Sagen skyldes SKATs afgørelse om, at klageren skal svare moms ved salg af egne B-aktier, idet erhvervelse af aktierne samtidig fik adgang til at spille golf i en golfklub, jf. momslovens § 3 og § 4, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

H1 A/S (herefter selskabet) har lejet en grund. På grunden har selskabet anlagt en golfbane. Golfbanen er udlejet til datterselskabet H2 A/S, der igen har udlejet banen til H3 (herefter golfklubben). Lejeaftalen mellem ejer af grunden og selskabet er uopsigelig i 30 år. Når de 30 år er gået, har ejeren af grunden ret til ikke at forlænge lejekontrakten med selskabet.

Kapital til at anlægge golfbanen blev tilvejebragt ved udstedelse af A-, B- og senere C-aktier. Ved køb af en B-aktie i selskabet fik aktionæren ret (og pligt) til at melde sig ind i golfklubben. For at blive optaget som medlem i klubben krævede klubben - udover besiddelse af en aktie i selskabet - løbende betaling af et kontingent.

Af materiale i forbindelse med udbud af aktier oplystes det, at erhvervelsen af en B-aktie skal være oppebåret af et ønske om at spille golf, idet der ikke kan forventes udbytte eller andel i selskabets formue, der modsvares af investeringens størrelse, jf. prospektets side 7 og 9.

SKATs afgørelse

SKAT har opkrævet selskabet 2.077.740 kr. i moms for perioden 1. oktober 2007 til 31. december 2008, idet køb af B-aktier med tilhørende spilleret er anset for en momspligtig levering, jf. momslovens § 3 og § 4, stk. 1.

Selskabets aktionærer har udelukkende købt B-aktier for at opnå en spilleret. Dette fremgår også af prospektet på side 9, hvori det anføres, at tegning af B-aktier skal være båret af et ønske om at sikre sig ret til spil på selskabets golfanlæg og ret til medlemskab af golfklubben i minimum 30 år. Personer, der ikke har en aktie i selskabet, kan melde sig ind i golfklubben ved at betale et ekstra tillæg, der tilpasses prisen for en B-aktie tillagt renteudviklingen for en 30-årig periode.

SKAT har valgt at lade den nominelle værdi af B-aktierne på 100 kr. være et udtryk for aktiernes reelle værdi i forhold til en gennemsnitsforbruger, og har derfor reduceret momsgrundlaget med 100 kr. pr. aktie. Derefter udgør prisen for spilleretten henholdsvis 24.900 kr. og 29.900 kr., alt afhængig af, hvilken kurs aktien er købt til.

B-aktierne udgør kun en meget begrænset del af aktiekapitalen. Samtidig er B-aktiernes stemmeværdi langt mindre end A-aktiernes. Det indebærer, at B-stemmerne reelt ikke har nogen stemmemæssig indflydelse. Ud over de normale risikofaktorer, der er ved køb af aktier, er der for disse B-aktier også det forhold, at lejeaftalen på de 30 år bringes til ophør. Hvis lejekontrakten ophører, bortfalder spilleretten, og aktien mister sin værdi.

Selskabets eneste aktiv er en lejeaftale, der løber i 30 år. Man ved således fra begyndelsen, at værdien af selskabet er 0 kr. efter 30 år, hvor lejeaftalen ophører. Det er derfor tvivlsomt, om B-aktionærerne vil betale op til 30.000 kr. for en aktie, når værdien må forventes at være støt faldende.

SKAT har henvist til Højesterets afgørelse offentliggjort i TfS 1996, 796, der omhandlede timeshare med aktier. En aktionær havde købt to aktier. Han havde betalt 34.000 kr. pr. stk., selvom den indre værdi ikke oversteg aktiens nominelle værdi på 7.200 kr. Det betydelige overskydende beløb blev skattemæssigt anset for retten til at råde over lejligheden i den pågældende uge alene mod betaling af kontingent.

Af præmis 29 i EU-domstolens afgørelse i sagen Card Protection Plan, C-349/96, fremgår det, at det skal undersøges, hvad der særligt karakteriserer den pågældende transaktion, og herigennem afgøres, om den afgiftspligtige person til gennemsnitsforbrugeren har leveret flere uafhængige hovedydelser eller en enkelt ydelse. En ydelse er sekundær, når den for en gennemsnitskunde ikke udgør et mål i sig selv, men blot et middel til at udnytte hovedydelsen, jf. præmis 30.

I udtalelse af 4. oktober 2011 har SKAT til selskabets anbringende om praksisændring med henvisning til SKATs ikke-offentliggjorte bindende svar bemærket, at omstændighederne i det bindende svar ikke er sammenlignelige med den forelagte sag. I den tidligere sag var det en betingelse for medlemskab, at der samtidig blev købt en B-aktie i udlejers selskab. Man kunne således blive medlem af den omhandlede golfklub, hvis man ejede en B-aktie, mens man i den forelagte sag har pligt til at være medlem af klubben, hvis man ejer en B-aktie.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at selskabet har solgt momsfritagne aktier og ikke momspligtige spillerettigheder.

Subsidiært er nedlagt påstand om, at SKAT ikke er berettiget til at opkræve moms af aktiesalget, da det vil være udtryk for en praksisændring at anse levering af aktier for levering af momspligtige spillerettigheder.

Mere subsidiært er nedlagt påstand om, at prisfastsættelsen af spillerettighederne skal fastsættes til ikke mere end 5.000 kr. og ikke til det fulde beløb, da aktierne tillige har haft værdi som en aktie. Aktieværdien skal ansættes separat, og denne værdi skal fratrækkes ved opgørelse af momsgrundlaget.

Til støtte for den principale påstand er sammenfattende anført, at selskabets salg af aktier i momsmæssig henseende er udtryk for salg af momsfritagne aktier. Aktierne er således omsættelige og giver mulighed for gevinst eller risiko for tab afhængigt af, hvorledes markedet udvikler sig, ligesom der også er mulighed for udbytte på længere sigt.

En aktionær, som ikke ønsker at være aktivt medlem af golfklubben, kan vælge at være passivt medlem mod betaling af 500 kr. pr. år. Spilleretten udløses således alene af betaling af et kontingent på 6.000 kr. pr. år.

SKAT har i et ikke-offentliggjorte bindende svar af 21. februar 2007 til G1 A/S tilkendegivet, at der var tale om momsfrit aktiesalg, selv om der til aktierne var knyttet en spillerettighed. Selv om SKATs svar på spørgsmålet vedrørende aktiesalg ikke blev påklaget til Landsskatteretten sammen med klage over svar på nogle af de øvrige spørgsmål, tog retten ikke afstand fra SKATs svar.

Det er ikke korrekt, når SKAT konkluderer, at værdien af aktierne vil være støt faldende og ende med at have en værdi på 0 kr. efter 30 år, og at der reelt er tale om salg af spillerettigheder. Det kunne hverken i 2007 eller 2008 vides, om golfanlægget vil blive drevet videre om 30 år. Dermed kan det heller ikke lægges til grund, at aktiens værdi vil være støt faldende. Hvis golfanlægget viser sig at blive populær, vil det også være attraktivt at eje aktier i selskabet, og dermed vil efterspørgslen og værdien på aktierne stige.

Til støtte for den subsidiære påstand har selskabets repræsentant hovedsagelig gjort gældende, at opkrævning af moms af en aktie vil udgøre en ændring af praksis, når aktien i sig selv har de karakteristika, der er kendetegnende for aktier. At der til aktien er tilknyttet en spilleret, bør ikke ændre herved.

Idet der er redegjort nærmere for det ikke-offentliggjorte bindende svar til G1 A/S af 21. februar 2007, hvis omstændigheder svarer nøje til de faktiske forhold i den forelagte sag, er anført, at selskabet i maj 2007 henvendte sig skriftlig til SKAT for at drøfte de momsmæssige konsekvenser ved den påtænkte konstruktion. I brev af 25. maj 2007 til et skattecenter beskrev selskabet, at der alene kunne opnås ret til medlemskab af golfklubben ved køb af aktier i selskabet.

I den vejledende udtalelse, som selskabet efterfølgende modtog fra SKAT, tog SKAT ikke stilling til anlægsselskabets momsforhold, da dette selskab havde indsendt en ansøgning om frivillig momsregistrering. Det er dog selskabets vurdering, at hvis SKAT allerede på daværende tidspunkt var af den opfattelse, at salg af aktier i anlægsselskabet reelt var udtryk for en momspligtig ydelse, kan det diskuteres, om ikke SKAT burde have påpeget dette, da det tydeligt fremgik af selskabets brev.

Årsagen til, at spørgsmålet ikke blev berørt af hverken SKAT eller selskabet i 2007, var uden tvivl, at ingen af parterne på daværende tidspunkt havde fantasi til at forestille sig, at aktiesalget ville udgøre en momspligtig ydelse. Selskabet var allerede bekendt med det bindende svar vedrørende G1 A/S, hvor SKAT gav selskabet ret i, at aktiesalget skulle ske uden moms.

Der forekommer andre situationer, hvor personer investerer i aktier, og hvor denne investering både kan være båret af et ønske om på sigt at opnå en avance ved salg og/eller et ønske om at støtte en lokal klub eller andet kulturelt projekt. Selv om aktieejerskabet medfører nogle rettigheder for aktionærerne, har dette ikke haft indflydelse på aktiens momsmæssige kvalifikation. Salg af aktierne udgør til trods herfor stadig et salg, som ikke er omfattet af momsloven. Der er herved henvist til aktier i G2 A/S, som under visse omstændigheder udløser gratis entre. Aktier i G3 A/S tilbydes visse aktionærtilbud.

Selskabets repræsentant har henvist til Momsnævnets afgørelse AFG32-760 vedrørende indskud af andelskapital for opnåelse af retten til en havneplads. Køb af et andelsbevis var i denne sag en betingelse for en fast havneplads i en lystbådehavn. Ved køb af et andelsbevis erhvervede andelshaverne en andel af selskabets formue, der ved selskabets opløsning skulle tilfalde andelshaverne forholdsmæssigt. Nævnet fandt ikke, at der skulle svares moms af indskuddet, uagtet at indskuddet var en betingelse for at få tildelt en fast havneplads i lystbådehavnen. Nævnet fandt yderligere, at dette måtte gælde, uanset om andelskapitalen blev forrentet, og uanset om der var stillet krav om begrænsninger i relation til omsætteligheden af andelsbeviserne.

Nævnssagen sag er fuldt ud sammenlignelig med den forelagte sag, idet der i begge sager er der tale om, at der med købet af aktier/anparter følger en ret, men ikke en pligt, ligesom andelshaverne/aktionærerne ikke forventer en forrentning af deres indskud i form af udbytte.

Opkrævning af moms af aktiesalg tilknyttet spillerettigheder er udtryk for en praksisændring, som hverken selskabet eller dets rådgivere kunne have forudset i 2007 og 2008. Dette skyldes primært:

• at selskabet allerede i 2007 kontaktede SKAT vedrørende den valgte konstruktion, uden at SKAT påpegede, at salget af aktier ville være momspligtigt, trods den omstændighed, at momspligten allerede på daværende tidspunkt ville give et væsentlig skatteprovenu.
• at der foreligger et bindende svar på, at aktiesalg med tilknyttede spillerettighed falder uden for momslovens anvendelsesområde. Fakta i dette bindende svar er fuldt ud sammenlignelige med omstændighederne i den forelagte sag,
• at det nævnte bindende svar har været forelagt Landsretten med oplysning om, at køb af et spillecertifikat var betinget af et aktiekøb i anlægsselskabet, uden at SKATs repræsentant fremsatte bemærkninger om, at dette skulle ændre aktiens kvalifikation fra at være en aktie til at være en momspligtig levering.

Hvis Landsskatteretten skulle være uenig med selskabet i, at der er tale om salg af aktier, eller at SKATs afgørelse er udtryk for en praksisændring, er til støtte for selskabets mest subsidiære påstand sammenfattende anført, at værdiansættelsen af spilleretten bør udgøre 5.000 kr. inkl. moms ud fra den forudsætning, at aktiens vederlag på 30.000 kr. er inkl. moms.

En undersøgelse af det gennemsnitlige indskud i andre golfklubber, som ligger i umiddelbar nærhed af den omhandlede golfklub, viser, at indskuddene udgør mellem 3.000-6.000 kr. Da golfklubben ligger i direkte konkurrence med disse klubber, kan vederlaget for selve spillerettighederne værdiansættes til nogenlunde samme niveau. Værdien skal således afspejle det prisniveau, som golfklubben ville have været i stand til at opkræve i indskud i 2007, hvis denne model var valgt. Hvis indskuddet var blevet sat for højt, ville spillerne blot have valgt at spille i en anden golfklub.

Skatteministeriets indstilling

Skatteministeriet, Koncerncentret, har indstillet, at SKATs afgørelse stadfæstes med den af SKAT anførte begrundelse.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Følgende fremgår af momslovens § 4, stk. 1:

"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til, som ejer, at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering."

Det fremgår af momslovens § 13, stk. 1, litra e, at følgende er fritaget for moms:

"Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom."

Som en af flere betingelser for medlemskab af golfklubben stillede klubben krav om besiddelse af en B-aktie i selskabet. Tilsvarende var der til selskabets salg af B-aktier knyttet en ret - og en pligt - til at melde sig ind i golfklubben. Golfklubben er omfattet af fritagelsen for sportsudøvelse i momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

Spørgsmålet i sagen er, om selskabets salg af egne aktier, der som udgangspunkt er fritaget for moms i medfør af momslovens § 13, stk. 11, litra e, skal anses for hel eller delvis levering af en spilleret og dermed for en momspligtig leverance, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Landsskatteretten finder, at køb af aktier i selskabet alene forsynede køberen med en af flere forudsætninger for at opnå medlemskab af klubben og ikke med en såkaldt spilleret. Muligheden for at spille golf i klubben krævede tillige betaling af et medlemskontingent. Den forudsætningsvise ret til medlemskab, som var knyttet til aktiebesiddelsen, må desuden ene og alene anses for afledt af klubbens krav herom. Dermed skal selskabets salg af aktier ikke anses for en momspligtig leverance i henhold til momslovens § 4, stk. 1.

Det bemærkes, at den tilknyttede pligt til indmeldelse i golfklubben under ingen omstændigheder kan udgøre en momspligtig leverance, hvorfor det af SKAT herom anførte ikke kan føre til et andet resultat.

Dermed ændres SKATs afgørelse.