Parter

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/adv. Birgitte Kjærulff Vognsen)

mod

A
(advokat Jens Hedegaard)

Afsagt af landsdommerne

Chr. Bache, Nikolaj Aarø-Hansen og Michael Ellehauge

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 23. februar 2011 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 2-832/2010).

Påstande

For landsretten har appellanten, Skatteministeriet, gentaget sin frifindelsespåstand for byretten.

Forklaringer

A, NP, IT og KP har afgivet supplerende forklaringer for landsretten.

A har supplerende forklaret blandt andet, at han og BA har været kærester i i alt ca. 5 år. Han har således boet sammen med hende i flere omgange, senest i ...1.

Lejligheden i ...1 købte han gennem ejendomsmægleren IT, som han har kendt gennem mange år. Han fik nøglen til lejligheden og så den sammen med BA. Senere så han den igen sammen med IT. Lejligheden blev belånt med 80 % som til privat beboelse - og ikke kun 60 % som ved erhvervsbrug.

Der var et stort spisekøkken. Han møblerede det med spisebord og seks stole. Det var BA, der tilmeldte ham CPR på ...3.

Da han havde haft politiet rendende 3-4 gange, sagde han til BA, at næste gang måtte hun og sønnen ud. Det førte til, at han senere smed dem ud. BA sagde til politiet, at han havde været voldelig. Det havde han ikke, og det endte med, at hun rent faktisk flyttede. Han har i lejligheden sagt til politiet, at han boede i lejligheden.

Han kendte ikke underboerne UN og LT, før han og BA flyttede ind i lejligheden. I gården var der en stor parkeringsplads. Der mødte han af og til underboerne. Han hilste også på dem, når han kom hjem fra arbejde, og de sad på deres altan.

Der var en episode, hvor han kom hjem fra sit arbejde som rejsemontør efter midnat. BA havde låst sig ude, og han kunne se, at hun havde ligget og sovet i opgangen.

Han havde en firmabil. Det var en varevogn med firmalogo på.

Da BA var flyttet, syntes han, at lejligheden - der var på 144 kvadratmeter - var for stor. Han besluttede derfor at sælge den. Han fandt endvidere sammen med sin tidligere ægtefælle igen, og de flyttede sammen. Han boede fortsat i lejligheden, indtil han solgte den.

Han holdt ikke avis og havde ikke fastnettelefon i lejligheden. Når han rejste for sit arbejde, fik han blandt andet aviskøb betalt - og han havde også firmatelefon.

Det er ham, der har skrevet indholdet af erklæringen af 18. maj 2008 fra NK, der har en helt ulæselig håndskrift. Det er NK, der har skrevet erklæringen under.

Han har været i lejligheden ...3. Det var en toværelses lejlighed med en stue på ca. 23 kvadratmeter og et lille soveværelse. NK hjælper alle, og alle kunne få lov at tilmelde sig. LT så lejligheden i ...1, da kun hans ting stod i lejligheden. De talte blandt andet om, hvorvidt han skulle have sit nye amerikanerkøleskab med, når han flyttede. LT valgte at købe køleskabet.

NP har supplerende forklaret blandt andet, at han mener, at han hentede As indbo ved ...2. Der boede A sammen med sin tidligere kone. Han vil tro, at det, de flyttede, var det, som hun og A var blevet enige om, A skulle have med. De flyttede blandt andet et bord, nogle stole og en seng. Når han i byretten har forklaret, at A og BA boede sammen som par, er det fordi, de altid var sammen. De boede sammen. Han serverede på en kro, der ligger i samme gade. A og BA var stamgæster på kroen. De kom og gik sammen. Han har sommetider hentet A på adressen, når de om morgenen skulle ud at sejle og fiske sammen. Han mener, at A også sov på adressen. Han har også besøgt A på adressen, efter at BA flyttede fra den. Der var da stort set kun det samme indbo tilbage, som han havde været med til at flytte fra ...2. Han var senere med til at flytte dette indbo til ...4.

IT har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke kan huske, om han forinden deres fælles besigtigelse af lejligheden havde udleveret nøglerne til A, så han kunne se lejligheden selv.

As møbler stod i lejligheden, da han så den i forbindelse med, at den skulle sælges. Han var klar over, at det var As møbler, idet han tidligere havde set dem i forbindelse med, at han havde solgt As hus. Han kan ikke huske, om lejligheden da var sparsomt møbleret. Det var hans indtryk, at A på det tidspunkt stadig boede i lejligheden. Han lagde ikke mærke til, om der var et navneskilt på døren.

KP har supplerende forklaret blandt andet, at hans og As lejligheder var placeret lige over for hinanden på hver sin side af ...1. Nogle gange, når han stod i sin gadedør, fløjtede A og spurgte, om de skulle tage en kop kaffe eller andet sammen. Fra sin lejlighed kunne han se ind i As lejlighed, men med besvær, da A boede på anden sal. Han kunne se, når As bil holdt på parkeringspladsen. Der var tale om en hvid Varevogn. A gik på arbejde hver dag og kom hjem igen. Det var mange gange på parkeringspladsen, at de mødtes. Han har tit været i lejligheden, der var møbleret. Han besøgte også A i lejligheden efter, at BA var flyttet. Der var fjernet en masse møbler. Han mener helt sikkert, at A boede der, men har ikke lige set As seng. Det er helt sikkert, at A boede der indtil marts måned.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

A erhvervede pr. 1. maj 2005 lejligheden ...1, som han solgte igen med virkning fra den 1. marts 2006. A har i hele ejerperioden været tilmeldt folkeregisteret på adressen ...3, og han har således ikke på noget tidspunkt været tilmeldt folkeregistret på adressen ...1. As advokat sendte da også breve til ham til adressen på ...3.

I henhold til den fremlagte lejekontrakt af 28. april 2005 lejede BA lejligheden ...1, af A. BA var i perioden 29. april 2005 - 15. december 2005 tilmeldt folkeregistret på denne adresse. BA modtog fra den 1. maj 2005 til den 15. december 2005 boligstøtte fra kommunen.

A har forklaret, at han reelt har boet på ejendommen i hele ejerperioden, og for byretten har han forklaret, at baggrunden for, at lejekontrakten med BA blev oprettet, og for, at han fik postadresse et andet sted, alene var, at hun kunne få boligstøtte.

A har ikke i ejerperioden betalt ejendomsværdiskat af ejendommen.

Under disse omstændigheder findes det ikke - i strid med As egne tidligere oplysninger over for myndighederne - ved de afgivne forklaringer og fremlagte erklæringer eller det i øvrigt fremkomne at være godtgjort, at A reelt har haft bolig i lejligheden ...1, i hele eller en del af ejertiden, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Det forhold, at det må lægges til grund, at A i et vist omfang har haft ophold i lejligheden, kan ikke føre til et andet resultat.

Efter det anførte kan det endvidere ikke lægges til grund, at lejekontrakten af 28. april 2005 med BA ikke havde nogen retlig realitet mellem parterne, ligesom det ikke er godtgjort, at han har lidt et tab med hensyn til lejebetalingen. A er derfor skattepligtig af lejen i henhold til lejeaftalen, jf. statsskattelovens § 4, litra b.

Landsretten tager herefter i det hele Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

A har fri proces for landsretten, men ikke for byretten.

Efter sagens forløb og udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for byretten til Skatteministeriet med i alt 30.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand. Statskassen skal betale sagsomkostninger for landsretten med 26.900 kr.. Beløbet omfatter 1.900 kr. til retsafgift for landsretten og 25.000 kr. til udgifter til advokatbistand. Beløbene til dækning af udgifter til advokatbistand er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Appellanten, Skatteministeriet, frifindes.

Indstævnte, A, skal betale sagens omkostninger for byretten til Skatteministeriet med 30.000 kr.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 26.900 kr.

Sagsomkostningerne, der forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales inden 14 dage.