Spørgsmål:

1. Kan det bekræftes, at spørger har fuldt momsfradrag for sine udgifter til det virksomhedsrelaterede landbrug, da disse udgifter er knyttet op på det momspligtige salg af varer hovedsageligt til private?
2. Kan det bekræftes, at beløb som spørger modtager fra kommuner, skal anses som momsfrie tilskud og derfor ikke indgå i beregningen af delvist momsfradrag efter momslovens § 38, stk. 1?

Svar:

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en selvejende institution, der har som formål at modtage mænd (kaldet beboere), der er kommet i en vanskelig situation, og give dem et hjem for en kortere eller længere periode. Spørger er ikke et behandlingssted, men et sted hvor beboerne under trygge forhold får mulighed for at genfinde sig selv og samle kræfter til igen at klare tilværelsen.

Hjemmet drives efter servicelovens § 110 og har til og med 2011 en driftsoverenskomst med kommunen.

Denne aktivitet er momsfritaget som social forsorg og bistand, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Under opholdet tilbyder spørger beboerne støtte og vejledning, der er nødvendig, for at beboerne kan bearbejde deres problemer.

Hjemmet er alkohol- og stoffrit.

Ud over ydelser leveret efter servicelovens § 110 driver spørger også en landbrugsvirksomhed, som er momsregistreret, jf. momslovens § 4.

Spørger har følgende indtægter:

• Indtægter fra beboerne i form af betaling for kost, logi, tv, vask, rengøring og kørsel
• Indtægter i form af gaver
• Tilskud/betalinger fra kommuner
• Indtægter fra salg af landbrugsvarer, der er produceret på hjemmet
• Indtægter fra kiosk

Spørger har opsagt sin driftsoverenskomst med kommunen med virkning fra den 31. december 2011 og bliver derfor fra 1. januar 2012 ikke længere anset for værende en kommunal institution med ret til momskompensation. Det betyder bl.a., at spørger vil opleve øgede udgifter til moms. Da spørger ønsker at håndtere momsen korrekt over for SKAT, anmoder spørger hermed om et bindende svar.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spm. 1: Momsfradrag for udgifter til landbrugsdelen

Vedrørende forholdet om momsfradrag for udgifter til landbrugsaktiviteterne er det vores opfattelse, at spørger har ret til fuldt momsfradrag herfor, da udgifterne udelukkende kan relateres til hjemmets momspligtige salg af de producerede varer. I det omfang varerne anvendes internt af spørger, beregnes der udtagningsmoms.

Det er vores vurdering, at spørger har ret til fuldt momsfradrag for de udgifter, der direkte kan henføres til landbrugsaktiviteten, hvor der produceres landbrugsvarer. Denne aktivitet skal behandles som en særskilt aktivitet, hvorfor der skal ske en selvstændig vurdering af fradragsretten. Dette underbygges af, at spørger foretager en særskilt bogføring af disse aktiviteter. Aktiviteterne kan altså adskilles fra de øvrige aktiviteter på hjemmet.

Da varerne sælges med moms, jf. momslovens § 4, har spørger derfor ret til fuldt momsfradrag efter momslovens § 37, stk. 1. Det gælder for udgifter til indkøb af varer, der skal anvendes i produktionen, indkøb af redskaber til brug for produktionen samt for udgifter til lager m.v.

En sådan fortolkning er i overensstemmelse med praksis på området, jf. Landsskatterettens kendelse refereret i SKM2004.56.LSR. I denne sag får en landbrugsskole medhold i, at der er fuldt momsfradrag for landbrugsvirksomheden, uagtet at skolens elever var beskæftiget i landbrugsvirksomheden.    

Det er vores opfattelse, at sagen er sammenlignelig med situationen hos spørger, bortset fra at spørger ikke driver momsfri undervisningsvirksomhed efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, men yder momsfri social forsorg og bistand, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

I Landsskatteretssagen fik eleverne løn efter reglerne for praktikophold. Løn som landbrugsdelen efterfølgende fik refunderet efter AER-loven. Herudover var der personale ansat til at varetage landbrugsdriften, som dog også må formodes at være afhængig af et vist antal praktikelever. Varerne blev desuden solgt til markedspriser.

I nærværende sag modtager beboerne også aflønning. Det er imidlertid frivilligt, om beboerne ønsker at deltage aktivt i landbrugsproduktionen, da aktiviteterne blot er en del af de aktiveringstilbud, der udbydes fra spørger. Disse aktiveringstilbud har blandt andet til formål at bibringe beboerne praktiske færdigheder, der gerne skal afsluttes med et regulært job. Altså kan formålet siges at være det samme som for praktikeleverne i førnævnte Landsskatteretssag, hvor formålet for landbrugseleverne også er at færdiggøre et praktikophold for at kunne få et almindeligt job.

Deltagelse i landbrugsaktiviteterne er som nævnt udelukkende et tilbud til beboerne på hjemmet. Det er således ikke en pligt for beboerne at deltage i landbrugsaktiviteterne. Og ønsker beboerne at deltage aktivt, bliver de som nævnt aflønnet.

Spørger har desuden ansat et antal personer, som er ansvarlige for driften af landbrugsdelen, således at aktiviteterne ikke er fuldt ud afhængige af, at et bestemt antal af beboerne deltager aktivt i arbejdet.

Endelig sælges landbrugsvarerne til markedspriser, hvilket også afspejler, at der er tale om en selvstændig momspligtig aktivitet.

Da aktiviteten således drives som en selvstændig aktivitet, er der en direkte og umiddelbar forbindelse mellem det momspligtige salg efter momslovens § 4 og afholdelse af udgifterne. Dermed er spørger berettiget til fuldt momsfradrag efter momslovens § 37.

At landbrugsaktiviteterne ikke skal anses som en del af den sociale forsorg og bistand, som spørger også yder, understøttes yderligere af, at hjemmet kan levere ydelserne efter servicelovens §§ 108 og 110 og dermed fungere som opholdshjem for beboerne, selv om landbrugsdelen ikke var der. Landbrugsdelen er med andre ord ikke en forudsætning for levering af de momsfrie ydelser og bør derfor ikke begrænses i fradragsretten heraf.

Hvis landbrugsaktiviteterne ikke blev drevet fra spørger, ville det f.eks. være oplagt at indgå aftaler med det lokale erhvervsliv vedrørende tilbud om arbejde for beboerne. I et sådant tilfælde ville virksomhederne ikke blive begrænset i deres momsfradragsret for produktionsomkostninger. Derfor skal spørger heller ikke begrænses i sin fradragsret.

Ser man derimod på spørgers udgifter til administration, administrationsbygninger, regnskab m.v., vil disse udgifter være omfattet af momslovens § 38, stk. 1, da disse udgifter både kan henføres til de momsfrie og de momspligtige aktiviteter.

Svaret på spørgsmål 1 skal derfor være "Ja".

Spm. 2: Modtagelse af takstbetaling fra kommuner

Vedrørende den momsmæssige behandling af beløb, som spørger modtager fra kommunerne, er der tale om betalinger fra de kommuner, hvor beboerne er hjemmehørende. Hjemkommunen betaler en fast takst for beboeren. Det er vores vurdering, at disse betalinger skal anses som momsfrie tilskud, da de beregnes ud fra en fast takst. Beløbene skal derfor ikke medregnes som omsætning ved beregning af delvist momsfradrag efter momslovens § 38, stk. 1.    

Når en beboer får ophold på hjemmet, modtager hjemmet et fast takstbeløb fra beboerens hjemkommune. Herudover betaler beboerne også selv et beløb for ophold, herunder vand og varme, og der opkræves også et beløb for forplejning.

Da hjemmet efter 1. januar 2012 ikke længere er et kommu­nalt, men et privat tilbud, fremgår det af vejledning nr. 14 af 15. februar 2011, kap. 10, nr. 179 til "BEK 683 af 20. juni 2007 om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud", at en kommune, der indgår aftale med et privat tilbud, skal fastsætte sine takster for de ydelser, som kommunen gør brug af efter tilsvarende principper, der er gældende for kommunale tilbud.

Reglerne for kommunale tilbud samt takstfastsættelse er reguleret i bekendtgørelse nr. 683 af 20. juni 2007. Disse regler er derfor retningsgivende for takstfastsættelsen hos spørger for de ydelser, som hjemmet yder efter servicelovens §§ 108 og 110.

Spørger kan med andre ord ikke frit fastsætte priserne, da priserne er takstreguleret og dermed reguleret ved lovgivning. Taksterne fastsættes ud fra et budget, hvori der indgår, hvad kommunen og spørger sammen anser for rimelige udgifter, og budgettet og taksten godkendes herefter af kommunen. Spørger har derfor kun meget begrænsede rammer, inden for hvilke taksterne kan fastsættes.

Det er derfor spørgers vurdering, at takstbeløbene fra kommunerne skal anses som tilskud, der er momsfrie. Som følge heraf skal beløbene ikke indgå i beregningen af delvist momsfradrag efter momslovens § 38, stk. 1.

Denne vurdering følger dermed principperne i den såkaldte købmandsskolesag, refereret i SKM2003.43.LSR. I denne sag kommer Landsskatteretten frem til, at skolen ikke skal medregne tilskuddene ved beregning af det delvise momsfradrag efter momslovens § 38, stk. 1.

Det fremgår af kendelsen, at ét af de tilskud, som kan holdes uden for beregningen, er det såkaldte undervisningstaxametertilskud. Dette tilskud udbetales dels fra Undervisningsministeriet i relation til de uddannelser, som administreres derfra, og dels fra daværende Arbejdsministerium vedrørende arbejdsmarkedskurser. I dag betales arbejdsmarkedskurserne typisk fra kommunerne via jobcentrene.

Fælles for dette tilskud og tilskuddene, som spørger modtager, er, at tilskuddene udbetales på grundlag af henholdsvis antallet af elever og antallet af beboer, og at tilskudsudbetalingerne sker til faste takster, som er fastsat ud fra lovgivningen.

Undervisningstaxametertilskuddet skal principielt dække udgifterne til lærerløn, materialer og udstyrsanskaffelser i forbindelse med undervisningens gennemførelse. Herudover modtager skolen også et bygningstaxametertilskud, et fællesudgiftstilskud samt særbevillinger.

Til sammenligning skal beløbet, som spørger modtager, blandt andet dække udgifter til driftsomkostninger, akutpladser, tomme pladser, udgifter til lommepenge samt omkostninger til ophold for beboere, hvor der ikke findes en hjemstedskommune.

Hertil kommer, at spørger er forpligtet til at tilbyde alle kommuner samme takst via Tilbudsportalen, medmindre der er særskilt hjemmel eller konkret saglig begrundelse for at fravige normaltaksten. Dette gælder også, når institutionen er et privat botilbud, fordi spørger er bundet af forvaltningslovens principper, jf. retssikkerhedslovens § 43, stk. 1. Begrundelsen herfor er, at takstfastsættelsen udspringer af serviceloven og tilknyttede regelsæt samt af forvaltningslovens ligebehandlingsprincipper.

Videre fremgår det af tilbudsportalbekendtgørelsen, at taksten skal offentliggøres/indberettes til Tilbudsportalen af tilsynskommunen, hvilket også forudsætter, at der kun er en takst.

At beløbene, som modtages fra kommunerne, momsmæssigt skal kvalificeres som tilskud, taler også for, at spørger ud over disse betalinger faktisk modtager betaling direkte fra beboerne for ophold og forplejning. Derudover har hjemmet også indtægter fra vask og kioskvarer, som også sælges til beboerne.

Det er således på baggrund af ovenstående vores klare opfattelse, at taksterne, som spørger modtager, momsmæssigt skal kvalificeres som tilskud og dermed ikke medregnes ved beregningen efter momslovens § 38, stk. 1.

Svaret på spørgsmål 2 skal derfor være "Ja".

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger har fuldt momsfradrag for sine udgifter til det virksomhedsrelaterede landbrug, da disse udgifter er knyttet op på det momspligtige salg af varer hovedsageligt til private.

Lovgrundlag

Momslovens § 37, stk. 1:

Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

(...)

Praksis

C-4/94, BLP Group plc/C-98/98, Midland Bank plc/C-408/98,[ ] Abbey National

Efter EF-domstolens faste praksis har en virksomhed som udgangspunkt alene fradragsret for moms på indkøb, der har en direkte og umiddelbar forbindelse til én eller flere udgående transaktioner, som giver ret til fradrag.

Efter domstolens faste domspraksis, jf. samme domme, har en virksomhed dog også fradragsret for moms på indkøb, der ikke har en direkte og umiddelbar forbindelse til én eller flere udgående transaktioner, der giver ret til fradrag, hvis omkostningerne indgår i virksomhedernes generelle udgifter og således i de udgående transaktioners priselementer.

Hvis en virksomhed udfører såvel transaktioner, der giver ret til fradrag, som transaktioner, der ikke giver ret til fradrag (dvs. transaktioner der er fritaget efter lovens § 13), kan virksomheden dog alene foretage delvist fradrag for generalomkostninger. Generalomkostninger, der fuldt ud kan henføres til en klart afgrænset del af virksomheden, hvis omsætning fuldt ud er pålagt moms, må dog anses for at have en direkte og umiddelbar tilknytning til den fuldt momspligtige del af virksomheden, og giver derfor ret til fuldt fradrag.

Landsskatteretten har i SKM2004.56.LSR truffet afgørelse om, at en skoles udgifter i forbindelse med drift af landbrug med tilhørende gartneri og skovbrug ikke også vedrører skolens momsfri undervisning. Skolen var derfor berettiget til fuldt momsfradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1, vedrørende indkøb i forbindelse med det drevne landbrug med tilhørende gartneri og skovbrug. Skolen er en selvejende institution, der driver undervisning inden for erhvervsuddannelserne, herunder uddannelse af landbrugs- og gartnermedhjælpere som skovbrugere. Uddannelserne er opbygget med et grundforløb. Efter grundforløbet skal eleven finde en lære- og praktikplads. Landsskatteretten lægger til grund, at kun de elever, der ikke får praktikplads andetsteds er beskæftiget i det omhandlede landbrug, gartneri og skovbrug i praktikperioden, og at landbruget, gartneriet og skovbruget ikke i øvrigt benyttes som led i undervisningen, og at en virksomhed som udgangspunkt ikke kan anses for at udføre momsfritaget undervisning ved at have elever i praktikophold. Praktikanten yder således en arbejdsindsats og modtager vederlag herfor i form af løn. Den erfaring, som praktikanten opnår ved arbejdet, kan ikke anses som undervisning omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.

Begrundelse

Ifølge § 37, stk. 1, kan virksomheder momsregistreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a ved opgørelsen af afgiftstilsvaret fradrage momsen af virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for moms efter § 13.

Der er kun fuld fradragsret, hvis indkøb mv. udelukkende anvendes til brug for registreringspligtig virksomhed. Hvis indkøb også anvendes til andre formål, f.eks. til brug for ikke registreringspligtig virksomhed, er der kun delvis fradragsret efter reglerne i §§ 38-41.

Spørger er en selvejende institution, hvis hovedvirksomhed - drift af hjemmet - er momsfritaget som social forsorg og bistand efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Sideløbende hermed driver spørger en momsregistreret landbrugsvirksomhed, der sælger momspligtige landbrugsprodukter.

Hjemmets beboere har mulighed for at arbejde i landbruget. I det omfang, de arbejder i landbruget, modtager de løn - en såkaldt arbejdsdusør.

Spørger har oplyst, at der foretages særskilt bogføring af indtægter og udgifter forbundet med landbruget.

Spørger har udgifter til indkøb, der udelukkende anvendes til landbruget, herunder varer, der skal anvendes i produktionen, indkøb af redskaber til brug for produktionen samt udgifter til lager mv.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at spørger kan foretage fradrag af momsen af de udgifter, der udelukkende relaterer sig til landbrugets produktion af momspligtige varer, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at beløb som spørger modtager fra kommuner, skal anses som momsfrie tilskud og derfor ikke indgå i beregningen af delvist momsfradrag efter momslovens § 38, stk. 1.

Lovgrundlag

Momslovens § 4, stk. 1:

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Momslovens § 27, stk. 1:

Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke er indbefattet afgiften efter denne lov. (...)

Momslovens § 38, stk. 1:

For varer eller ydelser, som en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden. (...)

Serviceloven § 108: 

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.

Stk.2. Personer, som modtager tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i både fraflytningskommunen og tilflytningskommunen.

Servicelovens § 110 

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

Stk.2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.

Stk.3. Lederen træffer afgørelse om optagelse.

Bekendtgørelse nr. 683 af 20/6-2007 om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud:

§ 1. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en takst for kommunale tilbud efter følgende bestemmelser i lov om social service:

(...)

25) § 108 (længerevarende botilbud).

26) § 109 (kvindekrisecentre m.v.).

27) § 110 (forsorgshjem).

(...)

§ 2 . Taksten skal fastsættes for det enkelte tilbud eller for typen af tilbud. Ved typen af tilbud forstås tilbud, som kan erstatte hinanden, dvs. de skal være rettet mod samme målgruppe, og tilbuddenes indhold og omfang skal have en sammenlignelig karakter.

Stk. 2. Er et tilbud sammensat af flere tilbud efter lov om social service, skal hvert enkelt af disse tilbud takstfastsættes.

§ 3. Takstberegningen efter § 1 skal ske med udgangspunkt i alle tilbuddets gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, jf. § 174, stk. 2, i lov om social service.

Stk. 2. Taksten skal omfatte følgende indtægts- og omkostningstyper:

1) Direkte og indirekte driftsomkostninger, herunder bygnings- og lokaleomkostninger, forrentning af kapital og udviklingsomkostninger.

2) Akutpladser.

3) Tomme pladser.

4) Almindelige indtægter, f.eks. salg af producerede ydelser.

5) Beboernes betaling for ydelser, der afregnes med tilbuddet (individuelle valgfrie ydelser).

Stk. 3. For kvindekrisecentre og forsorgshjem, jf. §§ 109 og 110 i lov om social service, skal tillige følgende omkostninger indregnes i taksten:

1) Omkostninger ved ophold for danske statsborgere, hvis den tidligere opholdskommune ikke kan findes.

2) Omkostninger ved ophold for udenlandske statsborgere, hvis der ikke kan findes en dansk hjemkommune.

3) Omkostninger ved udbetaling af lommepenge.

Stk. 4. Taksten skal omfatte andelen af central ledelse og administration. Kommunalbestyrelsen kan anvende en fordelingsnøgle for andelen af central ledelse og administration. Kommunalbestyrelsen skal begrunde den anvendte fordelingsnøgle.

Stk. 5. Taksten skal beregnes eksklusiv moms.

Praksis

C-381/01, C-495/01 og C-144-02

Det kan på baggrund af EF-domstolens afgørelser i disse sager lægges til grund, at et tilskud er direkte forbundet med prisen på en transaktion, for det første når tilskuddet er givet mod levering af en vare eller tjenesteydelse og for det andet når købere af varer eller tjenesteydelser drager fordel af tilskuddet, idet tilskuddet udgør en faktor ved fastsættelse af prisen.

Landsskatteretten har i SKM2003.43.LSR fastslået, at en købmandsskole, der modtog tilskud fra Undervisningsministeriet med hjemmel i erhvervsskoleloven, ikke skulle medregne tilskuddene ved opgørelse af den delvis fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1, da de omhandlede tilskud ikke kunne anses som vederlag for levering af ydelser til Undervisningsministeriet, eller som vederlag for skolens levering af ydelser til skolens elever. Landsskatteretten fandt endvidere ikke grundlag for at anvende reglerne om opgørelse af den delvise fradragsret efter lovens § 38, stk. 2, da aktiviteterne med undervisning må anses som én integreret aktivitet, der efter momslovens § 3, stk. 1, jf. 6. momsdirektivs artikel 4, må karakteriseres som økonomisk virksomhed, og at der ikke var grundlag for at udskille den del af undervisningen, for hvilken skolen ikke modtager deltagerbetaling som en særskilt aktivitet, der kan betegnes som ikke økonomisk virksomhed.

Begrundelse

Momslovens § 38, stk. 1, omhandler opgørelsen af delvis fradragsret ved indkøb mv. til blandet anvendelse, dvs. hvor de pågældende varer og ydelser anvendes både til registreringspligtig virksomhed og til ikke-registreringspligtig virksomhed.

Fradraget opgøres forholdsmæssigt, og fradraget udgør den del af momsen, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen (ekskl. moms) i den registreringspligtige del af virksomheden. Dette bevirker, at jo større omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden er af den samlede omsætning, desto større bliver fradragsretten.

De tilskud, som spørger modtager fra kommunen, vedrører den del af spørgers virksomhed, der er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk.1, nr. 2.

For at afgøre, om tilskuddene skal regnes med ved opgørelsen af den delvise fradragsret - således at spørgers fradrag bliver mindre - må det derfor afgøres, hvorvidt tilskuddene er omfattet af momsloven.

Det fremgår af momslovens § 4, stk.1, at der skal betales moms af varer og ydelser, som leveres mod vederlag.

Spørgsmålet er herefter, hvorvidt de tilskud, som spørger modtager fra kommunen, kan anses for at være vederlag for en ydelse leveret af spørger.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2012-1, afsnit D.A.4.1, at levering af ydelser mod vederlag forudsætter, at der er en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget. Ydelser er derfor kun momspligtige, hvis der mellem tjenesteyderen og aftageren er et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet vederlaget til tjenesteyderen udgør momsgrundlaget for ydelsen til aftageren.

For at et tilskud er momspligtigt skal det være direkte forbundet med ydelsens pris, jf. momslovens § 27.

Ifølge praksis er et tilskud direkte forbundet med prisen, for det første når tilskuddet er givet mod levering af en vare eller tjenesteydelse og for det andet når købere af varer eller tjenesteydelser drager fordel af tilskuddet, idet tilskuddet udgør en faktor ved fastsættelse af prisen.

Spørger har oplyst, at hjemmet modtager betaling fra de kommuner, hvor beboerne på hjemmet er hjemmehørende. Kommunens betaling for en beboer er fastsat på baggrund af en fast takst, jf. bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud. Taksten skal, jf. bekendtgørelsen blandt andet dække omkostninger til drift, bygninger og lokaler, forrentning af kapital og udvikling.

Landsskatteretten fandt i SKM2003.43.LSR, at Undervisningsministeriets taxametertilskud pr. elev ydet til en købmandsskole ikke kunne anses for at være vederlag for en ydelse leveret til Undervisningsministeriet eller skolens elever.

Det fremgår af kendelsen, at Undervisningsministeriet inden for en årlig ramme yder tilskud til skolens administration, ledelse og bygningsdrift. Driftstilskuddet udgøres af et grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, og et tilskud der ydes fra den enkelte skoles antal årselever og en takst pr. årselev. Taksten pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove for grupper af uddannelser.

Landsskatteretten lagde blandt andet vægt på, at skolen frit kunne disponere over de samlede tilskud uden bindinger til konkrete formål.

Skatteministeriet finder i den foreliggende sag, at de tilskud, som spørger modtager fra kommunen, er at sammenligne med de tilskud, herunder taxametertilskud, som købmandsskolen modtog fra Undervisningsministeriet.

Skatteministeriet har blandt andet lagt vægt på, at de tilskud, spørger modtager efter bekendtgørelsen om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud, skal dække mange forskelligartede omkostninger, herunder almindelig drift, bygninger, lokaler mv.

Spørger kan frit disponere over tilskuddet, der ikke er øremærket til specifikke tilbud eller aktiviteter.

Det er herefter Skatteministeriets opfattelse, at det kommunale tilskud ikke kan anses for at være vederlag for en ydelse, som spørger leverer til kommunen eller til beboere på hjemmet.

Tilskuddet falder herefter uden for momslovens anvendelsesområde, og skal derfor ikke medtages i opgørelsen af spørgers samlede omsætning i forbindelse med beregningen af delvist fradrag efter § 38, stk.1.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.