Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvordan momsen skal beregnes, når en momspligtig virksomhed fejlagtigt har undladt at opkræve moms, og der efterfølgende skal ske efteropkrævning.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Skønsmæssig ansættelse inklusiv eller eksklusiv moms?
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Hvis en virksomhed fejlagtigt har undladt at opkræve moms, og der efterfølgende skal ske efteropkrævning, skal der som udgangspunkt ske efteropkrævning af for lidt opkrævet moms med 20 pct., svarende til 25 pct. af 80 pct. af vederlaget, jf. ML § 27, stk. 1, i tilfælde, hvor betalingspligten for momsen påhviler leverandøren, og hvor leverandøren ikke har mulighed for at få tilbagebetalt momsen fra køberen.

Det gælder i de tilfælde, hvor prisen på en vare eller ydelse er blevet fastsat af parterne uden nogen angivelse af momsen, fordi parterne har forudsat, at leverandøren ikke var en afgiftspligtig person eller ikke handlede i den egenskab, eller parterne har forudsat, at transaktionen var afgiftsfritaget efter ML § 13, § 34 eller § 8, og det efterfølgende viser sig, at transaktionen var afgiftspligtig.

Det samme gælder, hvor parterne fejlagtigt har forudsat, at en momspligtig transaktion ikke havde leveringssted i Danmark, jf. ML kapitel 4, §§ 14-22.

Efterbetaling af moms i svigs- og momsunddragelsestilfælde, hvor det fremgår af omstændighederne, at det stod parterne klart, at der var tale om en momspligtig transaktion for hvilken leverandøren er betalingspligtig for momsen, men hvor parterne desuagtet med svigs- og unddragelseshensigt har undladt at angive noget om moms i aftalen eller i fakturaen, hvorved statskassen unddrages moms, ændrer efter Skattestyrelsens opfattelse heller ikke på, at principperne i Tulicâ-dommen finder anvendelse. I disse tilfælde vil den unddragne moms derfor tilsvarende alene kunne efteropkræves hos leverandøren med 20 pct. af den pris, som fremgår af aftalen respektive er betalt af køber, når leverandøren ikke kan kræve momsen betalt af sin medkontrahent.

Adgang til korrektion/berigtigelse mellem parterne 

Det følger af Tulicâ-dommens præmis 37 og 39, at spørgsmålet, om efterbetalingskravet skal opgøres som 20 eller 25 pct. af prisen (det opnåede vederlag), afhænger af, om der er mulighed for, at den afgiftspligtige efter dansk ret kan få tilbagebetalt den moms, der senere opkræves af myndighederne.

Denne mulighed antages i dansk ret som udgangspunkt ikke at foreligge i forbindelse med "forbrugerkøb", hvor det sædvanlige er, at der indgås aftaler om prisen inklusive moms, jf. også princippet bag prisangivelsesreglen i ML § 52 a, stk. 8, mens det sædvanlige i erhvervsforhold er, at der indgås aftaler om beløb eksklusiv moms.

Hvorvidt der kan rejses krav om efterbetaling fra leverandørens side i erhvervsforhold, afhænger af parternes aftale og de obligationsretlige regler. Hvis der aftaleretligt er krav på efterbetaling af momsen, afhænger det af de almindelige obligationsretlige regler, om køberen er forpligtet til at betale beløbet. Udgangspunktet er, at kreditor kan kræve efterbetaling, medmindre forholdene samlet taler imod dette, og hvor følgende forhold spiller en væsentlig rolle: 1) om debitor var i god tro, 2) hvorvidt debitors vildfarelse hovedsagligt skyldes kreditors forhold og 3) om efterbetalingskravet fremsættes hurtigt.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at EU-domstolens dom i Tulicâ-sagen må forstås sådan, at i tilfælde af ændringer, der foretages på Skattestyrelsens initiativ af afgiftstilsvar som følge af at Skattestyrelsen efterfølgende kvalificerer transaktionerne således, at der burde have været opkrævet moms, jf. OPKL § 5, jf. SFL § 31 og § 32, skal momsen beregnes som 20 pct. af den opnåede pris.

Hvis sælger derimod retligt kan (har mulighed for) og på eget initiativ rent faktisk efterdebiterer køber momsen, udgør momsgrundlaget den oprindelige pris. Det vil sige, at momsen skal beregnes som 25 pct. af den opnåede pris.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at det er uden betydning, at der foreligger ubestemt mulighed for at gøre efterbetalingskravet gældende. Afgørende er derimod, at sælger rent faktisk gør det gældende overfor køber, som er forpligtet til at opfylde sælgers krav om betaling.

I SKM2019.177.LSR var der efter det oplyste tale om samhandel mellem interesseforbundne parter. Landsskatteretten fandt, at selskabet havde mulighed for at efteropkræve momsen, og at den aftalte pris ikke kunne anses for at omfatte momsen.

Om OPKL § 5, som ændret ved lov nr. 832 af 14 juni 2022, og de ændrerede regler for betaling og forrentning af krav i henhold til en efterangivelse, se A.B.5.1.

Skønsmæssig ansættelse inklusiv eller eksklusiv moms?

Beregningen af momsen er afhængig af, om skønnet i en skønsmæssig ansættelse hviler på tal, der er inklusive eller eksklusive moms. Hvis en skønsmæssig ansættelse bygger på oplysninger eksklusive moms, skal momsen beregnes som 25 pct. af omsætningen. Hvis en skønsmæssig ansættelse bygger på oplysninger inklusive moms, skal momsen beregnes som 20 pct. af omsætningen.

Fjernsalgsvirksomheder

Hvis en fjernsalgsvirksomhed fra et andet EU-land har overskredet tærskelværdien for fjernsalg, jf. ML § 21 e og afsnit D.A.6.4 er det Skattestyrelsens opfattelse, at der for den del af omsætningen, hvoraf der skal betales dansk moms, skal opkræves 20 pct. moms af omsætningen inklusive den udenlandske moms, da fjernsalgsvirksomheden har mulighed for at få den udenlandske moms tilbagebetalt i sit hjemland.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: