Indhold
Dette afsnit handler om de situationer, hvor en ikke fysisk person er uden skattemæssigt hjemsted i noget af landene.
Afsnittet indeholder
- Forskellige kriterier for hjemsted
- Betydningen af forskellige kriterier
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Forskellige kriterier for hjemsted
Modeloverenskomsten tager udgangspunkt i, at landene hver for sig har en lovgivning, der regulerer, hvor en juridisk person skal anses for at have skattemæssigt hjemsted. Landenes interne regler behøver ikke at svare til modeloverenskomsten.
Nogle lande lægger vægt på ledelsens sæde, andre på, hvor et selskab mv. er registreret. Nogle anvender en kombination af kriterier. Det betyder, at der i konkrete situationer kan være konflikt mellem reglerne i de involverede lande.
Betydningen af forskellige kriterier
Der kan forekomme situationer, hvor en juridisk person ikke har skattemæssigt hjemsted i overenskomstens forstand i landene.
Hvis det ene land (land A) bruger registreringsstedet som afgørende kriterium i sin interne ret, mens det andet land (land B) bruger ledelsens sæde som afgørende kriterium i sin interne ret, kan der opstå én af de følgende to situationer:
Eksempel 1
En juridisk person, der er registeret i land A, men har sin ledelses sæde i land B, vil have skattemæssigt hjemsted i begge lande. Dette kaldes dobbeltdomicil. Se afsnit C.F.8.2.2.4.2.2 om skattemæssigt hjemsted efter modeloverenskomsten for juridiske personer med dobbeltdomicil.
Eksempel 2
En juridisk person, der er registeret i land B, men har sin ledelses sæde i land A, vil ikke have skattemæssigt hjemsted i landene.
Bemærk
Problemstillingen i eksemplet ovenfor kan ikke løses af modeloverenskomsten. Ganske vist foreskriver modeloverenskomsten, at land A er den juridiske persons skattemæssige hjemsted i modeloverenskomstens forstand. Men om den juridiske person faktisk er fuldt skattepligtigt til land A, afhænger alene af land As interne regler. Mange lande, herunder Danmark, søger at indrette og fortolke deres interne lovgivning så det undgås, at juridiske personer falder helt uden for beskatning.
Eksempel
Efter dansk ret er et aktieselskab mv. som udgangspunkt fuldt skattepligtigt til Danmark, hvis det er indregistreret eller stiftet her. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 1.
Et anpartsselskab var indregistreret i Danmark, men ledelsens sæde fandtes i USA. Det kunne dog ikke fastslås, at selskabet var fuldt skattepligtigt til USA. DBO'en, der ikke indeholdt en konfliktløsningsregel, tillagde Danmark beskatningsretten på grundlag af registreringsstedet. Se SKM2007.151.HR.
Højesteret fastslog, at anpartsselskabet var fuldt skattepligtigt til Danmark, fordi det var indregistreret i Danmark. Fuld skattepligt efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1, krævede således ikke, at ledelsens sæde også skulle være i Danmark. Kun indregistreringen var afgørende. Højesteret lagde bl.a. vægt på, at et krav om, at ledelsens sæde skulle være i Danmark, i det konkrete tilfælde ville have ført til, at selskabet hverken var fuldt skattepligtigt i Danmark eller i USA.
Se også
Se også SKM2017.539.VLR, hvor retten lagde til grund, at en fond ikke kunne anses for hjemmehørende i Nederlandene som følge af, at fonden var skattefritaget dér.
Se også
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme |
| SKM2007.151.HR | Anpartsselskab. Registreret i DK, men ledelsens sæde i USA. Fortolkning af SEL § 1, stk. 1, nr. 1, og gl. USA-DBO, som tillagde registreringslandet fuld skattepligt. Højesterets flertal (4-3) fastslog fuld skattepligt til DK på grundlag af registrering. Udtalt, at hvis der ud over registrering havde været krav om, at selskabet skulle ledes fra DK, ville selskabet hverken have været fuldt skattepligtigt i DK eller i USA. DBO'en fandt ikke anvendelse, da der ikke forelå dobbeltdomicil, fordi selskabet ikke var fuldt skattepligtigt til USA efter amerikanske regler. | |
| Landsretsdomme |
| SKM2017.539.VLR | Et holdingselskab og en fond (A) havde gjort gældende, at fonden (A) var omfattet af den dansk-hollandske DBO artikel 4, der svarer til OECD modeloverenskomsten. Dette skulle afgøres efter hollandsk ret. Retten lagde til grund, at fonden (A) ikke kunne anses for hjemmehørende i Nederlandene, som følge af, at fonden var skattefritaget dér. | ►Dommen blev anket til Højesteret, som dog ikke havde anledning tli at tage stilling til spørgsmålet, idet fonden ikke efter dansk ret blev anset for rette indkomstmodtager. Se SKM2018.376.HR.◄ |
| Landsskatteretskendelser |
| SKM2003.544.LSR | Et selskab, der var indregistreret i Danmark, ansås for fuldt skattepligtig til Danmark, uanset at ledelsens sæde var i USA, da det var afgørende, at selskabet ved registreringen havde angivet at have hjemsted i Danmark. Selskabet ansås endvidere at være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter den dagældende DBO mellem USA og Danmark. | |