Indhold
Afsnittet handler om varme og evt. elektricitet fremstillet ved forbrænding af afgiftspligtigt affald og andre brændsler.
Afsnittet indeholder:
- Varmeproduktion
- Produktion af varme og elektricitet
- Centrale kraftvarmeværker
- Foreløbig og endelig godtgørelse
- Eksempler
- Energiindhold andre brændsler
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Se også
Se også afsnit E.A.4.2.9 om energi fra separate forbrændingsenheder til et fælles anlæg.
Varmeproduktion
Virksomheder, som skal betale affaldsvarmeafgift, og som fyrer med afgiftspligtigt affald og andre brændsler, skal opgøre den afgiftspligtige varme, som den producerede varme fratrukket energiindholdet i de andre brændsler ganget med 0,85. Det svarer til, at anlægget har en virkningsgrad på 85 pct. Den producerede varme skal måles.
Afgiftsgrundlaget er:
Afgiftspligtig varme = produceret varme ekskl. bortkølet varme - 0,85 x energiindhold fra andre brændsler
Se KULAL § 5, stk. 3.
Produktion af varme og elektricitet
Virksomheder, der producerer både varme og elektricitet ved afbrænding af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, skal opgøre den afgiftspligtige varme som den producerede varme.
Herfra fratrækkes dog energiindholdet i de andre brændsler ganget med 0,85 og ganget med forholdet mellem på den ene side den producerede varme og på den anden side den producerede varme og energiindholdet i elektriciteten. Herved tages der højde for brændsler til produktion af elektricitet og energi fra andre brændsler end affald. Afgiftsgrundlaget er:
Afgiftspligtig varme = produceret varme ekskl. bortkølet varme - energiindhold i andre brændsler x
0,85 x produceret varme ekskl. bortkølet varme ___
produceret varme ekskl. bortkølet varme og energiindhold i elektricitet
Den producerede varme skal måles. Desuden skal al den producerede elektricitet måles. Se afsnit E.A.4.4.10.2 om måling.
Se KULAL § 5, stk. 3.
Centrale kraftvarmeværker
Centrale kraftvarmeværker (omfattet af bilag 1 til kulafgiftsloven), opgør dog den afgiftspligtige varme som det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald for anlægget fratrukket den del, som kan henregnes til produktionen af elektricitet.
Denne del beregnes efter fordelingsreglerne i KULAL § 7, stk. 1. Se afsnit E.A.4.4.10 om afgiftsregler ved produktion af elektricitet og kraftvarme.
Hvis det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald ikke opgøres i forbindelse med opgørelsen af udledt CO2 efter CO2-kvoteloven, kan den afgiftspligtige mængde opgøres ved at tage udgangspunkt i den producerede varme. Det sker ved at opgøre den afgiftspligtige varme som leveret varme ganget med energiindholdet i det afgiftspligtige affald divideret med det samlede energiindhold i brændslerne. Energiindholdet i det afgiftspligtige affald beregnes som summen af leveret varme, bortkølet varme og produceret elektricitet divideret med 0,85 fratrukket energiindholdet i de andre brændsler. Hvis energiindholdet i andre brændsler ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet i § 7, stk. 1.
Afgiftsgiftsgrundlaget er:
Først opgøres energiindholdet i det indfyrede affald
Energi affald = leveret varme + bortkølet varme + produceret elektricitet energiindholdet i andre brændsler
0,85
Herefter kan afgiftsgrundlaget for affaldsvarmeafgiften opgøres som
Afgiftsgrundlaget = leveret varme x energi affald __
energi affald og andre brændsler
Foreløbig og endelig godtgørelse
Inden for CO2-kvoteordningen sker opgørelse på årsbasis, hvor imod afgiftsopgørelsen efter kulafgiftsloven sker på månedsbasis.
På den baggrund er det præciseret i kulafgiftsloven, at anlæg, der anvender det faktiske energiindhold eller et opgjort energiindhold i affaldet ved beregning af affaldsvarmeafgiften, kan foretage en foreløbig opgørelse af afgiften for hver afgiftsperiode i CO2-kvoteperioden.
I den foreløbige opgørelse af affaldsvarmeafgiften, som skal betales som et acontobeløb, skal bl.a. indgå sidste års verificerede data i henhold til CO2-kvoteordningen.
For affaldsforbrændingsanlæg, der ikke tidligere har været kvoteomfattede, men som er blevet omfattet af kvotesektoren, baseres den foreløbige opgørelse af afgiften på et kvalificeret skøn, som skal kunne dokumenteres.
Så snart den endelige og verificerede opgørelse efter CO2-kvotereglerne foreligger for en kvoteperiode, opgøres/reguleres og afregnes affaldsvarmeafgiften for afgiftsperioderne indenfor den pågældende kvoteperiode endeligt.
Hvis der foreligger verificerede oplysninger til brug for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde i overensstemmelse med CO2-kvotelovgivningen for en afgiftsperiode, anvendes disse oplysninger ved opgørelsen for afgiftsperioden.
Udgifter til verifikation for enkelte afgiftsperioder afholdes af virksomheden.
Se afsnit E.A.4.2.8.2 om afgrænsning mellem kvoteomfattede og ikke kvoteomfattede virksomheder.
Bemærk
EU-lovgivningen giver også mulighed for, at der fastsættes et gennemsnitligt energiindhold for almindeligt affald. Denne metode til opgørelse af energiindholdet må ikke anvendes ved opgørelse af afgiftsgrundlaget for affaldsvarmeafgiften.
Den producerede varme skal måles. Desuden skal al den producerede elektricitet måles. Se afsnit E.A.4.4.10.2 om måling.
Eksempler
Nedenfor vises eksempler på beregning af afgiftsgrundlaget for affaldsvarmeafgiften efter KULAL § 5, stk. 3.
Eksempel 1 | | |
Brændsel | : | Affald + Andre brændsler |
Producerer | : | Varme |
Afgiftsgrundlag | = | Produceret varme ekskl. bortkølet varme = Leveret varme Leveret varme - (Andre brændsler * 0,85) |
Målinger | : | Andre brændsler 300 GJ, Leveret varme 450 GJ |
Afgiftsgrundlag | = | 450 GJ - (300 GJ * 0,85) = 195 GJ |
| | |
Eksempel 2 | | |
Brændsel | : | Affald + Andre brændsler |
Producerer | : | Elektricitet + Varme |
Afgiftsgrundlag | = | Produceret varme ekskl. bortkølet varme = Leveret varme - (Energi andre brændsler * 0,85 * (leveret varme/(produceret elektricitet + leveret varme)) |
Målinger | : | Andet brændsel 300 GJ, Produceret varme 450 GJ, Produceret elektricitet 200 GJ |
Afgiftsgrundlag | = | 450 GJ - (300 GJ * 0,85) * 450 GJ/(200 GJ + 450 GJ) = 273 GJ |
| | Eksempel 3 opgør den afgiftspligtige mængde varme efter fordelingsreglerne for central kraftvarme, hvor energiindholdet er kendt. |
Eksempel 3 | | Centrale kraftvarmeværker, der forbrænder affald og andre brændsler - energiindholdet i affaldet er kendt |
Brændsel | : | Affald + Andre brændsler |
Producerer | : | Elektricitet + Varme |
Målinger | : | Andre brændsler 1000 GJ, Affald 100 GJ, Leveret varme 500 GJ, Bortkølet Varme 0 GJ, Produceret elektricitet 250 GJ Det er forudsat, at værket kender energiindholdet i affaldet |
| | V-formel 1,20 - fordeling af kraftvarmefordel |
Produceret varme på affald | = | Produceret varme * Affald/(Affald + Andre brændsler) |
Produceret varme på affald | = | 500 GJ * 100 GJ/(100 GJ + 1000 GJ) = 45 GJ |
Afgiftsgrundlag V-formel 1,20 | = | 45 GJ/1,20 = 38 GJ |
| | |
| | E-formel 0,67 |
Produceret elektricitet på affald | = | Produceret elektricitet * Affald/(Affald + Andet Brændsel) |
Produceret elektricitet på affald | = | 250 GJ * 100 GJ/(100 GJ + 1000 GJ) =23 GJ |
Afgiftsgrundlag E formel 0,67 | = | 100 GJ - 23 GJ/0,67 = 66 GJ |
| | Eksempel 4 opgør den afgiftspligtige mængde varme ved central kraftvarme hvor energiindholdet i affaldet ikke er kendt. |
Eksempel 4 | | Central kraftvarmeværker, der forbrænder affald og andre brændsler - energiindholdet i affaldet er ikke kendt |
Brændsel | : | Affald + Andre Brændsler |
Producerer | : | Elektricitet + Varme |
Målinger | : | Andre brændsler 500 GJ, Leveret varme 400 GJ, Bortkølet varme 100 GJ, Produceret elektricitet 250 GJ |
Indfyret affald | = | (Leveret Varme + Bortkølet Varme + Produceret Elektricitet)/0,85 - Andre Brændsler |
Indfyret affald | = | ((400 GJ + 100 GJ + 250 GJ)/0,85) - 500 GJ = 382 GJ |
Afgiftsgrundlaget | = | Leveret Varme * Indfyret Affald / (Indfyret affald + Andre Brændsler) |
Afgiftsgrundlaget | = | 400 GJ * 382 GJ/ (382 GJ + 500 GJ) = 173 GJ |
Energiindhold andre brændsler
Virksomheder, der foretager opgørelse af energiindholdet i andre brændsler end afgiftspligtigt affald efter den faktiske brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien af hver brændselskategori. Hvis Skattestyrelsen forlanger det, skal virksomheden fremlægge dokumentation.
Hvis energiindholdet i det enkelte brændsel er kendt og kan dokumenteres, skal denne værdi anvendes. Kendes energiindholdet ikke eller kan energiindholdet ikke dokumenteres, så anvendes energiindholdet nævnt i KULAL § 7, stk. 1.
Se KULAL § 5, stk. 3.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
Landsskatteretskendelser |
SKM2015.705.LSR | LSR fandt, at der ikke i loven var hjemmel til at kræve negativ affaldsvarmeafgift udbetalt. | Afgørelsen vedrører perioden december 2008 og januar 2009. Reglerne er siden ændret. |
Skatterådet |
SKM2018.614.SR | Til brug for elektricitet- og varmefremstilling ville spørger forbrænde fiberfraktioner i form af en tørstoffraktion, der fremkom efter afgasning og separering af husdyrgødning. Skatterådet bekræftede, at fiberfraktionen kunne kategoriseres som "andet affald" efter kulafgiftslovens § 7, stk. 1, hvorfor der ved opgørelsen af affaldsvarme-, tillægs- og kuldioxidafgiften kunne anvendes en brændværdi på 9,4 MJ/kg. | |