Skatteforvaltningen kan give fritagelse for moms ved levering af
- varer til brug for det fælles forsvar betalt af USA
- forsvarsmateriel til organisationer tilsluttet NATO
- materialer og ydelser, der anvendes til gennemførelsen af arbejder under NATO’s fællesfinansierede infrastrukturprogram.
Tilladelse skal gives for hvert enkelt tilfælde af levering, og tilladelse kan kun gives til levering af de varer og ydelser, som er direkte nævnt i loven.
Det er endvidere en forudsætning for at give en tilladelse, at leveringen sker med henblik på opfyldelse af traktatlige forpligtelser.