Der kan gives toldfritagelse for følgende varer:
- Varer, som skal udstilles eller anvendes ved et offentligt arrangement, som ikke udelukkende er tilrettelagt med henblik på erhvervsmæssigt salg af varerne, og varer, som fremstilles under sådanne arrangementer af varer, der er henført under proceduren. Under særlige omstændigheder kan SKAT tillade toldfritagelse for andre arrangementer.
- Varer til godkendelse, der ikke kan indføres som vareprøver, og som afsenderen ønsker at sælge og modtageren muligvis beslutter at købe efter besigtigelse.
- Kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, der indføres for at blive udstillet med henblik på salg.
- Andre ikke nyfremstillede varer, som indføres med henblik på salg ved auktion.
Dette fremgår af GB artikel 576.
Genudførselsfristen er to måneder for varer nævnt under punkt 2. Se endvidere F.A.19.4 Procedurer mv.