Indhold

Dette afsnit handler om transport af simple fordringer.

Afsnittet indeholder:

Lovgrundlag
Generelt om overdragelse af simple fordringer - transporter
Typer af transport
Begreber anvendt ved overdragelse af fordringer.
INDOG § 7 a - Forrang for det offentlige ved transport af fordringer

Lovgrundlag

Reglerne om overdragelse af simple fordringer findes i gældsbrevsloven. Loven regulerer kun overdragelse af fordringer, for hvilke der er udstedt et gældsbrev. Dog gælder GBL kap. 3 om simple gældsbreve også på overdragelse af pengefordringer, for hvilke der ikke er udstedt noget gældsbrev (såkaldte simple fordringer). Simple fordringer kan fx være pengekrav i forbindelse med salg af varer eller tjenesteydelser, krav på negativ moms mv.

Generelt om overdragelser af simple fordringer - Transporter

Afsnittet handler om overdragelse af simple fordringer (transporter) og betydningen heraf for Skatteforvaltningen. Afsnittet omfatter Skatteforvaltningens brug af disse transporter som led i opkrævningsarbejdet.

Herudover handler afsnittet også om skatteyderens/virksomhedens mulighed for at overdrage krav, som skatteyderen eller virksomheden har mod Skatteforvaltningen.

Bemærk

Kildeskatteloven regulerer udbetaling af overskydende skat til skatteydere, mens opkrævningsloven regulerer udbetalinger af moms og andre afgifter til virksomheder, der er registreret hos Skatteforvaltningen.

Typer af transport

Der findes forskellige typer af transport, og transporten kan gives på forskellige måder. Eksempelvis skelnes der imellem om transporten gives til eje eller til sikkerhed. Hvis Skatteforvaltningen modtager en transport fra en skyldner, er der typisk tale om en transport til sikkerhed for Skatteforvaltningen krav.

Herudover skelnes der imellem, om overdrageren indestår for fordringsdebitors betalingsevne, eller om han blot indestår for, at fordringen består. Man taler i denne forbindelse om henholdsvis simpel transport og skadesløs transport, hvor overdrageren af fordringen i det sidstnævnte tilfælde indestår for fordringsdebitors betalingsevne som havde han stillet en simpel kaution for forpligtelsen.

Begreber anvendt ved overdragelse af fordringer

Overdragelse af simple fordringer (også kaldet transport af fordringer) sker på baggrund af en frivillig aftale mellem transportgiver og transporthaver. Den, som har et krav på en anden, træffer derfor aftale om, at dette krav helt eller delvist overdrages til en tredjemand.

Overdragelse af fordringer baserer sig udelukkende på frivillighed og kan ikke ske som tvangsfuldbyrdelse.

Ved brug af reglerne om overdragelse af simple fordringer anvendes der nogle særlige begreber:

En overdragelse af en pengefordring til tredjemand kaldes en transport
Den person, der overdrager fordringen, kaldes transportgiver
Den tredjemand, der erhverver fordringen, kaldes transporthaver
Den person, der skylder penge i henhold til fordringen, kaldes fordringsdebitor

Ved transporten indtræder transporthaveren i transportgiverens ret til at få fordringen udbetalt.

Transporthaveren opnår dog ikke bedre ret i forhold til fordringsdebitor, end den, transportgiveren havde. Se GBL § 27.

Transporthaveren må derfor respektere

indsigelser og i visse tilfælde modkrav, der er rejst eller rejses af fordringsdebitoren over for transportgiveren
de vilkår mv., som skal være opfyldt, for at der kan kræves betaling i henhold til fordringen.

INDOG § 7 a - Forrang for det offentlige ved transport af fordringer

Ved lov nr. 1110 af 13-11-2019 er der indsat en ny bestemmelse i INDOG § 7 a. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

»Overdragelser af krav mod told- og skatteforvaltningen kan ikke overstige det udbetalingsbeløb, der på udbetalingstidspunktet kan opgøres, efter at fordringer omfattet af denne lov er dækket ved modregning som anført i § 7, stk. 1 og 2.«

Ifølge reglen gives fordringer, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, forrang til dækning med udbetalingsbeløb, som Skatteforvaltningen skal udbetale i transportsituationer m.v.

Regel vil omfatte samtlige såvel offentligretlige som civilretlige fordringer, der anvendes til modregning i udbetalinger fra Skatteforvaltningen, hvad enten disse fordringer er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden eller er under opkrævning hos fordringshaver eller den, der på vegne af denne forestår opkrævningen.

Reglen svarer således til reglen i opkrævningslovens § 13, stk. 2, hvorefter krav, der skal indbetales af en virksomhed til skattekontoen, skal være dækket, inden negativ moms m.v. efter § 12 kan udbetales til en transporthaver m.v. Det er således alene det overskydende beløb, der vil kunne udbetales til denne. Reglen er således udtryk for, at der er givet de krav på skatter og afgifter m.v., der af virksomheden (transportgiver) skal opfyldes gennem betaling til skattekontoen, dækningsmæssig forrang i forhold til krav på negativ moms m.v., som en transporthaver m.v. har fået. På tilsvarende vis indebærer reglen, at overdragelser af krav mod Skatteforvaltningen ikke kan overstige det udbetalingsbeløb, der på udbetalingstidspunktet kan opgøres, efter at fordringer omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er dækket ved modregning som anført i INDOG § 7, stk. 1 og 2, dvs. at reglen ikke alene gælder modregning med fordringer under inddrivelse, men tillige vil gælde fordringer under opkrævning. Reglen er derfor udtryk for, at der gives alle fordringer omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige dækningsmæssig forrang i forhold til krav, som en transporthaver m.v. har mod Skatteforvaltningen.

Bestemmelsen er endnu ikke trådt i kraft. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse.