Indhold
Dette afsnit beskriver anvendelsen armslængdeprincippet for tonnagebeskattede selskaber, dvs. at reglerne gælder for både tonnagebeskattede rederier og operatørselskaber.
Afsnittet indeholder:
- Om armslængdeprincippet
- Anvendelse af armslængdeprincippet internt i rederiet.
Om armslængdeprincippet
Det er et krav, at rederierne i enhver henseende ved opgørelse af den indkomst, der kan beskattes efter tonnageskatteordningen, anvender det såkaldte armslængdeprincip, således som dette er omhandlet i LL § 2, stk. 1.
Rederiselskaber er som alle andre selskaber omfattet af bestemmelserne om at anvende armslængdeprincippet i LL § 2. Disse regler er på to områder suppleret vedrørende indkomstopgørelsen for tonnagebeskattede rederier.
Efter de generelle armslængderegler skal koncernforbundne foretagender ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende de priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner, som kunne have været opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.
Overholdes armslængdeprincippet ikke, kan skattemyndighederne ændre indkomstansættelserne til det, de ville have været, hvis de koncernforbundne selskaber havde handlet indbyrdes på markedsvilkår.
Bestemmelserne er suppleret med særlige oplysningsforpligtelser over for skattemyndighederne efter skattekontrollovens kapitel 4, så den fornødne gennemsigtighed kan opnås.
Da tonnagebeskattet indkomst ikke skal opgøres på grundlag af faktiske transaktioner, men på grundlag af et tonnagemål, vil der ikke nødvendigvis være det tilstrækkelige grundlag for, at skattemyndighederne vil kunne kontrollere, om armslængdekriteriet er opfyldt.
Det er derfor i TSL § 13 fastsat, at armslængdeprincippet gælder uanset de særlige bestemmelser om opgørelse af indkomst under tonnageskatteordningen.
Anvendelse af armslængdeprincippet internt i rederiet
Armslængdeprincippet gælder ligeledes internt i et rederi, som beskattes efter tonnageskatteordningen.
Et rederi, som ønsker at anvende tonnageskatteordningen, skal opgøre tonnagebeskattet indkomst og anden indkomst særskilt.
Der vil i praksis forekomme tilfælde, hvor eksempelvis en samlet transportydelse omfatter både en land- eller lufttransportdel og en søtransportdel, og hvor kun den del af transporten, der foregår med skib, vil kunne omfattes af tonnageskatteordningen.
I et sådant tilfælde skal rederiet ved fordelingen af indkomsten mellem tonnagedelen og den almindeligt beskattede del anvende samme armslængdeprincip, som gælder ved transaktioner mellem koncernforbundne selskaber.
Der gælder således både et armslængdeprincip ved kontrollerede transaktioner med koncernforbundne selskaber mv. og et armslængdeprincip ved afgrænsningen mellem rederiets tonnagebeskattede indkomst og rederiets øvrige indkomst.
Oplysningspligter efter skattekontrollovens kapitel 4 finder tilsvarende anvendelse.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretsdomme |
| ►SKM2024.88.ØLR◄ | ►Ikke mulighed for omvalg efter skatteforvaltningslovens regler. Sagen drejede sig om, hvorvidt en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2007 opfyldte betingelserne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Det var således afgørende, om der med anmodningen var fremlagt nye oplysninger af retlig eller faktisk karakter, der vedrørte en kontrolleret transaktion enten omfattet af dagældende skattekontrollovs § 3 B eller tonnageskattelovens § 13. Landsretten fandt, at anmodningen faldt uden for dagældende skattekontrollovs § 3 B, allerede fordi anmodningen kun vedrørte fordelingen af udgifter internt i selskabet mellem enheder, der ikke er omfattet af bestemmelsens stk. 1, nr. 1-6. For så vidt angik tonnageskattelovens § 13, fandt landsretten, at genoptagelsesanmodningen efter sin ordlyd og indhold ikke angik tonnageindkomsten, men fordelingen af nettofinansieringsudgifter mellem selskabets selskabsbeskattede indkomst og kulbrintebeskattede indkomst. Genoptagelsesanmodningen vedrørte derfor ikke en kontrolleret transaktion omfattet af tonnageskattelovens § 13. Landsretten bemærkede, at selv hvis den anmodede fordeling af nettofinansieringsudgifter kunne få konsekvenser for tonnageindkomsten, ville det ikke føre til et andet resultat, idet selskabet først havde suppleret med oplysninger herom længe efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Endelig fandt landsretten, at det ikke kunne føre til andet resultat, at selskabet og skattemyndighederne også havde haft drøftelser om genoptagelse for 2008-2010. Landsretten lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at selskabets genoptagelsesanmodning for 2008-2010 heller ikke vedrørte tonnageindkomsten. Betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, var herefter ikke opfyldt, hvorfor landsretten stadfæstede byrettens dom (SKM2021.447.BR). ◄ | |