Ved skrivelse af 30. juni 2003, blev der anmodet om tilladelse til sambeskatning mellem X A/S og dettes datterselskab Y ApS. Den skatteansættende myndighed modtog anmodningen om sambeskatning den 1. juli 2003.

Den 7. juli 2003 modtog den skatteansættende myndighed selvangivelser for ovennævnte selskaber. Selvangivelsesblanketterne var underskrevet og dateret den 4. juli 2003. 

Anmodningen og selvangivelserne skulle senest være modtaget af den skatteansættende myndighed den 1. juli 2003, for at de havde været anset for rettidige.

På denne baggrund meddelte den skatteansættende myndighed, at anmodningen om sambeskatning ikke kunne imødekommes.

Ved brev af 29. oktober 2003 påklagede revisor på vegne af selskabet den skatteansættende myndigheds afgørelse. Revisor anførte, at anmodningen om sambeskatning var dateret den 30. juni 2003 (mandag i uge 27), mens selvangivelserne først blev indsendt den 4. juli 2003 (fredag i uge 27) og derfor først blev modtaget den 7. juli 2003 (mandag i uge 28).

Revisoren nævnte, at sidste frist for indsendelse af selvangivelserne var tirsdag den 1. juli 2003. Indsendelsen skete således 3 dage for sent. Når selvangivelserne ikke blev overbragt om fredagen - men derimod fremsendt med posten - skyldtes det, at den skatteansættende myndighed lukker for ekspedition kl. 12.00 om fredagen og derfor var lukket, da selvangivelserne var klar.

Revisor bemærkede yderligere, at der ikke var søgt om udsættelse af fristen for rettidig indgivelse af selvangivelserne.

Om årsagen til fristoverskridelsen blev det oplyst, at den af Y ApS drevne virksomhed bestod i at eje en anpart på 95 % af et kommanditselskab, hvilket selskab drives og administreres af Z A/S. På grund af uoverensstemmelser mellem administratoren og hovedanpartshaveren, havde administratoren tilbageholdt regnskabsmateriale med den konsekvens, at regnskabsmaterialet først kunne færdiggøres i sidste øjeblik. I stedet for at indgive en foreløbig selvangivelse med en anslået resultatandel valgte man derfor, at udskyde færdiggørelsen af selvangivelsen til regnskabet forelå.

Revisor bemærkede på den baggrund, at man ud fra en konkret vurdering af sagen, herunder især den korte fristoverskridelse, burde kunne meddele dispensation fra fristen for rettidig indsendelse af selvangivelse og anmodning om sambeskatning jf. TSS-cirkulære 2003-40. Der blev henvist til SKM2003.360.LR, hvor der blev givet dispensation for en fristoverskridelse på 3 dage. Revisor henviste til, at fristoverskridelsen i dette tilfælde også var 3 dage og at den i virkeligheden var til skattemyndighedernes fordel - fordi man afventede færdiggørelsen af regnskabet i stedet for at indsende en selvangivelse med et anslået resultat.

Den skatteansættende myndighed fandt ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger grundlag for at dispensere fra indsendelsesfristen. Indsendelse den  4. juli 2003 må anses som værende for sen, hvorfor cirkulærets betingelse 1.4 ikke var opfyldt.

Told- og Skattestyrelsen fandt, at fristen for rettidig selvangivelse udløb den 30. juni 2003. Anmodningen om sambeskatning ville efter styrelsens opfattelse havde været indgivet rettidigt, hvis den skatteansættende myndighed havde modtaget selvangivelserne den 1. juli 2003. I denne sag var selvangivelserne indsendt den 4. juli 2003 og modtaget hos den skatteansættende myndighed 7. juli 2003. Selvangivelserne var dermed ikke indsendt rettidigt.

Told- og Skattestyrelsen fandt at den aktuelle sag ikke kunne sammenlignes med SKM 2003.360 LR ved en sammenligning af fristoverskridelsens længde, da det af revisor i SKM2003.360.LR blev anført, at indsendelse af selvangivelse vedlagt anmodning om sambeskatning var sket rettidigt. I denne sag var der ikke tvivl om, at indsendelse af selvangivelse var sket for sent, og derfor kunne en forsinket modtagelse af selvangivelserne ikke henregnes til en træg postbesørgelse.

Revisor bemærkede, at det ikke efter Ligningsrådets referat i SKM 2003.360 LR kunne lægges til grund, at det var af afgørende betydning, at sambeskatningsanmodningen var dateret rettidigt. Told- og Skattestyrelsen var ikke enig heri, da man var af den klare opfattelse, at afgørelsen primært var motiveret af, at det ikke kunne udelukkes, at forsinkelsen skyldtes en træg postbesørgelse.

Styrelsen fandt det godtgjort, at det skyldtes det manglende bidrag fra kommanditselskabet, at selvangivelse først blev indsendt den 4. juli 2003.

Styrelsen fandt imidlertid ikke, at der på det grundlag burde gives dispensation for for sen anmodning om sambeskatning, da det fortsat ikke var godtgjort, at det ikke havde været muligt at indhente oplysningerne fra kommanditselskabet tidligere. Det måtte derfor tilskrives uhensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse, at der samlet set ikke var foretaget rettidig anmodning om sambeskatning.

Der forelå mulighed for at anmode om udsættelse af selvangivelsesfristen med henvisning til, at særlige omstændigheder besværliggjorde overholdelse af fristen. Hvis revisor anså de forsinkede regnskaber for et forhold, der burde berettige til udsættelse af fristen for indgivelse af selvangivelse, burde denne mulighed være forsøgt udnyttet. Der var imidlertid ikke gjort forsøg herpå. Det var derfor styrelsens opfattelse, at det manglende forsøg på at opnå henstand yderligere talte for, at der ikke burde gives dispensation.

Alt i alt fandt styrelsen ikke, at anmodningen om sambeskatning samlet set var indgivet rettidigt. Styrelsen fandt det samtidig ikke godtgjort, at det ikke havde været muligt at fremskaffe kommanditselskabets regnskabsmateriale betids. Overskridelse af fristen for indsendelse af selvangivelse måtte følgelig henregnes til en uhensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse. Herudover var der ikke er gjort bestræbelser på at opnå udsættelse med hensyn til rettidig indsendelse af selvangivelse.  På den baggrund blev det indstillet, at Ligningsrådet med de ovenfor anførte bemærkninger tilsluttede sig at meddele afslag på tilladelse til sambeskatning.

Ligningsrådet tiltrådte Told- og Skattestyrelsens indstilling.