Parter

B-1975-02
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat David Auken)

mod

H1 A/S
(advokat Preben Kønig)

og

B-2101-02
H1 A/S
(advokat Preben Kønig)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat David Auken)

Afsagt af landsdommerne

Søren Axelsen, Gunst Andersen og Anders Sejer Pedersen

Sagerne B-1975-02 og B-2101-02, der er behandlet samlet i medfør af retsplejelovens § 254, drejer sig dels om, hvorvidt forældelsesfristen for et krav mod et rejsebureau for betaling af moms kan anses at være blevet suspenderet i henhold til 1908 lovens § 3 på grund af utilregnelig uvidenhed om kravet hos told- og skattemyndighederne, dels om, hvorvidt rejsebureauet, uanset momsfritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 16, er momspligtig af en række ydelser, herunder ydelser vedrørende centraliserede koncernfunktioner modtaget fra rejsebureauets svenske moderselskab.

I sag nr. B-1975-02, der er anlagt den 2. juli 2002, har sagsøgeren, Skatteministeriet, nedlagt påstand om, at sagsøgte, H1 A/S, skal anerkende, at selskabet har pligt til at afregne moms af datatjenesteydelser og ydelser vedrørende produktion leveret til selskabet fra moderselskabet H2 AB, og at selskabet tilpligtes at efterangive moms vedrørende disse ydelser med 2.972.663 kr. for perioden 1. oktober 1994 - 31. december 1997.

H1 A/S har heroverfor påstået frifindelse.

I sag nr. B-2101-02, der er anlagt den 8. juli 2002, har sagsøgeren, H1 A/S, nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende

1) at forældelsesfristen i medfør af lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer ikke kan anses for suspenderet for så vidt angår de af den af Landsskatteretten den 9. april 2002 afsagte kendelse (sag nr. 2-6-164-0069) omhandlede momstilsvar for perioden 1. juli 1990 til 31. december. 1997, og at sagen herefter hjemvises til fornyet behandling hos Told- og Skatteregion Frederiksberg,

2) at H1 A/S ikke er pligtig at afregne moms af følgende ydelser fra H2 AB benævnt

1. Udlandsøkonomi
2. Økonomi og Finans
3. Personaleadministration udland
4. Koncernledelse

omfattet af den af Landsskatteretten den 9. april 2002 afsagte kendelse, og

3) at H1 A/S's salg af annoncer i perioden 1. juli 1990 til 1. juli 1994 ikke har udgjort en momspligtig aktivitet, hvorefter sagen vil være at hjemvise til fornyet behandling hos Told- og Skatteregion Frederiksberg.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at fastsættelsen af H1 A/S's momstilsvar for perioden 1. juli 1990 - 31. december 1997 hjemvises til fornyet behandling ved afgiftsmyndighederne.

Sagernes faktiske omstændigheder

ToldSkat har den 29. november 1999 truffet afgørelse i sagen. Afgørelsen blev påklaget til Landsskatteretten, der den 9. april 2002 afsagde følgende kendelse:

"...

Klagen skyldes, at told- og skatteregionen har anset forældelsesfristen i 1908-loven for suspenderet for så vidt angår momstilsvar fra perioden 1. juli 1990 til 31. december 1997 vedrørende salgsmoms af varer og ydelser og moms af varer erhvervet i andre EU-lande, ligesom regionen har anset markedsføringstilskud samt salg til G2 Rejser A/S for momspligtige. Endvidere skyldes klagen, at regionen har anset ydelser leveret fra H2 i Sverige for momspligtige.

Det fremgår af sagen, at H1 A/S (herefter benævnt selskabet) er et 100% ejet datterselskab af H1 Holding A/S, der indgår i H2 AB koncernen (tidligere HX AB) beliggende i Sverige. Selskabets primære aktivitet består i levering af charterrejser. Omsætningen udgjorde i 1997 624 mio. kr. Selskabet var indtil 1. oktober 1996 ikke momsregistret, men blev momsregistreret med virkning fra 1. oktober 1996. Selskabet var også før 1996 registreret for lønsumsafgift, A-skat, ATP m.v.

Det er oplyst, at H2 har været svensk ejet i ca. 13 år, og at det alene i perioden 92-93 har været dansk ejet. Selskabet har tidligere selv stået for alt, men efter svensk tilbagekøb i 93/94 begyndte man at centralisere en række funktioner ud fra betragtninger om stordriftsfordele, og herefter skulle selskabet alene fungere som en salgsorganisation. Funktioner som handling på fly, hotel, rejseledere, aktiviteter i forbindelse med charterrejser, uniformer m.v., bliver herefter leveret centralt fra Sverige.

Ad salgsmoms af varer og ydelser og moms af varer erhvervet i andre EU-lande - suspension af fristen i 1908-loven

Det fremgår af sagen, at told- og skatteregionen foretog en kontrol af selskabet i oktober 1996, og at regionen i forbindelse hermed konstaterede, at selskabet ikke var momsregistret. I brev af 3. februar 1997 fremsendte regionen en registreringsblanket, og den 10. februar 1997 har selskabet ladet sig momsregistrere. I et brev af 28. november 1996 oplyste selskabet, at det i 1995 havde modtaget marketingsupport fra statslige turistbureauer og flyselskaber, hvor modydelsen har været produktannoncering/specifikke annoncer for de enkelte lande. Som led i kontrollen har regionen gennemgået selskabets salgsfakturamapper og reklamechef KPs kontraktmapper vedrørende annoncer. Herudover har regionen gennemgået selskabets rejsekataloger med henblik på at konstatere omfanget af annoncer. Ved gennemgangen konstaterede regionen, at selskabet fra 1990 har opkrævet salgsmoms uden at være momsregistreret eller at indbetale den opkrævede moms.

Told- og skatteregionen har ved den påklagede afgørelse af 29. november 1999 anset selskabet for pligtig at betale salgsmoms af varer og ydelser. Told- og skatteregionen har herefter forhøjet selskabets momstilsvar for perioden 1. juli 1990 til 31. december 1997 med i alt 1.635.509 kr. Forholdet vedrører indtægter ved salg af annoncer og ved salg af logo på rejsekataloger, indtægter ved udlejning af arbejdskraft og ved viderefakturering af porto, markedsføringstilskud, salg af varer og salg af øvrige ydelser.

Regionen har endvidere anset selskabet for pligtig at betale moms af ydelser fra andre EU-lande og 3. lande, og har følgelig forhøjet selskabets momstilsvar for 1. oktober 1994 til 31. december 1997 med i alt 4.463.979 kr.

Endelig har regionen anset selskabet for pligtig at betale moms af køb af varer i andre EU-lande, og regionen har følgelig forhøjet selskabets momstilsvar for perioden 1993 til 31. december 1997 med i alt 929.791 kr.

Regionen har herved henvist til, at der efter 1908-loven gælder en 5-årig forældelsesfrist, men at denne frist suspenderes i sager, hvor told- og skattemyndighederne har været i undskyldelig uvidenhed om kravet.

Regionen har bemærket, at man for så vidt angår salgsmoms af varer og ydelser har konstateret, at selskabet i perioden 1. juli 1990 til 30. september 1996 har udstedt i alt 125 fakturaer, hvorpå selskabet, uden at være momsregistreret, har opkrævet salgsmoms med i alt 791.209 kr. For så vidt angår moms af varer erhvervet i andre EU-lande har regionen anført, at interne notater fra selskabet viser, at selskabet aktivt har spekuleret i at undgå eller spare moms. Regionen har anført, at det af bilagene med al tydelighed fremgår, at selskabets momsmæssige viden har et omfang, der gør, at selskabet var i ond tro, da det undlod at angive og betale moms af ydelser fra Sverige.

Regionen har bemærket, at regionen ikke i kontrolperioden har foretaget kontrol af selskabet som helhed. Regionen har endvidere anført, at suspensionsreglen har været bragt i anvendelse i sager, hvor der er drevet uregistreret virksomhed, som myndighederne ifølge sagens natur ikke har haft kendskab til, jf. Mn 989/87 og Momsvejledningen, afsnit T.4.3. s. 309. Regionen har anført, at man således har været i undskyldelig uvidenhed om kravet, hvorfor regionen har anset forældelsesfristen for suspenderet.

Regionen har anført, at præmisserne i Højesterets dom gengivet i UfR 1981.72 ikke kan anvendes i nærværende sag. Regionen har endvidere anført, at selskabet ikke kan støtte ret på, hvad rejsebranchen generelt har gjort eller ikke gjort, at der ikke eksisterer en praksis, der støtter selskabets opfattelse og at regionen i sagens natur ikke kan have indsigelser til forhold, som man ikke har kendskab til.

Endelig har regionen anført, at regionen for så vidt angår den del af forhøjelsen, der vedrører moms af ydelser fra andre EU-lande og 3. lande, har regionen ikke anset fristen for suspenderet, men at regionen for de 2 øvrige punkter har anset fristen for suspenderet.

Selskabets advokat har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at en del af de omhandlede krav er forældet efter 1908-loven.

Advokaten har således gjort gældende, at der ikke er grundlag for at anse forældelsesfristen for suspenderet i henhold til 1908-lovens § 3.

Advokaten har herved anført, at told- og skatteregionen på et væsentligt tidligere tidspunkt end sket, har haft mulighed for og lejlighed til at rejse de krav, som regionen måtte mene består mod selskabet for de i afgørelsen omhandlede år. Han har anført, at regionen nu som konsekvens heraf har frafaldet en væsentlig del af det oprindeligt rejste krav vedrørende køb af ydelser, og at samme konklusion må træffes for så vidt angår de øvrige af sagen omhandlede forhold.

Han har anført, at der er ikke grundlag for eller hjemmel til suspension af nogen forældelsesfrist allerede som følge af, at alt relevant materiale stedse har stået til told- og skatteregionens disposition, hvortil han har bemærket, at den af regionen tidligere foretagne gennemgang af selskabets forhold ikke gav anledning til nogen form for reaktion.

Han har videre anført, at selskabet ikke som af regionen anført, har været i ond tro, men i det hele har handlet i nøje tillid til, at de pågældende dispositioner var i overensstemmelse med gældende forskrifter, da ej heller myndighederne gjorde indsigelser herimod.

Han har således bestridt, at regionen har været i undskyldelig uvidenhed, og at den for forholdene 5-års forældelsesfrist har været eller er suspenderet. Han har herved bl.a. henvist til Højesterets dom gengivet i UfR 1981.72. Han har anført, forholdene i nærværende sag ikke er sammenlignelige med momsnævnsafgørelsen 989/87, idet der var tale om en brugtbilforhandler, der ikke var registreret på nogen måde, kan således ikke tages til indtægt i nærværende sag. I nærværende sag har selskabet været registreret med SE-nr. for lønsumsafgift, A-skat og ATP m.v., hvorfor der ikke - som i momsnævnets afgørelse - er tale om uregistreret virksomhed, som myndighederne i sagens natur ikke har kendskab til. Han har herved anført, at ToldSkat skal ses som en enhed.

Han han anført, at selskabet har handlet i overensstemmelse med den handlemåde, der blev fulgt i hele rejsebranchen, at told- og skatteregionen tidligere har foretaget kontrol uden at stille spørgsmålstegn ved selskabets handlemåde, at handlemåden var udtryk for branchens holdning, og at tilrettelæggelse af virksomhed var sket i overensstemmelse hermed inden for hele branchen.

Han har bemærket, at regionen forsøger at indikere, at selskabet har været i ond tro, men at det på ingen måde er tilfældet. Han har bemærket, at det af regionen nævnte forhold vedrører en situation, hvor der var et hul i momslovgivningen, herved bl.a. en artikel i Revision & Regnskabsvæsen, 1990, nr. 10. Pr. 1. juni 1994 blev dette hul dog lukket. Han har anført, at selskabet således havde handlet lovligt, og ikke anderledes end alle andre i branchen, og at eksemplet således på ingen måde kan underbygge, at den 5-årige forældelsesfrist skulle være suspenderet.

Økonomichefen har anført vedrørende f.eks. annoncer, at i de tilfælde hvor man har beregnet moms, var det ud fra et ønske om at videredebitere momsen fra momsregistrerede virksomheder, og at momsen fra trykkeriet således ikke var blevet afløftet i selskabet, og at forbrugeren var blevet stillet som om leverancen var sket direkte fra trykkeriet.

Advokaten har anført, at det først er i 1996, at man konstaterer, at der alligevel skal beregnes moms inden for rejsebranchen, som følge af, at momslovens regler er transaktionsbestemt, og det er således først i midten af 1990-erne, at man begynder at se på selve de transaktioner, der foregår i en rejsebureauvirksomhed.

Sammenfattende har advokaten anført, at nærværende selskab har været registreret, og at der er tale om en kendt branche, og qua dette har regionen haft alle muligheder for at undersøge forholdene. Regionen kunne således foretage tiltag, og havde både lejlighed til og mulighed herfor. Han har tilføjet yderligere, at det pr. 1. januar 1993 indførte listesystem netop skulle sikre, at det ved samhandel mellem virksomheder i EU-lande er muligt at kontrollere. Der sker løbende rapportering, og også qua dette system har regionen haft alle muligheder for at undersøge forholdene nærmere. Han har gjort gældende, at retspraksis vedrørende suspension af forældelsesloven er restriktiv, jf. herved bl.a. U1971.856ØLD og U1981.72H.

Selskabets revisor har redegjort nærmere for listesystemet (VIES-systemet) samt anført, at de danske myndigheder ikke kan hævde at være i utilregnelig uvidenhed om det momsfrie varesalg til selskabet, idet sælgerne fra de andre EU-lande løbende skal indsende oplysninger desangående til listesystemet, og disse oplysninger skal automatisk videresendes til de danske myndigheder til brug for kontrol af, at momsen betales i bestemmelseslandet. Han har bemærket at kommissionens rapporter viser, at myndighederne rent faktisk anvender listesystemet til kontrol.

Advokaten har yderligere gjort gældende, at regionens afgørelse ikke afbryder forældelsesfristen i 1908-loven.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet afgørelsen stadfæstet på dette punkt.

Landsskatteretten skal udtale

Det bemærkes, at Landsskatteretten i henhold til skattestyrelseslovens § 24, stk. 1, nr. 5, alene kan tage stilling til om afgørelsen er uvirksom, fordi det afledte krav var forældet på tidspunktet, hvor afgørelsen blev truffet.

I henhold til § 1 i forældelsesloven af 1908 gælder der for statens eller kommunernes krav på skatter eller afgifter af offentligretlig natur en forældelsesfrist på 5 år. Forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, hvor fordringen kan kræves betalt. § 3 i forældelsesloven af 1908 har følgende ordlyd:

"Når den fordringshaver, for hvem noget af de i § 1 ommeldte krav er stiftet, på grund af utilregnelig uvidenhed om sit krav eller om skyldnerens opholdssted har været ude af stand til at gøre sin ret gældende, regnes den i § 1 omhandlede kortere forældelsesfrist først fra den tid, da fordringshaveren var eller ved sædvanlig agtpågivenhed ville have været i stand til at kræve sit krav betalt"

Henset til, at selskabet i omhandlede periode ikke har været momsregistreret og således ikke har indsendt momsangivelser til told- og skattemyndigheden, finder kontoret, at regionen ikke har været i besiddelse af sådan dokumentationsmateriale m.v., at regionen var eller ved sædvanlig agtpågivenhed ville have været i stand til at kræve kravet betalt. Det findes herved ikke dokumenteret, at regionen har foretaget en momskontrol af selskabets forhold. Kontoret finder herefter, at told- og skatteregionen har været i undskyldelig uvidenhed om kravets eksistens, hvorfor forældelsesfristen må anses for suspenderet.

Landsskatteretten finder således ikke, at en del af afgørelsen er uvirksom.

...

Ad moms af ydelser fra Sverige - H2

Det fremgår af sagen, at selskabet har fået leveret en række ydelser fra moderselskabet H2 AB i Sverige. Ifølge regionens talmæssige opgørelse har selskabet i perioden 1994 til 1997 betalt i alt 8.310.482 kr. vedrørende Edb-ydelser og 9.545.436 kr. vedrørende øvrige overheads. Det er oplyst, at koncernen har centraliseret en række administrative funktioner i Sverige for at udnytte stordriftsfordele forbundet hermed. H2 AB har anført, at denne centralisering indebærer, at omkostningsbelastningen skal svare til, at selskabet selv havde udført funktionerne eller outsourcet disse til tredjemand.

Det fremgår, at selskabet i perioden 1. januar 1992 til 31. december 1993 har afholdt omkostninger til H2 AB benævnt som destinationsdrift og Edb-bidrag. Selskabet har efter det oplyste ikke kunnet fremskaffe en kontrakt, der specificerer de bagvedliggende ydelsers omfang og art. Selskabet har oplyst, at de bagvedliggende ydelser vedrørende destinationsdrift er de samme som for efterfølgende år er benævnt som koncernoverheads.

I perioden 1. januar 1994 til 31. december 1997 er koncernoverheads fra H2 AB opsplittet i 9 forskellige kategorier. Det er oplyst, at i denne periode er omkostninger uden fortjeneste blevet allokeret fra H2 AB til datterselskaberne ud fra en fordelingsnøgle, som skal modsvare datterselskabernes udnyttelse af funktionerne. I de tilfælde, hvor den faktiske udnyttelse ikke har kunnet fastsættes, er antal rejsende anvendt som fordelingsnøgle. De 9 kategorier der er anvendt ved faktureringen er:

1. Udlandsøkonomi
2. Økonomi og Finans
3. Datadrift
4. Produktion
5. Personaleadministration udland
6. Uniformer
7. Koncernledelse
8. Forsikringer
9. Rente på hotelforskud

Selskabet er fremkommet med en beskrivelse af de ydelser, der ligger bag faktureringen af koncernoverheads fra H2 AB. Selskabet har den 15. maj 1997 oplyst, at der ikke pr. denne dato forelå skriftlige aftaler med H2 AB og selskabet på fakturering af koncernoverheads.

Om de 7 første kategorier er oplyst

1. Udlandsøkonomi

Afdelingen forestår bogføring og betaling af alle omkostninger for udlandsorganisationen. Derudover udarbejder afdelingen bogføringsinstrukser og rutiner for koncernens udenlandske servicekontorer, revision og opfølgning på disse samt uddannelse af økonomiansvarlige. De tilfakturerede beløb består af personaleomkostninger (løn), samt en del af de samlede lokaleomkostninger.

2. Økonomi og Finans

Afdelingen beskæftiger sig med udvikling og vedligeholdelse af rapporteringssystem, likviditetsstyring, øvrige interne bankfunktioner samt risikohåndtering. De tilfakturerede beløb består af personaleomkostninger (løn), samt en del af de samlede lokaleomkostninger.

3. Datadrift

Dataafdelingen i H2 AB har ansvaret for drift, vedligeholdelse og udviklingen af koncernens samlede booking-, produktions- og økonomisystem. De tilfakturerede beløb består af hard- og software, programudvikling, reparationer og vedligeholdelse, telekommunikation, kommunikation, SMART (reservationssystem), personaleomkostninger, lokaleomkostninger, el og nedkøling.

Edb-bidrag er gennem perioden 1992-1997 faktureret særskilt til selskabet.

4. Produktion

Afdelingen er ansvarlig for indkøb og kontrahering af fly, hotel og transferbusser, vedligeholdelse af og registrering i produktionssystemet, kalkulering af prislister, optimering af fly og hoteller, rapportering til rejsemålene, booking af den samlede udlandsorganisations rejser og indsamling og vedligeholdelse af hotelfakta til faktabanken i bookingsystemet. Afdelingens omkostninger, som består af personale og lokaleomkostninger fordeles i henhold til forbrugt tid på det pågældende land.

5. Personaleadministration indland

Afdelingen er ansvarlig for den nordiske rejselederskole, bemanding af koncernens rejsemålsorganisation, rekruttering og placering af temarejseledere, uniformshåndtering, uddannelse og øvrig administration vedrørende udlandspersonale,

Afdelingens omkostninger, som består af personale- og lokaleomkostninger, fordeles i forhold til forbrugt tid på det pågældende land.

7. Koncernledelse

Omkostninger for koncernledelse, som vedrører intern information, miljø- og sikkerhedsarbejde, forretningsudvikling og bistand til operativ ledelse af datterselskabet, fordeles i forhold til omsætningen i datterselskaberne.

Told- og Skatteregionen har ved den påklagede afgørelse anset de ydelser, der er omfattet af kategori 1 til 7 for momspligtige, jf. herved momslovens § 18.

For så vidt angår ydelser vedrørende datadrift og produktion har regionen anført, at dataydelserne efter deres art og karakter ikke er omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen for rejsebureauvirksomhed, jf. momslovens § 13, stk., 1, nr. 16, hvorfor ydelserne må anses for momspligtige. Regionen har anført, at SDC-sagen ikke kan bruges som begrundelse for at friholde ydelserne for moms. Regionen har herved anført, at det af SDC-sagen fremgår, at en betingelse for, at de ydelser, som en underleverandør leverer, kan betegnes som fritagne transaktioner er, at ydelserne samlet set udgør en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en ydelse, som er beskrevet i den konkrete fritagelsesbestemmelse. Regionen har dertil anført, at med andre ord kan en underleverandørs ydelser kun sælges momsfrit, såfremt der er tale om ydelser, der er omfattet af en konkret fritagelsesbestemmelse i momslovens § 13. Regionen har anført, at det samme gør sig gældende for produktionsydelserne, og at såvel dataydelserne som produktionsydelserne følgelig er omfattet af momslovens § 18, stk. 1, nr. 3.

For så vidt angår udlandsøkonomi har regionen anført, at efter en vurdering af de enkelte delydelsers art, må de anses at gå ind under kategorien rådgivning, revision og/eller lignende ydelser i henhold til momslovens § 18, stk. 1, nr. 3. Regionen har anført, at dette tillige gælder ydelsen uddannelse af økonomiansvarlig, idet regionen herved har lagt vægt på, at ydelsen ikke er anført særskilt på fakturaerne og derfor heller ikke er tillagt svensk moms.

For så vidt angår økonomi og finans har regionen anført, at delydelser som likviditetsstyring, risikohåndtering samt øvrige interne bankfunktioner er momsfritagne efter momslovens § 13. Regionen har derimod anset ydelserne som værende en del af de almindelige opgaver i en virksomheds økonomi- og finansafdeling, og overført til moder/datterselskabs forhold må dette betyde, at delydelserne er omfattet af momslovens § 18, stk. 1, nr. 3, som værende en del af en rådgivningsydelse eller en lignende ydelse.

For så vidt angår personaleadministration, udland, har regionen anført, at bestemmelsen i momslovens § 17 vedrørende undervisning skal fortolkes snævert, og at de pågældende ydelser i nærværende sag nærmere må anses for rådgivning, vejledning og instruktion, hvorfor ydelserne er omfattet af momslovens § 18. Regionen har bemærket, at den konkrete delydelse ikke er anført særskilt på fakturaerne, og derfor ikke er tillagt svensk moms. Regionen har anset dette som en tilkendegivelse fra sælger om, at delydelsen blot er en del af den samlede ydelse omfattende personaleadministration udland, der har leveringssted i Danmark.

...

For så vidt angår koncernledelse har regionen anført, at ydelserne er omfattet af momslovens § 18, stk. 1, nr. 3.

Advokaten har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at der ikke skal betales moms af ydelserne fra Sverige.

Han har til støtte for påstanden principalt gjort gældende, at ydelserne fra H2 må klassificeres som momsfrie allerede som følge af, at disse ydelser må betragtes samlet og relaterer sig eksklusivt til den af selskabet drevne momsfrie rejsebureauvirksomhed. Han har herved henvist til EF-domstolens dom i SDC-sagen. Han har anført, at de omhandlede ydelser netop er kerneydelser, der er nødvendige for at man kan levere sin ydelse.

Han har anført, at der således er tale om, at H2 som selvstændigt rejsebureau i det hele for selskabet forestår indkøb af fly, hoteller, transfer etc., og i det hele arrangerer og tilrettelægger de af selskabet solgte rejser.

Advokaten har subsidiært gjort gældende, at de omhandlede ydelser ikke er ydelser omfattet af momslovens § 18. Ser man f.eks. på pkt. 4, er det for dette pkt. vanskeligt at tale om en rådgivningsydelse. Ved en rådgivningsydelse bliver man normalt stillet over for et valg. I nærværende eksempel er derimod tale om en administrationsydelse. Han har anført, at såfremt Landsskatteretten ikke er enig i det principale anbringende, bør retten hjemvise dette spørgsmål til regionen, således at regionen for hver enkelt ydelse nærmere kan begrunde, hvorfor man er omfattet af § 18.

Advokaten har endvidere for så vidt angår de specifikke ydelser fastholdt, at der er tale om en undervisningsydelse over for udlandspersonalet, der vil være at henføre til momslovens § 17. Han har endvidere anført, at uniformer overhovedet ikke kan karakteriseres som ydelser, og at alene 1/3 er leveret til Danmark.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet afgørelsen stadfæstet på dette punkt.

Landsskatteretten skal udtale

Det fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 16, at følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

"Rejsebureauvirksomhed og turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed og lign."

Tidligere fandtes bestemmelsen om afgiftsfritagelse for rejsebureauvirksomhed i momslovens § 2, stk. 3, litra m.

Af EF-domstolens dom i sag C-2/95 - SDC-sagen, fremgår af præmis 65:

"Da sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3, imidlertid skal fortolkes indskrænkende, giver den blotte omstændighed, at en komponent er nødvendig for at gennemføre en fritaget transaktion, ikke holdepunkter for at antage, at den ydelse, der svarer til den pågældende komponent, er fritaget. Den fortolkning som SDC har foreslået, kan således ikke tiltrædes".

Det fremgår videre af præmis 66:

"En betingelse for, at de ydelser, en datacentral leverer, kan betegnes som fritagne transaktioner, som omhandlet i artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3 og 5, er, at ydelserne set under et, udgør en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en ydelse, som beskrevet i ovennævnte numre. For så vidt angår ''en transaktion vedrørende overførsler" skal de leverede ydelser således medføre, at der overføres beløb, og at der indtræder retlige og økonomiske ændringer. Der må sondres mellem den fritagne tjenesteydelse i direktivets forstand og den blotte levering af en faktisk eller teknisk tjenesteydelse, som f.eks. at et databehandlingssystem stilles til pengeinstituttets rådighed. I denne forbindelse må den nationale ret navnlig undersøge omfanget af datacentralens ansvar over for pengeinstitutterne, herunder spørgsmålet om, hvorvidt dette ansvar kun omfatter tekniske aspekter, eller om det også omfatter transaktionernes specifikke og væsentlige elementer".

Endelig fremgår af præmis 68:

"På baggrund af ovennævnte bemærkninger skal det første og fjerde spørgsmål vedrørende sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d, nr. 3, besvares med, at bestemmelsen skal fortolkes således, at transaktioner vedrørende overførsler og betalinger omfatter transaktioner, der udføres af en datacentral, såfremt de pågældende transaktioner er særskilte og specifikke og væsentlige for de fritagne transaktioner".

Henset til karakteren af de omhandlede ydelser finder Landsskatteretten, at ydelserne ikke generelt kan anses for særskilte, specifikke og væsentlige for den for selskabet momsfritagne rejsebureauvirksomhed. Retten kan følgelig ikke tiltræde advokatens anbringende om, at ydelserne under henvisning til SDC-sagen i det hele må anses for momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 16, jf. herved de angivne præmisser. Retten finder dog, at posterne datadrift og produktion må anses for en integreret del af selve rejsebureauvirksomheden, og at disse ydelser må anses for momsfritagne.

Retten er endvidere ud fra de foreliggende oplysninger enig med told- og skatteregionen i, at de øvrige ydelser må anses for omfattet af momslovens § 18, stk. 1, nr. 3, hvorfor leveringsstedet må være her i landet.

Retten bemærker herved specielt, at det ikke findes tilstrækkeligt godtgjort, at der er leveret egentlige undervisningsydelser omfattet af momslovens § 17.

Retten finder dog at kunne tiltræde advokatens anbringende om, at levering af uniformer ikke er omfattet af bestemmelserne i momslovens § 18, og da retten endvidere finder, at det må lægges til grund, at benyttelsen af uniformer i det væsentligste er sket uden for EU, kan den af advokaten foreslåede skønsmæssige fordeling tiltrædes, hvor 2/3 af dette krav nedsættes.

Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.

Herefter bestemmes

Moms

Told- og skatteregionens afgørelse af 29. november 1999

f.s.v.a. salgsmoms af varer og ydelser og moms af varer erhvervet i andre EU-lande	virksom
f.s.v.a. markedsføringstilskud m.v.	stadfæstes
f.s.v.a. fællesregistrering	stadfæstes
f.s.v.a. ydelser fra Sverige	ændres delvis

..."

Under sagen er der vedrørende salg af annoncer og logoer i H1 A/S's kataloger fremlagt en af rejsebureauet udarbejdet opgørelse, hvoraf fremgår at indtægter ved salg af annoncer i kataloger udgjorde 673.780 kr. i 1992, 806.337 kr. i 1993, 428.552 kr. i 1994, 733.250 kr. i 1995 og 621.562 kr. i 1996. Det fremgik endvidere af en udarbejdet oversigt, at H1 A/S i 125 ud af 226 gennemgåede fakturaer har opkrævet moms af annoncøren. De totale katalogomkostninger udgjorde 10.523.335 kr. i 1992, 7.665.315 kr. i 1993, 7.469.762 kr. i 1994, 9.514.164 kr. i 1995 og 4.346.560 kr. i 1996. Det fremgår endvidere af en af H1 A/S's trykkeri udarbejdet opgørelse, at omkostningerne til produktion af en helsides annonce i sommerkataloget 1996 udgjorde 14.016,29 kr. pr. helside og i vinterkataloget 1996/97 udgjorde 10.308,12 kr. pr. helside. Der er herudover fremlagt et internt notat fra H1 A/S af 29. august 1996, hvoraf blandt andet fremgår, at to kunder hver især skulle faktureres 50.000 kr. for katalogannoncer.

Af skrivelse af 25. september 1997 fra H2 AB fremgår blandt andet følgende om de i sagerne omhandlede ydelser fra det svenske moderselskab:

"KONCERNGEMENSAMMA FUNKTIONER - H2-GRUPPEN

1 Koncernprinciper

I H2-gruppen har ett antal administrativa funktioner centraliserats i syfte att utnyttja stordriftsfördelar och därmed sänka den totala kostnaden för koncernen. För dotterbolagen innebär detta att kostnaden skall vara lägre jämfört med om bolaget själv hade utfört tjänsterna eller om de köpts externt.

Den faktiska kostnaden (utan marginal) för dessa centrala administrativa funktioner fördelas på dotterbolagen enligt en fördelningsnyckel som ska motsvara bolagets utnyttjande av tjänsten. I den mån det faktiska utnyttjandet inte kan fastställas används volym (antal resenärer) som födelningsnyckel.

Koncerngemensamme funktioner som helt eller delvis centraliserats är följande:

• Utlandsekonomi
• Ekonomi och finans
• Försäkringar
• Datadrift
• Produktion
• Personaladministration utland
• Uniformer

Därudöver betalar dotterbolagen en management-fee för koncernledning samt ränta på hotelförskott.

2 Beskrivning av respektive funktion

2.1 Utlandsekonomi

Utlandsekonomi omfattar redovisning av resmålskassor, betalning och bokföring av alla kostnader för utlandsorganisationen samt alla resmålsreläterade kostnader. Detta inkluderar kostnader för servicekontor, personalkostnader, transfer, utflykter m.fl. arrangemang som gästerna köper på resmålet. Utlandsekonomin handlägger alla betalingar för garantihotell, dvs hotell där H2-gruppen garanterar ett antal bäddar oavsett om dessa beläggs av gäster eller ej. Utlandsekonomins redovisning inkluderar inte fakturor för flyg och optionella hotell. Utlandsekonomin ansvarar dessutom för utarbetande av bokföringsinstruktioner och rutiner för koncernens servicekontor utomlands, revision och uppföljning av dessa rutiner och utbildning av ekonomiansvariga.

Den sammanlagde kostnaden för utlandsekonomin består av personalkostnader samt del av gemensamma lokalkostnader. Kostnaden fördelas på dottterbolagen i förhållande till volym (antal resenärer).

2 . 2 Ekonomi och finans

Den del av ekonomi- och finansavdelningen som avser koncerngemensamma uppgifter avser bl.a. utveckling och underhåll av rapporteringssystem, likviditetsförvaltning, övriga internbanksfunktioner och riskhantering.

Den sammanlagda kostnaden för koncerngemensamma ekonomiuppgifter består av personalkostnader samt del av gemensamma lokalkostnader.

...

2.4 Datadrift

Dataavdelningen i H2 AB (f.d. HX AB) ansvarar för drift, underhäll och utveckling av koncernens gemensamma boknings-, produktions- och ekonomisystem. Kostnaden för denna datadrift består av kostnad för bl.a. hårdvara, mjukvara, programutveckling, reparationer och underhåll, telekommunikation, kommunikation SMART, personalkostnader, lokalkostnader, el. och kyla.

Den sammanlagda kostnaden för den koncerngemensamma datadriften fördelas på dottterbolagen i förhållande till volym antal resenärer).

2.5 Produktion

Produktionsavdelningen ansvarar bl.a. för inkop och kontrastering av flyg, hotell och transferbussar, underhåll och registervård av det gemensamma produktionssystemet, kalkylering av prislistor, optimering av flygstolar och hotellbäddar, rapportering till resmålen avseende bokningar och trafikändringar, bokning av den gemensamma utlandsorganisationens resor, insamlande & underhåll av hotellfakta till faktabanken i bokningssystemet.

Avdelningens kostnader, vilka består av personalkostnader och lokalkostnader, fördelas på dotterbolagen i förhållande till nedlagd tid för respektive funktion och land.

2.6 Personaladministration utland

Personaladministration utland ansvarar för den nordiska reseledarskolan, bemanning av koncernens resmålsorganisation inför varje säsong, rekrytering och placering av Temareseledare, uniformshantering, utbildning och övrig administration avseende utlandspersonal.

Avdelningens kostnader, vilka består av personalkostnader och lokalkostnader, fördelas på dotterbolagen i förhållande till nedlagd tid för respektive funktion och land.

...

2.8 Koncernledning

Koncernledningens kostnad för interninförmation, miljö- och säkerhetsarbete, affärsutveckling och bistånd till operativ ledning av dotterbolagen fördelas ut på dotterbolagen i förhållande till omsättning.

Aktieägerkostnader, d.v.s. sådana kostnader moderbolaget har endast på grund av att man äger dotterbolag, fördelas inte ut.

..."

Forklaringer

Under sagen er der afgivet vidneforklaring af LC.

LC har forklaret blandt andet, at han er merkonom i regnskab og finansiering og har været ansat som økonomichef hos H1 A/S siden 1986. Som økonomichef refererer han direkte til den administrerende direktør.

Fra starten var H1 A/S ejet af H2 AB i Sverige. I 1990 blev det overtaget af Team G1, som var et dansk selskab. I 1992 blev selskabet igen overtaget af H2 AB (som på det tidspunkt hed HX AB) og har været ejet af dette selskab siden. I perioden 1986 til 1990 var H1 A/S ikke et produktionsselskab, idet rejserne blev produceret af det svenske moderselskab. Det danske selskab var primært en salgsorganisation. I perioden 1990 til 1992 foregik produktionen af rejser selvstændigt i Danmark. I 1992 - med den svenske overtagelse - blev H1 A/S igen omdannet til et rent salgsselskab, og en række medarbejdere blev overflyttet til Sverige. Produktionen foregik herefter udelukkende i Stockholm. H2 AB havde datterselskaber i Norge, Finland og Danmark, som solgte rejserne på de respektive markeder, mens selskabet i Sverige selv forestod salget. H1 er i dag den største udbyder af charterrejser i Danmark.

Ved sin tiltrædelse fik han af såvel den administrerende direktør som selskabets revisor oplyst, at rejsebureaubranchen som sådan var momsfri. Det betød blandt andet, at selskabet ikke kunne "afløfte" den indgående moms. Baggrunden for, at H1 A/S, selvom selskabet ikke var momsregistreret, i en række tilfælde har udstedt fakturaer med angivelse af moms, er at selskabets erhvervskunder typisk bad om at få momsen specificeret. Andre kunder, som ikke bad om det, fik blot en faktura på totalbeløbet. Der forelå ikke i organisationen nogen instruks fra revisionen eller andre om momshåndteringen. Det er ikke hans opfattelse, at man i selskabet har spekuleret i moms. Det klare udgangspunkt var, at selskabet ikke var momspligtigt, og at al indgående moms således var en ekstra omkostning. Hverken i selskabet eller i brancheorganisationerne blev det drøftet, at det overhovedet kunne komme på tale at betale moms.

Omkostninger ved trykning af rejsekataloger finansieredes naturligvis primært gennem salget af rejserne, men annoncerne i kataloget var med til at nedbringe omkostningerne. Han bestrider ikke, at produktionsprisen på en annonceside eksempelvis i 1996 var ca. 14.000 kr., og at nogle kunder betalte 50.000 kr. for en annonce. Man kan imidlertid ikke lave en beregning på denne måde, hvor man anskuer annoncerne og kataloget hver for sig. Han er således ikke enig i, at salg af annoncer er momspligtige, idet det samlede resultat af katalogproduktionen var et underskud. Katalogproduktionen var således en omkostning i forbindelse med rejsesalget.

Om de enkelte ydelser, som H1 A/S modtog fra det svenske moderselskab kan han oplyse følgende:

Udlandsøkonomi var en administrativ funktion, som omfattede det økonomiske opgør vedrørende rejsemålene, blandt andet i relation til rejselederne fra alle 4 nordiske lande. Det omfattede kasserapporter fra rejsemålene, tjenesterejser, husleje, aflønning og transfer af medarbejdere. Det var praksis umuligt at dele denne administrative funktion op mellem de 4 lande.

Økonomi og finans omfattede udvikling og vedligeholdelse af alle økonomiske systemer, herunder bogholderi, rapporteringssystem og interne bankfunktioner. Der var tale om et fælles økonomisystem for de 4 lande.

Personaleadministration udland omfattede ansættelse og uddannelse af rejselederne.

Koncernledelse vedrørte den overordnede fælles ledelse for alle nordiske lande, herunder den overordnede forretningsstrategi. Denne ydelse var nødvendiggjort af den reelt fælles drift for de 4 lande.

Datadrift vedrørte virksomhedens centralnerve, nemlig det fælles bookingsystem, som indeholdt oplysninger om alle rejser, herunder detaljer om afgange, passagerer, hoteller, og som endvidere kunne danne forskellige centrale dokumenter såsom manifester og ankomstlister.

Produktion vedrørte selve produktionen af rejserne, herunder alt vedrørende indkøb og kontrahering af hotel, fly mv. På grund af de oplagte stordriftsfordele var dette en fælles funktion. Ca. 80% af den samlede rejsepris udgøres af produktionsomkostninger. Afdelingen stod endvidere for alle priskalkulationer.

Procedure

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand i sag nr. B1975-02 gjort gældende, at de omhandlede ydelser, datadrift og produktion, fra moderselskabet til H1 A/S er momspligtige her i landet i medfør af momslovens § 18, stk. 1, nr. 3.

Af momslovens § 46 følger videre, at pligten til at betale salgsmomsen for leveringen af de pågældende ydelser i dette tilfælde påhviler aftageren her i landet. H1 A/S har som afgiftspligtig aftager modtaget ydelser omfattet momslovens § 18, stk. 1, nr. 3, fra sit svenske moderselskab og er derfor pligtig at svare erhvervelsesmoms af disse tredjemandsydelser, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, sidste pkt. Moderselskabet kan ikke anses at have virket som rejsebureau i momslovens og 6. momsdirektivs forstand i relation til de nævnte ydelser, og disse er derfor ikke momsfritagne i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 16. Det følger af rejsebureaubegrebet i 6. momsdirektiv, som ligger til grund for fritagelsesbestemmelsen i momsloven, at H1 A/S og dets egen rejsebureauvirksomhed er omfattet af direktivets bilag F, pkt. 27, og art. 26 og dermed af momslovens § 13, stk. 1, nr. 16, for så vidt angår selve rejsebureauvirksomheden. Ydelserne fra moderselskabet er derimod ikke omfattet af fritagelsen i denne sammenhæng, da selskabet ikke opfylder betingelserne i direktivets bestemmelser om, at man skal handle i eget navn overfor den rejsende eller i den rejsendes navn. Som følge heraf er de ydelser, der ydes af moderselskabet, ikke momsfritagne. Den af H1 A/S påberåbte dom fra EF-Domstolen i SDC-sagen er ikke relevant i denne sag, da den vedrørte en anden fritagelsesbestemmelse i direktivet. Der er endvidere ikke, som hævdet af H1 A/S, tale om en praksisændring med tilbagevirkende kraft. Fritagelsesbestemmelsen for rejsebureauvirksomhed er hverken før eller efter momsloven fra 1994 i administrativ praksis blevet fortolket således, at i sig selv momspligtige ydelser, der leveres til et rejsebureau fra en tredjemand - der ikke selv opfylder kravene i 6. momsdirektiv og dermed i momsloven for at blive anset som et rejsebureau i denne relation - også skulle være omfattet af momsfritagelsen.

H1 A/S har til støtte for sin påstand gjort gældende, at ydelserne datadrift og produktion er momsfritagne. Momsfritagelsen for rejsebureauvirksomhed har i praksis været opfattet som en generel branchefritagelse, indtil ændringen fandt udtryk i momsvejledningen for 2001. Der gjaldt endvidere ikke i momsloven i den for sagen relevante periode nogen regel om, at rejsebureauvirksomhed kun var momsfritaget i det omfang salg af ydelser skete direkte overfor kunden eller i dennes navn og for dennes regning. De omhandlede ydelser relaterer sig eksklusivt til den af H1 A/S's drevne momsfritagne rejsebureauvirksomhed og er særskilte, specifikke og væsentlige for denne virksomhed og således en integreret del heraf. Der bestod i den omhandlede periode en fast praksis, hvorefter H1 A/S ikke var erhvervelsesmomspligtig af de omhandlede ydelser, og at den ændrede administrative praksis i relation hertil er sagen uvedkommende. H1 A/S har endelig henvist til det, der er gjort gældende i sag nr. B-2102-02.

H1 A/S har i sag nr. B-2102-02 til støtte for sin påstand 1 (forældelsesspørgsmålet) gjort gældende, at afgiftsmyndighederne ikke har været i utilregnelig uvidenhed om momskravet, jf. 1908-lovens § 3, idet H1 A/S har drevet en virksomhed, der i andre skatte- og afgiftsmæssige sammenhænge har været registreret, herunder med SE-nr. for lønsumsafgift, A-skat, ATP mv. - og som således alene har været uregistreret i momsmæssig sammenhæng som følge af undtagelsen i momsloven angående rejsebureauvirksomhed. Afgiftsmyndighederne vidste eller burde vide, at ydelser af den i sagen omhandlede art indgik som en del af H1 A/S's produkt, nemlig salg af pakkerejser. H1 A/S har i det hele handlet i god tro og har i den omhandlede periode betalt lønsumsafgift også af de aktiviteter, som afgiftsmyndighederne nu gør krav på moms af. Afgiftsmyndighederne har også som følge heraf i hele perioden haft mulighed for nærmere at forholde sig til H1 A/S's momsmæssige status. Afgiftsmyndighederne har endvidere været bekendt med, at visse rejsebureauer var momsregistrerede, mens andre ikke var det, uden at dette gav afgiftsmyndighederne anledning til at forholde sig til problemstillingen overfor H1 A/S. Afgiftsmyndighederne har således selv betragtet sagsøgers aktiviteter som værende omfattet af lønsumsafgiftsloven og ikke af momsloven. Det må endelig anses for udelukket, at afgiftsmyndighederne ikke ved kontrolbesøg eller på anden vis har været bekendt med de komponenter, der indgår i en pakkerejse og salget heraf, samt de aktiviteter, der er forbundet med salg af produkter af denne karakter.

H1 A/S har til støtte for sin påstand 2 (spørgsmålet om erhvervelsesmoms af ydelser fra moderselskabet) gjort gældende, at de af påstanden omfattede ydelser (udlandsøkonomi, økonomi og finans, personaleadministration udland og koncernledelse) i det hele er momsfritagne efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 16, idet ydelserne må anses for særskilte, specifikke og væsentlige for den af sagsøger drevne rejsebureauvirksomhed. Ydelserne er efter deres art administrationsydelser og ikke rådgivningsydelser, jf. momsloven § 18, stk. 1, nr. 3, og kan ikke henføres til begrebet "lignende ydelser" i denne bestemmelses forstand. Det er herudover gjort gældende, at de af påstanden omfattede ydelser relaterer sig eksklusivt til den af H1 A/S drevne momsfritagne rejsebureauvirksomhed. H1 A/S har endelig henvist til det, der er gjort gældende i sag nr. B1975-02, der omhandler datadrift og produktion.

H1 A/S har endelig til støtte for sin påstand 3 (spørgsmålet om salg af annoncer/logoer) gjort gældende, at det indtil ændringen af momsloven pr. 1. juli 1994 alene var erhvervsmæssig virksomhed, som var omfattet af momspligten. H1 A/S tilsigtede med salget af annoncer ikke - primært - at opnå overskud, men alene en omkostningsgodtgørelse/reduktion, og et sådant overskud er heller ikke på noget tidspunkt opnået. De samlede annonceindtægter for perioden 1992-1999 udgjorde kun 7,5% af de samlede katalogomkostninger i denne periode. Spørgsmålet om, hvorvidt den skete annoncering er sket med gevinst for øje skal ses i lyset af, at forudsætningen for annonceringen er det samlede produkt - nemlig kataloget - som i hvert af de omhandlede år har påført H1 A/S en ikke ubetydelig omkostning.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand i relation til H1 A/S's påstand 1 vedrørende grundlaget for afgiftskravet gjort gældende, at rejsebureauers salg af annoncer, salg af markedsføring i kataloger mod vederlag, salg af logoer, udlejning af arbejdskraft ikke er omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stik. 1, nr. 16, men er momspligtig. H1 A/S burde således, da man drev momspligtig virksomhed, have været momsregistreret fra 1990. Virksomheder, der ikke er momsregistreret, må endvidere ikke anføre afgiftsbeløb på sine fakturaer og skal, hvis dette alligevel sker, indbetale afgiftsbeløbet til afgiftsmyndighederne, hvis forholdet ikke berigtiges overfor køberen. H1 A/S har ikke været momsregistreret før 10. februar 1997, og opkrævet moms er blevet beholdt af H1 A/S. Det følger heraf, at H1 A/S havde en ubetinget pligt til at afregne momsen overfor afgiftsmyndighederne. Afgiftskravet er ikke forældet efter 1908-loven. Told- og Skatteregionen traf afgørelse den 29. november 1999 og straks herefter opkrævedes momsen. Allerede af denne grund er den del af momstilsvaret, der vedrører perioden fra 1. oktober 1994 til 31. december 1997 ikke forældet. For så vidt angår den resterende del af momstilsvaret vedrørende perioden fra 1. juli 1990 til 30. september 1994 gøres det gældende, at forældelsen har været suspenderet, jf. 1908-lovens § 3, idet afgiftsmyndighederne har været i utilregnelighed om kravet. Fristen har i hvert fald været suspenderet frem til oktober 1996, hvor afgiftsmyndighederne i kraft af den gennemførte kontrol kom i besiddelse af sådanne faktiske oplysninger, at man blev i stand til kende sit krav. Afgiftsmyndighederne havde før dette tidspunkt ingen viden om, at H1 A/S drev uregistreret momspligtig virksomhed. Den utilregnelige uvidenhed støttes på, at H1 A/S aldrig har været momsregistreret, og aldrig har indgivet momsangivelser til myndighederne eller afregnet opkrævede momsbeløb. Først efter kontrolbesøget i 1996 lod selskabet sig momsregistrere. Det er uden betydning for tilregnelighedsbedømmelsen, at H1 A/S har været registreret med SE-nr. for lønsumsafgift, A-skatteindeholdelse mv., ligesom andre rejsebureauers registreringsforhold er uden betydning.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand i relation til H1 A/S's påstand 2 (udlandsøkonomi, økonomi og finans, personaleadministration udland og koncernledelse) gjort gældende, at H1 A/S er erhvervelsesmomspligtig af de omhandlede ydelser fra moderselskabet i medfør af momslovens § 18, stk. 1, nr. 3, jf. § 46, stk. 1, nr. 3, sidste pkt. Skatteministeriet har generelt henvist til det i sag nr. B-1975-02 anførte. Herudover har Skatteministeriet bestridt, at de omhandlede ydelser ikke efter deres karakter skulle være omfattet af momslovens § 18, stk. 1, nr. 3.

Skatteministeriet har endelig til støtte for sin påstand i relation til H1 A/S's påstand 3 (spørgsmålet om salg af annoncer, logoer) gjort gældende, at H1 A/S ikke har godtgjort, endsige sandsynliggjort, at salget af annoncer og logoer ikke blev udøvet primært med overskud for øje. Det fremgår af sagen, at H1 A/S's indtægter ved salg af annoncer i katalogerne langt oversteg den direkte kostpris for hver enkelt annonce.

Landsrettens bemærkninger

B-1975-02

Landsretten finder, at funktionerne datadrift og produktion, således som disse konkret foreligger beskrevet i sagen, hver især udgør en aktivitet, der i sig selv kan karakteriseres som specifik rejsebureauvirksomhed. Under de i sagen foreliggende omstændigheder, hvor funktionerne endvidere må betragtes som en væsentlig og integreret del af H1 A/S's rejsebureauvirksomhed, findes ydelserne, uanset at moderselskabet ikke har handlet i eget navn overfor kunder i Danmark, at være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 16. Landsretten frifinder derfor H1 A/S.

B-2102-02

Landsretten lægger vedrørende H1 A/S's påstand 1 som ubestridt til grund, at det i sagen omhandlede momskrav blev opkrævet og indbetalt i umiddelbar forbindelse med Told- og Skatteregion Frederiksbergs afgørelse af 29. november 1999, hvorfor forældelsen må anses for afbrudt fra tidspunktet for afgørelsen. Dermed er den del af momskravet, der vedrører perioden fra 1. oktober 1994 og senere, allerede af denne grund ikke forældet. H1 A/S har med baggrund i den generelle momsfritagelse for rejsebureauvirksomhed ikke i den omhandlede periode været momsregistreret. Det kan efter bevisførelsen ikke anses for godtgjort, at afgiftsmyndighederne i den omhandlede periode har foretaget kontrolbesøg med henblik på undersøgelse af H1 A/S's momsforhold. Herefter, og da momskravet i denne sag vedrører virksomhed, som falder uden for begrebet rejsebureauvirksomhed, eller støtter sig på, at H1 A/S uanset den manglende momsregistrering har opkrævet moms, som man har undladt at afregne, finder landsretten, at afgiftsmyndighederne, der ikke var i besiddelse af oplysninger om den momspligtige aktivitet, ikke har haft anledning til at foretage yderligere undersøgelser for at fremskaffe oplysninger om forholdet. Afgiftsmyndighederne må derfor anses for at have været i undskyldelig uvidenhed, jf. 1908-lovens § 3, om momskravet indtil oktober 1996, hvor der gennemførtes en momskontrol hos H1 A/S. Heller ikke den resterende del af det omhandlede momskrav kan derfor anses at være forældet, hvorfor landsretten frifinder Skatteministeriet for H1 A/S's påstand 1.

Vedrørende H1 A/S's påstand 2 finder landsretten, at funktionerne udlandsøkonomi, økonomi og finans, personaleadministration udland og koncernledelse, således som disse foreligger beskrevet i sagen, ikke udgør aktiviteter, der i sig selv kan karakteriseres som specifik rejsebureauvirksomhed, og disse ydelser kan derfor ikke anses for omfattede af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 16. Herefter, og idet landsretten tiltræder, at ydelserne er omfattet af momslovens § 18, stk. 1, nr. 3, findes ydelserne at være momspligtige. Landsretten frifinder derfor Skatteministeriet for H1 A/S's påstand 2.

Vedrørende H1 A/S's påstand 3 bemærker landsretten, at der mellem parterne er enighed om, at H1 A/S's momspligt af salg af annoncer og logoer i perioden 1. juli 1990 - 1. juli 1994 skal vurderes efter den dagældende praksis, hvorefter afgiftspligt var betinget af, at der ved den pågældende aktivitet var tilsigtet eller udsigt til et økonomisk overskud. Det kan efter bevisførelsen ikke anses for godtgjort, at der ikke ved det omhandlede salg af annoncer og logoer var tilsigtet en økonomisk gevinst, idet det - herunder på grundlag af økonomichef LCs vidneforklaring - må lægges til grund, at indtægterne, der ikke var fastsat ud fra omkostningerne ved produktionen af de enkelte annoncer eller logoer, medførte en ikke ubetydelig omkostningsreduktion i forbindelse med katalogproduktionen. Skatteministeriet frifindes derfor for H1 A/S's påstand 3.

T h i   k e n d e s   f o r r e t

Sag nr. B-1975-02

Sagsøgte, H1 A/S, frifindes.

Sag nr. B-2102-02

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.