Spørgsmål.

1. Kan arbejdsudlejede personer, der opfylder betingelserne i rejsereglerne, modtage fri bolig, hvor arbejdsgiver stiller boligen til rådighed og afholder omkostningen direkte, uden at der skal indeholdes 30 % skat af værdien/udgiften af hvervgiver?
2. Kan arbejdsudlejede personer, der opfylder betingelserne i rejsereglerne, modtage fri bolig, hvor den arbejdsudlejede betaler boligomkostningen og får den refunderet efter reglerne for udlæg efter regning af arbejdsgiver, uden at der skal indeholdes 30 % skat af værdien/udgiften af hvervgiver?
3. Kan arbejdsudlejede personer, der opfylder betingelserne i rejsereglerne, modtage fri kost, hvor arbejdsgiver stiller fri kost til rådighed og afholder omkostningen direkte, uden at der skal indeholdes 30 % skat af værdien/udgiften af hvervgiver?
4. Kan arbejdsudlejede personer, der opfylder betingelserne i rejsereglerne, modtage fri kost, hvor den arbejdsudlejede betaler for kosten og får den refunderet efter reglerne for udlæg efter regning af arbejdsgiver, uden at der skal indeholdes 30 % skat af værdien/udgiften af hvervgiver?
5. Kan arbejdsudlejede personer, der opfylder betingelserne i rejsereglerne, modtage skattefri godtgørelse med Skatterådets satser for logi og kost, uden at der skal indeholdes 30 % skat af værdien/udgiften af hvervgiver?
6. Vil besvarelsen af spørgsmål 1 til 5 ændres, hvis det er den indeholdelsespligtige hvervgiver (A A/S), der henholdsvis refunderer omkostningerne som udlæg efter regning, afholder udgiften direkte eller udbetaler skattefri godtgørelse i stedet for den udenlandske arbejdsgiver?

Svar.

1. Nej, se dog indstilling og begrundelse.
2. Nej, se dog indstilling og begrundelse.
3. Nej.
4. Nej.
5. Nej.
6. Se indstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S anvender i perioder lejet arbejdskraft fra udlandet for at sikre en fornuftig belastning af virksomhedens ansatte i særligt travle perioder. I den forbindelse er der flere situationer, hvor den skattemæssige behandling af arbejdsudlejet arbejdskraft ønskes afklaret:

For arbejdsudlejede personer er der oftest tale om korte udlejningsperioder med uændret løn, de beholder bolig i hjemlandet og udgiften til bolig og kost i Danmark vil derfor være en reel merudgift for medarbejderen, hvis den ikke blev dækket af arbejdsgiver, fordi det er hans udgift.

Skatterådet bedes forudsætte, at:

1. Betingelserne for brug af arbejdsudlejereglerne og kriterierne for endelig 30 % beskatning efter kildeskattelovens (KSL) § 48 B er opfyldt.
2. De arbejdsudlejede personer er begrænset skattepligtige til Danmark.
3. Spørger (A A/S) optræder som indeholdelsespligtig hvervgiver uden ansættelseskontrakt med den arbejdsudlejede person.
4. Den arbejdsudlejede arbejdskraft er ansat i den udenlandske virksomhed, der udlejer arbejdskraften.
5. Betingelserne for brug af rejsereglerne er opfyldt af de arbejdsudlejede medarbejdere.

Hvis A A/S eller udenlandske arbejdsgiver vælger at stille fri bolig og kost til rådighed for de arbejdsudlejede personer, er det væsentligt at vide, om der skal indeholdes 30 % skat af værdien af den frie bolig og den frie kost og om medarbejderen dermed reelt beskattes af udgifter til dækning af kost og logi, selv om han er på rejse.

Det overvejes at udbetale skattefri rejsegodtgørelse efter Skatterådets satser for logi og kost.

A A/S har haft kontakt med SKAT, juridisk service, i Esbjerg om den nuværende vejledning E 125. SKAT Esbjerg har givet udtryk for, at arbejdsudlejede medarbejdere ikke kan modtage fri kost og logi skattefrit efter rejsereglerne, uden at der skal indeholdes 30 % skat. Vi anmoder om dette bindende svar for at få retsstillingen belyst.

Repræsentanten har i mail af 17. juni 2011 supplerende oplyst følgende:

Den lejede arbejdskraft fra udlandet kommer primært fra Europa fx. Belgien, Holland, Tyskland, Sverige, Tjekkiet og England, men kan komme fra mange forskellige lande herunder lande udenfor Europa.

A A/S er en selvstændig virksomhed ejet af indehaverne i Danmark, vi er derfor ikke koncernforbundet med andre A kontorer. Medarbejderne kommer primært fra andre A kontorer, men det væsentlige er, at de er arbejdsudlejet til Danmark.

Den arbejdsudlejede arbejdskraft påføres en yderligere udgift allerede ved, at de er arbejdsudlejet til A A/S i Danmark fra deres hjemland. De arbejdsudlejede arbejder både på en fast adresse i Danmark, men de kan også blive sendt rundt til forskellige steder i Danmark. Det er situationen med fast arbejdssted i Danmark, vi primært ønsker svar på. Allerede fordi de opfylder rejsereglerne (bevarer bolig i hjemlandet og er i Danmark midlertidigt) har de merudgift til bolig og mad, med mindre arbejdsgiveren dækker det og kan gøre det skattefrit.

Bemærk, at vi har anmodet om, at Skatterådet i deres svar forudsætter, at betingelserne for brug af arbejdsudlejereglerne er opfyldt. Det er derfor inden for rammerne af arbejdsudleje, vi ønsker spørgsmålene besvaret.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

I den nuværende vejledning for arbejdsudlejede E125 står der følgende vedrørende beregning af 30 % skatten:

"Ifølge KSL § 48 B, stk. 1, beregnes skatten som 30 pct. af bruttoindkomsten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold, jævnfør TfS 1994,394 TSS. Derudover omfatter reglen alle andre former for vederlag, herunder alle skattepligtige personalegoder. Skattepligten omfatter dog ikke udlæg efter regning, der vil sige arbejdsgiverens dækning af regninger afholdt af lønmodtageren, når udgiften er arbejdsgiverens."

Told- og Skattestyrelsen tog i TfS 1994, 394 TSM stilling til, at værdien af fri bolig og logi skal medregnes i arbejdsudlejeskatten, hvis det må anses for at være tale om "vederlag i penge", der er A-indkomst, eller hvis værdiansættelsen for fri kost og logi kan foretages efter de af Ligningsrådet fastsatte normalværdier.

I KSL § 48 B, stk. 1, er det bestemt, at:

"For personer, der efter § 2, stk. 1, nr. 3), er skattepligtige af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, beregnes skatten som 30 % af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold mv."

KSL § 48B blev ændret med lov nr. 425 af 6. juni 2005 som en konsekvens af, at koblingen mellem begrænset skattepligt og A-indkomst blev fjernet og personalegoder, der tidligere ikke var skattepligtige for begrænset skattepligtige, blev skattepligtige på lige fod med skattepligten for fuldt skattepligtige. I den forbindelse blev beskatningen for arbejdsudlejede ligeledes udvidet til at omfatte alle andre former for vederlag, herunder alle skattepligtige personalegoder. Dvs. det er vores forståelse, at ændringen var tiltænkt at udvide beskatningen således, at arbejdsudlejede ville blive beskattet af samme B-indkomster som begrænset og fuldt skattepligtige.

Ændringen af KSL § 48 B skal derfor ses i lyset af den generelle udvidelse af beskatning af begrænset skattepligtige således, at de blev ligestillet med fuldt skattepligtige. Derved kunne den danske beskatning ikke minimeres ved sammensætning af en lønpakke med personalegoder, der ikke var skattepligtige for begrænset skattepligtige, jf. de generelle bemærkninger til lovforslagets ændringer af KSL § 2.

Det er i bemærkningerne til § 5, nr. 6, fremhævet, at bruttoindkomsten i KSL § 48B fortsat ikke omfatter udlæg efter regning, dvs. arbejdsgiverens dækning af regninger, når udgiften er arbejdsgivers.

Ved vurderingen af, om der skal indeholdes 30 % skat, er det derfor afgørende, om de planlagte dispositioner skatteretligt har karakter af vederlag herunder skattepligtige personalegoder eller godtgørelser til de arbejdsudlejede medarbejdere. Hvis dispositionerne har karakter af udlæg efter regning, hvor omkostningen er arbejdsgivers, indgår værdien ikke i bruttoindkomsten for de arbejdsudlejede, og der skal ikke beregnes 30 % skat af værdien, selv om den arbejdsudlejede får refunderet udlæg for udgiften ved udlæg efter regning.

Spørgsmål 1

Det er vores opfattelse, at der ikke er tale om vederlag for personligt arbejde, når arbejdsgiver stiller fri bolig til rådighed under rejsereglerne. Der er i stedet tale om, at arbejdsgiver afholder en omkostning som direkte følge af, at medarbejderen er på rejse med deraf følgende forøgede omkostninger, som anses som erhvervsmæssige. Udgiften er derfor arbejdsgivers og ikke arbejdstagers.

I L.V. A.B.1.7.1 er der defineret følgende grupper, der ikke kan anvende rejsereglerne:

• Medarbejdere som arbejder på skibe indregistreret i D.I.S. omfattet af sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1, jf. stk. 4
• Lønmodtagere som kan tage fradrag efter sømandsbeskatningslovens § 3, jf. § 4, stk. 2.
• Lønmodtagere, som får diverse tillæg og lignende ydelser, fordi de er udsendt af den danske stat, jf. LL § 7, nr. 15
• Lønmodtagere, som får skattefri godtgørelse under deres uddannelse mv. efter reglerne i LL § 31, stk. 4
• Lønmodtagere som er registreret som erhvervsfiskere og som har valgt at tage fradrag efter reglerne i LL § 9G ved fangstture i det pågældende indkomstår.

Arbejdsudlejede personer er derfor som udgangspunkt ikke begrænset i forhold til brug af rejsereglerne. Dog medfører den endelige bruttobeskatning på 30 % af arbejdsgivers vederlag og godtgørelser til den ansatte, at medarbejderne ikke kan udnytte reglerne om udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse samt fradrag efter rejsereglerne.

Udgangspunktet er, at udgifter til kost og logi er private udgifter. Rejsebegrebet i LL § 9A, stk. 1, ændrer dog dette således, at den merudgift, som lønmodtageren påføres, når han opfylder rejsereglerne, anses som en erhvervsmæssig udgift.

Vedrørende arbejdsgivers dækning af udgifter til lønmodtagers logi efter rejsereglerne er der i L.V.A.B.1.7.1.2 anført, at arbejdsgiveren efter rejsereglerne kan vælge at dække lønmodtagerens dokumenterede, faktiske logiudgifter for et rejsedøgn som udlæg efter regning i stedet for at udbetale en skattefri logi godtgørelse, jf. afsnit A.B.1.7.4. Afsnit L.V.A.B.1.7.4 vedrører lønmodtagerens mulighed for at få refunderet arbejdsgiverens omkostninger, når lønmodtageren har lagt ud for omkostningen. Som det fremgik af bemærkningerne til lov nr. 425, omfatter beskatningen i KSL § 48B fortsat ikke udlæg efter regning, når omkostningen er arbejdsgivers.

Vedrørende indberetningspligten er enhver arbejdsgiver, der foretager udbetalinger eller godskrivninger af bl.a. løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der efter KSL § 43, stk. 1, er A-indkomst, forpligtet til at indberette beløbene til indkomstregisteret, ligesom der er pligt til generelt at indberette B-indkomst, herunder skattepligtige personalegoder fra og med 2010, jf. SKL § 7 og § 7A.

Der er ikke indberetningspligt for arbejdsgivers dækning af faktiske logi- og kostudgifter efter rejsereglerne, idet et sådant beløb ikke anses for vederlag/godtgørelse til medarbejderen. Dette skal sammenholdes med, at arbejdsgivers udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse efter standardsatserne er indberetningspligtig efter SKL § 7, stk. 1, nr. 1, uanset at beløbet er gjort skattefrit efter LL § 9, stk. 4. I tilfældet, hvor arbejdsgiver stiller en fri bolig til rådighed til personer, der ikke er omfattet af rejsereglerne, er der indberetningspligt efter SKL § 7, stk. 1, nr. 1.

Fri logi og kost givet i forbindelse med rejsereglerne anses derfor ikke for vederlag eller godtgørelse til medarbejderen efter indberetningsbestemmelserne i SKL.

Ovenstående forhold sammenholdt med de oprindelige hensigter med ændringen af beskatningen i KSL § 48B i lov 425 understøtter, at arbejdsudlejede ikke skal beskattes af arbejdsgivers afholdelse af de faktiske udgifter til frit logi efter rejsereglerne, idet udgiften ikke anses som vederlag eller godtgørelse til medarbejderen, men derimod som en udgift, der er arbejdsgiverens.

Frit logi er ikke en godtgørelse. I almindelig sprogforståelse er godtgørelse kontant betaling til medarbejderen, evt. som et afrundet beløb til dækning af afholdte, men ikke specificerede udgifter eller udbetaling af kontanter til medarbejderen. Frit logi for en person på rejse er ikke en del af bruttoindtægten, idet medarbejderens rådighedsbeløb ikke derved forøges, når udgifterne til medarbejderens bolig i hjemlandet er bibeholdt.

Det er derfor vores opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med ja.

I forhold til spørgsmål 2 mener vi ikke, at det gør en forskel, at den arbejdsudlejede afholder omkostningen for derefter at få den dækket af arbejdsgiver. Der er ikke tale om vederlag eller en godtgørelse til medarbejderen, når omkostningen anses som arbejdsgivers og det ikke er et skattepligtigt personalegode. Som beskrevet ovenfor er den arbejdsudlejedes mulighed for at få refunderet omkostninger, som han afholder for arbejdsgiver efter reglerne om udlæg efter regning, ikke begrænset med ændringen i lov 425 og efter rejsereglerne anses fri logi og kost som arbejdsgiverens udgifter.

Spørgsmål 2 skal derfor besvares med ja.

I forhold til spørgsmål 3 henviser vi til vores argumentation vedrørende spørgsmål 1. Der er ikke tale om vederlag eller en godtgørelse, men i stedet en udgift, der er arbejdsgivers, og som kan refunderes som udlæg efter regning. Efter LL § 16, stk. 11, er der ikke skattepligt for sparet privatforbrug ved arbejdsgivers dækning af udgifter til kost i forbindelse med arbejde på et midlertidigt arbejdssted og der er derfor ikke tale om et skattepligtigt personalegode for medarbejderen. Værdien skal derfor ikke indgå i bruttoindkomsten, der indeholdes 30 % skat af.

Spørgsmål 3 skal derfor besvares med ja.

I forhold til spørgsmål 4 henviser vi til vores argumentation vedrørende spørgsmål 2. Der er ikke tale om vederlag eller en godtgørelse, men i stedet en udgift, der er arbejdsgivers og som kan refunderes som udlæg efter regning. Værdien skal derfor ikke indgå i bruttoindkomsten, der indeholdes 30 % skat af.

Spørgsmål 4 skal derfor besvares med ja.

Vedrørende spørgsmål 5 er det vores opfattelse, at der rent skatteretligt er tale om en godtgørelse, der for fuldt og begrænset skattepligtige er gjort skattefri efter § 9A, stk. 2, nr. 1 og 4. Da der ikke er tale om udlæg efter regning, men i stedet en godtgørelse, skal der indeholdes 30 % skat, idet KSL § 48B er en bruttoskat, som omfatter alle former for vederlag, herunder godtgørelse for kost og logi mv., jf. KSL § 48 E og TfS 1994, 394 TSM.

Spørgsmål 5 skal derfor besvares med nej.

Vedrørende spørgsmål 6 er det vores opfattelse, at hvervgiveren i samme omfang som den udenlandske arbejdsgiver kan dække erhvervsmæssige udgifter, stille personalegoder til rådighed mv.

Hvervgiveren anses i dansk retspraksis på skatteområdet som arbejdsgiver, selvom der ikke er en ansættelseskontrakt mellem hvervgiver og den arbejdsudlejede person. Dette princip følges, når der lempes efter DBO'ens art. 15, stk. 2, jf. TfS 1997,356 og modeloverenskomstens kommentarer pkt. 8. Når man efter dansk skatteret behandler hvervgiveren som arbejdsgiver efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten, som dermed medfører skattepligt af indkomsten i Danmark, må dette princip skulle følges i resten af skatteretten.

De afholdte udgifter af hvervgiveren vil endvidere ofte være en mellemregning mellem den udenlandske arbejdsgiver og hvervgiveren på baggrund af den indgåede aftale om arbejdsudleje mellem disse parter. Denne aftale vil komme til udtryk i den faktiske ansættelseskontrakt med medarbejderen som fastsat af det relevante lands arbejdsretlige regler. Det bør derfor ud fra en praktisk synsvinkel være irrelevant, om det er hvervgiver eller den udenlandske arbejdsgiver, der afholder udgiften, idet udgiften i sidste ende afholdes af hvervgiver.

Spørgsmål 6 skal derfor besvares med nej.

Rådgiver har den 15. juli 2011 sendt følgende bemærkninger til Skatteministeriets udkast til indstilling:

Bemærkninger til Skatteministeriets udkast til indstilling generelle afsnit

Skatteministeriets argumentation går primært på, at man ikke kan få fradrag, når man er arbejdsudlejet. Der er ikke tale om at tage fradrag for arbejdsudlejedes udgifter til kost og logi. Vi mener, at der slet ikke er tale om et skattepligtigt gode for personer, der er på rejse.

Vi vil gerne gøre opmærksom på, at bemærkningerne til Lov nr. 244 af 9/6-1982, L130 A, lov nr. 425 af 6. juni 2005, såvel som ordlyden i KSL § 48 B, som SKAT citerer, bestemmer, at bruttoindkomsten omfatter:

1. Godtgørelse til dækning af udgifter til kost og logi.
2. Vederlag i penge og naturalydelser herunder fri kost og logi.

Ud fra ordlyden i loven og bemærkningerne er det derfor et krav, at der er tale om et vederlag eller en godtgørelse. Da ordvalget i KSL § 48B er vederlag og godtgørelse, som er almindeligt defineret i den øvrige skatteret, mener vi, at vederlag og godtgørelse i KSL § 48B skal fortolkes i overensstemmelse med de definitioner af vederlag og godtgørelse, der findes i resten af skatteretten.

Som Skatteministeriet henviser til i deres indstilling har Told- og skattestyrelsen tidligere udtalt sig i TSM 1994, 394 om, hvordan vederlag og godtgørelse i forhold til bruttoindkomsten i KSL § 48B skulle forstås. Told- og Skattestyrelsen fastslog i deres svar følgende:

• Vederlag i penge skal fortolkes i overensstemmelse med de almindelige definitioner for A-indkomst.
• Tilsvarende vil udbetaling af en godtgørelse til dækning af fortærings- og overnatningsudgifter anses som en del af bruttoindkomsten.
• Hvis der er ydet fri kost og logi skal værdien med i beregningsgrundlaget, hvis værdiansættelsen kan foretages efter de af Ligningsrådet fastsatte normalværdier. Hvilket er samme formulering, som findes i LL § 16, stk. 3, nr. 2.

Ud fra Told- og skattestyrelsens svar i TSM 1994,394 er begreberne vederlag og godtgørelse samt fri bolig, der anvendes i forhold til definition af bruttoindkomsten i KSL § 48 B, de samme definitioner for vederlag, godtgørelse samt fri bolig, der anvendes i resten af skatteretten.

At bruttoindkomsten alene dækker vederlag eller godtgørelse eller skattepligtige goder som almindeligt defineret i skatteretten uden udvidelse i forhold til udgifter, der anses som arbejdsgivers, bliver i lov nr. 425 af 6. juni 2005 bekræftet, idet der i bemærkningerne er anført (som citeret af Skatteministeriet i deres indstilling):

Det skal i den forbindelse bemærkes, at bruttoindkomsten i § 48 B fortsat ikke omfatter udlæg efter regning, dvs. arbejdsgiverens dækning af regninger afholdt af lønmodtageren, når udgiften er arbejdsgivers.

Vi har i vores anmodning redegjort for, at når arbejdsgiver dækker udgifter til logi og kost, og betingelserne i rejsereglerne er opfyldt, anses arbejdsgivers dækning af kost og logi ikke som vederlag, men i stedet for som arbejdsgivers dækning af en udgift, der er arbejdsgiverens, jf.:

1. Vores henvisning til den manglende indberetningspligt, som ellers omfatter alle former for vederlag herunder skattefri godtgørelse, samt
2. administrativ praksis refereret i ligningsvejledningen.

Hvis hensigten var, at bruttoindkomsten skulle omfatte udgifter, der normalt anses som arbejdsgivers udgifter, og som ikke anses som vederlag til arbejdsudlejede, ville lovgiver have præciseret dette i stedet for direkte at skrive det modsatte, at bruttoindkomsten i KSL § 48 B ikke omfatter udgifter, der anses som arbejdsgiverens.

Når betingelserne i rejsereglerne er opfyldt, anses fri bolig og kost ikke som vederlag. Der er ikke tale om A-indkomst og værdiansættelse kan ikke ske efter Ligningsrådets satser. I overensstemmelse med bemærkningerne til KSL § 48B og Told- og Skattestyrelsens præcisering af bruttoindkomsten i KSL § 48B anses et hotelværelse mv., der er stillet til rådighed, derfor ikke som en del af bruttoindkomsten i KSL § 48B, og der skal ikke indeholdes 30 % skat af denne udgift for arbejdsgiveren.

Kommentarer til Skatteministeriets indstilling ad spørgsmål 1:

Første kommentar:

Skatteministeriet skriver i deres indstilling følgende:

"udgangspunktet er, at udgifter til bolig er private udgifter. Dette gælder også, selv om der er tale om en arbejdsudlejet, der opfylder betingelserne i rejsereglerne"

Vi er enige i, at udgangspunktet er, at udgiften til bolig anses som en privat udgift. Vi henviser dog til SKAT's vejledning SKM.2008.853. SKAT, der har følgende formulering i forhold til situationen, hvor arbejdsgiver pålægger lønmodtagere at arbejde så langt fra den sædvanlige bopæl, at de ikke kan nå hjem og overnatte i den sædvanlige bopæl.

"Udgifter til kost og logi er grundlæggende private udgifter, som alle må formodes at afholde. I den situation, hvor en lønmodtager arbejder på et midlertidigt arbejdssted og som følge heraf ikke kan nå hjem og overnatte, finder man det dog ikke rimeligt at forudsætte, at lønmodtageren flytter sin sædvanlige bopæl hen i nærheden af det midlertidige arbejdssted for derved at undgå rejseudgifter til kost og logi.

Derfor giver rejsereglerne i denne situation lønmodtageren mulighed for at kunne få skattefri godtgørelse eller at tage fradrag for disse rejseudgifter med enten standardsatserne for kost og logi eller med de faktiske, dokumenterede udgifter hertil. Der er dog også den mulighed, at arbejdsgiveren i stedet dækker lønmodtagerens rejseudgifter efter regning eller stiller fri kost og logi til rådighed på rejsen."

Ud fra formuleringen i ovenstående anser SKAT normalt ikke udgifter til en bopæl i forbindelse med arbejde på et midlertidigt arbejdssted som en privat udgift, så længe den sædvanlige bopæl er opretholdt og lønmodtageren på grund af arbejde ikke kan nå hjem og overnatte på den sædvanlige bopæl.

Vi vil gerne gøre opmærksom på, at arbejdsudlejede, der kommer til Danmark, vil bo enten på hotel eller under hotellignende forhold. De arbejdsudlejede vil derfor ikke have en bolig til rådighed i Danmark, idet rådigheden over en bolig vil medføre, at de anses som fuldt skattepligtige til Danmark og ikke kan anvende bruttobeskatningen i KSL § 48 B, der alene finder anvendelse på begrænset skattepligtige.

Vi gør endvidere opmærksom på, at formuleringen i KSL § 48B medfører, at medarbejdere, der ikke opfylder betingelserne i rejsereglerne, eksempelvis ikke har rådighed over en sædvanlig bolig i udlandet, vil blive beskattet af en bolig, som arbejdsgiver stiller til rådighed i Danmark. En sådan midlertidig dansk bolig vil blive anset som vederlag til den arbejdsudlejede og ikke som arbejdsgivers udgift. Formuleringen vedrørende beskatning af fri bolig i KSL § 48 B er efter vores opfattelse tiltænkt denne situation således, at arbejdsudlejede beskattes af samme indkomster som begrænset skattepligtige, ligesom bruttoindkomsten i KSL § 48B blev udvidet til også at omfatte skattepligtige goder i samme omfang som udvidelsen af beskatningsgrundlaget for begrænset skattepligtige med Lov nr. 425 af 6. juni 2005.

Anden kommentar:

Skatteministeriet udtaler også følgende i deres indstilling:

"Det er i denne situation således ikke muligt at være omfattet af bruttoskatten på 30 % som arbejdsudlejet og samtidig benytte de fradragsmuligheder, rejsereglerne giver."

Vi er enige med Skatteministeriet i, at KSL § 48E ikke giver adgang til at tage et fradrag efter LL § 9A, stk. 7, i situationen, hvor arbejdsgiver ikke stiller fri kost og logi til rådighed. Der er ikke tale om et fradrag i situationen, hvor arbejdsgiver dækker udgiften efter regning, idet udgiften er et ikke skattepligtigt beløb, men arbejdsgivers udgift.

Tredje kommentar:

Skatteministeriet har indstillet, at arbejdsgivere skal kunne stille fri bolig til rådighed uden, at værdien omfattes af bruttoindtægten i KSL § 48B, hvis de arbejdsudlejede sendes rundt til forskellige steder i Danmark.

Arbejdsudlejede, der opfylder rejsereglerne, arbejder i sagens natur allerede på et midlertidigt arbejdssted, som de er udsendt til af deres udenlandske arbejdsgiver. De arbejdsudlejede har dermed ikke mulighed for at overnatte på deres sædvanlige bopæl, som er i udlandet, og har i hele perioden, de er i Danmark, fortsat udgifter til deres sædvanlige bopæl. Det er derfor uforståeligt, at de skulle være mere på rejse, når de rejser internt i Danmark.

Vi finder det problematisk, at Skatteministeriet bygger et midlertidigt arbejdssted oven på et i forvejen midlertidigt arbejdssted, idet det vil skabe usikkerhed om, hvilket arbejdssted, der er omfattet af arbejdsudlejeforholdet, og hvilke arbejdssteder der anses som midlertidige.  

Man kan tænke sig følgende situation:

• 2 personer udlejes fra et udenlandsk A kontor til A A/S i Danmark for at arbejde på vores kontor i X-by i en periode af 1 måned.
• De arbejder begge på samme projekt med en løsning til én af vores kunder.
• Begge arbejdsudlejede har bibeholdt deres sædvanlige bopæl i udlandet og bor på hotel i Danmark i hele perioden, hotellet betales af arbejdsgiver.
• Efter en uge viser det sig, at den ene arbejdsudlejede er nødt til at tage ud hos kunden, der har hovedsæde i Y-by, de resterende 3 uger.  

Som vi forstår Skatteministeriets udkast til indstilling, skal den ene arbejdsudlejede beskattes af sit hotelværelse i hele perioden, mens den anden arbejdsudlejede alene skal beskattes af det hotelværelse, der stilles til rådighed i den første uge. Det tyder på, at Skatteministeriet ikke har forstået logiets art. Arbejdsudlejede personer bor typisk på hotel eller hotellignende vilkår, og der er lige god grund til at anse hoteludgiften i X-by som den i Y-by for arbejdsgivers udgift. Man ville formentlig ikke bebrejde de to arbejdsudlejede, hvis de undrede sig over, hvorfor de beskattes forskelligt. Samt hvorfor de skal beskattes af udgifter til deres danske hotelværelse, som arbejdsgiver alene dækker, fordi det er i arbejdsgivers interesse, at de arbejdsudlejede arbejder så langt fra deres sædvanlige bopæl, samtidig med at de har private udgifter til deres sædvanlige udenlandske bolig, som arbejdsgiver ikke dækker.

Kommentarer til Skatteministeriets indstilling ad spørgsmål 2, 3 & 4

Vi henviser til vores oprindeligt indsendte svar og ovenstående bemærkninger til Skatteministeriets generelle afsnit og spørgsmål 1.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Kildeskattelovens (KSL) § 2, stk. 1, nr. 3): Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:

3) Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i.

KSL § 48 B: "For personer, der efter § 2, stk. 1, nr. 3, er skattepligtige af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, beregnes skatten som 30 pct. af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v."

Ligningslovens § 9 A, stk. 1:

"Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2.

Lovforarbejder

Uddrag af lovbemærkninger til KSL § 48 B, lov nr. 244 af 9/6-1982, L130A 81/82:

Efter forslaget beregnes A -skatten af bruttoindtægten, herunder godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold.

Bruttoindkomsten omfatter vederlag i penge samt naturalydelser, herunder fri rejse og frit ophold. Refunderes udgifterne til rejse og ophold, medregnes refusionsbeløbet ved opgørelse af bruttoindtægten.

Bruttoindkomsten udgør det samlede vederlag uden fradrag af nogen art for omkostninger i forbindelse med indkomsterhvervelsen. Udgifter til rejse og ophold samt omkostninger i form af løn til andre medvirkende og agentprovision kan således ikke fradrages.

Bestemmelsen blev ændret ved lov nr. 425 af 6. juni 2005. Af bemærkningerne til denne lov fremgår, at

Den foreslåede ændring i kildeskattelovens § 48B er en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring under nr. 1, hvor koblingen mellem begrænset skattepligt og reglerne om A-indkomst fjernes. Efter gældende regler omfatter bruttoindkomsten i § 48 B vederlag i penge og fri kost og logi, herunder en eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v. Bruttoindkomsten i § 48B omfatter med forslaget fortsat disse indkomster. Som en konsekvens af forslaget under nr. 1 om at udvide den begrænsede skattepligt af arbejdsudleje i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, til at omfatte alle former for vederlag, er bruttoindkomsten i § 48 B udvidet til ud over de før nævnte vederlag også at omfatte alle andre former for vederlag, herunder alle skattepligtige personalegoder. Det skal i den forbindelse bemærkes, at bruttoindkomsten i § 48B fortsat ikke omfatter udlæg efter regning, dvs. arbejdsgiverens dækning af regninger afholdt af lønmodtageren, når udgifterne er arbejdsgiverens.

Administrativ praksis

Af Ligningsvejledningen, 2011-1, afsnit D.A.2.3, fremgår om KSL § 48B, at "Bestemmelsen omfatter ligesom KSL § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og stk. 2 alle former for personalegoder. Grundlaget omfatter også værdien af fortæring og overnatning, som dækkes efter regning af den udenlandske arbejdsgiver, jf. TfS 1994,394 TSS. Der kan ikke foretages nogen form for fradrag i indkomst, hvori der af hvervgiveren skal indeholdes en endelig skat på 30 pct., medmindre arbejdstageren har valgt beskatning efter KSL §§ 5A-5D eller medmindre arbejdstageren har valgt at blive beskattet, som om den pågældende var omfattet af KSL § 2, stk. 1, nr. 1, og udførte arbejde her i landet for en dansk arbejdsgiver, jf. KSL § 2, stk. 4, 2.-4. pkt."

Af Skatteministeriets vejledning E125, Beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft med særlig fokus på arbejdsudleje, fremgår: "For så vidt angår begrænset skattepligtige lønmodtagere ansat hos arbejdsgivere i Danmark vil især de danske rejseregler om skattefri godtgørelse eller fradrag for kost og logi kunne være relevante ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Disse regler vil imidlertid også kunne være relevante for en arbejdsudlejet person, der ellers bruttobeskattes uden mulighed for fradrag i indkomsten, idet vedkommende vil kunne anmode om at blive beskattet som almindelig begrænset skattepligtig lønmodtager, jf. KSL § 2, stk. 4, og dermed kunne opnå fradrag efter rejsereglerne."

I TfS 1994,394 blev en udtalelse fra Told- og Skattestyrelsen refereret:

"Der har været rejst spørgsmål om, hvorvidt grundlaget for indeholdelse af 30 pct. skatten for begrænset skattepligtige arbejdsudlejede personer, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c, også omfatter værdien af fortæring og overnatning, som dækkes efter regning af personens udenlandske arbejdsgiver.

Told- og Skattestyrelsen svarede, at værdien skal medregnes som følge af, at der må anses for at være tale om "vederlag i penge", der er A-indkomst i medfør af § 20, nr. 24 i bek. nr. 795 af 1/10-1993.

Tilsvarende vil gælde, hvis den arbejdsudlejede modtager godtgørelse til dækning af sine fortærings- og overnatningsudgifter, jf. i øvrigt kildeskattelovens § 48B.

Hvis der ydes fri kost og logi, skal værdien med i beregningsgrundlaget, hvis værdiansættelsen kan foretages efter de af Ligningsrådet fastsatte normalværdier, jf. § 21, nr. 3, i bek. Nr. 795 af 1/10-1993."

Ad spørgsmål 1:

Det ønskes bekræftet, at arbejdsudlejede personer, der opfylder betingelserne i rejsereglerne, kan modtage fri bolig, hvor arbejdsgiver stiller boligen til rådighed og afholder omkostningen direkte, uden at der skal indeholdes 30 % skat af værdien/udgiften af hvervgiver. Det er primært situationen med fast arbejdssted i Danmark, der ønskes svar på.

Begrundelse

Skatteministeriet finder, at ved "normal" arbejdsudleje, hvor den arbejdsudlejede kommer til Danmark og arbejder for hvervgiver på en fast adresse her, er udgiften til bolig den arbejdsudlejedes egen udgift. Udgangspunktet er, at udgifter til bolig er private udgifter. Dette gælder også, selv om der er tale om en arbejdsudlejet, der opfylder betingelserne i rejsereglerne.

Skatteministeriet finder, at KSL § 48 B i denne situation også omfatter værdien af fri bolig, hvor arbejdsgiveren stiller boligen til rådighed. Dette følger af KSL § 2, stk. 1, nr. 3), hvorefter den arbejdsudlejede er skattepligtig af vederlaget, uanset hvilken form det har.

Af bemærkningerne til § 48 B, lov nr. 244 af 9/6-1982, L130A 81/82 fremgår, at bruttoindtægten omfatter naturalydelser, herunder frit ophold.

Af bemærkningerne til lov nr. 425 af 6. juni 2005 fremgår, at bruttoindkomsten i § 48 B fortsat skal omfatte frit logi.

Der henvises endvidere til Ligningsvejledningen, 2011-1, afsnit D.A.2.3, Skatteministeriets vejledning E125, Beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft med særlig fokus på arbejdsudleje og TfS 1994,394, citeret ovenfor.

Det forhold, at skatteyderen opfylder betingelserne i rejsereglerne, ændrer ikke herved.

I denne situation kan ikke foretages nogen form for fradrag i indkomst, hvori der af hvervgiveren skal indeholdes en endelig skat på 30 pct., medmindre arbejdstageren har valgt beskatning efter KSL §§ 5A-5D (grænsegængerreglerne) eller medmindre arbejdstageren har valgt at blive beskattet, som om den pågældende var omfattet af KSL § 2, stk. 1, nr. 1, og udførte arbejde her i landet for en dansk arbejdsgiver, jf. KSL § 2, stk. 4, 2.-4. pkt. (begrænset skattepligtig).

Det er i denne situation således ikke muligt at være omfattet af bruttoskatten på 30 % som arbejdsudlejet og samtidig benytte de fradragsmuligheder, rejsereglerne giver.

Men hvis den arbejdsudlejede af hvervgiver bliver sendt rundt til forskellige steder i Danmark, og den arbejdsudlejede som følge heraf bliver nødt til at afholde yderligere udgifter til et ekstra logi, vil arbejdsgiveren kunne dække de yderligere udgifter til det ekstra logi, ved at stille det ekstra logi til rådighed og afholde omkostningen direkte, uden at der sker yderligere beskatning efter KSL § 48 B, forudsat den arbejdsudlejede opfylder betingelserne i rejsereglerne.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares med "Nej, se dog indstilling og begrundelse".

Ad spørgsmål 2:

Det ønskes bekræftet, at arbejdsudlejede personer, der opfylder betingelserne i rejsereglerne, kan modtage fri bolig, hvor den arbejdsudlejede betaler boligomkostningen og får den refunderet efter reglerne for udlæg efter regning af arbejdsgiver, uden at der skal indeholdes 30 % skat af værdien/udgiften af hvervgiver. Det er primært situationen med fast arbejdssted i Danmark, der ønskes svar på.

Begrundelse

Skatteministeriet finder, at ved "normal" arbejdsudleje, hvor den arbejdsudlejede kommer til Danmark og arbejder for hvervgiver på en fast adresse her, er udgiften til bolig den arbejdsudlejedes egen udgift. Udgangspunktet er, at udgifter til logi er private udgifter. Dette gælder også, selv om der er tale om en arbejdsudlejet, der opfylder betingelserne i rejsereglerne.

Skatteministeriet finder, at KSL § 48 B i denne situation også omfatter værdien af fri bolig, hvor den arbejdsudlejede betaler boligomkostningen og får den refunderet efter reglerne for udlæg efter regning af arbejdsgiver. Dette følger af KSL § 2, stk. 1, nr. 3), hvorefter den arbejdsudlejede er skattepligtig af vederlaget, uanset hvilken form det har, og af KSL § 48B, stk. 1, sidste led, hvorefter der også beregnes 30 pct. skat af godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold mv.

Af bemærkningerne til § 48 B, lov nr. 244 af 9/6-1982, L130A 81/82 fremgår, at bruttoindtægten omfatter naturalydelser, herunder frit ophold. Endvidere fremgår det, at hvis udgifterne til ophold refunderes, medregnes refusionsbeløbet ved opgørelse af bruttoindtægten samt at udgifter til ophold ikke kan fradrages.

Af bemærkningerne til lov nr. 425 af 6. juni 2005 fremgår, at bruttoindkomsten i § 48 B fortsat skal omfatte frit logi.

Der henvises endvidere til Ligningsvejledningen, 2011-1, afsnit D.A.2.3, Skatteministeriets vejledning E125, Beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft med særlig fokus på arbejdsudleje og TfS 1994,394, citeret ovenfor.

Det forhold, at skatteyderen opfylder betingelserne i rejsereglerne, ændrer ikke herved.

I denne situation kan ikke foretages nogen form for fradrag i indkomst, hvori der af hvervgiveren skal indeholdes en endelig skat på 30 pct., medmindre arbejdstageren har valgt beskatning efter KSL §§ 5A-5D (grænsegængerreglerne) eller medmindre arbejdstageren har valgt at blive beskattet, som om den pågældende var omfattet af KSL § 2, stk. 1, nr. 1, og udførte arbejde her i landet for en dansk arbejdsgiver, jf. KSL § 2, stk. 4, 2.-4. pkt. (begrænset skattepligtig).

Det er i denne situation således ikke muligt at være omfattet af bruttoskatten på 30 % som arbejdsudlejet og samtidig benytte de fradragsmuligheder, rejsereglerne giver.

Men hvis den arbejdsudlejede af hvervgiver bliver sendt rundt til forskellige steder i Danmark, og den arbejdsudlejede som følge heraf bliver nødt til at afholde yderligere udgifter til et ekstra logi, vil arbejdsgiveren kunne dække de yderligere udgifter til det ekstra logi som udlæg efter regning, uden at der sker yderligere beskatning efter KSL § 48 B, forudsat den arbejdsudlejede opfylder betingelserne i rejsereglerne.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares med "Nej, se dog indstilling og begrundelse".

Ad spørgsmål 3:

Det ønskes bekræftet, at arbejdsudlejede personer, der opfylder betingelserne i rejsereglerne, kan modtage fri kost, hvor arbejdsgiver stiller fri kost til rådighed og afholder omkostningen direkte, uden at der skal indeholdes 30 % skat af værdien/udgiften af hvervgiver. Det er primært situationen med fast arbejdssted i Danmark, der ønskes svar på.

Begrundelse

Skatteministeriet finder, at ved arbejdsudleje, hvor den arbejdsudlejede kommer til Danmark og arbejder for hvervgiver her, er udgiften til kost den arbejdsudlejedes egen udgift. Udgangspunktet er, at udgifter til kost er private udgifter. Dette gælder også, selv om der er tale om en arbejdsudlejet, der opfylder betingelserne i rejsereglerne.

Skatteministeriet finder, at KSL § 48 B i denne situation også omfatter værdien af fri kost, hvor arbejdsgiveren stiller kosten til rådighed. Dette følger af KSL § 2, stk. 1, nr. 3), hvorefter den arbejdsudlejede er skattepligtig af vederlaget, uanset hvilken form det har.

Af bemærkningerne til § 48 B, lov nr. 244 af 9/6-1982, L130A 81/82 fremgår, at bruttoindtægten omfatter naturalydelser, herunder frit ophold.

Af bemærkningerne til lov nr. 425 af 6. juni 2005 fremgår, at bruttoindkomsten i § 48 B fortsat skal omfatte fri kost.

Der henvises endvidere til Ligningsvejledningen, 2011-1, afsnit D.A.2.3, Skatteministeriets vejledning E125, Beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft med særlig fokus på arbejdsudleje og TfS 1994,394, citeret ovenfor.

Det forhold, at skatteyderen opfylder betingelserne i rejsereglerne, ændrer ikke herved.

I denne situation kan ikke foretages nogen form for fradrag i indkomst, hvori der af hvervgiveren skal indeholdes en endelig skat på 30 pct., medmindre arbejdstageren har valgt beskatning efter KSL §§ 5A-5D (grænsegængerreglerne) eller medmindre arbejdstageren har valgt at blive beskattet, som om den pågældende var omfattet af KSL § 2, stk. 1, nr. 1, og udførte arbejde her i landet for en dansk arbejdsgiver, jf. KSL § 2, stk. 4, 2.-4. pkt. (begrænset skattepligtig).

Det er i denne situation således ikke muligt at være omfattet af bruttoskatten på 30 % som arbejdsudlejet og samtidig benytte de fradragsmuligheder, rejsereglerne giver.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spm. 3 besvares med "Nej".

Ad spørgsmål 4:

Det ønskes bekræftet, at arbejdsudlejede personer, der opfylder betingelserne i rejsereglerne, kan modtage fri kost, hvor den arbejdsudlejede betaler for kosten og får den refunderet efter reglerne for udlæg efter regning af arbejdsgiver, uden at der skal indeholdes 30 % skat af værdien/udgiften af hvervgiver. Det er primært situationen med fast arbejdssted i Danmark, der ønskes svar på.

Begrundelse

Skatteministeriet finder, at ved arbejdsudleje, hvor den arbejdsudlejede kommer til Danmark og arbejder for hvervgiver her, er udgiften til kost den arbejdsudlejedes egen udgift. Udgangspunktet er, at udgifter til kost er private udgifter. Dette gælder også, selv om der er tale om en arbejdsudlejet, der opfylder betingelserne i rejsereglerne.

Skatteministeriet finder, at KSL § 48 B i denne situation også omfatter værdien af fri kost, hvor den arbejdsudlejede betaler omkostningen til kost og får den refunderet efter reglerne for udlæg efter regning af arbejdsgiver. Dette følger af KSL § 2, stk. 1, nr. 3), hvorefter den arbejdsudlejede er skattepligtig af vederlaget, uanset hvilken form det har, og af KSL § 48B, stk. 1, sidste led, hvorefter der også beregnes 30 pct. skat af godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold mv. 

Af bemærkningerne til § 48 B, lov nr. 244 af 9/6-1982, L130A 81/82 fremgår, at bruttoindtægten omfatter naturalydelser, herunder frit ophold. Endvidere fremgår det, at hvis udgifterne til ophold refunderes, medregnes refusionsbeløbet ved opgørelse af bruttoindtægten samt at udgifter til ophold ikke kan fradrages.

Af bemærkningerne til lov nr. 425 af 6. juni 2005 fremgår, at bruttoindkomsten i § 48 B fortsat skal omfatte fri kost.

Der henvises endvidere til Ligningsvejledningen, 2011-1, afsnit D.A.2.3, Skatteministeriets vejledning E125, Beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft med særlig fokus på arbejdsudleje og TfS 1994,394, citeret ovenfor.

Det forhold, at skatteyderen opfylder betingelserne i rejsereglerne, ændrer ikke herved.

I denne situation kan ikke foretages nogen form for fradrag i indkomst, hvori der af hvervgiveren skal indeholdes en endelig skat på 30 pct., medmindre arbejdstageren har valgt beskatning efter KSL §§ 5A-5D (grænsegængerreglerne) eller medmindre arbejdstageren har valgt at blive beskattet, som om den pågældende var omfattet af KSL § 2, stk. 1, nr. 1, og udførte arbejde her i landet for en dansk arbejdsgiver, jf. KSL § 2, stk. 4, 2.-4. pkt.

Det er i denne situation således ikke muligt at være omfattet af bruttoskatten på 30 % som arbejdsudlejet og samtidig benytte de fradragsmuligheder, rejsereglerne giver.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spm. 4 besvares med "Nej".

Ad spørgsmål 5:

Det ønskes bekræftet, at arbejdsudlejede personer, der opfylder betingelserne i rejsereglerne, ikke kan modtage skattefri godtgørelse med Skatterådets satser for logi og kost, uden at der skal indeholdes 30 % skat af værdien/udgiften af hvervgiver.

Begrundelse

KSL § 48B er en bruttoskat, som omfatter alle former for vederlag, herunder godtgørelse for kost og logi mv., jf. TfS 1994, 394 TSM. Det følger af KSL § 2, stk. 1, nr. 3), at den arbejdsudlejede er skattepligtig af vederlaget, uanset hvilken form det har, og af KSL § 48B, sidste led, hvorefter der også beregnes 30 pct. skat af godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold mv. 

Af bemærkningerne til § 48 B, lov nr. 244 af 9/6-1982, L130A 81/82 fremgår, at bruttoindtægten omfatter godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold.

Af bemærkningerne til lov nr. 425 af 6. juni 2005 fremgår, at bruttoindkomsten i § 48 B fortsat skal omfatte godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold.

Skatteministeriet er enig med spørger i, at arbejdsudlejede personer, der opfylder betingelserne i rejsereglerne, ikke kan modtage skattefri godtgørelse med Skatterådets satser for logi og kost, uden at der skal indeholdes 30 % skat af hvervgiver. Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 5 besvares med "Nej".

Ad spørgsmål 6:

Der spørges, om besvarelsen af spørgsmål 1 til 5 ændres, hvis det er den indeholdelsespligtige hvervgiver (A A/S), der henholdsvis refunderer omkostningerne som udlæg efter regning, afholder udgiften direkte eller udbetaler skattefri godtgørelse i stedet for den udenlandske arbejdsgiver?

Begrundelse

Hvis det er den indeholdelsespligtige hvervgiver (A A/S), der henholdsvis refunderer omkostningerne som udlæg efter regning, afholder udgiften direkte eller udbetaler skattefri godtgørelse i stedet for den udenlandske arbejdsgiver, vil dette efter omstændighederne kunne indebære, at den arbejdsudlejede anses for at have indgået i et tjenesteforhold direkte med hvervgiver, således at den arbejdsudlejede bliver begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1, og dermed udgår af bruttoskatteordningen i KSL § 2, stk. 1, nr. 3.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 6 besvares med "Se indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstilling og begrundelse fra Skatteministeriet.