Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne i energiafgiftslovene og i CO2-afgiftsloven om afgiftsfrihed for varer, der medgår til produktion af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker.
Afsnittet indeholder:
- Regler for el- og kraftvarmeproduktion efter energiafgiftslovene
- Regler for el- og kraftvarmeproduktion efter CO2-afgiftsloven
- Energiindhold i brændsel
- Betaling af afgift efter elafgiftsloven
- Sammenfatning af regler for afgiftsfrihed.
Regler for el- og kraftvarmeproduktion efter energiafgiftslovene
GASAL § 8, stk. 2, KULAL § 7, stk. 1, og MINAL § 9, stk. 2, handler om afgiftsfritagelse eller afgiftsgodtgørelse for varer, der anvendes til produktion af elektricitet.
Der er afgiftsfrihed (afgiftsfritagelse eller afgiftsgodtgørelse) for varer, der medgår til produktion af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilag 1 i henholdsvis gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven (centrale kraftværker og kraftvarmeværker) og i andre kraftværker og kraftvarmeværker.
Ved varer forstås både brændsler og varme.
Ved andre kraftværker forstås el-produktionsanlæg, hvor der kun produceres elektricitet. Ved et kraftværk forstås også stationære anlæg, hvor elektriciteten produceres på en generator, der drives af en motor.
Ved andre kraftvarmeværker forstås både decentrale og industrielle kraftvarmeværker.
En betingelse for afgiftsfrihed for varer til produktion af elektricitet er, at der skal betales afgift af den producerede elektricitet efter lov om afgift af elektricitet. Denne betingelse gælder både for kraftværker og kraftvarmeværker. Se nedenstående afsnit "Betaling af afgift efter elafgiftsloven", der beskriver, hvad der forstås ved betaling af afgift efter elafgiftsloven.
For kraftvarmeværker, hvori der både produceres elektricitet og varme i samproduktion, er det ikke muligt fysisk entydigt at afgøre, hvor meget brændsel, der er brugt til henholdsvis produktion af elektricitet og til produktion af varme.
Der er derfor fastsat skematiske regler for fordeling af varer mellem el- og varmeproduktion i afgiftslovene.
Andelen af varer som værkerne har afgiftsfrihed for til produktion af elektricitet ved kraftvarmeproduktion, opgøres ved at tage udgangspunkt i enten varmeproduktionen (V-formel 1,20) eller i el-produktionen (E-formel 0,67).
Se afsnit E.A.4.4.10.2 om de nærmere regler for fordeling af brændsel mellem el- og varmeproduktion.
Der skal betales afgift af den andel af forbruget af varer, der ikke kan henføres til produktion af elektricitet efter enten V-formel 1,20 eller E-formel 0,67.
Brændsel, der anvendes til produktion af varme i rene varmeproduktionsanlæg, er ikke omfattet af ovennævnte kraftvarmeregler. Det vil sige, at dette brændsel ikke må indgå i beregningerne af den mængde brændsel, som kan henføres til produktion af elektricitet. Det er uden betydning, om der er tale om et varmeproduktionsanlæg, der er placeret direkte i tilknytning til et kraftvarmeanlæg. Det er også uden betydning, om varmen fra varmeproduktionsanlægget indgår i en såkaldt serieproduktion sammen med varme, der er produceret på kraftvarmeanlægget.
CO2-afgiftsloven indeholder også regler om produktion af elektricitet og kraftvarme. Se nedenstående afsnit "Regler for el- og kraftvarmeproduktion efter CO2-afgiftsloven".
Der må ikke ske allokering af de anvendte brændsler mellem el- og varmeproduktion. Dette indebærer bl.a., at værker, der anvender både afgiftspligtige brændsler og ikke-afgiftspligtige brændsler, ikke må allokere de afgiftspligtige brændsler til produktion af elektricitet og de ikke-afgiftspligtige brændsler til produktion af varme.
GASAL § 8, stk. 3, KULAL § 7, stk. 2 og MINAL § 9, stk. 3 handler om godtgørelse af afgift af brændsel til el-produktion opgjort efter reglerne i GASAL § 8, stk. 2, KULAL § 7, stk. 1, eller MINAL § 9, stk. 2.
Reglerne om afgiftsfrihed for afgift på affaldsvarme og tillægsafgift på affald, der medgår til produktion af elektricitet i affaldskraftvarmeværker, er beskrevet i afsnit E.A.4.2.7 om opgørelse af den afgiftspligtige mængde for affaldsvarmeafgift og i afsnit E.A.4.2.8 om opgørelse af den afgiftspligtige mængde for tillægsafgift.
KULAL § 7, stk. 5, handler om opgørelse og godtgørelse af affaldsvarmeafgift og tillægsafgift på affaldsvarme, der anvendes til produktion af elektricitet, hvoraf der betales afgift efter elafgiftsloven.
Regler for el- og kraftvarmeproduktion efter CO2-afgiftsloven
CO2-afgiftloven skelner imellem CO2-kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede kraftværker og kraftvarmeværker.
Se CO2AL § 7, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 7, stk. 4.
Bestemmelserne om udledning af CO2 er reguleret i lov om CO2-kvoter, der hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Se LBK nr. 1767 af 28/12/2023.
Reglerne om at udstede tilladelser til at udlede CO2 administreres af Energistyrelsen.
Kvoteomfattede el-producenter
Der er afgiftsfrihed for afgiftspligtige brændsler, der anvendes til produktion af elektricitet på kraftværker og kraftvarmeværker, som har tilladelse fra Energistyrelsen til at udlede CO2.
Der er afgiftsfrihed efter CO2-afgiftsloven i samme omfang, som der er afgiftsfrihed efter energiafgiftslovene. Se GASAL § 8, stk. 2, KULAL § 7, stk. 1 og MINAL § 9, stk. 2.
CO2-kvoteomfattede kraftvarmeværker skal betale CO2-afgift af den andel af forbruget af afgiftspligtigt brændsel, der ikke kan henføres til produktion af elektricitet.
Se også
Se også CO2AL § 7, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 7, stk. 4.
Ikke-kvoteomfattede el-producenter
Kraftværker og kraftvarmeværker, der ikke har tilladelse til at udlede af CO2 efter lov om CO2-kvoter, skal betale CO2-afgift af afgiftspligtige brændsler, der anvendes til produktion af elektricitet.
Ikke-kvoteomfattede kraftvarmeværker skal dermed betale CO2-afgift af forbruget af afgiftspligtige brændsler til både el- og varmeproduktion.
Energinet har administreret en ordning om kompensation (tilskud) for CO2-afgift af brændsler til elproduktion hos ikke-kvoteomfattede el-producenter, jf. § 9 b i lov om elforsyning (elforsyningsloven).
§ 9 b blev ophævet ved lov nr. 1498 af 23. december 2014, hvorefter CO2-kompensationsordningen ophørte.
Ikke-kvoteomfattede el-producenter med CO2-afgiftsbundfradrag
Ikke-kvoteomfattede elproducenter, som har et bundfradrag i CO2-afgift efter CO2AL § 9 c, stk. 1, har ret til at modregne et eventuelt uudnyttet bundfradrag i CO2-afgiften af forbruget af brændsler, som anvendes til elproduktion.
Det er en betingelse for at modregne CO2-afgiften af brændsel til elproduktion i CO2-afgiftsbundfradraget, at virksomheden har ret til afgiftsfrihed for forbruget af brændsel til elproduktion efter GASAL § 8, stk. 2 og 3, KULAL § 7, stk. 1 og 2, eller MINAL § 9, stk. 2 og 3. Se CO2AL § 9 c, stk. 1.
►Bundfradraget er ved lov nr. 683 af 11. juni 2024 ophævet fra den 1. januar 2025◄.
►Kvoteomfattede varme-producenter
Bemærk, afgiften af brændsler anvendt til fremstilling af varme mv. på en enhed med tilladelse til udledning af CO2 fra den 1. januar 2025 godtgøres delvist, jf. CO2AL § 9 a, stk. 2, som ændret ved lov nr. 683 af 11. juni 2024. Se afsnit E.A.4.6◄
Energiindhold i brændsel
Det er nødvendigt, at værkerne kender energiindholdet i brændsler. Dette gælder blandt andet, når der anvendes flere forskellige slags brændsler, fx kul og biomasse.
Energiindholdet (brændværdien) defineres som udgangspunkt som den energimængde, som frigøres ved forbrænding af et brændbart stof. Brændværdien for et brændsel måles og angives i joule (kJ, MJ eller GJ) pr. brændselsenhed. For naturgas er den fx angivet i MJ pr. Nm3.
Hvis energiindholdet i de anvendte brændsler ikke kan dokumenteres, skal værket anvende energiindholdet, der er angivet i GASAL § 8, stk. 2, KULAL § 7, stk. 1, og MINAL § 9, stk. 2.
Se nedenstående oversigt over energiindhold i brændsler.
Værker, der opgør energiindholdet i brændsler efter faktisk brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien ud fra analyser af brændslet. Skattestyrelsen kan kræve dokumentation for brændværdien.
Oversigt over energiindhold i brændsler
GASAL § 8, stk. 2, KULAL § 7, stk. 1, og MINAL § 9, stk. 2, indeholder følgende oversigt over energiindholdet i en række forskellige slags brændsler:
| Brændsel | Brændværdi |
| Spildolie | 40,4 MJ/kg |
| Fyringstjære | 36,4 MJ/kg |
| Gas- og dieselolie | 35,9 MJ/l |
| Petroleum | 34,8 MJ/l |
| Fuelolie | 40,4 MJ/kg |
| LPG (flaskegas) | 46,0 MJ/kg |
| Gas, som fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas) | 52,0 MJ/kg |
| Stenkul | 25,2 GJ/ton |
| Koks | 28,9 GJ/ton |
| Jordoliekoks | 31,4 GJ/ton |
| Brunkulsbriketter og brunkul | 18,3 GJ/ton |
| Benzin | 32,9 MJ/l |
| Halm | 14,5 MJ/kg |
| Træaffald | 14,7 MJ/kg |
| Andet affald | 9,4 MJ/kg |
| Naturgas | 39,6 MJ/Nm3 |
| Biogas | 23,3 MJ/Nm3 |
| Forgasningsgas | 4 MJ/Nm3 |
| Energiindholdet i slam og gødning udgør henholdsvis 10 GJ/ton og 14 GJ/ton fratrukket 1,2 pct. pr. procentpoint vandindhold. Virksomhederne skal konstatere eller verificere vandindholdet og på forlangende kunne fremvise dokumentation herfor over for Skattestyrelsen. |
MJ = megajoule
GJ = gigajoule.
Øvre og nedre brændværdi
Der skelnes imellem den øvre og den nedre brændværdi for brændsler. Den øvre brændværdi er den varmemængde, som frigøres, hvis forbrændingsprodukterne køles så meget, at deres vanddampindhold kondenserer fuldstændigt. Vanddampen kommer både fra brændslets egentlige vandindhold, og fra forbrændingen af brændslets indhold af hydrogenforbindelser.
Den nedre brændværdi er den varmemængde, som fås, når vandet forbliver på dampform. Den nedre brændværdi beregnes kun på grundlag af nyttevarmen (det der ikke tabes i dampen), og den nedre brændværdi er derfor altid mindre end den øvre brændværdi.
Som eksempler på ovennævnte kan nævnes kondenserende gaskedler, hvor en del af energien i vanddampen udnyttes (øvre brændværdi), og ikke-kondenserende gaskedler, hvor vanddampen forlader kedlen uudnyttet (nedre brændværdi).
Afgiftssatserne for afgiftspligtige brændsler er beregnet ud fra den nedre brændværdi i brændsler. Ovennævnte oversigt angiver derfor energiindholdet som nedre brændværdi.
Betaling af afgift efter elafgiftsloven
Der er afgiftsfrihed for varer til produktion af elektricitet på betingelse af, at der betales afgift efter elafgiftsloven af den producerede elektricitet. Se GASAL § 8, stk. 2, KULAL § 7, stk. 1, og MINAL § 9, stk. 2.
Se også
Se også CO2AL § 7, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 7, stk. 4.
Betingelsen om betaling af afgift efter elafgiftsloven af den producerede elektricitet kan anses for opfyldt i følgende tilfælde:
- Elektricitet, der produceres på anlæg med en el-produktionskapacitet på 150 kW og derover. Se ELAL § 2, stk. 1, litra a. Betingelsen er dog ikke opfyldt for produktion af elektricitet på el-produktionsanlæg omfattet af ELAL § 2, stk. 1, litra b (fremstilles og forbruges i tog, skibe, luftfartøjer eller andre transportmidler) og litra d (fremstilles på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den normale elektricitetsforsyning svigter), uanset størrelsen af de pågældende anlægs elproduktionskapacitet
- Elektricitet, der produceres på anlæg med en el-produktionskapacitet på under 150 kW, der er omfattet af reglerne i ELAL § 2, stk. 2
- Elektricitet, der produceres på anlæg med en el-produktionskapacitet på under 150 kW for den del af den producerede elektricitet, der leveres til kollektive el-forsyningsnet.
Nedenfor er beskrevet mere uddybende om produktion af elektricitet på anlæg med en el-produktionskapacitet på under 150 kW.
Elektricitet produceret på anlæg omfattet af ELAL § 2, stk. 2
Betingelsen om betaling af afgift efter elafgiftsloven anses for opfyldt for den del af den producerede elektricitet, som den momsregistrerede virksomhed har anvendt til formål, der er godtgørelsesberettigede efter ELAL § 11. Se ELAL § 2, stk. 2.
Se også
Se også afsnit E.A.4.3.4 om elektricitet omfattet af reglerne.
Betingelsen om betaling af afgift efter elafgiftsloven er dermed opfyldt for elektricitet, der er godtgørelsesberettiget efter ELAL § 11.
Elektricitet produceret på andre anlæg under 150 kW
Betingelsen om betaling af afgift efter elafgiftsloven er opfyldt for den andel af den producerede elektricitet, der eventuelt leveres til det kollektive el-forsyningsnet.
Dette gælder fx for elektricitet, der produceres på et såkaldt minikraftvarmeanlæg, og som leveres til det kollektive el-forsyningsnet. Det forudsættes herved, at den elektricitet, der leveres til forsyningsnettet indgår i el-netvirksomhedens afgiftspligtige leverancer, hvoraf der angives og betales afgift til Skatteforvaltningen efter elafgiftsloven (el-afgift).
Dette indebærer, at el-producenten kan opnå afgiftsfrihed (afgiftsgodtgørelse) for en forholdsmæssig andel af det brændsel, der er medgået til produktion af elektricitet, der svarer til forholdet mellem mængden af elektricitet, der leveres til nettet, og den samlede producerede mængde elektricitet.
Det forudsætter dog, at el-producenten foretager de tilstrækkelige målinger, der gør det muligt både at fordele brændselsforbruget mellem el- og varmeproduktion, og fordele brændselsforbruget til el-produktion mellem elektricitet, hvoraf der ikke betales afgift og elektricitet, der er leveret til det kollektive el-forsyningsnet.
Sammenfatning af regler for afgiftsfrihed
Reglerne for el- og kraftvarmeproduktion i energiafgiftsloven og CO2-afgiftsloven er kort sammenfattet i nedenstående oversigt:
| Afgift af brændsel | CO2-kvoteomfattet elproduktion | Ikke-kvoteomfattet elproduktion |
| Energiafgift af varer medgået til el-produktion | Værket har afgiftsfrihed efter kraftvarmereglerne i energiafgiftslovene | Værket har afgiftsfrihed efter kraftvarmereglerne i energiafgiftslovene |
| Energiafgift af varer medgået til varmeproduktion | Værket skal betale energiafgift | Værket skal betale energiafgift |
| CO2-afgift af brændsel medgået til el-produktion | Værket har afgiftsfrihed efter kraftvarmereglerne i CO2-afgiftsloven | Værket skal betale CO2-afgift |
| CO2-afgift af brændsel til varmeproduktion | Værket skal betale CO2-afgift ►Fra den 1. januar 2025 godtgøres CO2-afgiften delvist for brændsler anvendt til kvoteomfattet varmeproduktion mv.◄ | Værket skal betale CO2-afgift |