Indledning

Den juridiske vejledning er opdelt i områder for hver styrelse, som er ansvarlig for egne afsnit. Dette er en konsekvens af, at Skatteforvaltningen består af en række styrelser, herunder Vurderingsstyrelsen.

Vurderingsstyrelsen er ansvarlig for:

  • Afsnit H.A Ejendomsvurdering
  • Afsnit A.A.7.4.10 Særlige sagsbehandlingsregler ved vurdering af fast ejendom
  • Afsnit A.A.7.9 Frister ved sagsbehandling og afgørelse - vurdering af fast ejendom
  • Afsnit A.A.8.4 Ændring af vurdering af fast ejendom
  • Afsnit C.H.4 Ejendomsskatter

Se også

Se også det fælles afsnit Om Den juridiske vejledning.

I afsnittet "Den juridiske vejledning - et bidrag til retssikkerheden" findes en oversigt over vejledningens hovedafsnit fordelt på de enkelte styrelser.

Bemærk

De formelle regler for Skatteforvaltningens område er beskrevet i:

  • Afsnit A.A Processuelle regler for Skatteforvaltningens opgaver
  • Afsnit A.B Angivelse og afregning
  • Afsnit A.C Kontrol og straf
  • Afsnit A.D Opkrævning.

Forkortelser

I afsnittet "Lovforkortelser mv." findes en liste over:

  • Lovforkortelser
  • Forkortelser for myndigheder, institutioner mv., som er anvendt i forbindelse med henvisninger til domme og andre afgørelser mv.
  • Forkortelser for selskabsformer. 
Resumé

Indhold

Afsnit H.A. Ejendomsvurdering handler om:

  • Indledning (H.A.1)
  • Definition af fast ejendom, kategorisering og undtagne ejendomme (H.A.2)
  • Almindelig vurdering, omvurdering, foreløbige vurderinger og vurderingsnormen (H.A.3)
  • Ejendomsværdi (H.A.4)
  • Grundværdi (H.A.5)
  • Ansættelser og fordelinger af ejendomsværdi og grundværdi for blandede ejendomme m.v. (H.A.6)
  • Fremskrivning, tilbageregning og regulering af vurderinger (H.A.7)
  • Særlige regler for sagsoplysning og offentliggørelse af oplysninger mv. (H.A.8)
  • Dataindsamling og besigtigelse (H.A.9)
  • Indhentning af data og førelse af registre (H.A.10)
  • Straffebestemmelser mv. (H.A.11)
  • Overgangsregler om klage over de første nye vurderinger og de historiske vurderinger samt tidsfrist for domstolsindbringelse (H.A.12)
  • Overgangsregel om forlængelse af den skattemæssige virkning af ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger (H.A.13)
  • Skatteforvaltningens tidsmæssige udvidede adgang til at revidere 2020-/2021-vurderinger (H.A.14).
Tema(er)
Ejendomsvurdering
Hvad er nyt?

Faglige nyheder

►Reglerne i EVL §§ 87 b og 88 a om forenkling af vurderingerne for henholdsvis 2024-2025 for ejerboliger, der pr. 1. januar 2024 vurderes i lige år, og 2025-2026 for visse ejerboliger og andre ejendomme, der pr. 1. januar 2025 vurderes i ulige år, er beskrevet i et nyt afsnit H.A.3.4. Reglerne fremgår af lov nr. 679 af 3. juni 2023, og trådte i kraft den 30. juni 2023, men er beskrevet for første gang i denne version af Den juridiske vejledning (2024-2).

Der er i afsnit H.A.12.3 indsat resume af Landsskatteretsafgørelse af 7. december 2023, offentliggjort som SKM2024.51.LSR, ligesom der i afsnittet er indsat ny tekst om klageberettigelse i forhold til de historiske vurderinger.

I afsnit H.A.10.3 er indsat henvisning til seneste bekendtgørelse om offentlige myndigheder og institutioners pligt til at meddele oplysninger til Skatteforvaltningen til brug for vurderingsarbejdet, ligesom der er indsat link til Vurderingsstyrelsens vejledning til bekendtgørelsen på vurdst.dk.◄

Der er herudover foretaget redaktionelle ændringer i forhold til den tidligere udgave af vejledningen (►2024-1◄).

Den juridiske vejledning afsnit H.A. (►2024-2◄) beskriver på nuværende tidspunkt de regler i ejendomsvurderingsloven (EVL), der vedrører vurdering af ejerboliger. De regler, der gælder for vurderingen af landbrugsejendomme, skovejendomme og erhvervsejendomme mv., vil blive indarbejdet i en senere version. ►Dog er de foreløbige vurderinger for 2023 for sådanne ejendomme kort beskrevet i afsnit ◄H.A.3.3, ligesom reglerne om vurderingerne for 2025-2026 er beskrevet i afsnit H.A.3.4. Overgangsbestemmelserne for ejendomskategorisering af landbrugs- og skovejendomme er uddybende beskrevet i afsnit H.A.2.2.7.◄

åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "H.A Ejendomsvurdering" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.