Klagen angår bindende svar på følgende spørgsmål:

Spørgsmål

Kan SKAT bekræfte, at en vedtægtsændring, hvorved der sker ophævelse af opdelingen af aktiekapitalen i selskabet G1 A/S i to aktieklasser, ikke skattemæssigt anses for afhændelse af aktierne hos selskabets to aktionærer og i øvrigt ikke har skattemæssige konsekvenser for selskabet.

Svar

Nej.

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæster svaret "Nej".

Sagens oplysninger
Ifølge anmodning om bindende svar af 3. maj 2010 for selskabet G1 A/S og dets aktionærer, klageren og CR, ønskes bekræftet, at en planlagt vedtægtsændring kan ske uden skattemæssige konsekvenser for selskabet og dets to aktionærer.

G1 A/S importerer varer, hovedsageligt husholdningsartikler, fra Østen og sælger disse på hjemmemarkedet og i det øvrige Europa. Selskabets aktivitet kan i øvrigt ses på selskabets hjemmeside.

Anmodningen var for G1 A/S vedlagt vedtægter af 28. januar 1988 og "Fuldstændig rapport" fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (udskrevet 27. april 2010).

G1 A/S har en aktiekapital på 2,5 mio. kr., som er opdelt i nom. 1 mio. kr. A-aktier og nom. 1,5 mio. kr. B-aktier. På generalforsamlingen giver nom. 10.000 kr. aktier 10 stemmer for A-aktierne og 1 stemme for B-aktierne. Alle beslutninger på generalforsamlingen vedtages med simpelt stemmeflertal, med mindre aktieselskabsloven foreskriver særlige regler om repræsentation og majoritet. Dette fremgår af vedtægterne for selskabet, jf. hhv. §§ 3, 7 og 8.

De nom. 1 mio. kr. A-aktier ejes af klager, der er 3. generation af virksomhedens grundlægger. De nom. 1,5 mio. kr. B-aktier ejes af klagers søn, CR, der fra primo 2010 er direktør i selskabet.

Om baggrunden for anmodningen om bindende svar fremgår, at selskabets to aktionærer planlægger at ændre selskabets vedtægter således, at opdelingen af aktiekapitalen i A- og B-aktier bortfalder, hvorefter alle aktier vil have samme rettigheder (og fortsat samme pligter). Som led i generationsskiftet mellem klager og CR vil det således nu, da CR er blevet udnævnt til direktør i selskabet og allerede besidder majoriteten af den nom. aktiekapital, være naturligt, om han overtager stemmemajoriteten i selskabet.

CR planlægger efter vedtægtsændringen at ombytte sine aktier i selskabet med aktier i et nystiftet holdingselskab efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 36 om skattefri aktieombytning uden tilladelse fra SKAT, idet der efter vedtægtsændringen kan opfyldes kravet om, at det erhvervende holdingselskab ved aktieombytningen opnår stemmemajoriteten i G1 A/S.

Det oplyses i anmodningen, at klager ikke er fuld skattepligtig til Danmark og ikke har henstand med skat af aktieavance efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 38 og 39. Det er under sagens behandling for Landsskatteretten oplyst, at klager senere er blevet fuldt skattepligtig til Danmark.

SKATs afgørelse
Spørgsmålet er besvaret med "Nej".

En vedtægtsændring sidestilles efter praksis med overdragelse af aktier, når vedtægtsændringen medfører, at aktierne får en anden identitet. Dette gælder dog kun, når vedtægtsændringen medfører en formueforskydning, hvilket beror på en konkret vurdering. Vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret, fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse. Der er henvist til, at dette fremgår af Ligningsvejledningen S.G. 2.3.1.2.

I eksempelvis SKM2007.433.SR statuerede Skatterådet, at en vedtægtsændring angående stemmeret, der indebar, at den bestemmende indflydelse i et selskab overgik fra en fars aktiepost til en søns aktiepost, var afståelse af såvel faderens som sønnens aktiepost.

I denne sag indebærer vedtægtsændringen på samme måde som i SKM2007.433.SR, at den bestemmende indflydelse overgår fra klager til CR.

Klager og CR, som før vedtægtsændringer har hhv. 1.000 stemmer og 150 stemmer (af i alt 1.150 stemmer), har således efter vedtægtsændringen en stemmeandel på hhv. 40 % og 60 %. Der er herefter en væsentlig forskel på aktierne før og efter vedtægtsændringen. Vedtægtsændringen skal derfor sidestilles med afståelse af aktierne.

Klagerens påstand og argumenter
Der er nedlagt påstand om, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Der sker ikke i forbindelse med vedtægtsændringen nogen overdragelse af aktier i civilretlig forstand. Efter gældende praksis kan vedtægtsændringer, der betyder væsentlige ændringer i aktiernes rettigheder og pligter, dog anses for afståelse i skatteretlig henseende, hvis der samtidigt sker en formueforskydning mellem aktierne og dermed mellem aktionærerne, og dette er særligt gældende, når aktionærerne - som her - er nærtstående. Der er angående praksis henvist til Ligningsvejledningen afsnit S.G.2.3.2.l.

I nærværende tilfælde sker der kun ændring i stemmerettighederne, og det er opfattelsen, at der ikke hermed sker en formueforskydning mellem aktionærerne. Efter reglerne for værdiansættelse i såvel TSS cirkulære 2000-9 som gaveafgiftscirkulæret (nr. 185 af 17. november 1982), der vil være gældende ved overdragelse fra klager til CR, skal de to aktieposter, uanset forskellig stemmeværdi, værdiansættes til samme kurs. Hertil kommer, at der intet belæg er for, at majoritetsposten i den aktuelle sag har en højere kurs end de øvrige aktier. Det vil være utænkeligt, at en fremmed investor vil give en højere kurs, blot fordi klagers ejerandel på 40 % er tillagt stemmeretsfordele, da ejerandelen på 60 % ejes af en aktionær, der samtidig er direktør i selskabet. Historisk er baggrunden for den forskellige stemmeret, at klager ved den første del af generationsskiftet ønskede at have en slags vetoret ved at beholde stemmemajoriteten, hvor vetoretten i givet fald kunne blokere beslutninger, som sønnen ville tage. Klager boede tidligere i udlandet, men bor nu i Danmark, og klager finder ikke længere behov for denne vetoret.

Den planlagte vedtægtsændring medfører derfor efter gældende praksis ikke en skattemæssig afhændelse af aktierne i G1 A/S for de to aktionærer klager og CR. Vedtægtsændringen har desuden ingen skattemæssige konsekvenser for G1A/S.

Efter gældende praksis, således som det fremgår af lovforarbejder til den nugældende aktieavancebeskatningslov, kan statueres aktieafståelse ved vedtægtsændringer. Det hjemmelsmæssige grundlag for dette synspunkt er dog ret tyndt. Derfor bør muligheden kun bruges, hvor det er åbenbart, at der skiftes identitet for aktierne, herunder at der sker formueforskydninger mellem aktionærer, der ikke har modstående interesser. Der henvises til advokat Michael Serups kommentarer i INSPI nr. 6 2011, side 40-42.

SKAT henviser selv til, at vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret, kun undtagelsesvis fører til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse.

I sagen i SKM2007.433.SR var der reelt tale om, at faderen og sønnen ombyttede aktier indbyrdes. Selskabet var ejet af A, sønnen B og et dødsbo med en ejerandel på hhv. 10 %, 45 % og 45 % og en stemmeandel på hhv. 50 %, 25 % og 25 %, hvor stemmeandel efter vedtægtsændring var hhv. 5,56 %, 69,44 % og 25 %. Der var ikke tale om en generel vedtægtsændring, men en vedtægtsændring, der kun vedrørte de aktier, der tilhørte de interesseforbundne parter A og B.

I nærværende sag, hvor forskellen i stemmeretten ophæves, får CR's stemmemajoritet i forhold til faderen som følge af den større ejerandel. Den særlige stemmefordel slettes, men der tilføjes ikke andre aktier særlige fordele, og efter vedtægtsændringen er alle aktier ligestillet. Den påtænkte vedtægtsændring falder således ind under praksis, som ifølge Ligningsvejledningen ikke medfører skattemæssig afståelse af aktierne.

Herunder anses Skatterådets bindende svar i SKM2011.168.SR, SKM2011.169.SR og SKM2011.171.SR, hvori praksis i Ligningsvejledningen også nævnes, at vise en klar linie i, at det ikke har skattemæssige konsekvenser at ændre eller ophæve stemmeretsbestemmelser, om end de tre afgørelser vedrører situationer, der er noget forskellig fra nærværende sag.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Klagen angår, at en påtænkt vedtægtsændring, hvorefter der sker en ophævelse af opdelingen af G1 A/S´ aktiekapital i A- og B-aktier, er anset at måtte sidestilles med en afståelse af aktierne i relation til reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

I aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 1, hedder det: "Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse."

I forarbejderne til bestemmelsen som indsat ved lov nr. 1413 af 21. december 2005 (lovforslag L 78/fremsat den 16.11.2005) hedder det bl.a.:

"Foretages der vedtægtsændringer i et selskab, som indebærer en ændring af aktiernes rettigheder, sidestilles dette efter praksis i visse tilfælde med en afståelse. Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, hvorvidt vedtægtsændringen må sidestilles med afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig skulle henses til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem en ved-tægtsændring får et så væsentligt andet indhold, at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen. Endvidere vil der skulle henses til aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har et interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der i øvrigt opnås herved såvel skattemæssigt som økonomisk.

Vedtægtsændringer, der medfører en forskydning af aktionærernes økonomiske rettigheder, f. eks. ved ændring af retten til udbytte, udbyttefordelingen eller en fastfrysning af kursværdien for en del af aktierne, vil normalt være at anse for en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil være at sidestille med afståelse.

(...)

Vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret, fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses for at foreligge afståelse. Vedtægtsændringer, der alene angår stemmeretten kan f.eks. være ændringer, der betyder, at der knyttes stemmeret til en aktieklasse, ændringer, hvor der foretages en opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller ændringer, som indebærer forskydning af stemmeret inden for en eksisterende aktieklasseopdeling. (...)"

Aktiekapitalen i G1 A/S på nom. 2,5 mio. kr. er opdelt i nom. 1 mio. kr. A-aktier og nom. 1,5 mio. kr. B-aktier, hvortil der knytter sig hhv. 1.000 stemmer og 150 stemmer. Klager og hans søn har således - som ejere af hhv. A-aktierne og B-aktierne - en ejerandel på hhv. 40 % og 60 % samt en stemmeandel på hhv. 86,96 % og 13,04 %.

Ved den påtænkte ophævelse af aktieklasserne vil klager og CR's stemmeandel blive ændret til hhv. 40 % og 60 %. Vedtægtsændringen vil således medføre en forskydning af stemmeandelen på 46,96 %, hvorved stemmemajoriteten overgår fra klager til CR.

Ifølge det oplyste sker vedtægtsændringen som led i generationsskifte, og CR påtænker efter vedtægtsændringen at ombytte sin aktiepost i G1 A/S med aktier i et nystiftet holdingselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36 om skattefri aktieombytning uden tilladelse, idet der efter vedtægtsændringen kan opfyldes kravet om, at det erhvervende holdingselskab ved aktieombytningen opnår stemmemajoriteten i G1 A/S.

Ud fra en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, herunder den ændrede stemmefordeling, som i sig selv kan medføre en forskydning af værdi i forhold til de hidtidige aktieklasser, sammenholdt med aktionærkredsens sammensætning og det oplyste om baggrunden for vedtægtsændringen, ses der ikke at være grundlag for at ændre SKATs afgørelse, hvorefter vedtægtsændringen må sidestilles med en afståelse i skattemæssig henseende i relation til reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 30.

Det forhold, at der - i modsætning til vedtægtsændringen i SKM2007.433.SR (nævnt i Ligningsvejledningen 2011, S.G.2.3.1.2) - er tale om en generel vedtægtsændring omfattende begge selskabets aktionærer, kan ikke i sig selv begrunde en ændret bedømmelse. I øvrigt bemærkes, at vedtægtsændringen medfører overgang af stemmemajoritet fra klager til CR, uanset at stemmeandel efter vedtægtsændringen svarer til ejerandel.

For så vidt der er henvist til Skatterådets afgørelser i SKM2011.168.SR, SKM2011.169.SR og SKM2011.171.SR, er omstændighederne i disse sager ikke sammenlignelige med nærværende sag.

Svaret "Nej" stadfæstes derfor.