Landsskatteretten havde fastslået, at sagsøgte i det væsentligste ikke var berettiget til at fradrage advokat- og revisorudgifter, idet disse fandtes at være afholdt over for kapitalfondsforvalterne (projektomkostninger). Landsskatteretten tillod dog samtidig fradrag for enkelte udgiftsposter. Landsskatterettens kendelse efterlod på dette punkt tvivl om, hvilke udgifter der i en kapitalfondssag kunne henføres til et investeringsprojekt, og dermed bl.a. hvilke udgifter der var fradragsberettigede i henhold til den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 8 J.

Skatteministeriet indbragte Landsskatterettens kendelse på dette punkt for domstolene. Skatteministeriet gjorde til støtte for synspunktet om manglende fradragsret gældende, at der var tale om ikke fradragsberettigede projektomkostninger. Skatteministeriet gjorde endvidere gældende, at sagsøgte ikke havde udvidet sin virksomhed, samt at der var tale om omkostninger til rådgivning om finansiering, der ikke kunne fradrages efter ligningslovens 8 J. Endelig gjorde Skatteministeriet gældende, at sagsøgte ikke havde afholdt advokat- og revisorudgifter.

Sagsøgte tog bekræftende til genmæle over for Skatteministeriets påstand efter sagens anlæg.