Indhold

Dette afsnit beskriver retsgrundlaget for de omkostninger mv., som pålægges i forbindelse med, at fordringen inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Afsnittet indeholder:

• Inddrivelsesrenten
• Fordringer, der ikke forrentes med inddrivelsesrenten
• Gebyrer
• Retsafgift ved udlæg
• Andre retsafgifter
• Omkostninger ved inddrivelse i udlandet
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Inddrivelsesrenten

Fordringer under inddrivelse ved restanceinddrivelsesmyndigheden, med undtagelse af bøder, forrentes med en årlig inddrivelsesrente svarende til renten efter rentelovens § 5, stk. 1 og 2, med et fradrag på 4 pct., dog således, at renten ikke kan blive mindre end 0 pct. Se gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1, der er ændret ved § 1, nr. 4 og 5 i lov nr. 331 af 28. marts 2023 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, m.fl.

Inddrivelsesrenten tilskrives fra den 1. i måneden efter modtagelse af fordringen hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Indtil dette tidspunkt forrentes fordringen efter de regler, der gælder for forrentning af fordringen ved fordringshaver.

Fordringer, der tilhører restanceinddrivelsesmyndigheden (eksempelvis inddrivelsesgebyrer), forrentes fra den 1. i måneden efter den måned, hvor fordringen er stiftet. Se gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1.

Skatteministeren kan bestemme, hvornår en opskrivning af en fordring anses for at være modtaget med den virkning, at der tilskrives rente efter stk. 1, herunder hvis der er tale om en opskrivning, der skyldes en fejlagtig nedskrivning, som er annulleret af fordringshaver eller den, der på vegne af fordringshaver opkræver fordringen. Se gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 3, 1. pkt.

Der kan i medfør af gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 3, 1. pkt., fastsættes regler, der gælder for opskrivning af fordringer i hvert enkelt af restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer, og for opskrivning af fordringer, der er blevet overført fra ét inddrivelsessystem til et andet. Se gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 3, 2. pkt.

Gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 3, er indsat ved lov nr. 1239 af 11. juni 2021. Bemyndigelsen skal sikre skatteministerens mulighed for både at regulere modtagelsestidspunktet samt den afledte rentemæssige virkning heraf. Bemyndigelsen skal dermed sikre den nødvendige fleksibilitet i paralleldriftsperioden, hvor der sker inddrivelse af fordringer i flere systemer, herunder også når fordringer flyttes fra ét system til et andet.

Bemærk

Tvangsbøder er ikke omfattet af begrebet bøder i gældsinddrivelsesloven. Tvangsbøder tilskrives derfor inddrivelsesrenter fra den 1. i måneden efter modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Inddrivelsesrenter tilskrives dog tidligst fra den 1. oktober 2021. Se SKM2021.507.GÆLDST og gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1.

Inddrivelsesrenter kan, ud fra de konkrete omstændigheder i en sag, være pålagt med rette, selvom der ikke sker særskilt orientering til skyldneren om den endelige overdragelse af en fordring til inddrivelse. Dette kræver dog, at skyldneren stedse er bekendt med tilstedeværelse af fordringen. Se SKM2023.332.ØLR.

Gældsinddrivelseslovens § 5 b blev indsat ved lov nr. 1575 af d. 27. december 2019. Det fremgår af reglen, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til renter af fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden ikke fradrages.

Fordringer, der ikke forrentes med inddrivelsesrenten

Følgende fordringer forrentes som udgangspunkt ikke med inddrivelsesrenten: 

1. Fordringer, der i henhold til EU-regler skal forrentes med en anden rente
2. Fordringer fastsat i henhold til en udenlandsk afgørelse om underholdsbidrag, hvor renten er højere end inddrivelsesrenten, idet disse fordringer forrentes i henhold til afgørelsen.
3. Fordringer, der hviler på et pantebrev, et gældsbrev, et udenretligt frivillig forlig mv., og andre fordringer, hvor parterne har aftalt en morarente, som afviger fra inddrivelsesrenten (se dog nedenfor)
4. Fordringer, der hviler på en retsafgørelse, hvor domstolene har truffet afgørelse om en forrentning, der afviger fra inddrivelsesrenten (se dog nedenfor). 

Se gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 2 og gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 2.

For fordringer under 3) og 4), hvor renten:

• Er lavere end inddrivelsesrenten, kan fordringshaveren vælge, at fordringen ikke skal forrentes eller skal forrentes med en rentesats, som ikke overstiger den aftalte eller fastsatte rente, hvis renten understøttes af restanceinddrivelsesmyndighedens it-system
• Er højere end inddrivelsesrenten, kan fordringshaveren vælge, at fordringen skal forrentes med inddrivelsesrenten eller forrentes med den aftalte eller fastsatte rente, hvis renten understøttes af restanceinddrivelsesmyndighedens it-system.

Hvis fordringshaver ønsker at fastholde en anden rente end inddrivelsesrenten, og denne ikke understøttes af restanceinddrivelsesmyndighedens it-system, skal fordringshaver selv beregne renten og indsende oplysninger om renten til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 3.

Suspension af inddrivelsesrenter

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan med hjemmel i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 4 , som er indsat ved § 1, nr. 3 i bekendtgørelsen om ændring af bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige nr. 1600 af 10. november 2020, vælge at suspendere inddrivelsen af renter, der er tilskrevet fordringen efter gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1, eller af hele fordringen inklusive de modtagne renter og gebyrer samt renter og gebyrer, der er tilskrevet eller pålagt efter gældsinddrivelsesloven hvis:

1. Restanceinddrivelsesmyndigheden har viden eller mistanke om, at en fordring er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden uden særskilt angivelse af hovedstol, renter og gebyrer eller
2. Der er tale om fordringer tilhørende fordringstyper, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden har viden eller mistanke om, at der inden for fordringstypen oversendes fordringer uden særskilt angivelse af hovedstol, renter og gebyrer.

Suspenderes inddrivelsen efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 4, 1. eller 2. pkt., kan restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætte en rimelig frist for fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, til at søge mistanken afkræftet eller til efter restanceinddrivelsesmyndighedens anvisning at berigtige forholdet, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer, at en berigtigelse er mulig.

Restanceinddrivelsesmyndigheden ophæver suspensionen, når fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, har afkræftet mistanken eller berigtiget forholdet.

Afkræftes mistanken eller berigtiges forholdet ikke inden udløbet af den af restanceinddrivelsesmyndigheden fastsatte frist, kan restanceinddrivelsesmyndigheden bestemme, at allerede tilskrevne renter efter gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1 bortfalder, og at fordringen herefter ikke forrentes efter gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 4.

Motorkrav

For fordringer på motorkrav, dvs. fordringer på registreringsafgift, vægtafgift og andre fordringer, der vedrører Skatteforvaltningens køretøjsregister, undlader Skatteforvaltningen, hvis sådanne fordringer er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 1. maj 2020 eller senere, at beregne og opkræve de opkrævningsrenter, der vil påløbe sådanne fordringer fra dagen for deres modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden og indtil den dag, hvor der tilskrives renter efter gældinddrivelseslovens § 5, stk. 1.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10.

Særligt om henvisning i meddelelser mv.

Renter efter kildeskattelovens §§ 61, 62 A og 63 og den tidligere § 62 B samt selskabsskattelovens § 30 kan i meddelelser, underretninger, erindringsskrivelser, tilsigelser og afgørelser mv. afgivet eller truffet af restanceinddrivelsesmyndigheden beskrives med henvisning til den årsopgørelse eller forskudsopgørelse, hvorpå renten er opkrævet.

Renter af arbejdsmarkedsbidrag kan beskrives alene med henvisning til arbejdsmarkedsbidragsopgørelsen.

Har restanceinddrivelsesmyndigheden modtaget fordringen med tillæg af renter og gebyrer uden særskilt angivelse af fordringen og dens renter og gebyrer, eller har restanceinddrivelsesmyndigheden en mistanke om en sådan manglende angivelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden i meddelelser, underretninger, erindringsskrivelser, tilsigelser og afgørelser mv. til skyldneren og andre beskrive denne som den er modtaget, og uden særskilt angivelse af eller oplysning om de pågældende renter og gebyrer.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 44, stk. 3 og 4.

Gebyrer

For ekspedition af opgaver i forbindelse med inddrivelse af krav kan restanceinddrivelsesmyndigheden pålægge følgende gebyrer:

Gebyrtype	Gebyrstørrelse	Hjemmel
Rykkergebyr Afgørelse om lønindeholdelse Tilsigelse til udlægsforretning	140 kr. 300 kr. 450 kr.	Gældsinddrivelseslovens § 6 og gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 33.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fra den 1. juli 2020 i særlige tilfælde undlade at pålægge rykkergebyr.

Se gældsinddrivelseslovens § 6, stk. 1, 2. pkt.

Der pålægges ikke rykkergebyr, hvis beløbet i rykkerskrivelsen er under 200 kr. Se gældsinddrivelseslovens § 6, stk. 2, der blev indsat ved § 1, nr. 7, i lov nr. 331 af 28. marts 2023.

Bemærk

Tilsigelse til udlægsforretning skal karakteriseres som en omkostning ved udlægsforretningen. En fogedrets ophævelse af et udlæg, der er foretaget af en pantefoged medfører, at udlægget endeligt bortfalder, hvilket betyder, at tilsigelsesgebyret i sådant et tilfælde ikke kan opretholdes. Se SKM2023.332.ØLR.

Retsafgift ved udlæg

Beregningsgrundlag

Grundafgiftens størrelse beregnes af det beløb, der foretages udlæg for:

• Hovedstol (skatter og afgifter mv.)
• Renter og
• Eventuelle omkostninger

men ikke af udgifter ved selve udlægsforretningen.

Har skyldner flere fordringer, fx A-skat, AM-bidrag og moms, lægges kravene sammen, inden grundafgiften og eventuelt tillægsafgiften beregnes. Det har ingen betydning, at fordringerne er knyttet til forskellige fordringshavere.

Se gældsinddrivelseslovens § 12 a, stk. 3.

Ved udlæg hos flere skyldnere for samme krav beregnes grundafgiften og eventuelt tillægsafgiften for hver skyldner. Det gælder dog ikke, hvis

• Skyldnerne er samlevende ægtefæller eller registrerede partnere, eller
• Der foretages udlæg i en fast ejendom tilhørende flere skyldnere i forening.

Se gældsinddrivelseslovens § 12 a, stk. 4.

Retsafgiften består af:

1. Grundafgift: 300 kr. i grundbeløb samt 0,5 % af den del af kravet, som overstiger 3.000 kr., og
2. Tillægsafgift: 400 kr. som bliver pålagt, hvis forretningen helt eller delvis foretages uden for kontoret, eller der sker politifremstilling.

Se gældsinddrivelsesloven § 12 a, stk. 1 og 2.

Eksempel:

Hvis det samlede krav fx er 240.000 kr., kan grundafgiften beregnes således:

Indtil 3.000 kr.	300 kr.
0,5 % af 237.000 kr. (240.000 - 3.000) = 1.185 kr. oprundet til	1.190 kr.
Grundafgift i alt	1.490 kr.

Den beregnede afgift afrundes opefter til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 10.

Se gældsinddrivelseslovens § 12 a, stk. 1, 3. punktum.

Bemærk

Ved pantefogedens foretagelse af udlæg skal der beregnes retsafgift af tvangsbøder. Se SKM2021.507.GÆLDST og gældsinddrivelseslovens § 12 a.

Bliver et udlæg ophævet af fogedretten, så udlægget dermed bortfalder, kan der ikke kræves betaling af retsafgift. Se SKM2023.332.ØLR

Afgiftsfrie fordringer

Følgende krav er afgiftsfritaget i forbindelse med udlægsforretningen:

1) Bøder, konfiskerede værdier og sagsomkostninger i straffesager, der inddrives af det offentlige.

2) Afgifter og sagsomkostninger, som det påhviler domstolene at indkræve.

3) Borgerlige krav fastsat under en offentlig straffesag.

Se gældsinddrivelseslovens § 12 b.

Bemærk

Tvangsbøder er ikke afgiftsfritaget, fordi tvangsbøder er ikke omfattet af begrebet "bøder", i gældsinddrivelsesloven. Se SKM2021.507.GÆLDST.

Tidspunktet for grundafgiftens indtræden

Det bliver i gældsinddrivelseslovens § 12 c fastlagt, at grundafgiften indtræder, når pantefogeden træffer afgørelse om udlægsforretningens foretagelse. Er det ikke muligt at underrette skyldner, pålægges grundafgiften ved udlægsforretningens foretagelse.

Se gældsinddrivelsesloven § 12 c, stk. 1 og 2.

Eksempel 1 

En skyldner bliver den 1. oktober 2019 tilsagt til udlægsforretning for et krav på restskatter fra 2017. Kravet bliver tillagt en grundafgift.

Eksempel 2

Det bliver oplyst, at en skyldner er på vej ud af landet, og at vedkommende har mange kontanter med sig. Pantefogeden skynder sig at køre til lufthavnen, hvor skyldner træffes, og udlægsforretningen foretages. I forbindelse med foretagelsen bliver grundafgiften og evt. tillægsafgift tillagt.

Tidspunktet for tillægsafgiftens indtræden

Krav på tillægsafgift indtræder, når pantefogeden beslutter at foretage udlægget uden for kontoret (herunder også ved politifremstilling).

Se gældsinddrivelsesloven § 12 c, stk. 3.

Frist for ny afgift

Grundafgift

Der svares kun ny grundafgift, når der er gået mere end 3 måneder fra sidst indtrådte afgiftspligt. Altså der skal alene fastsættes en ny afgift, når der er gået 3 måneder fra sidste grundafgift blev tillagt kravet (ved tilsigelsens afsendelse).

Foretages der ny udlægsforretning inden for perioden på 3 måneder, skal der ikke tillægges grundafgift.

Hvis der samtidig med udlægsforretningen foretages udlæg efter retsplejelovens § 486, stk. 2, 1. pkt., skal der ikke svares ny afgift af dette udlæg.

Se gældsinddrivelseslovens § 12 d.

Tillægsafgift

Krav på tillægsafgift indtræder, når pantefogeden beslutter at fortsætte udlægsforretningen uden for kontoret.

Er udlægsforretningen startet på kontoret, således hvis der kun er indtrådt afgiftspligt for grundafgiften, indtræder afgiftspligten for tillægsafgiften, når pantefogeden beslutter at fortsætte udlægsforretningen uden for kontoret, uanset om det sker inden for 3 måneder.

Foretages der en ny udlægsforretning, indtræder pligten til at betale tillægsafgift alene, hvis pligten til at betale grundafgift også indtræder. Det skyldes, at der alene kan opkræves tillægsafgift, når der for udlægsforretningen kan opkræves grundafgift.

Hvis der samtidig med udlægsforretningen, foretages udlæg efter retsplejelovens § 486, stk. 2, 1. pkt., skal der ikke svares ny afgift af dette udlæg.

Se gældsinddrivelseslovens § 12 d.

Eksempel:

Den 1. august 2019 tilsiges skyldner til udlægsforretning den 20. august 2019 for et krav på restskatter fra 2017. Der opkræves på dette tidspunkt grundafgift.

Ved udlægsforretningen den 20. august 2019 samtykker skyldner i, at der ved udlægsforretningen medtages et yderligere et krav på grøn ejerafgift, uden at der forud er givet tilsigelse på kravet (frafald af kald og varsel). I dette tilfælde skal der ikke opkræves ekstra grundafgift, da der allerede er tillagt grundafgift for det tilsagte krav.

Den 20. oktober 2019 tilsiges skyldner til udlægsforretning den 5. november 2019 for et krav på restskatter fra 2018. Her opkræves der ikke grundafgift, idet der ikke er gået tre måneder siden sidste opkrævede grundafgift.

Ved udlægsforretningen den 5. november 2019 samtykker skyldner i, at der ved udlægsforretningen medtages yderligere et krav på grøn ejerafgift, uden at der forud er givet tilsigelse på kravet (frafald af kald og varsel). Her vil der blive tillagt en grundafgift på restancen, der frasiges kald og varsel på, da udlægget her ligger 3 måneder efter tilsigelsen den 1. august 2019, og idet der blev ikke opkrævet grundafgift for kravet på restskatter fra 2018 

Klage over retsafgiften

Skyldner kan klage til fogedretten over pantefogedens beregning af en retsafgift.

Se gældsinddrivelseslovens § 12 e, stk. 1.

Hvis indsigelsen fremsættes under udlægsforretningen, er det pantefogeden, der underretter fogedretten. Efter udlægsforretningen kan skyldner fremsætte klagen over for fogedretten. Klagen skal fremsættes senest seks uger efter, at skyldneren har fået kendskab til beregningen.

Se gældsinddrivelsesloven § 12 e, stk. 2.

Andre retsafgifter

Type	Størrelse	Retsafgiftsloven
Kopier, der udleveres af retten i medfør af retsplejelovens § 41 b, § 41 c, § 41 f, stk. 5 eller § 41 h eller udskrifter, der udfærdiges af Tinglysningsretten eller kopier, udskrifter og attester, der udfærdiges af Skibsregisteret	150 kr.	§ 35
Konkursbegæring	1500 kr.	§ 18, stk. 1
Rekonstruktionsbegæring	1500 kr.	§ 18, stk. 1
Tvister i boer, der behandles af kurator angående anmeldelse af fordringer eller deres fortrinsret. Se konkursloven § 246.	Borgerlige retssager: Afgift ved sagsanlæg 1500 kr. For sager med en økonomisk værdi på højst 100.000 kr. Afgift ved sagsanlæg på 750 kr.	§ 1, stk. 1. § 1, stk. 2.
Hovedforhandling eller skriftligt behandling i stedet herfor - ved borgerlige retssager	Afgift for hovedforhandling (eller skriftlig behandling) økonomisk sagsværdi på over 100.000 kr.: Sagens værdi Afgift 100.001-250.000 kr. 3.000 kr. 250.001-500.000 kr. 8.000 kr. 500.001-1.000.000 kr. 14.000 kr. 1.000.001-2.000.000 kr. 35.000 kr. 2.000.001-3.000.000 kr. 60.000 kr. 3.000.001-4.000.000 kr. 85.000 kr. 4.000.001-5.000.000 kr. 110.000 kr. 5.000.001-6.000.000 kr. 135.000 kr. Over 6.000.000 kr. 160.000 kr.	§ 2, stk. 1.               § 2, stk. 4.
Begæring om tvangsauktion over: Fast ejendom Registreret skib eller Luftfartøj. Aktier Gældsbreve og Andre fordringer.	Afgift 1500 kr. Afsluttes auktionen med hammerslag, betales yderligere afgift på 1500 kr.	§ 15, § 16, stk. 1 og § 17.
Anmodning om udlæg.	Afgift 750 kr.	§ 13, stk. 1.

Se retsafgiftslovens §§ 1-2, § 13, §§§§ 15-18 og § 35.

Vederlag til stævningsmænd og vidner

Domstolsstyrelsen fastsætter regler om vederlag og befordringsgodtgørelse til stævningsmænd. Se retsplejelovens § 165, stk. 1.

Der skal betales vederlag til stævningsmænd for foretagelse af de nævnte forkyndelser i retsplejeloven. Vederlaget udbetales også, hvis stævningsmanden må slutte forkyndelsesforretningen som forgæves.

Vederlaget er 43,86 kr. for hver person, for hvem den pågældende meddelelse ønskes forkyndt.

Se bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2018 om vederlag til stævningsmænd og til vidner i fogedforretninger af  § 1, stk. 1, der senest er ændret med bekendtgørelse nr. 1728 af 11. december 2023 om ændring af bekendtgørelse om vederlag til stævningsmænd og til vidner i fogedforretninger § 1.

Når restanceinddrivelsesmyndigheden anvender stævningsmandsforkyndelse, betaler restanceinddrivelsesmyndigheden dog et honorar til stævningsmanden på 75 kr., samt udgifter til befordringsgodtgørelse. Omkostningerne hertil afholdes af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Eventuelle udgifter til vidner afholdes ligeledes af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Der udbetales ikke vidnegebyr til personale ansat i Gældsstyrelsen.

Se afsnit 4.2 i betænkning nr. 1528/2011 om revision af reglerne om forkyndelse s. 30 afgivet af en arbejdsgruppe nedsat af Justitsministeriet.

Omkostninger ved inddrivelse i udlandet

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal pålægge skyldner at betale omkostninger, der opstår i forbindelse med udenretlig inddrivelse i udlandet gennem en privat inkassator, som restanceinddrivelsesmyndigheden har antaget til at bistå med inddrivelsen i udlandet. Dette gælder dog kun, i det omfang inddrivelsen var retmæssig og relevant.

Se gældsinddrivelseslovens § 6 a.

Se mere

Se mere om betingelserne, der skal være opfyldt før restanceinddrivelsesmyndighedens pålægger skyldneren omkostninger til inddrivelse ved privat inkassator i afsnittet G.A.3.6.2.5 Inddrivelse af danske krav i udlandet ved privat inkassator.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretten
SKM2023.332.ØLR	Sagen angik, SKATs modregning i overskydende skat med såvel inddrivelsesrenter som tilsigelsesgebyr og retsafgift fra en udlægsforretning samt renter deraf. I forhold til inddrivelsesrenterne fandt Østre Landsret, at det under de konkrete omstændigheder ikke var påkrævet efter gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 4, at skatteyderen blev orienteret særskilt om den endelige overdragelse af restskatterne, som skatteyderen stedse var bekendt med tilstedeværelsen af. Det skulle ses i sammenhæng med, at formålet med underretningen er at gøre en skyldner bekendt med, at det offentlige har et krav, og at skyldneren kan identificere kravet. Renterne var derfor pålagt med rette og kunne anvendes til modregning. I forhold til retsafgift og tilsigelsesgebyr for udlægsforretningen stammede begge dele fra en fogedforretning, hvor pantefogedens udlæg var blevet ophævet af fogedretten, hvorved udlægget bortfaldt endeligt. Landsretten fandt herefter, at SKAT ikke var berettiget til at kræve retsafgiften betalt af A eller at opretholde tilsigelsesgebyret, og SKAT havde derfor ikke været berettiget til at modregne med kravene. Endelig blev et krav på tilbagebetaling af andre inddrivelsesrenter afvist efter skatteforvaltningslovens § 48, idet spørgsmålet ikke havde været prøvet materielt af skattemyndighederne.
Skatteforvaltningen
SKM2021.507.GÆLDST	Beskrivelse af ændring og præcisering af praksis for håndtering af tvangsbøder under inddrivelse, herunder tilskrivning af renter, beregning af retsafgift ved udlæg og placering i dækningsrækkefølgen. Tvangsbøder er ikke omfattet af begrebet bøder i gældsinddrivelsesloven.