Dato for udgivelse
12 Apr 2012 14:49
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
12 Apr 2012 14:49
SKM-nummer
SKM2012.232.SKAT
Myndighed
Skatteministeriet
Sagsnummer
2012-343-0020
Dokument type
Styresignal
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Ejendomsavancebeskatning
Emneord
Parcelhusreglen, supplerende bolig, bolig nr. 2, skattefritagelse
Resumé

Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle i en retssag om salg af en supplerende helårsbolig anvendt af helbredsmæssige årsager. I styresignalet omtales konsekvenserne for praksis for salg af en supplerende ejendom, samt betingelserne, for genoptagelse af skatteansættelsen.

Hjemmel

Ejendomsavancebeskatningsloven

Reference(r)

Ejendomsavancebeskatningsloven § 8

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.H.2.1.15.1

Baggrund

Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle i Østre Landsret over for skatteyderens påstand om, at en supplerende helårsejendom vil kunne sælges skattefrit efter parcelhusreglen, hvis ejendommen har været anvendt af ejeren af helbredsmæssige årsager.

Dette betyder, at personer, der har solgt bolig nr. 2, som har været anvendt som helårsbolig af helbredsmæssige årsager, kan anmode om genoptagelse fra og med indkomståret 2008, når visse betingelser er opfyldt.

Styresignalet ophører 6 måneder efter offentliggørelsen på SKATs hjemmeside www.skat.dk.

Praksisændringen vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2012-2 som offentliggøres i juli 2012.

Hidtidig praksis for parcelhusreglen

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, kan ejere af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder afstå huset eller lejligheden skattefrit, hvis ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen (parcelhusreglen).

Betingelsen om, at ejendommen skal have tjent til bolig må efter en almindelig forståelse betyde, at ejeren kan sælge sin hovedbolig skattefrit. Det kan dog ikke afvises, at nogle personer - af forskellige årsager - kan have indrettet sig sådan, at de "bor" mere end et sted, og at begge ejendomme kan siges at have tjent til bolig for personen. 

Ministeriet har tidligere ved Højesteret taget bekræftende til genmæle i en sag om salg af supplerende helårsbolig af arbejdsmæssige årsager, se SKM 2007.147 HR. Ministeriet tog bekræftende til genmæle i sagen, fordi det ville være i strid med den faste administrativ praksis, der havde udviklet sig på området, at en supplerende helårsbolig anvendt af arbejdsmæssige årsager ikke kunne sælges skattefrit. En supplerende helårsbolig kan derfor sælges skattefrit, når den har været beboet af arbejdsmæssige årsager. En skatteyder kan således godt på samme tid have rådighed over to helårsboliger, der begge tjener til bolig for ejeren, såfremt den ene af boligerne er benyttet af arbejdsmæssige årsager.

Det er en betingelse for, at en supplerende ejendom anvendt af arbejdsmæssige årsager kan sælges skattefrit, at der er tale om et længerevarende eller regelmæssigt tilbagevendende ophold af 1-2 overnatninger hver uge eller et samlet ophold på ca. 2 måneder. Ophold i et mindre omfang vil ikke kunne indebære, at ejendommen tjener til bolig for ejeren eller dennes husstand. Det er også en betingelse, at overnatningerne i den supplerende ejendom skal have fundet sted af arbejdsmæssige årsager. Heri ligger, at overnatningerne skal havde været nødvendige af hensyn til personens arbejde.

Ny praksis - supplerende bolig af helbredsmæssige årsager

Landsskatteretten har den 25. oktober 2010 afsagt kendelse om, at et salg af en supplerende helårsbolig ikke er skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Skatteyderen indbragte kendelsen for Østre Landsret.

Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle i sagen. Derved ændres praksis, således at en supplerende helårsbolig anvendt af helbredsmæssige årsager også kan sælges skattefrit.

I sagen har skatteyderen sammen med sin familie beboet en ejendom, som utvivlsomt har tjent som hovedbolig for ejeren. Skatteyderen køber i 1997 naboejendommen som bolig nr. 2. Ejendommene indrettes herefter, så de to grunde i dag i et vist omfang fremstår som én ejendom. Skatteyderen og hendes datter anvender herefter gennem de næste mange år ejendommen som bolig i sommerperioderne af helbredsmæssige årsager, hvilket er ubestridt og understøttet af en lægeerklæring. Ejendommen er således anvendt som egentlig bolig og hjem.

Ministeriets beslutning om at tage bekræftende til genmæle i sagen betyder, at en supplerende helårsejendom vil kunne sælges skattefrit efter parcelhusreglen, hvis ejendommen i ejerperioden har været anvendt til varig beboelse af ejerne af helbredsmæssige årsager. Det afgørende i vurderingen af, om ejendommen har tjent til bolig af helbredsmæssige årsager, er varigheden af opholdene og nødvendigheden af at anvende boligen til dette formål.

Det er i den forbindelse en betingelse, at ejendommen er anvendt, fordi det har været nødvendigt af helbredsmæssige årsager. I denne betingelse ligger et krav om, at der har været en lægelig begrundelse for og en helbredsmæssig effekt af at anvende bolig nr.2 frem for den almindelige bolig.

Det er en betingelse, at anvendelsen af ejendommen skal have et sådant omfang og en sådan karakter, at skatteyderen kan siges at have haft bolig i ejendommen og ikke alene har haft midlertidigt ophold på ejendommen. Ejendommen tjener derfor ikke til bolig for ejeren eller dennes husstand, hvis den alene har været en overnatningsmulighed uden de karakteristika, som en varig bolig eller et hjem normalt har. I den konkrete sag udgjorde beboelsen et samlet ophold i 2-3 måneder hvert år. Bolig i ejendommen af helbredsmæssige årsager forudsætter således længerevarende ophold.

Genoptagelse

Personer, der har solgt en helårsbolig, de har anvendt af helbredsmæssige årsager, og som efter den hidtidige praksis har betalt skat af fortjenesten, kan anmode om genoptagelse af ejendomsavancen.

Disse sager kan genoptages med henblik på en fornyet bedømmelse af, om den supplerende ejendom har tjent til bolig for personen af helbredsmæssige årsager.

Der kan ske genoptagelse fra og med indkomståret 2008.

Frister for genoptagelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan der ske genoptagelse af en skatteansættelse, hvis anmodning herom fremsættes senest den 1. maj i det 4. år efter udløbet af det pågældende indkomstår (ordinær ansættelsesfrist).r

Hvis fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er udløbet, kan der i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, endvidere efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 3 år forud for underkendelsen af praksis (ekstraordinær ansættelsesfrist). Da sagen, hvor der er taget bekræftende til genmæle, tager udgangspunkt i en anmodning om bindende svar, vil tidspunktet for anmodningen om bindende svar erstatte tidspunktet "indkomstår der har været til prøvelse." Anmodningen om bindende svar er indgivet i år 2010. 3 års reglen bevirker, at der under alle omstændigheder kan ske genoptagelse fra og med indkomståret 2008.

Fristen for ordinær og ekstraordinær genoptagelse bliver således sammenfaldende i dette tilfælde og der kan ske genoptagelse fra indkomståret 2008.

Anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes under iagttagelse af fristbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, det vil sige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om den underkendelse af praksis, der begrunder genoptagelsen.

Fristen på 6 måneder regnes fra offentliggørelsen af dette styresignal på SKATs hjemmeside, www.skat.dk.

Anmodning om genoptagelse skal indgives til SKAT, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 3.