ML § 27, stk. 2 skal forstås i sammenhæng med ML § 27, stk. 1 og 3. Bestemmelserne i ML § 27, stk. 2 svarer til princippet i ML § 27, stk. 1.
Det fastslås i ML § 27, stk. 1, at momsgrundlaget er vederlaget. ML § 27, stk. 2 indeholder en opregning af en række priselementer, der skal medregnes til momsgrundlaget. I ML § 27, stk. 3 fastslås det, hvad der ikke skal medregnes til momsgrundlaget. Se bemærkningerne til lov nr. 375 af 18. maj 1994.
De priselementer, der skal medregnes til momsgrundlaget, er:
- Told og andre afgifter - se afsnit D.A.8.1.1.2.3
- Biomkostninger som provision, emballage, forsendelse, forsikring - se afsnit D.A.8.1.1.2.4
- Tilslutningsafgifter og andre beløb som betingelse for levering - se afsnit D.A.8.1.1.2.5
- Agentprovision samt auktionssalær - se afsnit D.A.8.1.1.2.6
- Kreditkøbstillæg - se afsnit D.A.8.1.1.2.7.