Omfattede ordninger
Følgende ordninger er omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 6:
- Livsforsikring, der omfattes af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 1
- Pensionskasseordning, der omfattes af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 3.
Det er en betingelse, at livsforsikringen eller pensionskasseordningen er stillet til sikkerhed for et løfte om pension (pensionstilsagn), som er afgivet over for en direktør eller dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold.
Garantiforsikring eller lignende, der er oprettet med en direktør eller dennes efterladte som berettiget til ydelser fra forsikringen som sikkerhed for et tilsvarende løfte om pension, er også omfattet.
Reglerne gælder også, hvis andre aktiver end en pensionsordning mv. er stillet til sikkerhed for pensionsløftet. Se PBL § 53 C.
Se også
Reglerne for denne type ordning omtales særskilt i afsnit C.A.10.4.3.5 om direktørpensionsordninger (særligt sikrede).