Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at A's medarbejdere ikke beskattes, når arbejdstelefoner i form af smartphones medtages på bopælen og anvendes til lagring af private billeder og  download af private APP's?

Svar

1. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Et større antal medarbejdere ansat hos A (spørger) har fået udleveret smartphones som arbejdstelefon, der også medbringes til medarbejdernes bopæl. Udleveringen sker til de medarbejdere, som ud fra spørgers vurdering har et arbejdsmæssigt behov herfor. I følge spørgers interne forretningsgange underskriver disse medarbejdere en tro og love-erklæring. Tro og love-erklæringen har følgende indhold:

"Aftale om udlån af mobiltelefon

Mellem [A], [adresse] og undertegnede

Navn [...]

er der indgået aftale om, at [A] med virkning fra den [dato] stiller en mobiltelefon af mærke [...] , Tlf.nr. [...] til rådighed for medarbejderen til brug for dennes løsning af arbejdsopgaver for [A]. De skattemæssige konsekvenser af denne aftale er [A] uvedkommende.

Denne aftale kan opsiges med tre måneders varsel.

Undertegnede medarbejder erklærer hermed på tro og love, at den ovennævnte mobiltelefon udelukkende vil blive anvendt i mit arbejde hos [A]."

Ud fra en faktura fra teleleverandøren B, der inkluderer telefoni- og dataforbrug, fører spørger kontrol med, om der er væsentlige afvigelser i udgifter dertil.

Ifølge aftalen, som spørgers indgået med B, består næsten alle mobilabonnementer til smartphones af et C abonnement. Abonnementet indebærer følgende vedrørende telefoni, sms og data:

Telefoni
Hver måned starter medarbejderen med XX minutters tale til den laveste minutpris. Taler medarbejderen mere end XX minutter på en måned, så ændres abonnementet automatisk til næste niveau, og overstiges næste grænse på XXX minutter, så ændres til sidste abonnementsniveau.

Et få antal medarbejdere har på grund af deres særlige arbejdsopgaver et D abonnement, der giver helt frit taleforbrug i Danmark.

SMS
Telefoniabonnementet anført ovenfor indeholder fri SMS. MMS er ikke inkluderet og koster penge.

Data
Alle smartphone-abonnementer hos spørger har et dataabonnement betegnet E. Som standard placeres medarbejderne på E, der indeholder XXX MB data om måneden til en pris på XX kr. Har medarbejderen et større dataforbrug koster det ekstra. De brugere, der benytter deres smartphone som modem til bærbar PC, anvender abonnementet F til en pris på XX kr. Dette abonnement giver frit dataforbrug. Enkelte medarbejdere har også en mellemting kaldet G, der indeholder XXX MB data til en pris på XX kr.

Spørger tilretter abonnementet ud fra medarbejdernes arbejdsmæssige behov. En del medarbejdere har efterhånden G eller F som dataabonnement.

Vedrørende tale og SMS er abonnementerne her generelt ens. Forbruget bevæger sig indenfor et spænd på XX minutter til XXXX minutter pr. måned, der så er inkluderet i abonnementet.

Abonnementet indebærer ikke betalt adgang til download af musik, spil og lignende fra diverse nettjenester. Medarbejderne kan benytte disse nettjenester via eget abonnement og betaling med eget kreditkort.

Dispositionen

Spørgers usikkerhed går på, at langt de fleste medarbejdere hver dag tager arbejdstelefonen med hjem, og flertallet har i den forbindelse lagt private fotos, musik og private APP's med f.eks. adgang til netbank med mere på telefonen.

Spørger ønsker således at få afklaret om det medfører, at telefonen i skattemæssig forstand vil blive betragtet som en fri telefon, uanset de førnævnte erklæringer, hvis

1. telefonen tages med hjem og

2. der er lagt private fotos, musik, APP's med mere på telefonen.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger er ikke fremkommet med sin opfattelse af svaret på det stillede spørgsmål.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Spørger ønsker bekræftet, at medarbejderne ikke beskattes, når arbejdstelefoner i form af smartphones medtages på bopælen og anvendes til download af private APP's.

Lovgrundlag

Statsskattelovens (lov nr. 149 af 10/4 1922) § 4, stk. 1, litra c er formuleret således (uddrag):

"Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks.

c. af et embede eller en bestilling såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, [...]"

Ligningslovens (lbkg. nr. 1017 af 28/10 2011) § 16, stk. 12

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår de såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Bestemmelsens stk. 12 indeholder særlig skattemæssige regulering af beskatningen af personalegodet fri telefon og -datakommunikation. Stk. 12 har følgende ordlyd:

Stk. 12. Den skattepligtige værdi af en fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere m.v. som nævnt i stk. 1 for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 2.500 kr. (2010-niveau). Den skattepligtige værdi nedsættes svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed i indkomståret. Værdien af en fri datakommunikationsforbindelse tilsluttet en arbejdstagers computer, herunder engangsudgiften til etablering, beskattes dog ikke, når arbejdstageren fra sin computer har adgang til arbejdsstedets netværk. [...]"

Lovforarbejder

Lov nr. 1382 af 28/12 2011 (L31 2011-12) § 1, nr. 15

Ved denne ændringslov blev multimediebeskatningen afskaffet og beskatningen af fri telefon, computer og internetadgang blev genindført. Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår bl.a. følgende:

Punkt 3.1.2. Forslagets indhold - 3.1.2.2. Datakommunikationsforbindelse:

"[...] Skattefriheden [red: vedrørende internetadgang med adgang til arbejdsgivers netværk] omfatter ikke de tilfælde, hvor en mobiltelefon eller en fastnettelefon har en datakommunikationsforbindelse, som giver adgang til arbejdsgiverens netværk. Er der tale om, at en arbejdstager har fået en fastnet- eller en mobiltelefon til rådighed, behandles telefonen og den dertil knyttede datakommunikation skattemæssigt som en telefon [...]"

Punkt 3.1.2. Forslagets indhold - 3.1.2.3 Fri telefon:

"[...] Ved fri telefon forstås [...] smartphones o.lign. [...]. Herudover er selve telefonapparatet omfattet, hvad enten det drejer sig om en fastnettelefon eller en mobiltelefon, der er stillet til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse. [...] Beskatning af fri telefon forudsætter, at arbejdstageren har privat rådighed over en helt eller delvist arbejdsgiverbetalt telefon. Det er således ikke afgørende, om arbejdstageren faktisk benytter den fri telefon privat. Det forhold, at arbejdstageren konkret har mulighed for at bruge personalegodet privat, udløser beskatning. [...]. Der er tillige en formodning for privat rådighed, hvis en helt eller delvist arbejdsgiverbetalt mobiltelefon tages med hjem. Formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet. For at afkræfte denne formodning skal der være indgået en tro og love erklæring mellem arbejdstager og arbejdsgiver om, at telefonen er en arbejdstelefon, som kun anvendes erhvervsmæssigt. Enkeltstående opkald til og fra telefonen vil dog ikke udløse beskatning. Det afgørende er, at den ansatte ikke anvender telefonen på en sådan måde, at den faktisk erstatter en privat telefon, men alene anvendes i tæt tilknytning til den ansattes arbejde. Det påhviler i denne forbindelse arbejdsgiveren at føre en vis kontrol med, at aftalen overholdes. [...]"

Svar på spørgsmål 10 fra Skatteudvalget

Under udvalgsbehandlingen af L31 besvarede Skatteministeren bl.a. spørgsmål 10 fra Skatteudvalget. Spørgsmål og svar følger her:

Spørgsmål:

Hvor mange enkeltstående private opkald må foretages årligt, uden at det udløser beskatning af en telefon?

Svar:

Før indførelsen af multimediebeskatningen gjaldt der også en regel om, at der godt må foretages enkeltstående opkald fra en skattefri arbejdstelefon, uden at det udløser skat. Reglen gav ikke anledning til væsentlige problemer. Regeringen finder, at det er for restriktivt, at blot ét privat opkald fra en arbejdsmobil, kan føre til beskatning efter de gældende regler. Det skal være muligt at foretage nødvendige private opkald fra en sådan telefon uden skattemæssige konsekvenser - eksempelvis opkald til børnehave, læge m.v. På baggrund heraf er det blevet besluttet at genindføre den gamle praksis om enkeltstående private opkald. Det er en skønsmæssig vurdering, hvor mange private opkald en ansat kan foretage om året fra en arbejdsmobil, uden at det udløser skat. Det afgørende er, at arbejdsmobilen ikke anvendes på en sådan måde, at den faktisk erstatter en privat telefon, men alene anvendes i tæt tilknytning til den ansattes arbejde.

Praksis

SKM2010.424.SR

I dette bindende svar bekræftede Skatterådet, at medarbejdere, der af deres arbejdsgiver blev udstyret med en telefon til arbejdsmæssig brug, ikke var omfattet af multimediebeskatning, selvom telefonen udover at kunne bruges som telefon også kan bruges til at gå på internettet med. Medarbejderne underskrev en tro- og love-erklæring på, at telefonen ikke blev brugt privat, og arbejdsgiver kontrollerede opkaldslister i overensstemmelse med SKATs vejledning herom. Det var en forudsætning, at det er nødvendigt for arbejdet, at telefonen blev hjemtaget. Skatterådet bekræftede også, at det ikke gjorde nogen forskel, om arbejdsgiver forsøger at kontrollere, om internet-muligheden blev brugt privat.

Af Skatterådets begrundelse fremgik bl.a. følgende:

"[...] En smartphone har, som spørgers mobiltelefon, også adgang til internettet. Det afgørende er, som det fremgår af det citerede stykke fra L 199, at hovedfunktionen er telefoni og evt. kalender- og tidsregistreringsfunktion. En mobiltelefons hovedfunktion er uden tvivl telefoni, adgangen til internettet må anses for at være en bifunktion af mindre betydning og internetadgangen vil sædvanligvis være af en begrænset opløsning. Den omhandlede mobiltelefon skal derfor behandles som en telefon i L 199's forstand. [...]

Som angivet under spørgsmål 1, anser SKAT telefoni for mobiltelefonens hovedfunktion, og det afgørende er således, at arbejdsgiveren fører kontrol med medarbejderens telefonopkald. Internetadgangen fra en mobiltelefon anses for at være en bifunktion af mindre betydning, og da produktet skal behandles som en telefon, som anført i spørgsmål 1, er det således de betingelser, der stilles til kontrol af telefon, som skal være opfyldte. [...]"

SKM2010.854.SR

I dette bindende svar havde spørger som led i et sundhedsprojekt til nogle af sine deltagende medarbejdere udleveret mobiltelefoner til låns. Mobiltelefonerne var uden SIM-kort men med en installeret GPS-facilitet. Skatterådet fandt, at der skal betales multimedieskat af disse mobiltelefoner uden SIM-kort. Der var ikke tale om udlevering af mobiltelefoner til arbejdsmæssig anvendelse.

SKM2009.801.SR og SKM2009.681.SR

I disse bindende svar var der tale om "arbejdstelefoner" i form af en smartphone (SKM2009.801.SR) og en håndholdt computere i form af en PDA (SKM2009.681.SR) med internetadgang. I ingen af disse bindende svar er der konkret taget stilling til, om privat anvendelse af internetadgangen medfører, at arbejdstelefonen ændrer karakter til at blive anset for at udgøre en fri telefon.

Begrundelse

Personalegoder beskattes efter statsskattelovens § 4 c og beskatningen præciseres i ligningslovens § 16. Når en arbejdsgiver stiller "fri telefon" til rådighed til privat anvendelse, følger den skattemæssige regulering af ligningslovens § 16, stk. 12.

Ved lovbehandlingen af L 31 2011-12 (lov nr. 1382, 2011) blev det i lighed med tidligere praksis forud for lovændringen præciseret, at smartphones, herunder den dertil knyttede datakommunikation, skal anses for omfattet af begrebet "fri telefon". Endvidere blev det præciseret, hvorledes en medarbejder afkræfter formodningen for privat rådighed over en arbejdsgiverbetalt mobiltelefon, der medbringes på medarbejderens bopæl. Betingelserne herfor er:

• Brugen af telefonen uden for arbejdspladsen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet.
• Der skal være indgået tro- og love erklæring mellem arbejdstager og arbejdsgiver om, at telefonen er en arbejdstelefon, som kun anvendes erhvervsmæssigt.
• Enkeltstående private opkald til og fra telefonen vil ikke udløse beskatning.
• Det påhviler i denne forbindelse arbejdsgiveren at føre en vis kontrol med, at aftalen overholdes.

Det afgørende er, at medarbejderen ikke anvender telefonen på en sådan måde, at den faktisk erstatter en privat telefon, men at telefonen alene anvendes i tæt tilknytning til medarbejderens arbejde.

Ved SKM2010.424.SR fastslog Skatterådet, at der ikke skal føres kontrol med brug af internetadgang fra en mobiltelefon for at afkræfte formodning for privat rådighed over mobiltelefonen. Der var tale om en mobiltelefon med internetadgang og ikke en smartphone. Det bindende svar er afgivet forud for afskaffelsen af multimediebeskatningen, hvor der var stillet krav om, at arbejdsgiver førte en stikprøvevis kontrol af telefonopkaldslister, men kan efter Skatteministeriets opfattelse også lægges til grund i relation til de nugældende regler, hvor kravene til arbejdsgivers kontrol af arbejdsmobiltelefoner er lempet.

Derudover fastslog Skatterådet ved SKM2010.854.SR Skatterådet, at udlevering af en mobiltelefon uden SIM-kort til privat anvendelse udløste multimedieskat.

Skatteministeriet finder i lighed med lovforarbejder og praksis, at eventuel beskatning af de omhandlede smartphones skal afgøres efter regler og praksis for beskatning af fri telefon. Skatteministeriet finder, at der ved afgørelsen af, om der foreligger en skattefri arbejdstelefon, ud over privat anvendelse til telefoni, også er relevant at se på eventuel privat anvendelse til datakommunikation via arbejdstelefonen. Der ses ikke at være praksis, som specifikt tager stilling til denne problemstilling.

Efter det oplyste lægger Skatteministeriet til grund, at der er en arbejdsmæssig begrundelse for, at spørgers medarbejdere medbringer smartphones på den private bopæl samt, at de omhandlede smartphones kan anvendes til datakommunikation, herunder for spørgers valg af dataabonnement til den enkelte medarbejder. Spørger opfylder efter det oplyste sin forpligtelse til at kontrollere, om der har været væsentlige afvigelser fra normalt samtale- og/eller dataforbrug. De omhandlede smartphones opfylder således som udgangspunkt betingelserne for at blive anset som "arbejdstelefoner".

Ifølge praksis for beskatning af fri telefon forud for multimedieskatten og ifølge bemærkningerne til L 31 udløser enkeltstående private opkald ikke beskatning. Det har ikke betydning for beskatningen, at spørgers tro- og loveerklæring på dette punkt er mere restriktiv end, hvad nugældende praksis og lovfortolkning tilsiger.

Ud fra ovennævnte omstændigheder skal det vurderes om det forhold, at en medarbejder har lagt private fotos, musik og APP's på den udleverede smartphone enten kan sidestilles med enkeltstående private opkald, der sker i tæt tilknytning til den ansattes arbejde eller det medfører, at telefonen er anvendt på en sådan måde, at den erstatter en privat telefon.

Da der er tale om "arbejdstelefoner" er vurderingen kun relevant i det tilfælde, hvor spørger / arbejdsgiver har konstateret en væsentlig afvigelse fra et normalt samtale- og/eller dataforbrug. Spørger har dog i det foreliggende faktisk konstateret, at en eller flere medarbejdere har anvendt arbejdstelefonen til download af private APP's mv.

Der er tale om en konkret vurdering for den enkelte medarbejder, når det skal afgøres om den konstaterede private datakommunikation fra en arbejdstelefon kan sidestilles med enkeltstående opkald, der sker i tæt tilknytning til den ansattes arbejde, jf. således også Skatteministerens svar på spørgsmål 10.

Medarbejdernes brug af smartphones til lagring af private billeder og musik uden brug af datakommunikation vil ikke i sig selv udløse beskatning. Det skyldes, at der er tale om anvendelse af selve apparatets faciliteter på en arbejdstelefon og dermed ikke tale om anvendelse til telefoni-/dataopkald. Skatteministeriet bemærker i den forbindelse, at der er tale om en arbejdsmobiltelefon, hvorfor selve rådigheden over apparatet ikke beskattes, i modsætning til eksempelvis SKM2010.854.SR hvor apparatet var stillet til rådighed for privat anvendelse.

I forhold til vurderingen af, om dataopkald til download af musik eller private APP's og brugen heraf, kan sidestilles med enkeltstående private opkald bemærker Skatteministeriet, at enkeltstående download af en APP til privat brug ikke i sig selv medfører, at arbejdstelefonen ændrer karakter til en fri telefon. Men anvendes telefonen til privat datakommunikation i sådant omfang, at den private datakommunikation på arbejdstelefonen ikke kan betegnes som begrænset, må en sådan brug af arbejdstelefonen anses for at erstatte privat datakommunikation fra medarbejderens private telefon (smartphone), og arbejdstelefonen ændrer karakter til en fri telefon.

Som tidligere nævnt opfylder de udleverede smartphones betingelserne for at blive anset som arbejdstelefoner, herunder at spørger opfylder sin kontrolforpligtelse. Der er med vurderingen af, om den private datakommunikation tager overhånd og overstiger begrænset brug af privat datakommunikation via arbejdstelefonen ikke tilsigtet, at spørger som arbejdsgiver bliver pålagt en øget kontrolforpligtelse. Som det blandt andet fremgår af Den Juridiske Vejledning, er det tilstrækkeligt, hvis arbejdsgiveren tilrettelægger kontrollen således, at det kun er i de tilfælde, hvor der sker væsentlige afvigelser fra det "sædvanlige samtalemønster" i form af en markant stigning i udgiften til telefoni/dataforbrug uden arbejdsmæssig grund, eller hvor der sker betaling af private udgifter via arbejdsmobiltelefonen, at arbejdsgiveren foretager en individuel kontrol af den pågældende medarbejders brug af arbejdsmobiltelefonen.

En sådan individuel kontrol vil kunne foretages med udgangspunkt i en undersøgelse af, om den konkrete medarbejder uden arbejdsmæssig grund har anvendt arbejdsmobiltelefonen i forbindelse med ferie og/eller weekender. Hvis en arbejdsgiver i den forbindelse opdager, at medarbejderen har brugt datatrafik i mere end begrænset omfang, og der ikke er en arbejdsmæssig begrundelse herfor, udløser brugen beskatning af fri telefon. Tilsvarende gælder, hvis det i den forbindelse konstateres, at der foretages download af private APP's i mere end et begrænset omfang.

Efter det oplyste har spørger ikke konstateret et væsentligt udsving i medarbejdernes dataforbrug men konstateret, at medarbejderne har lagt private fotos, musik og APP til netbank på arbejdstelefonen. Som ovenfor anført vil det forhold, at der lægges private fotos og musik ikke sig selv udløse beskatning. Tilsvarende vil download af enkelte private APP's heller ikke udløse beskatning. Da det lægges til grund, at der ikke har været væsentlige udsving i medarbejdernes dataforbrug, og da der ikke ud fra det oplyste er konstateret mere end et begrænset privat forbrug af datatrafik, lægger Skatteministeriet til grund, at spørgers medarbejdere ikke har anvendt arbejdstelefonen på en sådan måde, at den erstatter en privat telefon / smartphone.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja. Se dog begrundelsen".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet finder i lighed med Skatteministeriets indstilling, at en eventuel beskatning af de omhandlede smartphones og den dertil knyttede datakommunikationsforbindelse skal afgøres efter regler og praksis for beskatning af "fri telefon". Skatterådet lægger til grund, at det er nødvendigt for de pågældende medarbejdere at have en arbejdstelefon, som kan tages med hjem på bopælen til arbejdsmæssig brug. Skatterådet finder endvidere, at de omhandlede smartphones opfylder betingelserne for at blive anset som arbejdstelefoner.

Skatterådet finder imidlertid, at det ved afgørelsen af, om der foreligger en skattefri arbejdstelefon i form af en smartphone, kun er relevant at foretage en vurdering af, om der er tale om enkeltstående private opkald via telefoni. Det betyder, at anvendelsen af datakommunikationsforbindelsen via en smartphone f.eks. til download og brug af APP's til private formål, ikke skal tages i betragtning, når det skal afgøres, om en smartphone er skattepligtig, fordi den er anvendt på en sådan måde, at den erstatter en privat telefon. Skatterådet bemærker dog, at hvis en medarbejder via datakommunikationsforbindelsen får betalt download af APP's, musik eller andre nettjenester til privat brug af sin arbejdsgiver, skal der ske særskilt beskatning af medarbejderens derved sparede privatforbrug.

Herefter finder Skatterådet, at spørgers medarbejdere ikke skal beskattes, når de omhandlede smartphones opfylder betingelserne for at blive anset for at være skattefri arbejdstelefoner forudsat, at der ikke foretages private telefonopkald udover enkeltstående private telefonopkald.

Skatterådet ændrer Skatteministeriets indstilling til svar fra "Ja. Se dog begrundelsen" til "Ja".