Indhold

Dette afsnit handler om regelgrundlaget for eftergivelse af gæld til det offentlige.

Afsnittet indeholder

• Regelgrundlag
• Formål
• Anvendelsesområde
• Særlige regler om eftergivelse.

Regelgrundlag

De generelle regler om eftergivelse af gæld til det offentlige findes i gældsinddrivelseslovens §§ 13-15, som ændret ved § 5 i lov nr. 893 af 21. juni 2022 ►og gældsinddrivelseslovens § 15 a, som indsat ved § 1, nr. 15 i lov nr. 331 af 28. marts 2023. ◄

Reglerne om eftergivelse er i vidt omfang parallelle med konkurslovens regler om gældssanering, som disse fremgik af konkursloven efter vedtagelsen af lovbekendtgørelse nr. 775 af 3. maj 2021, som ændret ved lov nr. 447 af 9. juni 2004, lov nr. 1169 af 8. juni 2021 og lov nr. 893 af 21. juni 2022. Det bemærkes, at gældssaneringsreglerne har undergået en større modernisering ved lov nr. 896 af 21. juni 2022, som er indarbejdet i lovbekendtgørelse nr. 1600 af 25. december 2022. En tilsvarende ændring er ikke sket i eftergivelsesreglerne.

Da eftergivelsesreglerne i gældsinddrivelsesloven ikke er ændret i overensstemmelse med de moderniserede gældssaneringsregler, vil Gældsstyrelsen som hidtil skulle fortolke eftergivelsesreglerne i overensstemmelse med de tidligere gældende regler for gældssanering, hvor bestemmelserne var enslydende.

Gældsinddrivelseslovens bestemmelser om eftergivelse suppleres af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 8, der indeholder de nærmere regler om fastsættelse af afdragene og afdragsperiodens længde. Bemyndigelsen til udstedelsen af disse regler findes i gældsinddrivelseslovens § 14, stk. 2-3.

Formål

Eftergivelse er en mulighed for at komme ud af en økonomisk håbløs situation. Får en skyldner sin gæld eftergivet, betyder det, at vedkommende enten ikke skal betale sin gæld til det offentlige, eller at der kun skal betales en del af den.

Reglerne om eftergivelse skal medvirke til, at håbløst forgældede skyldnere får muligheden for at komme videre og opnå en varig forbedring af deres økonomiske forhold. Desuden skal reglerne sikre, at skyldneren får afbetalt så meget af gælden, som der realistisk er mulighed for.

Eftergivelsesreglerne omfatter både gæld til det offentlige, som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, og gæld til det offentlige, der vil kunne inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Dette sikrer, at skyldner kan opnå en samlet ordning for al gæld, som denne har til det offentlige, uanset om gælden er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden eller ej.

Anvendelsesområde

Gæld til det offentlige

Eftergivelsesreglerne gælder kun for gæld til det offentlige, der inddrives eller vil kunne inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1.

Har skyldner både offentlig og privat gæld, og er den private gæld væsentlig, kan restanceinddrivelsesmyndigheden efter en konkret vurdering, give afslag på eftergivelse. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 3.

I forbindelse hermed skal restanceinddrivelsesmyndigheden vejlede skyldner om mulighederne for at benytte konkurslovens regler om gældssanering. Se G.A.3.4.5 Gældssanering.

Hensigten er, at skifteretterne skal behandle sager, hvor skyldner har gæld til både private og offentlige fordringshavere, mens restanceinddrivelsesmyndigheden behandler sager om eftergivelse, når skyldner primært har gæld til det offentlige.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog, efter en konkret vurdering, vælge at eftergive skyldners gæld til det offentlige på trods af væsentlig gæld til private. Det kræver, at skyldner herved vil kunne opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold.

Hvem kan få eftergivelse?

Ifølge gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 5 gælder eftergivelsesreglerne som udgangspunkt kun for fysiske personer.

Juridiske personer (selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende) kan dog også opnå eftergivelse efter reglerne i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, når der er forhold, der i særlige grad taler for eftergivelse.

Interessentskaber (I/S), kommanditselskaber (K/S), partrederier og dødsboer kan ikke søge om eftergivelse.

Særlige regler om eftergivelse

Særlige regler for visse strafferetlige fordringer

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan også eftergive idømte, vedtagne eller pådømte offerbidrag, samt bøde- og konfiskationsbeløb, bortset fra tvangsbøder. Dette følger af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens §§ 35-36, som er udstedt med hjemmel i straffuldbyrdelseslovens § 91, stk. 3. Se mere om eftergivelse af disse gældstyper i G.A.3.4.7.3.4 Eftergivelse af gæld opstået ved strafbare forhold.

Den tidligere ordning for eftergivelse af gæld for socialt udsatte grupper

Tidligere fandtes der en særlig ordning, hvorefter eftergivelse kunne ske i medfør af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper. Denne lov blev ophævet med virkning fra 1. juni 2018.

Socialt udsatte personer kan søge om eftergivelse efter de almindelige regler i gældsinddrivelseslovens §§ 13-15, som ændret ved § 5 i lov nr. 893 af 21. juni 2022. Her vil særligt gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 være relevant. Se mere om denne bestemmelse i G.A.3.4.7.3.3 Sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.

For mere information vedrørende den tidligere forsøgsordning for socialt udsatte grupper se Den juridiske vejledning 2020-2 afsnit G.A.3.1.6.5.2 Eftergivelse efter den tidligere forsøgsordning for socialt udsatte grupper.

Ret og pligt-ordningen

Ret og pligt- ordningen er en særlig eftergivelsesordning, der indebærer, at skyldnere, der gør en indsats og tager initiativ til at forbedre deres økonomiske situation, vil kunne få eftergivet en del af deres gæld til det offentlige. Regelgrundlaget for ordningen findes i gældsinddrivelseslovens § 15 a, som indsat ved § 1, nr. 15 i lov nr. 331 af 28. marts 2023.

Se nærmere herom i G.A.3.4.7.7 Ret og pligt-ordningen.