndigheder har anset et andet selskab for at have erhvervet varerne fra A A/S medfører således ikke, at de danske myndigheder skal bortse fra de faktiske faktureringer.

Leverancerne til B AB har haft leveringssted i Danmark efter momslovens § 14, nr. 2.

Henset til at B AB i perioden 1/7-30/10 2001 ikke var momsregistreret, er betingelserne efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, for at foretage en momsfritagen EU-leverance ikke opfyldt. Landsskatteretten antager således som Told- og Skattestyrelsen i TfS 1999, 355, at det er en betingelse for momsfritagelse, at aftageren er momsregistreret. A A/S’s eventuelle gode tro er derfor uden betydning.

Momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, kan endvidere ikke anses for at være i strid med 6. momsdirektivs bestemmelse i artikel 28c, punkt A, stk. 1, litra a, til skade for A A/S.

Da A AB blev afmeldt fra momsregistrering umiddelbart efter det var erklæret konkurs den 19/6-01, kan det således ikke antages, at dette selskab har drevet økonomisk virksomhed efter 1/7-01. Det har derfor heller ikke været afgiftspligtigt. De i direktivet nævnte ikke-afgiftspligtige juridiske personer må endvidere antages at være de i direktivets artikel 4, stk. 5, nævnte offentligretlige organer og kan ikke antages at omfatte konkursboer. A A/S ville derfor heller ikke efter indholdet af 6. momsdirektiv være berettiget til momsfritagelse for de omhandlede leverancer.

Den af told- og skatteregionen opkrævede moms med 25 % af vederlaget er i overensstemmelse med Landsskatterettens praksis, jf. SKM2001.33.LSR og SKM2002.81.TSS.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.