Indhold

Afsnittet handler om de krav, der kan gøres gældende mod boet.

Afsnittet indeholder:

• Hovedreglen
• Regreskrav
• Panthavere med delvis sikkerhed
• Solidariske skyldforhold
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hovedreglen

Konkursmassen fordeles blandt de fordringshavere, der ved konkursdekretets afsigelse havde et krav mod skyldneren. En undtagelse gøres dog til fordel for rettighedshavere efter konkurslovens § 30. Konkursmassen anvendes ligeledes til fyldestgørelse af krav på indkomstskat efter selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven for indkomstår, der udløber efter konkursdekretets afsigelse. Se konkurslovens § 38.

Kravet skal derfor for at kunne blive gjort gældende mod konkursboet være stiftet senest på det klokkeslæt, hvor konkursdekretet afsiges.

Bestemmelsen omfatter derimod ikke krav på personlig skat for indkomstår, der udløber efter konkursdekretets afsigelse. Det gælder, selv om de skattemæssigt relevante aktiviteter helt eller delvist har fundet sted inden konkursdekretets afsigelse. Se UfR 1985.619 HR. Krav på restskat kan i stedet gøres gældende over for skyldneren personligt.

Se også afsnit C.C.9 Skat ved konkurs. 

Andre krav end pengekrav

Alle krav mod skyldneren, som skal fyldestgøres af konkursmassen, kan af boet fordres omsat til penge. Se konkurslovens § 40, stk. 1.

Udenlandske fordringer

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden anmelder fordringer fra udenlandske skattemyndigheder, vil boet omsætte kravet til dansk mønt. Se konkurslovens § 40, stk. 2. Omregningen sker efter kursen den dag, da konkursdekretet blev afsagt.

Regreskrav

Et regreskrav, som er opstået ved indfrielse af skyldnerens forpligtelse, anses for opstået samtidig med denne forpligtelse. Se konkurslovens § 39.

En kautionist, der har indfriet en fordring, som kautionisten har kautioneret for, har derfor et regreskrav mod skyldneren. Dette krav kan som følge af reglen rettes mod boet, selv om betalingen først har fundet sted efter konkursdekretets afsigelse.

Panthavere med delvis sikkerhed

En fordringshaver, som har pant eller anden sikkerhedsret, fx ejendomsforbehold, i skyldnerens aktiver, og som på den måde opnår delvis dækning for sin fordring, kan kun gøre den udækkede del af fordringen gældende under konkursen. Se konkurslovens § 46.

En dividende udbetales også til fordringshavere, der har pant eller anden sikkerhed i skyldnerens formue og skal fyldestgøres gennem konkursbehandlingen. Dividenden af den del af fordringen, som bliver dækket af sikkerheden, fradrages i senere udbetalinger. Udbetaling af dividende medfører ikke oprykning for efterstående panthavere. Se konkurslovens § 146, stk. 1.

En foreløbig dividende af hele fordringen afsættes, hvis fordringshaveren kan søge fyldestgørelse uden om bobehandlingen. Der udbetales kun dividende af den del af fordringen, som ikke bliver dækket gennem sikkerheden. Se konkurslovens § 146, stk. 2.

Så længe pantet eller sikkerheden ikke er realiseret, er det uvist, hvor meget pantet eller sikkerheden vil dække. En foreløbig dividende må derfor beregnes af hele fordringen. Fordringshavere med underpant og udlæg fyldestgøres normalt gennem bobehandlingen. Se konkurslovens § 85 og § 90.

Håndpanthavere, virksomhedspanthavere og fordringspanthavere kan selv forestå realisationen af deres pant. Se konkurslovens § 91. I disse tilfælde afventer boet realisationen, hvorefter der udbetales dividende af restfordringen, mens den resterende del af den fordring, der er afsat efter konkurslovens § 146, stk. 2, går tilbage til bomassen.

Solidariske skyldforhold

Konkurslovens § 47 regulerer, hvordan krav, for hvilke flere skyldnere hæfter solidarisk, anmeldes i boet.

Efter bestemmelsen beholder en fordringshaver sin fulde anmeldelsesret i tilfælde, hvor flere skyldnere hæfter solidarisk, selv om en medskyldner har indbetalt afdrag i følgende tilfælde: 

• Hvis medskyldner har ret til at søge det betalte tilbage fra skyldner
• Hvis der er tale om dividende fra en medskyldners bo
• Afdraget er modtaget fra en medskyldner senere end tre måneder før fristdagen. 

Det solidariske skyldforhold foreligger fx, hvis skyldner er et interessentskab, fordi interessenterne hæfter solidarisk for de forpligtelser, der påhviler interessentskabet. Der kan også være tale om kaution. Fx kan en eneanpartshaver have påtaget sig en selvskyldnerkaution for anpartsselskabets gæld. Der kan også være tale om selvskyldnerkaution i forbindelse med sikkerhedsstillelse efter opkrævningslovens § 11, lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv.

Interessentskabsfordringshavere, der har opnået delvis dækning i interessentskabsboet, kan kun anmelde deres restfordring i interessenternes private boer. Se UfR 1935.767 HR.

Er der kun kautioneret for en del af fordringen, dvs. delkaution, bør der foretages to anmeldelser i boet; både for den del, hvor der er solidarisk hæftelse, og den del, som kun angår skyldnerens andel.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 

Skemaet viser relevante afgørelser på området: