Indhold
Dette afsnit indeholder en række eksempler fra retspraksis på, hvornår erstatninger og lignende skal anses for vederlag og derfor skal indgå i momsgrundlaget.
Afsnittet indeholder:
- Garantibeløb indgår i momsgrundlaget når det kan anses for vederlag for en leverance
- Vederlag for efterfølgende ændringer er momspligtigt imens erstatningsbeløb for misligholdelse ikke er vederlag
- Betaling for fejl og mangler på leasingaktiver ved leasingperiodens udløb
- Erstatning for annullering før levering er ikke vederlag
- Erstatning fra forsikringsselskaber for varer, der er beskadiget eller gået tabt er ikke vederlag
- Erstatning fra forsikringsselskaber for erstatningsvarer er vederlag
- Erstatning for opsigelse af lejemål er vederlag for frigørelse
- A meta salær, hvor der ikke sker levering, er ikke vederlag
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Garantibeløb indgår i momsgrundlaget, når det kan anses for vederlag for en leverance
Der er kun momspligt for en del af en bankgaranti udbetalt efter misligholdelse af forpligtelserne i henhold til en lejekontrakt. Lejer fraflytter lejemålet uden at opsige lejemålet og betaler ikke leje for tiden efter fraflytningen. Udlejer opsiger herefter lejemålet med forkortet varsel. Bankgarantien bliver udbetalt til udlejer. Den del af bankgarantien, der forholdsmæssigt vedrører perioden indtil udløbet af udlejers forkortede varsel for opsigelsen af lejemålet, skal anses som momspligtig, da denne del af garantibeløbet må anses som vederlag for levering af en ydelse til lejer. Se ML § 4. Den del af den udbetalte garanti, der forholdsmæssigt vedrører perioden efter udløbet af det forkortede varsel, må derimod anses som en erstatning, der ikke kan anses som vederlag for en levering af en ydelse til lejer. Se SKM2004.497.LSR.
Vederlag for efterfølgende ændringer er momspligtig imens erstatningsbeløb for misligholdelse ikke er vederlag
Erstatningsbeløb for misligholdelse af kontrakter er ikke momspligtig, da erstatningen falder uden for momslovens anvendelsesområde. Ved misligholdelse er der nemlig ikke tale om en gensidig udveksling af ydelser i henhold til et gensidigt bebyrdende retsforhold. I forbindelse med opsigelser, der ikke sker i anledning af misligholdelse, og ved aftalte ændringer af allerede indgåede aftaler er evt. vederlag i forbindelse med opsigelsen eller ændringen derimod momspligtige. Ved opsigelse af leasingaftaler før aftalens udløb i henhold til aftalens bestemmelser og udenfor bestemmelserne om misligholdelse er vederlaget momspligtigt. Det samme er tilfældet i forbindelse med aftalte ændringer af allerede indgåede aftaler, fx om forkortelse af løbetid eller om, at uopsigelige kontrakter alligevel skal være opsigelige. Se SKM2003.271.TSS.
Hvis køber efterfølgende ændrer en indgået aftale, sådan at køber eksempelvis aftager et mindre parti varer end oprindeligt aftalt, vil sælger i nogle tilfælde afkræve køber et erstatnings- eller godtgørelsesbeløb til dækning af de faste omkostninger. Sælger skal i givet fald betale moms af erstatningsbeløbet, fordi beløbet skal anses for at være en ændring af den oprindelige pris og dermed en del af vederlaget.
Betaling for fejl og mangler på leasingaktiver ved leasingperiodens udløb
Der skal opkræves moms af det beløb, som en leasinggiver opkræver hos en leasingtager for fejl og mangler ved aflevering af et leasingaktiv. Når leasingtager er forpligtet til at betale for konstaterede fejl og mangler ved aflevering af leasingaktivet ved leasingperiodens udløb, er betalingen efter skattestyrelsens opfattelse en del af den samlede momspligtige betaling for leasingydelsen.
Erstatning for annullering før levering er ikke vederlag
Ved afbestilling, der er foretaget efter leverancens påbegyndelse, er afbestillingsgebyr momspligtigt. Bliver et hotel først oplyst om, at værelset vil stå tomt og ikke ville blive benyttet, efter at lejer reelt første gang kunne have benyttet værelset, har levering fundet sted, og der skal derfor betales moms af vederlaget. Se TfS1999, 173TSS.
Der skal derimod ikke betales moms af erstatningsbeløb, som betales for annullering af afgivne tilbud. Grunden er, at der ikke finder en levering sted, og at erstatningen derfor ikke er betaling for en momspligtig leverance. Beløb, der betales i form af et depositum inden for rammerne af aftaler om levering af momspligtige hotelydelser - "når kunden gør brug af sin mulighed for annullation, og bestyreren af hotelvirksomheden beholder disse beløb - skal anses for godtgørelse for det tab, der er lidt som følge af kundens annullation." Depositummet er herved "uden direkte sammenhæng med nogen form for levering af ydelse mod vederlag", og er derfor som sådan ikke momspligtig. Se sag C-277/05, Société thermale d'Eugénie-les-Bains.
Sag C-277/05, Société thermale d'Eugénie-les-Bains tager ikke stilling til afbestilling efter leverancens påbegyndelse.
Erstatning fra forsikringsselskaber for varer, der er beskadiget eller gået tabt er ikke vederlag
Der skal ikke betales moms af erstatninger fra forsikringsselskaber for varer, der er beskadiget eller gået tabt som følge af fx brandskade eller indbrud.
Erstatning fra forsikringsselskaber for erstatningsvarer er vederlag
Der skal betales moms af erstatningsbeløb, der modtages fra forsikringsselskaber ved levering af erstatningsvarer eller reparationsydelser til virksomhedens kunder. Eksempelvis skal en optiker betale moms af det erstatningsbeløb, som modtages fra et forsikringsselskab ved levering af en erstatningsbrille eller en reparationsydelse til en kunde, som tidligere har købt varen hos optikeren. Forsikringen kan være tegnet af optikeren selv eller kollektivt af en brancheforening. Det samme gælder i andre lignende forhold, fx inden for hårdehvidevarebranchen og radiobranchen. Se TfS1992, 46TSS.
Erstatning for opsigelse af lejemål er vederlag for frigørelse
En lejer forpligter sig til at modtage en bestemt leverance (lejemålet) hen over en bestemt periode til en forud fastsat pris. Når lejer over for leverandøren (udlejer) ikke kan leve op til sine forpligtelser, betaler lejer fx ved forlig en erstatning svarende til det tab, som leverandøren realiserer ved at levere ydelsen til en ny lejer til en lavere pris. Udlejer leverer en tjenesteydelse til lejer ved at frigøre lejer for dennes forpligtelser i henhold til lejekontrakt med uopsigelighedsklausul i 12 år. Da ydelsen er leveret mod vederlag, er den momspligtig efter ML § 4. Se SKM2004.402.LSR.
A meta salær, hvor der ikke sker levering, er ikke vederlag
Der skal ikke afregnes moms af "a meta salær", hvor ejendomsmægleren godtgør en potentiel købers omkostninger ved at afgive et bud på en ejendom, da godtgørelsen kun bliver udbetalt, når der ikke sker en leverance. Aftale om betaling af "a meta salær" betyder, at der mellem en ejendomsmæglervirksomhed og en potentiel kunde er indgået aftale om, at kunden får dækket udgifter til teknisk, juridisk og regnskabsmæssig due diligence, til brug for afgivelse af bud på ejendommen. Der er ikke tale om et vederlag for en leverance, når ejendomsmæglervirksomheden godtgør den potentielle kunde hans omkostninger til at lægge et bud på ejendommen, da godtgørelsen kun bliver udbetalt, når forudsætningerne for afgivelsen af buddet er bristet, og der derfor ikke foretages nogen leverance. Se SKM2010.430.SR.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| EU-domme |
| C-242/18, UniCredit Leasing | Domstolen fandt, at momssystemdirektivets artikel 90 var til hinder for en national lovgivning, hvorefter en afgiftspligtig person ikke kunne nedsætte sit afgiftsgrundlag ved ophør af en leasingkontrakt før tid, såfremt en berigtiget afgiftsnedsættelse, beregnet på baggrund af samtlige skyldige leasingydelser i hele kontraktens varighed, var trådt i kraft. Domstolen fandt således, at manglende betaling af leasingydelser frem til en kontrakts ophør, samt manglende betaling af en erstatning svarende til de resterende leasingydelserne, der skulle have været betalt frem til kontraktens udløb, udgjorde et tilfælde af ikke-betaling. Ikke-betaling kan medføre en nedsættelse af afgiftsgrundlaget, hvis det dokumenteres, at der er tale om en sandsynlig, langvarig og manglende betaling. Det tilkommer de nationale myndigheder, under iagttagelse af proportionalitetsprincippet, at vurdere, hvilken dokumentation der skal fremlægges. Slutteligt fastslog domstolen, at den erstatning leasingtageren skulle betale i tilfælde af ophævelse af leasingkontrakten før tid, skulle anses som en integrerende del af det samlede beløb, som leasingtageren havde forpligtet sig til at betale leasingiveren. Erstatningen udgjorde derfor en modværdi for en selvstændig og individualiseret ydelse, og var på den baggrund momspligtig. |
Bemærk, at der i dommen er lagt til grund, at der i hovedsagen var tale om et lejekøb. Se præmisserne 20, 22, 51 og 77. Om lejekøb, se afsnit D.A.4.2.2. |
| C-277/05, Société thermale d'Eugénie-les-Bains | En kundes indbetaling af et depositum og bestyreren af en hotelvirksomheds pligt til ikke at kontrahere med tredjemand i et omfang, der kunne forhindre ham i at iagttage den forpligtelse, han havde påtaget sig i forhold til kunden, kunne ikke kvalificeres som gensidige ydelser. Årsagen var, at ovennævnte forpligtelse i dette tilfælde følger direkte af aftalen om indlogering og ikke af indbetaling af et depositum. Mens et depositum i tilfælde af normal afvikling af aftalen ville blive fratrukket prisen for de ydelser, der blev leveret af bestyreren af en hotelvirksomhed og derfor var momspligtig, var den tilbageholdelse af depositummet som hovedsagen omhandlede, derimod en følge af kundens udnyttelse af muligheden for annullation og tjente til at godtgøre bestyreren af en hotelvirksomhed for annullationen. En sådan godtgørelse var ikke vederlag for en ydelse, og godtgørelsen skulle ikke indgå i momsgrundlaget. | Sammenhold evt. dommen med dommen i de forenede sager C-250/14 og C-289/14, Air France-KLM og Hop!-Brit Air om ikke-anvendte flybilletter (omtalt i D.A.4.1.2). |
| Landsretten |
| SKM2021.237.ØLR | Landsretten stadfæstede byrettens dom i SKM2020.143.BR mht. momspligten af den omhandlede "udtrædelsesgodtgørelse", da selskabet heller ikke for landsretten havde godtgjort, at der ikke var tale om et vederlag for en momspligtig levering af dedikeret hardware og software til en finansiel virksomhed ved ophøret af parternes facility management-aftale. Skatteministeriet fik i SKM2020.143.BR under en af ministeriet indbragt sag for domstolene, medhold i, at en af en IT-virksomhed faktureret "udtrædelsesgodtgørelse" på ca. 81 mio. kr. måtte anses for vederlag for en momspligtig levering af dedikeret hardware og software til en finansiel virksomhed, og at der ikke var tale om en momsfri erstatning eller godtgørelse for den finansielle virksomheds førtidige opsigelse af parternes IT-kontrakt. Der skulle derfor beregnes og afregnes moms af vederlaget. IT-virksomheden havde i første omgang i forbindelse med udstedelsen af fakturaen deklareret moms på denne, og havde angivet og betalt momsen, men anmodede efterfølgende SKAT om bindende svar på, om der forelå en momspligtig transaktion, hvilket SKAT svarede "ja" til. Det bindende svar blev påklaget til Landsskatteretten, som ændrede svaret til "nej". Skatteministeriet indbragte Landsskatterettens afgørelse for domstolene. | Byretten ændrede Landsskatterettens afgørelse i SKM2015.240.LSR. Byretten lagde i den forbindelse en anden opfattelse af faktum til grund end den opfattelse af faktum, som Skatterådet og Landsskatteretten havde lagt til grund. Skatterådet kunne således ikke i SKM2013.809.SR bekræfte, at et modtaget udtrædelsesvederlag kunne anses som en momsfri godtgørelse for misligholdelse af en kontrakt. Udtrædelsesvederlaget måtte derimod anses for et vederlag for spørgers kundes udnyttelse af en på forhånd aftalt mulighed for at opsige en aftale, der ellers som udgangspunkt var uopsigelig. Se tillige SKM2004.402.LSR og SKM2020.281.SR |
| Landsskatteretten |
| SKM2004.497.LSR | Da B ApS indtil den 7/8 2002 havde rådighed over lejemålet, måtte den del af garantibeløbet, der kunne henføres til leje for perioden fra 1/6 2002 til 7/8 2002, anses som momspligtig, idet denne del af garantibeløbet måtte anses som vederlag for levering af en ydelse til B ApS, jf. ML § 4. Den resterende del af det krav, som kommanditselskabet i brev af 21/7-2002 havde opgjort, blev derimod anset som en erstatning, der ikke kunne anses som vederlag for en levering af en ydelse til B ApS, jf. herved også SKM2003.271.TSS. Den del af garantibeløbet, der kunne henføres til denne erstatning, måtte derfor anses som momsfri. Det var uden betydning, at B ApS i henhold til erhvervslejelovens § 71, stk. 1, var forpligtet til at betale leje mv. for tiden, indtil B ApS kunne flytte med aftalt varsel, da denne bestemmelse var udtryk for en objektiveret beregning af den erstatning, som B ApS skulle betale til kommanditselskabet som følge af misligholdelsen af lejeaftalen. | |
| SKM2004.402.LSR | Lejer havde forpligtet sig til at modtage en bestemt leverance (lejemålet) hen over en bestemt periode til en forud fastsat pris. Da lejer ikke over for leverandøren (udlejer) kunne leve op til sine forpligtelser (grundet afviklingen af lejerens virksomhed), betalte lejer ved forlig en erstatning svarende til det tab, som leverandøren realiserede ved at levere ydelsen til en ny lejer til en lavere pris. Udlejer måtte altså anses for at have leveret en tjenesteydelse til lejer ved at frigøre lejer for dennes forpligtelser i henhold til lejekontrakten, der indeholdt en uopsigelighedsklausul i 12 år. Når ydelsen dermed var leveret mod vederlag, var den momspligtig efter ML § 4. | Muligheden for at opsige en ellers uopsigelig aftale, der først blev aftalt efterfølgende. Sammenhold med SKM2013.809.SR. |
| Skatterådet |
| SKM2024.314.SR | ►Sagen vedrørte den skatte- og momsmæssige behandling af en erstatning for pålæg af en deklaration på en del af ejendommen ejet af spørger i forbindelse med opførelse af en solcellepark. Pålægget af en deklaration på ejendommen udgjorde en varig middelbar rettighed over ejendommen og omfattes af ejendomsavancebeskatningsloven. Der var hjemmel til ekspropriation i elsikkerhedslovens § 27, og Sikkerhedsstyrelsen havde i en vejledende udtalelse taget stilling til, at hensynet til almenvellet var opfyldt og at Sikkerhedsstyrelsen ville påbegynde en egentlig ekspropriationssag, hvis de berørte lodsejere ikke ville indgå frivillig aftale. Skatterådet bekræftede, at spørger kunne afstå en del af ejendommen, uden at medregne den skattepligtige fortjeneste til sin skattepligtige indkomst, efter EBL § 11, stk. 1, 2. pkt. Spørger driver en landbrugsejendom og er i den forbindelse momsregistreret. Spørger blev derfor anset for at være en afgiftspligtig person efter ML § 3. Der er i forhold til momsloven ikke tale om ekspropriation, da spørger stadig ejede den faste ejendom, hvorpå rådighedsindskrænkningen og tilstedeværelsesretten fandt sted. Ifølge aftalen ophørte denne, hvis netselskabet ikke længere havde behov for jordkabelanlægget. Det skulle derfor vurderes, hvorvidt rådighedsindskrænkningen mod et beløb, benævnt erstatning, kunne kvalificeres som levering af en ydelse mod vederlag efter ML § 4, stk. 1, eller om beløbet i stedet skulle anses for at være en erstatning uden modydelse i momslovens forstand, og som derfor ikke falder indenfor momslovens anvendelsesområde. Skatterådet bekræftede, at det udbetalte beløb repræsenterede en erstatning uden modydelse, som faldt udenfor momslovens anvendelsesområde. Den i sagen omhandlede erstatning var derfor ikke omfattet af momspligt.◄ | |
| SKM2023.185.SR | Sagen handler om den moms- og skattemæssige behandling af en godtgørelse modtaget i forbindelse med dyrkningsrestriktioner på landbrugsjord, tæt på vandboringer. Spørger agtede at indgå frivillige aftaler med to selvstændige vandværker om forbud mod brug af pesticider mm. på en del af Spørgers landbrugsejendom. Arealerne var udpeget i en kommunes indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Der var dog foretaget mindre tekniske tilretninger/udvidelser af indsatsplanens - overvejende runde - arealer, til mere kantede og dermed mere funktionelle arealer. Skatterådet bekræftede, at Spørgers fortjeneste vedrørende erstatningerne for rådighedsindskrænkninger ville være skattefri efter reglerne i EBL § 11, stk. 1. Skatterådet bekræftede endvidere, at erstatningen ikke var momspligtig. | |
| SKM2020.281.SR | Spørger blev opsagt som kapitalforvalter af flere investeringsinstitutter og var derfor berettiget til at modtage kompensation fra investeringsinstitutterne. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at kompensationen ikke kan anses for vederlag i momslovens forstand. Kompensationen er derfor momspligtig i den forstand, at kompensationen er en del af momsgrundlaget for spørgers ydelser. Skatterådet kunne derimod bekræfte, at kompensationen er momsfritaget i det omfang, at ydelserne er momsfritagne som forvaltning af investeringsforeninger eller som formidling af værdipapirer. | |
| SKM2019.106.SR | Erstatning for strukturskade, afgrødeerstatning, erstatning for landbrugsmæssige ulemper og erstatning for tab af mulighed for råstofindvinding var ikke momspligtige. | |
| SKM2012.541.SR | Skatterådet bekræftede, at der ikke skulle betales moms af erstatning for værditab på restejendommen i forbindelse med ekspropriation af et jordareal. | |
| SKM2012.492.SR | Skatterådet bekræftede, at der ikke skulle opkræves moms af gebyr ved patienters udeblivelse fra undersøgelse og behandling. Gebyret faldt uden for momslovens anvendelsesområde. | |
| SKM2010.430.SR | Sagen omhandlede, hvorvidt der skulle beregnes moms af udbetalt a meta salær, når køberen med henblik på køb af en ejendom afgav et købstilbud. Den udbetalte godtgørelse benævnt a meta salæret fra ejendomsmægleren var ansat til et fast fikseret beløb, som skulle dække den eventuelle købers omkostninger i forbindelse med afgivelsen af købstilbuddet på ejendommen. Der var efter Skatterådets vurdering ikke tale om et vederlag for en leverance til ejendomsmægleren, når ejendomsmægleren godtgjorde den potentielle købers omkostninger til at lægge et bud på ejendommen, idet godtgørelsen kun skulle udbetales når forudsætningerne for afgivelsen af buddet var bristet, og der derfor ikke blev foretaget nogen leverance. | |