Dato for udgivelse
24 mar 2004 10:32
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
14. januar 2004
SKM-nummer
SKM2004.152.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
15. afdeling, B-2642-03
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat + Inddrivelse
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning + Inddrivelse + Arbejdsgivers indeholdelse af A-skat mv. hos lønmodtagere
Emneord
Udlæg, fogedforretning, indbo, interesseforbundne, parter
Resumé

Under udgående pantefogedforretning fandt pantefogeden betydeligt indbo i skyldnerens hjem, som skyldneren påstod tilhørte hendes søn. Skyldneren og dennes søn var interesseforbundne parter og deres samstemmende forklaringer om ejerskabet og indboet kunne ikke tillægges vægt. Skyldner og dennes søn kunne ikke dokumentere, at sønnen havde erhvervet ejerskab til indboet gennem arv eller gave. Formodning for at skyldneren ejede indboet i sit eget hjem. Udlægget blev stadfæstet

Reference(r)

Retsplejeloven § 507
Retsplejeloven § 508

Henvisning
Inddrivelsesvejledningen 2004 - 3 D.5.1

Parter

1) A
2) B
(begge advokat Frank H . C . Zaubitz)

mod

Skatteministeriet v/Økonomi- og Skatteforvaltningen i Hørsholm Kommune
(Kammeradvokaten v/advokat Finn Mejnertsen)

Afsagt af landsdommerne

Karsten Bo Knudsen, Inge Neergaard Jessen og Elisabet Michelsen (kst.)

----------

Hørsholm Byrets kendelse af 11. august 2003, FS 3292/2002

Den 7. maj 2002 foretog ... kommune udlæg i indbo beroende på adressen ... for skyldneren As gæld til kommunen for skatter og afgifter på i alt kr. 1.260.317. Skyldneren protesterede imod udlægget, idet hun gjorde gældende, at alt indboet tilhører hendes søn B. B er indtrådt som part under sagen.

Rekvirenten, ... kommune, har for fogedretten nedlagt påstand om, at det af rekvirenten den 7. maj 2002 foretagne pantefogedudlæg hos A stadfæstes.

Skyldneren A, og den indtrædende part, B, har for fogedretten nedlagt påstand om, at rekvirenten, ... kommune, tilpligtes at anerkende Bs ejendomsret til de genstande, som rekvirenten under udlægsforretning hos rekvisitus, A den 7. maj 2002 har foretaget udlæg i, således at udlægget kendes ugyldigt.

Ejendommen ..., der er en villa på 220 m2 tilhørte oprindeligt skyldneren og dennes afdøde ægtefælle, men blev i 1995 solgt til anpartsselskabet H1 ApS. Anparterne i dette selskab ejes af skyldnerens sønner B og C.

En del af ejendommen blev i denne forbindelse udlejet til skyldneren, hvorom der blev oprettet lejekontrakt. Lejekontrakten er efterfølgende erstattet af en tilsvarende lejekontrakt dateret den 1. juni 2002 og fremlagt i sagen som bilag C. Af denne lejekontrakt fremgår det, at skyldneren lejede et soveværelse med eget badeværelse, en stue, tv-stue samt adgang til køkken og bryggers. Huslejen udgør 13.000 kr. om måneden. Lejen inkluderer forbrug af varme, el, vand, renovation og udvendig vedligeholdelse ved normalt brug. Lokalerne udlejes fuldt møbleret med diverse skabe, malerier, tæpper, tv, stereoanlæg og må ikke ændres eller flyttes rundt på uden forudgående skriftlig tilladelse fra udlejer. Det bemærkes i lejekontrakten, at ejendommens øvrige faciliteter kan benyttes frit og ligeligt med øvrige lejere, der måtte være. Der er ikke overfor fogedretten givet oplysning om andre lejere i ejendommen.

Under fogedforretningen blev hos skyldneren fundet fuldmagter fra henholdsvis B og C til skyldneren dateret den 24. august 2001, hvorved der gives fuldmægtigen samtlige beføjelser til på fuldmagtsgivers vegne i ejendomsselskabet H1 ApS at disponere og underskrive samtlige dokumenter i forbindelse med selskabets eventuelle salg og køb af fast ejendom. Fuldmagten gælder endvidere på selskabets generalforsamling, således at fuldmægtigen på fuldmagtgivers vegne kan deltage i selskabets overordnede ledelse. Fuldmagtsgiveren kan ikke foretage selvstændige pantsætninger eller andre dispositioner over anpartsposten, forinden dette er aftalt med fuldmægtigen.

Der blev på ejendommen fundet et budget for perioden 1. [januar.red] - 30. juni 2001 med vedhæftet opgørelse, hvoraf fremgår, at der i marts og juni skulle betales KD 19.700 kr., i februar betales ejd.skat med 7.500 kr., i marts betales NESA med 4.600 kr., i april betales villaforsikring med 8.000 kr., i februar olie med 14.000 kr. og i marts Securitas med 1.100 kr. Endvidere blev fundet en kvittering fra 12. marts 2002 med indbetaling til Realkredit Danmark på 19.703,08 kr.

Under udlægsforretningen blev der foretaget udlæg i de i bilag 8 optegnede indboeffekter.

Skyldneren udleverede under udlægsforretningen dokument af 1. april 1995 underskrevet af B, hvorefter: "Undertegnede B, .... har udlånt indbo i henhold til vedhæftede inventarliste til min mor A, .... Effekterne har jeg arvet fra min oldemor samt mine bedsteforældre". Endvidere blev udleveret den i erklæringen nævnte inventarliste. Vedrørende indbo er endvidere fremlagt skrivelse, der ikke er underskrevet af 6. april 1995 fra B til C, hvoraf fremgår: "For det tilfælde, at der skulle ske mig noget, har jeg lovet vores kære mor, at du arver samtlige det af mig ejet indbo, som jeg har stående i vores fælles ejendom, .... Et eventuelt fremtidigt ægteskab/bodeling v/eventuelt skilsmisse kan ikke omstøde mit løfte til mormor og dig vedrørende denne part af min totale aktiv masse". Der blev under fogedforretningen forefundet police udskrevet til skyldneren med en indbodækning op til 2.327.000 kr.

Under udlægsforretningen blev der endvidere forefundet skrivelse med instruktion om, hvorledes skyldneren skulle forholde sig under en udkørende fogedforretning overfor "skattedamen" samt E-mail fra sønnen D til skyldneren dateret 7. februar 2002 om, hvorledes skyldneren skulle forholde sig under fogedforretninger fra opkrævningsafdelingen. Under spørgsmål 3 fremgår det: "Kan de foretage pant i mit indbo? SVAR: Nej, dit indbo blev solgt til B i 1996. B er nærtstående, men da 24 måneders reglen er mere end overskredet efter 6 år, så kan det ikke komme på tale".

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af parterne samt vidneforklaring af pantefogederne i kommune BL og HM.

BL har forklaret, at hun har været pantefoged i ... kommune siden 1983. Hun har altid været beskæftiget med fogedforretninger og er vant til udkørende fogedforretninger.

Den 7. maj 2002 kom hun og HM på fogedforretning hos skyldneren og blev vist op i stuen, hvor de satte sig. Skyldneren viste den som bilag C fremlagte lejekontrakt, papirer vedrørende lån af indbo fra sønnen B, at hun havde indtægter fra ratepension fra Codan samt arbejdsløshedsforsikring. På forespørgsel oplyste hun, at hun ikke havde andre papirer vedrørende sin økonomi. Vidnet fandt det usædvanligt med så få papirer vedrørende økonomien og syntes ikke, hun kunne få et klart billede af skyldnerens økonomi. De gik huset igennem. Skyldneren meddelte, at den øvrige del af huset, end hun havde lejet, havde været udlejet til andre, men ikke de seneste par år. Huset lignede ikke et hus til udlejning, idet det ikke egnede sig til opdeling. Der var nydeligt indbo over hele huset, og det så umiddelbart ud til, at skyldneren benyttede hele huset. På kontoret var telefonen og faxen tilsluttet. Skyldneren meddelte, at hun ikke kom på kontoret. På bordet i kontoret lå der imidlertid en mail til skyldneren, som var printet ud. De fandt dokumenter i den del af huset, som skyldneren ikke havde lejet, der tydede på, at hun betalte alt på huset. I soveværelset lå der endnu flere papirer. Indboet oversteg almindeligt indbo. Foreholdt at indboet tilhørte såvel hendes søn, som anpartsselskabet kunne hun ikke rigtig forklare, hvorledes det hang sammen. Hun kunne i det hele taget ikke give nogle klare svar på noget som helst. Af og til undskyldte hun sig med, at hun havde allergi, hvorfor hun ikke kunne tale ordentligt eller koncentrere sig. Fogedforretningen varede flere timer, væsentlig længere tid end andre fogedforretninger. Mens de var i huset ringede telefonen, men skyldneren tog den ikke. Tidligt i forløbet havde skyldneren meddelt, at hun ville tale med sin advokat. De meddelte hende, at de syntes, det var en god ide, men hun kontaktede ikke denne.

De har udarbejdet det som bilag 10 fremlagte notat over fogedforretningen. Det er sædvanligt, at de udarbejder notat vedrørende udgående fogedforretninger, men ikke så lange notater som dette. Skyldneren virkede i starten ikke unormalt urolig, men dette ændrede sig undervejs. De stillede spørgsmål til hende flere gange, fordi det ikke virkede troværdigt, det hun oplyste, og de kunne ikke få klare og tydelige svar. De udarbejdede, jf. bilag 12, en liste over de dokumenter, de medtog for at fotokopiere, hvilke dokumenter blev afleveret dagen efter. Skyldneren accepterede, at de kiggede i soveværelset og viste dem selv skabet, hvor hendes dokumenter lå.

HM har forklaret, at hun på udlægstidspunktet var afdelingschef for opkrævningsafdelingen. Hun havde været dette i 7½ år. Vidnet har erfaring indenfor området fra andre kommuner, således 10 år fra ... og 10 år fra .... Hun er vant til at foretage udkørende fogedforretninger. Baggrunden for, at de valgte udkørende fogedforretning her, var restancens størrelse.

De blev lukket ind, da de kom, og satte sig ned i stuen. De havde i indkaldelsen bedt om et budget med dokumentation. Skyldneren havde kun 4 personlige papirer, hvilket var højest usædvanligt. De spurgte, hvor de øvrige papirer var, og fik at vide, at hun ikke havde nogen, idet hun lige havde smidt dem ud. Dette undrede de sig meget over, da de vidste, at der kørte en anden retssag. De fandt hendes forklaring utroværdig. Der var tale om en meget stor villa, og der var ikke tegn på andre lejere. De fandt indbo over hele villaen og ikke kun i den del, der var udlejet til hende. Der var mange ting under fogedforretningen, der ligesom ikke stemte overens. På kontoret var der således også en fax, fotokopieringsmaskine og pc, som skyldneren meddelte, ikke var hendes. Hun vidste ikke, hvem det tilhørte. Hun oplyste, at hun ikke kunne finde ud af at bruge det. Senere fandt de mails, der var udskrevet til hende. Efter dette fortalte hun, at hun havde været på kursus i pc. På kontoret fandt de regninger vedrørende huset, der var udstedt til skyldneren og ikke til anpartsselskabet. Til sidst gik de ind i soveværelset, hvor de bad skyldneren om at åbne skabet. Her fandt de plasticposer med personlige papirer, der var proppet af vejen. Skyldneren meddelte undervejs flere gange, at hun ønskede at ringe efter en advokat, hvilket de bifaldt, men hun gjorde det aldrig. Umiddelbart virkede skyldneren klar, men hver gang det drejede sig om noget personligt, som hun ikke havde lyst til at svare på, undskyldte hun sig med, at hun havde allergi. De medtog, hvad de fandt nødvendigt i forbindelse med det økonomiske samt de mails, der oplyste hende om, hvordan hun skulle optræde under en fogedforretning. Det chokerede vidnet at finde sådanne beskrivelser, idet hun ikke havde været ude for noget sådant før. Hun fik lov til at tage det hele med. De har skrevet et notat vedrørende sagen. Dette notat er dog længere end de sædvanlige notater, de laver.

Skyldnerens forklaring til fogedbogen den 12. november 2002 blev dokumenteret. Skyldneren vedstod den afgivne forklaring.

Skyldneren forklarede supplerende, at hun har været medejer af flere udlejningsejendomme i København. I begyndelsen af 90'erne blev disse pantsat ufrivilligt til Nordea, da hun havde økonomiske problemer. Disse problemer opstod i forbindelse med et tilgodehavende til ... kommune. Ejendommene blev solgt, og hun udstedte en transport til kommunen på provenuet ved salget. Der blev imidlertid ikke noget provenu, idet Nordea havde sat sig på alle pengene.

Under udlægsforretningen den 7. maj 2002 gav skyldneren de 2 vidner 4 stk. papirer: lejekontrakten bilag C, listen over det indbo, der tilhører B samt bilag på indbetaling til A-kasse og rateforsikring. Skyldneren havde inden udlægsforretningen tilsendt kommunen et budget.

Skyldneren oplyser, at hun hver måned betaler 13.000 kr. til anpartsselskabet i leje. Den i bilag 3 fremlagte kvittering til Realkredit Danmark er ikke en kvittering, men en løs slip. Skyldneren har ikke betalt dette beløb.

Hun følte sig presset under fogedforretningen, idet hun ikke følte, at de troede på hende. Hun sagde, at hun måske skulle ringe til sin advokat, men hun vidste godt, at hendes advokat Frank Zaubitz ikke var at træffe. Pantefogederne ville foretage udlæg i indboet og fik forevist hendes del af huset. Herefter blev fogedforretningen udvidet til at omfatte resten af villaen. Der blev løftet gulvtæpper og kigget i skuffer. Den del af huset, som skyldneren ikke har lejet, er der også møbler i. Det tilhører altsammen B. Skyldneren oplyste ikke under fogedforretningen, hvorvidt indboet var Bs, eller det var med under lejekontrakten.

Da hun modtog tilsigelsen til den udkørende fogedforretning, mener hun ikke, at hun fortalte det til nogen, bortset måske fra sin advokat Frank Zaubitz. Det var ikke sædvanligt, at hun deltog i udlægsforretninger på sin egen bopæl. Hun havde taget de 4 papirer frem. Hun husker ikke, hvorvidt hun havde orienteret ejeren af indboet om udlægsforretningen. Hun så ikke B så tit. Det indbo, der er i hele huset, tilhører altsammen B, bortset fra indboet i soveværelset, det vil sige to senge og et toiletbord. Det tilhører hende. Der er ikke foretaget udlæg i dette. Hun kan godt se, at der står i lejekontrakten, at hun har lejet sin del af ejendommen møbleret, men ved ikke, hvad det betyder.

Hendes søn D, der er uddannet HA, var bekendt med hendes økonomiske forhold. De i bilag 5 formulerede spørgsmål har D selv formuleret. Det er ikke hende. Han har også selv besvaret dem. Bilag 4 er en orientering fra D til hende om, hvad hun skal gøre under en fogedforretning. Hun ved ikke, hvorfor hun printede bilag 4 og 5 ud. Hun har ikke taget sig af, hvad han skrev. Hun kan ikke svare på, hvorfor han i bilag 5 under spørgsmål 3 har skrevet noget om at foretage udlæg i mit indbo.

Det forhold, at hun betaler forsikring for indboet, er en form for leje for dette. B har fået det omhandlede indbo forærende af morforældre, farforældre og oldeforældre. Det meste har B fået i levende live. Hun ved ikke, om B har arvet noget efter dem. Hun arvede efter forældrene alle ejendommene i København. Både hendes forældre og svigerforældre var meget velhavende. Hendes far døde i 1984. Hun og hendes søskende arvede hver for 50 millioner kr. i ejendomme. Hendes mor arvede lige så meget og gav afkald på sin boslod. Der blev givet meget væk efter hendes fars død. En del kom fra chefkontoret. Resten af familien har fået ligeså mange møbler.

Skyldneren oplyste, at de på bilag 2 anførte beløb er skrevet med hendes håndskrift. Hun har ikke betalt de omhandlede beløb. Hun ved ikke, hvad det betyder.

Bs forklaring i retsbog af 12. november 2002 blev dokumenteret. B vedstod denne forklaring.

B forklarer, at det er anpartssselskabet, der ejer ejendommen. Han ejer halvdelen af anpartsselskabet, mens hans bror ejer den anden halvdel. Han har en baggrund fra forsvaret og kender ikke noget til jura. Lejekontrakten blev lavet oprindeligt i 1995 af revisoren, da de købte huset. Møblerne skulle indgå i lejekontrakten. Parten har fået indboet forærende efterhånden fra sin mormor og morfar samt oldemor. De blev sat i en lade. I 1994 var han i forsvaret og rejste meget rundt. Han boede på værelse, der hvor han gjorde tjeneste, og havde ikke plads til møblerne. Hans mor solgte sine ting, efter hendes anden mand var død, på grund af anstrengt økonomi. Hun spurgte ham, om hans møbler i ..., der stod i laden, kunne komme hjem og stå. Alle møblerne på ejendommen er således hans, bortset fra dem, der er i hans mors soveværelse. Da hans farmor døde som en af de sidste, fik han en større del, men disse møbler er ikke på adressen. Møblerne tilhører ham personligt og har ikke noget at gøre med anpartsselskabet. Årsagen til, at de er med i lejekontrakten, er, at han ville sikre sig, hvis der flyttede en mand ind hos hans mor. Det var revisoren, der sagde, at det var en god ide at gøre sådan. Forholdet skulle være sådan, at møblerne blev stående i huset, selv om andre lejere flyttede ind, og det derfor var udlejet møbleret. Så var han fri for at opbevare det andet sted. Møblerne er ikke anført i anpartsselskabets regnskab som tilhørende anpartsselskabet.

Det er anpartsselskabet, der betaler terminerne på ejendommen. Det fremgår af anpartsselskabets regnskab, at der er blevet betalt 13.000 kr. om måneden i leje.

Parten er ikke blevet underrettet om fogedforretningen den 7. maj.

Parten talte ikke med sin mor om økonomi og kendte den ikke. Parten har ikke kontakt med D, og han ved ikke, om D har indsigt i sin mors økonomi. Parten har boet hos sin far, siden han var 10 år. De andre boede hos deres mor. Han har derfor haft mindre kontakt dels med moderen dels med de andre. Rekvirenten har i sit processkrift og under proceduren gjort gældende:

at

skyldnerens gæld til rekvirenten kr. 1.260.317,- opgjort pr. 7. maj 2002,

at  

skyldneren hæfter med hele sin formue, herunder sit indbo, jf. retspleje
lovens §§ 507 og 508,

at

rekvirenten v/pantefoged BL og pantefoged HM foretog udlæg i indbo stående i
skyldnerens hjem den 7. maj 2002, jf. bilag 8, 

at

der ifølge fast retspraksis og teori foreligger en klar formodning for, at indboet i
skyldnerens hjem tilhører skyldneren,

at

skyldneren og B har et stærkt interessefælleskab på grund af deres familiære bånd,

at

skyldneren og B har bevisbyrden for, at indboet fundet hos skyldneren tilhører B,
og at denne bevisbyrde er særlig tung på grund af de familiære bånd, som består
mellem skyldneren og B,

at

låneaftalen af den 1. april 1995 (bilag A) og Bs erklæring til sin broder C (bilag B)
ikke i lyset af dette interessefællesskab er tilstrækkeligt til at løfte bevisbyrden,

at

heller ikke skyldnerens og Bs samstemmende forklaringer gør, at deres forklaringer
om ejerskabet vedrørende indboet kan føre til, at bevisbyrden for at B skulle være
ejer af indboet i skyldnerens hjem er løftet,

at

retspraksis viser, at interesseforbundne parters forklaring om ejerskabet af aktiver
tilsidesættes i mangel af støtte for disse forklaringer i sagens øvrige omstændigheder,

at

skyldneren og B ikke har fremlagt noget bevis for ejerskabet vedrørende indboet,
som de ikke selv har udarbejdet og underskrevet, og som de ikke selv har haft
mulighed for at ændre efter behov.

Bortset fra de interesseforbundne parters egne forklaringer, og de af dem selv konciperende dokumenter vedrørende udlånet af indboet, foreligger der ingen øvrige omstændigheder, der støtter, at indboet tilhører B. Tværtimod støtter sagens øvrige omstændigheder, at skyldneren ejer det udlagte. Det gøres derfor endvidere gældende,

at skyldneren har holdt indboet forsikret, hvilket normalt er udtryk for, at man er ejer
af indboet,

at   

skyldneren, j f. arvelovens § 1, er arving efter sine bedsteforældre og forældre, og
derfor må formodes at have arvet indboet,

at

B ikke har arvet eller modtaget indboet som gave, idet der ikke er fremlagt
testamente eller arveafkald fra skyldneren, eller fremlagt gavebrev i forbindelse
med gaveoverdragelse til B,

at

skyldneren er den reelle ejer af indboet, og at indboet dermed indgår i skyldnerens
formue, som der kan foretages udlæg i, jf. retsplejelovens §§ 507 og 508.

Procedure

Skyldneren og parten har i processkrifter samt under proceduren gjort gældende:

at   

de omhandlede genstande tilhører B,

at

der i henhold til A, B og C er ført det fornødne bevis for partens ejendomsret,

at

samtlige genstande er klart identificerede i h.t bilag A, A1,

at

genstandene ingenlunde er unddraget partens varetægt, idet genstandene
stedse har befundet sig i partens ejendom,

at

genstandene ikke tidligere eller senere har skiftet ejer,

at

rekvisitus's betaling for lån/leje er sket ved rekvisitus's betaling af indboforsikring
som en billig leje,

at

den fulde bevisbyrde for, at der er sket en ejendomsoverdragelse påhviler
rekvirenten,

at

det forhold, at gavegiver i forhold til parten ikke har oprettet gavebrev(e) er sagen
uvedkommende,

at

rekvirenten således ikke kan ekstingvere Bs ejendomsret,

at

rekvirentens antagelse om, hvem der er først i rækken af arvinger er irrelevant,
eftersom gavegiver har fri mulighed til at disponere over sine værdier, så længe
de er indenfor den almindelige dispositionsret,

at

genstandene enkeltvis ikke har udgjort en væsentlig forrykkelse af gavegivers
formue,

at

dispositionerne ikke på gavetidspunktet var omfattet af arve- og
gaveafgiftslovgivningen.

Fogedrettens bemærkninger

Fogedretten lægger til grund, at ejendommen Sølystparken 3, Nivå i 1995 formelt blev solgt af skyldneren til Ejendomsselskabet H1 ApS. Samtidig blev der udstedt lejekontrakt vedrørende en del af huset til skyldneren. I hvert fald fra 2001 har der fra anpartshaverne i anpartssselskabet været udstedt fuldmagter til skyldneren, der i realiteten giver denne en fuldstændig råderet over anpartsselskabet og dermed også ejendommen, uden at anpartshaverne har mulighed for at blande sig.

Ejendommen, der efter pantefogedernes oplysninger virkede uegnet til opdeling, var efter disses oplysninger møbleret som en ganske almindelig villa beboet af en enkelt familie. Der er ikke forevist dokumentation for, at nogen del af villaen på noget tidspunkt har været udlejet til andre end skyldneren.

Skyldneren har oplyst, at det på ejendommen forefundne budget med betaling af udgifter på ejendommen er med hendes håndskrift. Der er på ejendommen fundet kvittering på betaling af ejendomsskat til kreditforening. Skyldneren har under sagen oplyst, at hun har betalt leje til anpartsselskabet, men har ikke på nogen måde dokumenteret dette. Ligeledes er det ikke ved kontoudskrifter eller lignende fra anpartsselskabet dokumenteret, at der er modtaget betaling for leje. Fogedretten finder på denne baggrund at kunne lægge til grund, at kun skyldneren har beboet og haft dispositionsret over ejendommen samt betalt alle udgifter vedrørende denne.

Udgangspunktet må derfor være, at det på ejendommen beroende indbo tilhører skyldneren. Dette udgangspunkt støttes af, at skyldneren har betalt forsikring vedrørende indboet.

Det fremgår af sagens bilag A, at B har arvet indboet fra sin oldemor og bedsteforældre. Dette er i strid med Bs egen forklaring, hvorefter han løbende har fået det forærende. En arv af indboet er heller ikke dokumenteret, idet en arv i så fald skulle være sket gennem et arveafkald eller via testamente. At B skulle have fået effekterne fra bedste- og oldeforældre er ikke dokumenteret gennem gavebrev, gaveafgiftsberegninger eller på anden vis. Indboet findes derfor at tilhøre skyldneren, hvorfor

b e s t e m m e s

Det af rekvirenten kommune den 7. maj 2002 foretagne pantefogedudlæg hos A stadfæstes.

A og B betaler in solidum i sagsomkostninger til rekvirenten kr. 5.000.

----------

Østre Landsrets kendelse af 14. januar 2004, 15. afdeling, kære B-2642-03

Efter votering afsagdes sålydende kendelse

Uanset det af de kærende for landsretten anførte, tiltræder landsretten at det må lægges til grund, at A er ejer af de udlagte genstande. Landsretten stadfæster derfor fogedrettens afgørelse.

T h i   b e s t e m m e s

Fogedrettens kendelse af 11. august 2003 stadfæstes.

De kærende, A og B, skal in solidum inden 14 dage betale 4.000 kr. i sagsomkostninger for landsretten til indkærede, Skatteministeriet v/økonomi- og Skatteforvaltningen i Hørsholm Kommune.

Retten hævet.