Indhold

Dette afsnit handler om momsgodtgørelse til afgiftspligtige personer i lande uden for EU. Se ML § 45, stk. 1 og 17 samt RDIR 86/560/EØF af 17. november 1986 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på Fællesskabets område (13. momsdirektiv).

Afsnittet indeholder:

• Det EU-retlige lovgrundlag
• Ansøgningsfrist og ansøgningsform samt sprogkrav
• Erklæringer om anvendelse af varer og ydelser og om økonomisk virksomhed
• Krav til dokumentation for momsgodtgørelsen og valutakursomregning
• Perioder og beløbsgrænser for moms, der kan godtgøres 
• Frist for Skattestyrelsens afgørelse i sagen og udbetaling af momsgodtgørelsen
• ►Udenlandske fællesregistreringer◄
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser.

Se også

Se også afsnit D.A.12.1.5 om ansøgers etableringssted. 

Det EU-retlige lovgrundlag

Artikel 2, stk. 1 og 2, og artikel 3, stk. 2, i RDIR 86/560/EØF har følgende ordlyd:

Art. 2, stk. 1. "Med forbehold for artikel 3 og 4 tilbagebetaler hver enkelt medlemsstat på de i det følgende fastsatte vilkår til enhver afgiftspligtig person, der ikke er etableret på Fællesskabets område, den merværdiafgift, som er blevet opkrævet for tjenesteydelser eller løsøre, der er leveret ham i indlandet af andre afgiftspligtige personer, eller som han er blevet pålagt ved indførsel af goder til landet,..."

Art. 2, stk. 2. "Medlemsstaterne kan gøre den i stk. 1 omhandlede tilbagebetaling betinget af, at tredjelande yder tilsvarende fordele med hensyn til omsætningsafgifter."

Art. 3, stk. 2. "Tilbagebetaling må ikke finde sted på gunstigere betingelser end dem, der gælder for afgiftspligtige personer fra Fællesskabet."

Se også

Se også afsnit D.A.12.1.1 om det danske lovgrundlag i ML § 45, stk. 1 og 17.

Bemærk

Selv om en afgiftspligtig person fra et land uden for EU har valgt at blive identificeret i Danmark ved tilmelding til Moms One Stop Shop-særordningerne, anses den afgiftspligtige person i relation til ML § 45, stk. 1, fortsat for en afgiftspligtig person fra et land uden for EU med adgang til at få godtgjort dansk moms efter ML § 45, stk. 1.Se D.A.16.3.

Ansøgningsfrist og ansøgningsform samt sprogkrav

En afgiftspligtig person, der har hjemsted i et land udenfor EU, og som søger dansk moms godtgjort fra Skattestyrelsen i Danmark, skal indgive ansøgning til Skattestyrelsen senest den 30. september i kalenderåret efter godtgørelsesperioden (ansøgningsfrist).

Den afgiftspligtige person skal ved ansøgning om momsgodtgørelse benytte en blanket, udarbejdet af Skattestyrelsen, eller indsende ansøgningen i en anden papirform Skattestyrelsen nærmere bestemmelser herom.

Blanketten kan hentes på skat.dk/TastSelv Erhverv.

Den afgiftspligtige person kan i ansøgningen om godtgørelse af dansk moms og ved efterfølgende kommunikation med Skattestyrelsen om ansøgningen anvende dansk eller fremmedsprog i form af svensk, engelsk eller tysk. Skattestyrelsen fastsætter, i hvilket omfang der kan anvendes andre fremmedsprog.

Se momsbekendtgørelsens § 39 og § 40, stk. 1, og RDIR 86/560/EØF artikel 2, stk. 1 og artikel 3.

Bemærk

Ordningen for momsgodtgørelse efter ML § 45, stk. 1 og 17 administreres af Skattestyrelsen i Haderslev.

Erklæringer om anvendelse af varer og ydelser og om økonomisk virksomhed

I ansøgningen skal den afgiftspligtige person afgive:

1) Erklæring om anvendelsen af de indkøb, der søges om momsgodtgørelse for

2) Erklæring om "ikke-selvstændig økonomisk virksomhed i Danmark".

Ad 2) Erklæringen om "ikke-selvstændig økonomisk virksomhed i Danmark" indebærer,

• at den afgiftspligtige person skal erklære,
  • at den afgiftspligtige person i godtgørelsesperioden ikke har drevet selvstændig økonomisk virksomhed,
  • der medfører registreringspligt efter ML § 47 eller § 50 med hensyn til leverancer af varer eller ydelser i Danmark.

Dog kan der ved erklæringen ses bort fra leverancer i Danmark i form af:

• Transportydelser eller ydelser i tilknytning hertil,
  • der er fritaget for moms efter ML § 34, eller ML § 36, stk. 2.

• Varer eller ydelser, der efter den danske momslov er omfattet af omvendt betalingspligt for moms,
  • hvorunder kerneområdet er reglerne efter ML § 46, stk. 1, nr. 1-11.

Se momsbekendtgørelsens § 40, stk. 2 og RDIR 86/560/EØF artikel 1, stk. 1, litra a-b, artikel 2, stk. 1, og artikel 3.    

Se også

• Afsnit D.A.14.1, D.A.14.4 og D.A.14.5 om momsregistrering,
  • jf. ML § 47 og ML § 50.
• Afsnit D.A.10.1 og D.A.10.3 om momsfritagelse med fradragsret,
  • jf. ML § 34 og ML § 36, stk. 2.
• Afsnit D.A.13.2.2om omvendt betalingspligt for moms,
  • jf. ML § 46, stk. 1, nr. 1-11, samt momssystemdirektivets artikel 194-205.

Krav til dokumentation for momsgodtgørelsen og valutakursomregning

Den afgiftspligtige person skal til ansøgningen vedlægge fakturaer eller importdokumenter med oplysning om beløbene inkl. dansk moms, som den afgiftspligtige person har betalt.

Ansøgningen skal indgives i danske kroner. Hvis momsbeløbene, der søges godtgjort, er faktureret i udenlandsk valuta, skal omregning til danske kroner ske efter momsbekendtgørelsens § 98.

Den afgiftspligtige person skal til ansøgningen endvidere vedlægge en attestation fra de kompetente myndigheder i den afgiftspligtige persons hjemland, der skal bekræfte, at den afgiftspligtige person udøver erhvervsvirksomhed i dette land uden for EU. Dette kan dog undlades, hvis den afgiftspligtige person inden for det sidste år allerede har sendt Skattestyrelsen en sådan dokumentation.

Se momsbekendtgørelsens § 40, stk. 3-5, og RDIR 86/560/EØF artikel 3.

Bemærk

Sammenhængen mellem

• attest fra de kompetente myndigheder i et land uden for EU af hensyn til momsgodtgørelse efter RDIR 86/560/EØF og
• verifikation af en afgiftspligtig person fra et land uden for EU som handelsparter for en afgiftspligtig person fra et EU-land efter momsforordningens artikel 18, stk. 3, litra a.

Perioder og beløbsgrænser for moms, der kan godtgøres

Ansøgning om godtgørelse af dansk moms skal omfatte følgende oplysninger:

• Køb af varer eller ydelser, der er faktureret inden for godtgørelsesperioden,
  • forudsat moms har kunnet opkræves senest på faktureringstidspunktet,

• køb af varer eller ydelser, for hvilke moms har kunnet opkræves i perioden,
  • forudsat at købet er blevet faktureret før momspligtens indtræden,

• eller

• indførsel af varer i godtgørelsesperioden.

En ansøgning kan desuden omfatte køb af varer eller ydelser, eller indførsel af varer, som ikke er medtaget i tidligere ansøgninger for det pågældende kalenderår:

• Ansøgning om momsgodtgørelse skal angå en periode på mindst 3 kalendermåneder og højst et kalenderår.

• Perioden kan dog være kortere, når den udgør resten af et kalenderår.

• Perioden skal dog altid ligge inden for et kalenderår.

• Hvis ansøgningen angår en periode på mindre end et kalenderår, men mindst 3 måneder,
  • skal momsen, der søges godtgjort, udgøre mindst 3.000 kr.

• Hvis ansøgningen angår en periode på et kalenderår eller resten af et kalenderår,
  • skal momsen, der søges godtgjort, udgøre mindst 400 kr.

Se

• Momsbekendtgørelsens § 41, der henviser til bekendtgørelsens § 32.
• RDIR 86/560/EØF artikel 3.

Frist for Skattestyrelsens afgørelse i sagen og udbetaling af momsgodtgørelsen

Skattestyrelsen skal afslutte behandlingen af en rettidigt modtaget og behørigt dokumenteret ansøgning om godtgørelse af dansk moms med at træffe afgørelse senest 8 måneder efter, at Skattestyrelsen har modtaget ansøgningen.

Skattestyrelsen tilbagesender samtidig i påtegnet stand de fakturer og importdokumenter, der har været vedlagt den afgiftspligtige persons ansøgning om godtgørelse af dansk moms.

Udbetaling af momsgodtgørelse kan efter den afgiftspligtige persons ansøgning enten finde sted i Danmark eller i den afgiftspligtige persons hjemland. I sidstnævnte tilfælde påhviler omkostningerne derved den afgiftspligtige person.

Se momsbekendtgørelsens § 42 og RDIR 86/560/EØF artikel 3.

Udenlandske fællesregistreringer

►I SKM2024.187.LSR fandt Landsskatteretten, at når et medlem af en britisk fællesregistrering var momsregistreret i Danmark, så var de øvrige medlemmer af fællesregistreringen som udgangspunkt omfattet af den danske momsregistrering. Der var derfor ikke adgang til momsgodtgørelse. Se også afsnit D.A.3.3.1.◄

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
C-562/17, Nestrade	Bestemmelserne i Rådets trettende direktiv 86/560/EØF af 17. november 1986 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på Fællesskabets område, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at en medlemsstat tidsmæssigt begrænser muligheden for at berigtige fejlbehæftede fakturaer, eksempelvis ved berigtigelse af det momsregistreringsnummer, der oprindeligt blev opført på fakturaen, med henblik på udøvelsen af retten til tilbagebetaling af moms, for så vidt som ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet overholdes, hvilket det påhviler den forelæggende ret at efterprøve.
Landsskatteretten
SKM2024.187.LSR	►Klagen skyldtes, at Skattestyrelsen ikke havde imødekommet et britisk selskabs ansøgning om momsgodtgørelse under henvisning til, at selskabet var fællesregistreret med et andet britisk selskab, H2 Limited, som var momsregistreret i Danmark. Landsskatteretten fandt, at fællesregistreringer i visse tredjelande skulle behandles på samme måde som fællesregistreringer i EU-lande, og at Storbritannien var omfattet heraf. Den britisk foretagne fællesregistrering skulle herefter forstås i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 11 og C-7/13 (Skandia America Corp. (USA) Filial Sverige), hvorefter medlemmerne af fællesregistreringen tilsammen dannede én afgiftspligtig person. Konsekvenserne af fællesregistreringen var blandt andet, at der blev afregnet samlet moms på en fælles angivelse. Landsskatteretten lagde herefter til grund, at H2 Limited var den afregnende enhed i fællesregistreringen, og at H2 Limited var ansvarlig for afgivelse af en samlet momsangivelse for hele fællesregistreringen. Landsskatteretten fandt, at når H2 Limited havde ladet sig registrere for moms i Danmark, blev de øvrige medlemmer af momsgruppen som udgangspunkt omfattet af den danske momsregistrering, herunder selskabet. Samtidig måtte levering af ydelser fra tredjemand til et medlem af momsgruppen anses for leveret til momsgruppen og ikke til det enkelte medlem. Ydelserne leveret til selskabet måtte herefter anses for leveret til H2 Limited som den afregnende enhed for momsgruppen. Fællesregistreringen var foretaget i Storbritannien, og når H2 Limited, som var en del af momsgruppen og dermed sammen med de øvrige medlemmer af momsgruppen, herunder selskabet, skulle anses som én afgiftspligtig person, havde ladet sig momsregistrere i Danmark, havde det den afledte konsekvens, at de øvrige medlemmer i momsgruppen også blev omfattet af den danske momsregistrering. Det britiske selskab kunne derfor ikke opnå momsgodtgørelse i relation til ydelserne erhvervet i Danmark, da det fremgik af ML § 45, at momsgodtgørelse forudsatte, at den afgiftspligtige person ikke var momsregistreret i Danmark. En betingelse, som det britiske selskab ikke opfyldte. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.◄	►Bemærk, at ingen af de britiske virksomheder havde fast forretningssted i Danmark.◄
SKM2021.601.LSR	SKAT traf afgørelse om, at en virksomhed, som var etableret uden for EU, ikke kunne få momsgodtgørelse for et momsbeløb på 18.248,56 kr., idet 25 ud af 108 fakturaer ikke var udstedt til det ansøgende selskab (H1), men til et andet selskab (H2) inden for samme koncern. Virksomheden klagede over SKATs afgørelse og fremlagde i den forbindelse 22 nye fakturaer, hvoraf det fremgik, at fakturamodtager var det ansøgende selskab (H1). Landsskatteretten annullerede og hjemviste Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter Skattestyrelsen blev pålagt at genoptage sagen med henblik på at vurdere, hvorvidt de nu fremlagte fakturaer opfyldte betingelserne for momsgodtgørelse. Landsskatteretten bemærkede indledningsvist, at ansøgningen var indgivet rettidigt inden for den præklusive ansøgningsfrist, som var den 30. september 2018. Landsskatteretten begrundede afgørelsen med, at offentlige myndigheder, i medfør af officialmaksimen, har en generel pligt til at oplyse en sag i en sådan grad, at der kan træffes en materielt rigtig afgørelse. Landsskatteretten fandt, at det nærværende tilfælde måtte anses for at falde inden for Skattestyrelsens generelle undersøgelsespligt, idet der var tale om en let identificerbar uoverensstemmelse. Landsskatteretten bemærkede hertil, at det ansøgende selskab (H1) var inden for samme koncern som det selskab (H2), der var angivet på de 25 fakturaer, som SKAT havde nægtet momsgodtgørelse for. Den umiddelbare årsag til uoverensstemmelsen (forkert fakturamodtager inden for samme koncern) burde således have tilskyndet Skattestyrelsen til at undersøge årsagen hertil.