Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for oprykningsret ved udlæg i andre aktiver end fast ejendom.

Afsnittet indeholder:

• Princip om automatisk oprykning
• Skibe
• Hvis der er flere ejere af et skib
• Søpanteret i et skib har fortrinsstilling frem for andre hæftelser i skibet
• Luftfartøjer.

Princip om automatisk oprykning

I modsætning til fast ejendom gælder der ved udlæg i andre aktiver et princip om automatisk oprykning uden hensyn til, under hvilke omstændigheder (ordinært eller ekstraordinært) forprioriteten er blevet indfriet eller afdraget, og uanset om oprykning for et efterstående pantebrev er aftalt eller ej.

Man må dog gøre en undtagelse fra den automatiske oprykningsret for udlæg i disse andre aktiver, hvis forpantebrevet ombyttes med et andet pantebrev, og der foreligger både en reel og en formel sammenhæng mellem indfrielsen af den tidligere panteret og stiftelsen af den nye. Hvis dette er tilfældet, har der reelt aldrig været nogen plads, som udlægget kunne rykke op i. En reel sammenhæng er til stede, hvis det tidligere lån er indfriet ved hjælp af provenuet af det nye lån. Kravet om formel sammenhæng betyder, at der skal foreligge samtidighed. Se afsnit G.A.3.2.2.1.3.8.2 om udlæg i ejerpant.

Består der en ledig plads inden for rammerne af et med sikkerhed i en løsøregenstand tinglyst ejerpantebrev eller skadesløsbrev, der står på sidstepladsen i prioritetsordenen (eller er den eneste hæftelse), kan denne ledige plads, i lighed med pant i fast ejendom, tilegnes af en kreditor, der gør udlæg i løsøret. Når panthaveren har modtaget underretning om udlægget, kan der som hovedregel ikke ydes yderligere kredit til skade for udlægshaveren.

Undtagelsen er også her eksempelvis en udvidelse af kreditgivningen, der er foretaget i god tro. Det samme gælder ved udlæg i en håndpantsat løsøregenstand eller i en pantsat, simpel eller negotiabel fordring.

Bemærk

I modsætning til, hvad der gælder ved fast ejendom, rykker udlægget op ved enhver fremtidig nedbringelse af gælden til panthaveren, altså også ved nedbringelse af gæld, der bestod på tidspunktet for udlæggets foretagelse.

Skibe

Foretages der udlæg i skibe, skal pantefogeden skelne mellem skibe, der er registreret i skibsregisteret, og skibe, der ikke er registrerede.

Alle skibe med en bruttotonnage på 20 og derover skal optages i skibsregisteret, mens skibe med en bruttotonnage på mindst 5, men under 20, kan optages i registeret. Se sølovens § 10, stk. 1 og 2.

Bestemmelserne om udlæg i registrerede skibe svarer i hovedsagen til reglerne om udlæg i fast ejendom, hvilket betyder, at udlæg i registrerede skibe skal registreres for at opnå prioritetsbeskyttelse mod godtroende aftaleerhververe og mod andre kreditorer. Se sølovens § 28, stk. 1 og 2.

Udlæg i et registreret skib omfatter efter sølovens § 47 også tilbehør til skibet, og der kan ikke foretages særskilt udlæg i sådant tilbehør, medmindre der foreligger tilladelse fra ejeren og fra alle rettighedshavere i skibet. Se retsplejelovens § 510.

Hvis der er flere ejere af et skib

Hvis der er registreret flere ejere af et skib (et såkaldt partrederi, se sølovens kapitel 5), hæfter den enkelte ejer (partreder) ifølge sølovens § 102 kun for den del af gælden, der svarer til dennes anpart af skibet, dvs. personligt og pro rata. Den enkelte partreder hæfter derfor hverken principalt eller subsidiært for hvilende gæld, der er på de andre ejeres anparter.

Udlæg for partrederiers gæld skal principielt foretages hos hver enkelt medejer (partreder), men der kan dog også foretages udlæg for den samlede gæld hos den bestyrende reder. Se princippet i sølovens § 105, hvorefter den bestyrende reder kan sagsøge i partrederiets anliggender og kan sagsøges på dettes vegne. Hvis udlægget skal omfatte andet end skib med tilbehør mv., altså fx den enkelte medejers personlige aktiver, skal udlægget dog foretages hos den enkelte medejer.

Med hensyn til forholdet mellem rederikreditorer og særkreditorer antages det, at rederikreditorerne i henseende til adgang til at holde sig til partredernes hele formue er ligestillede med de enkelte partrederes særkreditorer. Som følge af dette har de ingen fortrinsret til dækning af rederiets aktiver frem for partredernes øvrige kreditorer. En partreders særkreditorer kan søge sig fyldestgjort i partrederens del af rederiet og øvrige formue, men kan ikke holde sig til nogen del af rederiformuen.

Ved ejerskifte, der korrekt registreres i skibsregisteret, hæfter den tidligere ejer kun for forpligtelser, der påhviler skibet ved overdragelsen, mens den nye ejer hæfter for senere tilkomne forpligtelser. Se sølovens § 115, stk. 2.

Søpanteret i et skib har fortrinsstilling frem for andre hæftelser i skibet

Efter sølovens § 52, stk. 1, har søpanteret i et skib fortrinsstilling frem for andre hæftelser i skibet. Søpanterettigheder kan efter sølovens § 30 slet ikke registreres og har uden registrering den retsstilling, der er angivet i lovens § 52. Det samme gælder tilbageholdelsesrettigheder. Se sølovens § 54.

Søpanteret omfatter efter sølovens § 51:

• Hyre og anden godtgørelse, der tilkommer skibsfører og andre medlemmer af besætningen i anledning af tjeneste om bord
• Havneafgifter, kanalafgifter og andre vandvejsafgifter samt lodsafgifter
• Erstatning for skade på person opstået i direkte forbindelse med skibets drift
• Erstatning for skade på ejendom opstået i direkte forbindelse med skibets drift, hvis kravet ikke kan grundes på aftale
• Bjærgeløn, erstatning for fjernelse af vrag og bidrag til almindeligt havari.

Skibe, der ikke er registreret i skibsregisteret, betragtes udlægsmæssigt som løsøre, og der er ingen særlige sikringsakter, der skal iagttages. Der kan dog være behov for en legitimationsberøvende underretning, hvis et foranstående løsøreejerpantebrev i skibet er håndpantsat til sikring af et løbende mellemværende, eller hvis et foranstående skadesløsbrev er tinglyst med samme formål.

Luftfartøjer

Reglerne om udlæg i luftfartøjer svarer i hovedtrækkene til reglerne for udlæg i fast ejendom og registrerede skibe og vil derfor ikke blive gennemgået nærmere her.

Bestemmelserne om registrering af luftfartøjer findes i lov om registrering af ret over luftfartøjer. Rettigheder over luftfartøjer skal registreres i et rettighedsregister, der føres af Statens Luftfartsvæsen. Se lov om registrering af ret over luftfartøjer § 1. Statens Luftfartsvæsen har ingen formulartvang. Når restanceinddrivelsesmyndigheden anmelder rettigheder, modtager rettighedsregisteret normalt en kopi af udlægsbogen, der skal være forsynet med original fogedunderskrift og indeholde de oplysninger, der er krævet i loven.