Definition

Arrest er et foreløbigt retsmiddel, som bruges til at sikre pengekrav, når der ikke kan foretages udlæg for kravet, og det må antages, at muligheden for senere at få dækning ellers vil blive væsentligt forringet. Se RPL § 627.

Anvendelse

Skatteforvaltningens anvendelse af arrest vil kunne komme på tale i situationer, hvor myndighederne i forbindelse med fx kontrolvirksomhed konstaterer, at der på samme tid forekommer et krav mod den pågældende og foreligger aktiver, som kan anvendes til hel eller delvis dækning af kravet.

Omstændighederne skal samtidig være sådan, at der er grund til at frygte, at aktiverne vil blive bragt uden for myndighedernes rækkevidde, inden kravet kan gøres endeligt op og rejses formelt over for skyldneren, eller inden et fastslået krav, fx restskat for et tidligere indkomstår, forfalder til betaling.