Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS 1996, 314 HR

En arbejdsmarkedsorganisation havde organiseret en hjælpefond, en dispositionsfond og en uddannelsesfond. Da fondene ikke var egentlige fonde, skulle uddelinger fra disse derfor opfylde betingelserne i FBL § 4, stk. 1, og FBL § 9, stk. 1, om fradragsret for almenvelgørende eller almennyttige uddelinger. Da en ubestemt videre kreds ikke kunne komme i betragtning som modtagere af uddelinger fra hjælpefonden og uddannelsesfonden, og da udbetalingerne havde nær sammenhæng med fagforeningsmæssige formål, kunne uddelingerne fra disse fonde ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.

Landsretsdomme

SKM2010.556.VLR

Spørgsmålet i sagen var, om en antenneforening opfyldte betingelserne i SKL § 2, stk. 1, nr. 5, for at være fritaget for selvangivelsespligt, herunder om foreningen udelukkende var almennyttig.

Landsretten lagde til grund, at foreningens aktiviteter i det væsentligste drejede sig om at skaffe medlemmerne fordele i form af rabatter og billigst mulige ydelser inden for leverance af radio- og tv-programmer, internet og telefoni. Selv om foreningen i vedtægtens formålsbestemmelse betegnede sig som almennyttig, lagde landsretten derfor til grund, at det egentlige formål med foreningen er at varetage økonomiske interesser for medlemmerne.

Efter en naturlig sproglig forståelse af ordet almennyttig og efter forarbejderne til bestemmelsen i SKL § 2, stk. 1, nr. 5, 2. pkt., fandt landsretten på denne baggrund ikke, at antenneforeningen havde bevist, at foreningens formål udelukkende er almennyttigt. Den omstændighed, at antenneforeningen i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed er forpligtet til at sikre fordeling af DR1, DR2 og TV2, kunne ikke føre til, at foreningens formål i skatteretlig henseende skulle anses for udelukkende almennyttigt.

SKM2003.15.ØLR

Sagen vedrørte en fond, hvis midler skulle anvendes til støtte ved uddannelse af civile erhvervsflyvere, herunder efteruddannelse af private flyvere, der ønsker erhvervsmæssig uddannelse. Vedtægterne indeholdt herudover ikke nogen begrænsning i den kreds, der var berettiget til at modtage støtte, og fondens formål måtte herefter anses for at komme en vis videre kreds til gode. Da uddannelsesformålet ikke knyttede sig til en bestemt virksomhed, forening eller lignende, men sigtede mod at danne grundlag for et bestemt erhvervsmæssigt virke, måtte formålsbestemmelsen i sin helhed anses for at være almennyttig.

Byretsdomme

SKM2010.276.BR

En fond havde en række formål, der ubestridt var almenvelgørende eller almennyttige i henhold til BAL § 3, stk. 2. Herudover havde fonden nogle formål, som retten fandt ikke opfyldte denne betingelse. Retten bemærkede, at det efter ordlyden af BAL § 3, stk. 2, måtte antages, at afgiftsfritagelsen hviler på en forudsætning om, at fondens formål udelukkende er almenvelgørende eller i øvrigt almennyttigt. Da fondens formål ikke var udelukkende almenvelgørende eller almennyttige, fandt retten, at fonden ikke kunne fritages for boafgift og frifandt derfor Skatteministeriet. (Klagen vedrører fritagelse for boafgift i BAL § 3, stk. 2.)

Landsskatteretskendelser

►SKM2022.400.LSR◄

►Sagen angik, om en fond ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kunne foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Landsskatteretten fandt på baggrund af fondens vedtægtsmæssige formål, at fondens virke i relation til ejendommene var erhvervsmæssigt og dermed ikke almennyttigt. Det er i praksis anerkendt, at udgifter til ejendomme, hvor der foreligger en direkte tilknytning til et almennyttigt virke, kan anses som almennyttige uddelinger, jf. SKM2006.504.SR, SKM2011.232.SR og SKM2016.17.SR. Landsskatteretten fandt imidlertid, at fondens virke i relation til ejendommene ikke i sig selv kunne anses almennyttigt, og da det ikke var godtgjort, at ejendomsdriften havde direkte tilknytning til et almennyttigt formål, kunne fondens udgifter vedrørende ejendommene ikke anses som uddelinger til et almennyttigt formål i henhold til FBL § 4. Som konsekvens heraf var der ikke hjemmel til konsolideringsfradrag efter FBL § 5. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.◄

►Ikke godkendt fradrag - Udgifter vedrørende køb, istandsættelse og udlejning af ejendomme til brug for daginstitutioner.

Skattestyrelsen har til brug for besvarelsen af SAU spørgsmål 223 af 26. april 2023 udtalt, at SKM2022.400.LSR efter Skattestyrelsens opfattelse ikke ændrer praksis vedrørende uddelingsfradrag for fonde, der har til formål at opføre og udleje bygninger, der anvendes til almennyttige formål, som fx kommet til udtryk i SKM2016.17.SR.◄

SKM2021.58.LSR

Sagen omhandlede, hvorvidt en fonds uddelinger til et konkret projekt kunne anses som værende almenvelgørende eller på anden måde almennyttig og således fradragsberettiget efter FBL § 4, stk. 1.

Landsskatteretten fandt, at det forhold, at uddelingen skete til et anpartsselskab, ikke udelukkede, at der kunne være tale om en uddeling til et almennyttigt formål, idet det dog måtte kræves, at der var tale om et formål indeholdt i fondens vedtægter, og at der fra fondens side blev ført kontrol med, at midlerne blev anvendt til det specifikke almennyttige forhold.

På baggrund af fondens vedtægter og oplysningerne om det konkrete projekt fandt Landsskatteretten, at der ikke var tale om en almennyttig uddeling.

Der blev herved henset til, at uddelingen blev anset for overvejende at have et erhvervsmæssigt formål, jf. cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 til selskabsskatteloven, pkt. 55, og forarbejderne til FBL § 4. Landsskatteretten fandt endvidere under henvisning til projektets målgruppe, at projektet ikke kunne anses for at komme en vis videre kreds til gode afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg, jf. cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 til selskabsskatteloven, pkt. 55. Uddelingen til det konkrete projekt var derfor ikke fradragsberettiget efter FBL § 4, stk. 1. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets afgørelse.

►SKM2017.525.LSR◄

►En forenings drift af en børneinstitution ansås efter sin art for erhvervsmæssig virksomhed, og salg af en ejendom med tilknytning til virksomheden ansås for omfattet af skattepligten efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6.◄

SKM2006.166.LSR

Landsskatteretten fastslog, at en erhvervsdrivende fond, der havde til formål at fremme succesfuld anvendelse af aluminium, ikke var berettiget til fradrag for hensættelser efter FBL § 4, stk. 4, da fondens formål ikke kunne anses for almennyttigt. Ved vurderingen blev der lagt vægt på ordlyden af fondens fundats, hvoraf det fremgik, at formålet var at fremme "succesfuld anvendelse af aluminium og derigennem fremme en god erhvervsmæssig udvikling".

TfS 1996, 511 LSR

En arbejdsgiversammenslutnings uddelinger gennem en hjælpefond til medlemmerne ansås ikke for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, og uddelingerne kunne derfor ikke fradrages efter FBL § 4, stk. 1.

TfS 1993, 587 LSR

En arbejdsmarkedsorganisation havde til formål at varetage medlemmernes økonomiske, faglige og sociale interesser. Ydelserne fra forbundet kunne efter vedtægterne kun gives til medlemmerne. Landsskatteretten fandt, at der ikke i fondsbeskatningsloven var holdepunkter for en indskrænkende fortolkning, hvorefter et almennyttigt formål skulle fremgå af vedtægterne, og anerkendte uddelingerne som fradragsberettigede for forbundet.

Skatterådet

►Sagen omhandlede, om der i henhold til LL § 16 A, stk. 4, nr. 4, kunne gives tilladelse til, at et holdingselskabs vederlagsfrie overdragelse af kapitalandele i datterselskaber til en påtænkt nystiftet erhvervsdrivende fond kunne ske uden, at holdingselskabets hovedaktionær blev udbyttebeskattet.

Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at overdragelsen skete i Ansøgers ideelle interesse og ikke i Ansøgers personlige eller økonomiske interesse, hvorved Skatterådet kunne give tilladelse til, at holdingselskabets indskud af kapitalandele i datterselskaber til den påtænkte nystiftede erhvervsdrivende fond ikke skulle anses for en skattepligtig udlodning efter LL § 16 A, stk. 1 til Ansøger, jf. LL § 16 A, stk. 4, nr. 4.

Der blev henset til, at Fondens formål måtte anses for almennyttig/almenvelgørende, idet det fremgik af udkast til Fondens fundats, at Fondens formål var at støtte almennyttige formål, f.eks. videnskabelige, forskningsmæssige, kunstneriske, kulturelle, miljømæssige, uddannelsesmæssige, humanitære eller andre almennyttige formål, Herudover ville Fonden støtte fysiske personer i økonomisk trang. Der blev endvidere henset til, at der efter Fondens udkast til fundats hverken var tillagt Ansøger eller Ansøgers familie/nærtstående særlige rettigheder i Fonden, idet disse hverken var tillagt ret til uddelinger ved Fondens løbende drift eller ved Fondens likvidation, ligesom de, såfremt de deltog i Fondens bestyrelse, kun kunne modtage et årligt vederlag, der ikke oversteg, hvad der kunne anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, og hvad der måtte anses for forsvarligt i forhold til Fondens og koncernens økonomiske stilling. Samlet set, fandt Skatterådet, at Fonden hovedsageligt havde et almenvelgørende eller almennyttigt formål.◄

►H1 Fonden, som var en almennyttig fond, påtænkte som led i opfyldelse af sit formål at stifte en ny fond ved gavebrev. Den nye fond skulle foretage social impact-investeringer, herunder i form af udlån og egenkapitalinvesteringer. Formålet med investeringerne var bl.a. at arbejde for sundhed og uddannelse.

I spørgsmål 1 bekræftedes, at den påtænkte nye fond ville kunne anses som almennyttig i skattemæssig henseende.

I spørgsmål 2 bekræftedes, at H1 Fonden ville have fradrag for de påtænkte uddelinger til stiftelse og understøttelse af den nye fond efter reglerne om almennyttige uddelinger, jf. FBL § 4.◄

►Personanpartshaveren, der ejede Holdingselskabet, anmodede om Skatterådets tilladelse til, at Holdingselskabets indskud af samtlige anparter i H1 ApS, der var helejet af Holdingselskabet, til en påtænkt nystiftet erhvervsdrivende fond, ikke skulle anses som en maskeret udlodning til Personanpartshaveren. Det var Skatterådets vurdering, at fonden måtte anses for almennyttig, idet det fremgik af udkast til fondens vedtægter, at fonden alene kunne yde støtte til kulturelle, kunstneriske og sociale initiativer med tilknytning til Y3 og almennyttige formål inden for miljømæssig bæredygtighed, miljømæssig omstilling og miljømæssig udvikling med tilhørsforhold til Y3 til gavn for almenheden i og udenfor Y3. Det fremgik endvidere af udkast til fondens vedtægter, at stiftergruppen havde ret til i forening at udpege ét medlem til bestyrelsen og udpege op til to medlemmer af et rådgivende udvalg om fondens strategi samt fondens kulturelle og kunstneriske aktiviteter, men at der herudover ikke var tillagt stifterne særlige rettigheder eller fordele i forbindelse med stiftelsen samt at fondens midler ikke på noget tidspunkt kunne gå tilbage til stifterne. Skatterådet gav tilladelse til, at Holdingselskabets indskud af samtlige anparter i H1 ApS til den påtænkte nystiftede erhvervsdrivende fond ikke skulle anses for en skattepligtig udlodning til Personanpartshaveren.◄

Sagen omhandlede i spørgsmål 1, om et holdingselskabs ydelse af en eller flere kontante gaver til en påtænkt fond kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for holdingselskabets hovedaktionær. Fondens formål var at fremme og støtte almenvelgørende og almennyttige formål i form af sociale formål, humanitære formål, undervisningsmæssige formål, videnskabelige og sygdomsbekæmpende formål, trivselsmæssige formål, og kulturelle og miljømæssige formål. Da den påtænkte fonds formål kunne anses for at være almennyttig/almenvelgørende, ville det ikke udløse skattemæssige konsekvenser for hovedaktionæren, såfremt holdingselskabet ydede en eller flere kontante gaver til den påtænkte fond.

Spørgsmål 1 omhandlede, om en påtænkt fond havde et almennyttigt formål. Skatterådet kunne bekræfte, at den påtænkte fond havde et almennyttigt formål.

Spørgsmål 2 omhandlede, om Spørgers danske holdingselskab vederlagsfrit kunne overdrage en andel af anparterne i to datterselskaber til en påtænkt fond uden, at dette ville udløse betaling af hele eller dele af Spørgers henstandssaldo. Mod Spørgers ønske fandt Skatterådet med henvisning til praksis, jf. SKM2021.70.SR, at overdragelsen ville udløse betaling af hele eller dele af Spørgers henstandssaldo. I ABL § 39 A er der oplistet en række hændelser, der indebærer, at der skal betales afdrag på henstandssaldoen. Det fremgår bl.a., at dispositioner, der påvirker aktierne i nedadgående retning, kan udløse betaling af afdrag på henstandssaldoen. Når Spørgers danske holdingselskab vederlagsfrit overdragede en andel af anparterne i de to datterselskaber, ville værdien af Spørgers holdingselskab i X-land alt andet lige blive påvirket i nedadgående retning, hvorfor den påtænkte disposition ville udløse betaling af afdrag på henstandssaldoen. Skatterådet fandt, at en benægtende besvarelse af spørgsmål 2 ikke ville være i strid med EU-Traktatens regler om fri bevægelighed.

Spørgsmål 3 omhandlede, om Spørgers afdrag på henstandssaldoen kunne overføres til en påtænkt fond, hvis Spørger overdrog aktierne i Spørgers holdingselskab i X-land til en påtænkt fond. Mod Spørgers ønske fandt Skatterådet, at afdrag på en henstandssaldo ikke var omfattet af reglerne om succession i ABL §§ 35 B - 35 F. Når Danmark ikke efter kildeskatteloven havde beskatningsretten til avancer efter Spørgers fraflytning, herunder ifm. overdragelsen til en fond, men alene kunne kræve afdrag på Spørgers gæld til Danmark, var det Skatterådets opfattelse, at der ikke var nogen aktieavanceskat at succedere i. Det var endvidere Skatterådets opfattelse, at Spørger ikke kunne overføre de krav på afdrag på henstandssaldoen, som Spørger personligt skulle betale, til en fond. Det fremgik bl.a. af lovforarbejderne til L 29 (folketingsåret 2020/2021), at fondens stifterskat opgøres på baggrund af overdragerens aktieavance opgjort på overdragelsestidspunktet, hvor aktierne overdrages til fonden. Det var Skatterådets opfattelse, at anvendelse af reglerne i ABL §§ 35 B - 35 F forudsatte, at der opstod en dansk skattepligtig aktieavance på det tidspunkt, hvor aktierne overdrages til fonden.

Det kunne bekræftes, at den påtænkte Ejendomsfond A skulle anses som almennyttig i skattemæssig henseende, hvis den af fonden planlagte anlagte og opførte bygning med grund m.v. blev udlejet til en anden fond, som skulle yde omsorg for mennesker i form af drift af hospice, palliativ behandling og omsorg.

Det kunne desuden bekræftes, at den påtænkte Ejendomsfond A kunne anvende tidligere foretagne hensættelser til omkostninger til at erhverve, anlægge og opføre en bygning til udleje til ovennævnte formål forudsat, at omkostningerne ikke kunne fradrages på anden måde. Omkostninger i forbindelse med vedligeholdelse og udlejning mv. af en ejendom til udleje til ovennævnte formål kunne ikke fradrages som en almennyttig intern uddeling.

Såfremt en udgift opfyldte ovennævnte betingelser for at kunne fradrages som en intern uddeling, kunne fonden optage lån til at afholde udgiften, og fradrage de enkelte afdrag som en intern uddeling. Det blev forudsat, at udgiften ikke kunne fradrages på anden måde.

Skatterådet bekræftede, at et holdingselskab kunne overdrage kapitalandele til en fond, uden at dette ville udløse beskatning af Spørger. Der var tale om indskud af kapitalandele til en fond, der havde til formål at være en almenvelgørende fond.

Sagen vedrørte bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt en dansk fond med en nærmere beskrevet formålsbestemmelse var almenvelgørende/almennyttig. Skatterådet kunne bekræfte dette, og at et kapitalindskud i fonden bestående af kontanter, hvorved fondens grundkapital tilvejebringes, ikke udløste beskatning af de ultimative ejere af det overdragne selskab.

A anmodede om tilladelse til, at der ikke skulle ske udbyttebeskatning af kapitalejeren (A) i H1 Holding ApS, ved overdragelse af H1 Holding ApS’ aktier i et værdipapirdepot i y-bank til en i 2020 stiftet fond, H2 Fonden, jf. LL § 16 A, stk. 4, nr. 4.

Det var Skatterådets opfattelse, at overdragelsen skete i den ideelle interesse for kapitalejeren i H1 Holding ApS og ikke i kapitalejernes personlige eller økonomiske interesse. Der var herved henset til, at den påtænkte fond måtte anses for almennyttig, idet det fremgik af fondens vedtægter, at fondens overskud skulle sikre videreudviklingen af fondens datterselskaber samt uddeles som støtte til almennyttige sociale eller humanitære formål samt at det fremgik af vedtægterne, at der ikke var tillagt stifter eller andre fordele i forbindelse med stiftelsen, at fondens midler ikke på noget tidspunkt kunne gå tilbage til stifter eller gavegivere samt at provenuet i tilfælde af opløsning skulle fordeles til to specifikke almennyttige foreninger og at ingen del af fondens formue nogensinde kunne gå tilbage til stifteren eller andre personer.

SKM2022.475.SR

Skatterådet bekræftede, at fondens tab på udlån kunne anses for uddelinger fra fonden, idet disse omkostninger de facto afholdtes til opfyldelse af fondens formål. Det kunne således ikke anses for afgørende for spørgsmålet om, hvorvidt tab på udlån skulle anses for uddelinger, om det direkte fremgik af vedtægterne, at fonden kunne opfylde sit formål ved foretagelse af udlån, når fonden rent faktisk opfyldte sit vedtægtsbestemte formål ved foretagelse af sådanne udlån. Derudover ansås de pågældende uddelinger for at være foretaget til almennyttige formål i form af kunstneriske og kulturelle formål, der kom en videre kreds til gode.

SKM2022.396.SR

SKM2022.46.SR

SKM2021.74.SR

Spørger ønskede Skatterådets stillingtagen til, om Fonden havde ret til ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst at fradrage de udgifter, som den afholdt til et projekt og dettes aktører, som interne eller eksterne almennyttige uddelinger efter FBL § 4, stk. 1, eller som driftsomkostninger efter FBL § 3, stk. 1.

Skatterådet besvarede spørgsmålet med "Nej, se dog indstilling og begrundelse", idet ikke samtlige de nævnte udgifter ville kunne fradrages som uddelinger efter FBL § 4, stk. 1, og da en del af de resterende udgifter ville være fradragsberettigede som driftsudgifter efter FBL § 3, stk. 1.

SKM2020.416.SR

Spørger var en erhvervsdrivende fond, som på non-profitbasis tilbød meritgivende undervisning på universitetsniveau i X-by primært for studerende fra y-landske universiteter.

Fonden varetog tværkulturelle og undervisningsmæssige formål. Kollegiedrift var en del af det tværkulturelle formål. Skatterådet bekræftede, at Fonden varetog almennyttige m.v. formål.

Fonden ønskede Skatterådets stillingtagen til, om en lang række udgifter, som Fonden afholdt, ville kunne fratrækkes ved opgørelsen af Fondens skattepligtige indkomst som interne eller eksterne almennyttige uddelinger efter FBL § 4, stk. 1.

En fonds uddelinger til støtte for tværkulturelle og undervisningsmæssige formål ville som udgangspunkt være almennyttige. Fradrag for uddelinger efter FBL § 4, stk. 1, forudsatte dels, at fonden ifølge sine vedtægter havde et almennyttigt formål, dels at uddelingen efter en konkret vurdering i sig selv var enten almennyttig eller almenvelgørende.

Skatterådet fandt, at de nævnte udgifter - med undtagelse af markedsføringsudgifter og udgifter til rejsekort, som blev anvendt til andet end studieformål - var fradragsberettigede almennyttige uddelinger som nævnt i Fondens vedtægt.

Spørger, som var en erhvervsdrivende fond, påtænkte at foretage en kontant uddeling til stiftelse af Fonden. Derudover forventede Spørger at foretage 1 - 2 efterfølgende donationer til dækning af Fondens udgifter.

Fonden under stiftelse skulle have til formål at opstarte et forskningsprojekt. Forskning ville ske både i projektets eget regi og i samarbejde med eksterne parter.

Spørger ønskede Skatterådets stillingtagen til, om de nævnte uddelinger til Fonden ville kunne fradrages ved opgørelsen af Spørgers skattepligtige indkomst som eksterne almennyttige uddelinger efter FBL § 4, stk. 1.

En fonds uddelinger til støtte for miljømæssige og videnskabelige formål, herunder til forskning, ville som udgangspunkt være almennyttige.

Skatterådet bekræftede, at Fondens aktivitet tilgodeså et almennyttigt - miljømæssigt og videnskabeligt - formål, og at eksterne uddelinger fra Spørger til stiftelse af og dækning af Fondens udgifter på denne baggrund ville kunne betragtes som almennyttige og dermed fradragsberettigede efter FBL § 4, stk. 1.

Skatterådet lagde ved sin vurdering af Fondens ikke-kommercielle aktiviteter vægt på, at Fondens faciliteter efter objektive kriterier vil være åbne for alle aktører i den pågældende sektor, at forskningsresultaterne ville blive offentliggjort, og at støtten kun omfattede ikke-levedygtige projekter. Skatterådet lagde endvidere vægt på, at iværksættere, som modtog støtte fra Fonden i etableringsfasen - som modydelse for støtten - skulle give Fonden ret til brug af opnåede immaterielle aktiver i form af forsknings- og udviklingsresultater.       

Skatterådet lagde ved sin vurdering af Fondens kommercielle aktiviteter afgørende vægt på, at  samarbejdet med eksterne kommercielle parter skulle fungere på markedsvilkår. Skatterådet lagde således ved vurderingen afgørende vægt på, at Fondens samhandel med private virksomheder ville ske efter de principper, til de priser og på de vilkår, som koncerninterne virksomheder efter LL § 2 var forpligtede til at handle på.

Skatterådet lagde endelig vægt på, at Fondens aktivitet, selv om den var erhvervsmæssig og genererede et overskud, ikke havde økonomisk gevinst for øje, idet dens indtægter ville blive anvendt til formålet.

SKM2020.272.SR

Fonden var en erhvervsdrivende fond, som støttede kræftforskning. Fondens støtte til kræftforskning havde hidtil omfattet engangsdonationer og løbende professoratdonationer til kræftforskning. Fonden overvejede fremadrettet også at støtte kræftforskning ved at investere i porteføljeaktier/-anparter i noterede og unoterede selskaber, der udførte kræftforskning.

Fonden ønskede Skatterådets stillingtagen til, om udgifter, som Fonden overvejede fremadrettet at afholde til kontante kapitaludvidelser eller køb af porteføljeanparter eller aktier i selskaber, der udførte kræftforskning, ville kunne fratrækkes ved opgørelsen af Fondens skattepligtige indkomst som interne almennyttige uddelinger efter FBL § 4, stk. 1.

Skatterådet fandt ikke, at nytegning eller køb af porteføljeanparter og - aktier i erhvervsdrivende selskaber var en uddeling som nævnt i Fondens vedtægt. Skatterådet fandt endvidere, at Fondens nytegning eller køb af aktier/anparter varetog det konkrete selskabs og dets aktionærers erhvervsmæssige interesser.

Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at udgifter, som Fonden overvejede fremadrettet at afholde til kontante kapitaludvidelser eller køb af porteføljeanparter eller aktier i selskaber, der udførte kræftforskning, ville kunne fratrækkes ved opgørelsen af Fondens skattepligtige indkomst som interne almennyttige uddelinger efter FBL § 4, stk. 1.

SKM2020.254.SR

Spørger var en fond, hvis formål blandt andet var at varetage ejerskab og eventuelt salg af en ejendom i x-by, som blev anvendt til Daginstitutionen.

Skatterådet bekræftede, at Daginstitutionen som daginstitution for børn indtil skolealderen varetog et socialt og uddannelsesmæssigt formål. Ud fra en almindelig fremherskende opfattelse måtte formålet anses for at være nyttigt, idet der var tale om rammerne for en institution, der tilgodeså sociale formål og var åben for en videre kreds. De børn, der kunne komme i betragtning til en plads i daginstitutionen, udgjorde en på forhånd ubestemt kreds, som var afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg.

Skatterådet henså til, at daginstitutionens egenkapital/formue i tilfælde af institutionens nedlæggelse med tilslutning fra mindst 4/5 af bestyrelsesmedlemmerne skulle anvendes til et andet af bestyrelsen vedtaget lignende socialt eller sundhedsmæssigt formål for børn og unge. Formålet skulle godkendes af x-kommune.

Skatterådet bekræftede, at Fondens erhvervelse af øverste ejerlejlighed kunne anses for en fradragsberettiget intern uddeling, jf. FBL § 4, stk. 1.

►Se SKM2022.400.LSR, hvor følgende bl.a. fremgik af Landsskatterettens begrundelse:

"Selvejende institutioners drift af daginstitution kan ikke anses almennyttigt, jf. SKM2017.525.LSR, (...). Henvisningen til Skatterådets afgørelse, offentliggjort som SKM2020.254.SR, findes ikke at kunne medføre et andet resultat. (...) ligesom Landsskatteretten ikke er bundet af Skatterådets afgørelse."◄

SKM2020.189.SR

Spørger var en erhvervsdrivende fond, hvis formål var at bevare og videreudvikle et godt teatermiljø på teatret.

Teatrets fysiske forhold gjorde det vanskeligt for Spørger at leve op til rollen som et moderne og nytænkende teater. Spørger påtænkte derfor i samarbejde med Kommunen at forestå en væsentlig renovering af teatrets bygninger og indretning med henblik på at skabe plads og rum til vækstlaget i den kreative sektor og særligt i dansk kunst- og kulturliv.

Spørger havde modtaget et tilsagn om x kr. fra G1-fonden til indretning af en ny tilbygning til teatret. Spørgsmålet var, om Spørgers anvendelsen af bevillingen til indretning af tilbygningen var skattemæssigt fradragsberettiget som en intern uddeling.

Formålet med uddelingen til nyindretning var socialt, kulturelt og kunstnerisk samt uddannelses- og dannelsesmæssigt. Skattestyrelsens anså formålet med uddelingen for at være almennyttigt ud fra en almindelig fremherskende opfattelse, idet der var tale om en institution, der tilgodeså kulturelle formål og var åben for en videre kreds.

Skatterådet bekræftede på den baggrund, at anvendelsen af midler modtaget fra G1-fonden til indretning af den nye tilbygning til teatret var fradragsberettiget som en intern uddeling

Skatterådet bekræftede også, at Spørger kan foretage hensættelse af uddelingen med skattemæssig virkning med henblik på benyttelse af hensættelsen inden for 5 år.

SKM2019.117.SR

Skatterådet bekræftede, at en almennyttig fond kunne foretage fradrag for omkostninger som en intern uddeling i forbindelse med erhvervelse af fast ejendom til brug for fondens almennyttige formål. Derudover bekræftede Skatterådet, at fonden kunne foretage fradrag for hensættelse med et beløb svarende til den opgjorte ejendomsavance ved afståelse af fondens nuværende ejendom med henblik på senere køb af ejendom til brug for understøttelse af fondens almennyttige virke.

SKM2018.211.SR

Skatterådet bekræftede, at et lån ydet på særlige vilkår fra en forening til en selvejende institution er en pengefordring omfattet af KGL § 1, og at lånet ikke er omfattet af KGL § 4. Skatterådet bekræftede videre, at foreningen er omfattet af KGL § 25, stk. 3, vedrørende lånet til den selvejende institution.

Skatterådet bekræftede, at en hel eller delvis eftergivelse af det ydede lån fra foreningen til den selvejende institution kan betragtes som en uddeling omfattet af FBL § 4, stk. 1, og at uddelingsfradraget udgør kursværdien på eftergivelsestidspunktet for udlånet.

SKM2018.145.SR

SKM2016.305.SR

Skatterådet bekræftede, at fondens uddeling af "X-Arkitekturpris" var en fradragsberettiget almennyttig uddeling efter FBL § 4, stk. 1.

SKM2016.17.SR

Skatterådet bekræftede, at en erhvervsdrivende fond, der havde til formål at opføre og udleje bygninger til en højskole, ansås for almennyttig. Skatterådet lagde vægt på, at fondens virke var at tilgodese kulturelle- og undervisningsformål, som var åben for en videre kreds, og at fonden som sit primære og sekundære formål skulle anlægge og opføre mv. bygninger til X samt støtte den pågældende højskole, og dernæst støtte almennyttige og kulturelle formål i kommunen.

SKM2014.108.SR

Skatterådet bekræftede, at en fond har et almennyttigt formål. Hertil lagde Skatterådet vægt på fondens vedtægter, hvorefter fonden har til formål at støtte og afholde almennyttige og kulturelle aktiviteter i X Kommune, og i tilfælde af fondens opløsning skulle et eventuelt overskud udloddes i overensstemmelse med fondens almennyttige formål.

SKM2013.244.SR

Skatterådet bekræftede, at en fond ud fra dens vedtægter har et almennyttigt formål.

SKM2012.192.SR

Skatterådet accepterede, at en fond kunne fradrage tab på udlån eller egenkapitalinvesteringer i en konkret situation, hvor det var fondens formål at udlåne og investere i risikobetonede sociale iværksættervirksomheder.

SKM2011.350.SR

Skatterådet bekræftede, at en fond ud fra formålsbestemmelsen kunne betragtes som almennyttig. Fondens uddelinger skulle dog vurderes konkret for at kunne afgøre, hvorvidt uddelingen kunne fradrages efter FBL § 4.

SKM2011.232.SR

Skatterådet fandt, at en fond kunne fradrage udgiften til at købe og opføre to ejendomme som en intern uddeling efter FBL § 4, stk. 1. Bygningerne skulle opføres som led i et projekt, der havde til formål at give personer med spastisk lammelse en almindelig hverdag. Bygningerne skulle dels indrettes med en række beboelseslejemål med henblik på udlejning til personer både med og uden spastisk lammelse, dels indrettes med erhvervslejemål med henblik på udlejning til fx supermarkedsdrift.

SKM2011.66.SR

En fonds formål, som var at fremme beskyttelsen af naturmiljøet mod udledning af partikler, fx CO₂, fra produktion af energi, kunne efter vedtægterne opnås ved opkøb af CO₂-kvoter og oprindelsesgarantier. Sigtet med køb af CO₂-kvoter og oprindelsesgarantier var at sikre en CO₂-reduktion ud over CO₂-reduktionsmålet i EU og FN samt at påvirke udbygningen af VE-anlæg. Skatterådet fandt, at der herved var tale om almennyttige uddelinger i overensstemmelse med fondens formål, som kunne fradrages efter FBL § 4, stk. 1.

SKM2010.391.SR

En fonds formål var på forskellig måde at støtte videnskabelig forskning i relation til x og x-sygdomme. Et sådant formål faldt klart ind under området for formål af almennyttig karakter efter FBL § 4, stk. 1, og er derfor ikke omfattet af § 4, stk. 2, der handler om uddelinger til andre vedtægtsmæssige formål. Dette gælder også for hæderspriser, der uddeles til personer, som har udmærket sig ved fremragende bidrag til europæisk x-forskning.

SKM2010.322.SR

Sagen drejede sig om, hvorvidt en fond kunne fradrage købesummen for en fast ejendom som en almennyttig (intern) uddeling efter FBL § 4, stk. 1, eller om købet måtte anses for en ren formuedisposition. Fonden havde ifølge fundatsen bl.a. til formål at yde støtte til slægtninge af stifteren og til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Fonden påtænkte at erhverve en fast ejendom, der var beliggende i udlandet, og som i arkitekturmæssig henseende var anerkendt for at være unik. Hovedformålet med købet af ejendommen var bl.a. at sikre, at ejendommen løbende blev tilset og vedligeholdt ordentligt. Samtidig var formålet at skabe mulighed for, at kunstnere, arkitekter og studerende med interesse for arkitektur kunne få mulighed for vederlagsfrit at anvende ejendommen i kortere eller længere perioder.

Ved afgørelsen af, om et køb af ejendommen ville blive anset for en (fradragsberettiget) uddeling eller en ren formuedisposition, lagde Skatterådet vægt på, at fonden først kunne anses at realisere sit formål, når den gav de omtalte kunstnere og arkitekter m.fl. adgang til at anvende ejendommen, og ikke allerede når den erhvervede ejendommen. Skatterådet fandt således, at købet af ejendommen skulle anses for en disposition, hvorved fonden ville bringe sig i stand til at varetage sine formål, men ikke som en realisering af formålet. Købesummen skulle derfor behandles som en formuedisposition og ikke som en fradragsberettiget uddeling.

Formuedisposition.

SKM2006.533.SR

Skatterådet har meddelt, at en kunstfonds erhvervelse af kunst mv. for at forskønne/udsmykke nærmere angivne lokaliteter på en erhvervsvirksomhed var at betragte som en intern ikke-almennyttig uddeling fra fonden. Fonden kunne derfor ikke aktivere udgifterne til at erhverve kunstværkerne med henblik på afskrivning efter AL §§ 44 A og 44 B.

TfS 1994, 432 LR

En arbejdsgiversammenslutnings uddelinger gennem en hjælpefond til medlemmerne ansås ikke for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, og uddelingerne kunne således ikke fradrages efter FBL § 4, stk. 1.

TfS 1990, 278 LR

En fond, der havde til formål at yde støtte til forsknings- og uddannelsesaktiviteter i tilknytning til en læreanstalt, kunne ikke fradrage købesummen for en ejerlejlighed, der skulle stilles til rådighed for gæsteprofessorer, som en uddeling efter FBL § 4, stk. 1. Derimod ansås udgifterne vedrørende ejerlejligheden i den periode, hvor en gæsteprofessor havde lejligheden til rådighed, som en fradragsberettiget uddeling. Se FBL § 4, stk. 1.

TfS 1988, 554 SD

En fond, der efter sin fundats havde til formål at erhverve og bevare et bestemt slot, kunne ikke generelt anses som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig, hvilket ikke udelukkede, at nærmere angivne uddelinger kunne have denne karakter. (Slotsafgørelsen)

Afgørelsen er stadfæstet af Landsskatteretten, hvis afgørelse ikke er offentliggjort.