Indhold

Dette afsnit handler om reglerne om henstand for fordringer (gældsposter), der er under inddrivelse.

Afsnittet indeholder:

• Regelgrundlag
• Inddrivelse i henstandsperioden
• Beregning af forældelsesfristen ved henstand.

Regelgrundlag

Som led i inddrivelsen kan restanceinddrivelsesmyndigheden tillade skyldner henstand med betalingen af sin gæld til det offentlige, der er under inddrivelse. Se gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 3.  

Reglen gælder både for fysiske og juridiske personer.

Derudover er der fastsat særskilte regler om henstand for fysiske personer. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 12.

Reglen om henstand er ændret ved bekendtgørelse nr. 1207 af 27. september 2023, som følge af, at lønindeholdelse også kan ske for skyldnere med nettoindkomst under den såkaldte lavindkomstgrænse. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan bevilge henstand, når særlige omstændigheder taler derfor. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 12. 

Hvis skyldner bliver udsat for velfærdstrussel

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden i forbindelse med behandlingen af en konkret betalingsevnevurdering eller en indsigelse over lønindeholdelse vurderer, at skyldner ikke kan opretholde en beskeden levefod, hvis lønindeholdelse iværksættes, kan skyldner bevilliges henstand efter anmodning efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 12.Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 7, 3. pkt.

Tilsvarende vil gøre sig gældende for en afdragsordning.   

Særlige omstændigheder

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan også bevilge henstand for en bestemt kortere periode, når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor. Dette kan fx være særlige sociale omstændigheder, der rammer skyldner økonomisk, såsom en skilsmisse eller helt ekstraordinære udgifter som fx en uforudset større udgift til reparation af, en for erhvervelsen af indkomsten, nødvendig bil, udgifter til en afgørende skade på eksempelvis boligens varmefyr eller lignende. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 12.

Inddrivelse i henstandsperioden

Henstand, der er bevilget efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 12, er ikke til hinder for, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage og realisere udlæg samt foretage modregning herunder indtrædelse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13.

Henstand med betalingen i øvrigt afskærer heller ikke det offentliges adgang til at foretage modregning i udbetalinger fra det offentlige. Se gældsinddrivelseslovens § 9, stk. 1.

Se SKM2023.388.LSR, hvor Landsskatteretten udtalte, at Gældsstyrelsen ikke med rette kunne foretage modregning i udbetaling fra Naturstyrelsen til dækning af skyldners offentlige gæld, da der i brev til skyldner blev oplyst, at inddrivelsen var sat i bero. Landsskatteretten lagde vægt på, at gældsinddrivelseslovens § 9, stk. 1, kun finder anvendelse, hvis skyldner meddeles henstand i medfør af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 12, og at der i brevet alene fremgik, at inddrivelsen var sat i bero, og ikke at der var bevilget henstand.   

Beregning af forældelsesfristen ved henstand

Henstand kan have betydning for forældelsen. 

Henstand efter anmodning

Hvis en skyldner anmoder restanceinddrivelsesmyndigheden om henstand, og restanceinddrivelsesmyndigheden bevilger skyldner henstand, udskyder henstanden forfaldstidspunktet for de fordringer, der er omfattet af henstanden. Det medfører, at forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for de omfattede fordringer udskydes indtil henstandsperiodens udløb. Forældelsesfristen skal således regnes fra udløbet af henstandsperioden efter forældelseslovens § 2, stk. 2. Se hertil SKM2015.403.ØLR, hvor Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorefter daværende SKAT’s afgørelse om henstand udskød forfaldstidspunktet.

Bemærk

Det er kun henstand, der bevilges efter anmodning, der udskyder forfaldstidspunktet efter forældelseslovens § 2, stk. 2.

Hvis skyldner anmoder om henstand, og restanceinddrivelsesmyndigheden ikke imødekommer skyldners anmodning, vil ansøgningen efter en konkret vurdering kunne anses som en afbrydelse af forældelsesfristen ved erkendelse af gælden efter reglerne i forældelseslovens § 15, hvorefter en ny forældelsesfrist skal regnes fra dagen for erkendelsen efter reglerne i forældelseslovens § 19, stk. 2.

Se afsnit A.A.9.5.1.2 Skyldners erkendelse.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.