Indhold

Dette afsnit handler om de problemer, der kan forekomme ved ændringer i de oprindelige aftaler. Ændringerne forekommer oftest i forbindelse med selskabsretlige omstruktureringer.

Afsnittet indeholder:

Problemstilling - er vilkårene ændret væsentligt, så anses retten for afstået
Spaltning
Tilførsel af aktiver
Aktieombytning
Kapitaludvidelse
Indholdsmæssige ændringer i aftalen
Supplerende aftale/annullering
Flytning af arbejdsopgaver inden for koncernen
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Problemstilling - er vilkårene ændret væsentligt, så anses retten for afstået

Hvis vilkårene for en købe- eller tegningsret bliver ændret væsentligt, kan retten anses for afstået og en ny aftale indgået. Se SKM2023.205.SR, hvor Skatterådet fandt, at retserhvervede tegningsretter ansås for afstået ved konvertering af tegningsretterne til betingede aktier.

Problemet opstår oftest i forbindelse med omstruktureringer og består i, at der kan være så væsentlige ændringer i aftalerne, at der som udgangspunkt burde statueres afståelse og dermed beskatning. I visse af sagerne har man ud fra en formålsfortolkning af LL § 28 alligevel ikke statueret afståelsesbeskatning.

Det følger af praksis, at ændringer i tegningsretter i forbindelse med en selskabsretlig omstrukturering som udgangspunkt ikke medfører afståelsesbeskatning, når ændringerne er begrundet i omstruktureringen, og når der ikke er tale om væsentlige ændringer i tegningsretsvilkårene, der ligger uden for rammerne af de eksisterende tegningsretsvilkår. Desuden kan der henses til, om ændringerne er i overensstemmelse med formålet bag reglerne om medarbejderaktier og tegningsretter, dvs. generelt at forbedre virksomhedens muligheder for at rekruttere og fastholde medarbejdere. Se SKM2021.314.SR.

Med virkning for fusion, spaltning tilførsel af aktiver eller aktieombytning, der sker efter den 1. januar 2006 eller senere anses personen ikke for at have afstået aftalen ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, hvis det selskab, der har udstedt købe- eller tegningsretten, eller det selskab, hvori personen efter købe- eller tegningsretten kan erhverve aktier, inden personens udnyttelse eller afståelse af retten, indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning. Se LL § 28, stk. 1, 7. pkt.

Det betyder, at den nye købe- eller tegningsret skal anses for at være en fortsættelse af den oprindelige købe- eller tegningsret, blot med andre vilkår for udnyttelsen end den oprindelige købe- eller tegningsret. Den nye købe- eller tegningsret er dermed omfattet af LL § 28. Beskatningen af den nye købe- eller tegningsret vil ske som løn efter LL § 28, når retten udnyttes eller afstås, ganske som det ville være sket, hvis den oprindelige købe- eller tegningsret var blevet udnyttet eller afstået. Der skal også betales AM-bidrag af værdien efter AMBL § 2, stk. 2, nr. 7.

Med reglen skabes der en generel ordning, der fjerner den usikkerhed, der hidtil har været om, hvorvidt den ansatte skal afståelsesbeskattes som følge af selskabsretlige omstruktureringer.

Der har været forelagt en række sager for Lignings- og Skatterådet, hvor man ville foretage ændringer i optionsaftaler omfattet af LL § 28.

På baggrund af Lignings- og Skatterådets afgørelser kan praksis helt overordnet beskrives sådan, at ændring af aftaler omfattet af LL § 28 ikke udløser afståelsesbeskatning, hvis ændringen sker i forbindelse med omstruktureringer, og ændringen er begrundet i omstruktureringen, eller ændringen er i overensstemmelse med formålet i LL § 28.

Spaltning

I en sag bekræftede Ligningsrådet, at en ændring af køberetsaftalerne, ud fra en formålsfortolkning af LL § 28, ikke ville medføre afståelsesbeskatning. Sagen drejede sig om, at arbejdsgiverselskabet deltog i en skattefri ophørsspaltning. Det fulgte af spaltningsplanen, at forpligtelserne efter de eksisterende køberetsaftaler skulle overgå til det selskab, der fremover skulle være arbejdsgiverselskab for de relevante medarbejdere, samt at medarbejderne ville få aktier i deres fremtidige arbejdsgiverselskab. Se SKM2001.530.LR.

Tilførsel af aktiver

Ved en skattefri tilførsel af aktiver blev Ligningsrådet forelagt en sag, der indebar en ændring, der medførte, at medarbejderne fremover ved udnyttelse af køberetterne kunne rette deres krav mod deres arbejdsgiverselskab og erhverve aktier heri. Ligningsrådet fandt, at formålet bag LL § 28 medførte, at der ikke skulle ske afståelsesbeskatning af medarbejderne. Se SKM2001.528.LR.

Aktieombytning

Ligningsrådet har bekræftet, at det ikke medførte afståelsesbeskatning for medlemmer i bestyrelsen i et selskab, at deres køberetter blev ændret til at give mulighed for at erhverve aktier i det nye moderselskab efter en skattefri aktieombytning, da de fremover skulle udøve deres hverv i moderselskabets bestyrelse. For selskabets medarbejdere, der fremover fortsat ville være ansat i datterselskabet, ville det dog medføre afståelsesbeskatning, hvis deres køberetter blev ændret, således at medarbejderne kunne erhverve aktier i moderselskabet. Se SKM2001.527.LR.

I en anden sag havde et selskab med ledende medarbejdere indgået køberetsaftaler, der indeholdt en betingelse om, at de skulle være ansat i selskabet ved udnyttelse af køberetterne. Selskabet indgik et stykke tid derefter i en skattefri aktieombytning med en stor udenlandsk koncern, der ønskede at placere flere af medarbejderne i lederstillinger i andre selskaber i koncernen. En ændring af ansættelseskravet til, at medarbejderne skulle være ansat i et af koncernens selskaber, ville ikke medføre afståelsesbeskatning for medarbejderne. Se SKM2001.557.LR.

I en sag ønskede en virksomhed i forbindelse med en omstrukturering at overføre køberetterne til et andet koncernselskab. Skatterådet bekræftede, at ændringer, der er taget højde for i optionsaftaler tildelt i et ansættelsesforhold, ikke anses for væsentlige, og dermed ikke indebærer afståelsesbeskatning. Se SKM2010.428.SR.

Skatterådet har bekræftet, at ombytning af alle eksisterende tegningsretter mod nye tegningsretter, i forbindelse med en omstrukturering, ikke udgjorde en skattemæssig afståelse af de eksisterende tegningsretter for nøglemedarbejdere og ledelsesmedlemmer i selskabet, der var fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark af deres lønindkomst. Skatterådet begrundede dette med, at ændringerne ansås for at ligge inden for rammerne af de eksisterende tegningsretter, idet de eksisterende tegningsretter tillod ændringer som følge af omstrukturering og børsnotering under forudsætning af, at de nye tegningsretter havde væsentlig samme værdi som de eksisterende tegningsretter. Se SKM2021.314.SR.

Se også

Se også afsnit C.A.5.17.3.5 om ændring af aftale omfattet af LL § 7 P i forbindelse med omstrukturering.

Kapitaludvidelse

I en sag, hvor der som følge af en kapitaludvidelse i selskabet blev ændret i tegningskursen på tegningsretter, statuerede Ligningsrådet ikke afståelse. Se SKM2001.227.LR. Afgørelsen formodes også at have betydning for køberetter.

I en anden sag bekræftede Skatterådet, at en ændring af kapitalforholdene i form af et aktiesplit og/eller en fondsaktieudvidelse ikke vil have nogen skattemæssige konsekvenser for koncernens medarbejdere med eksisterende optionsaftaler, hvis der udarbejdedes et tillæg til de eksisterende optionsaftaler, hvor der udelukkende korrigeredes for de foretagne kapitalændringer, så medarbejderne opnåede ret til et forholdsvist højere antal aktier men til en tilsvarende lavere kurs. Se SKM2007.449.SR.

Indholdsmæssige ændringer i aftalen

I en sag havde man i aftalerne positivt taget stilling til, at der ikke skulle ske ændring i tilfælde af bl.a. ekstraordinær udbytteudlodning. Man ønskede at ændre aftalerne, så der fremover skulle ske ændring af antal aktier og udnyttelseskurs også ved ekstraordinær udbytteudlodning. Ligningsrådet afgjorde, at en sådan ændring ville betyde, at de oprindelige aftaler var afstået og nye indgået. Se SKM2005.13.LR.

Når der i kontrakten er taget stilling til, at udnyttelseskursen kan ændres, er der ikke tale om skattemæssig afståelse, når udnyttelseskursen justeres med henblik på at bevare værdien af optionerne uændret som følge af ekstraordinær kontant engangsudbetaling til eksisterende aktionærer. Se SKM2013.626.SR.

Når det fremgår af kontrakten, at vilkårene for udnyttelsen af tegningsretterne kan ændres under forudsætning af, at en sådan ændring ikke samlet set forringer værdien af tegningsretterne, anses det ikke for afståelse, når det præciseres, at tegningsretter, som kan udnyttes i tilfælde af notering, ikke bortfalder, såfremt de ikke udnyttes i forbindelse med noteringen, men i stedet kan udnyttes i henhold til de almindelige udnyttelsesbetingelser. Se SKM2014.488.SR.

En ændring, der medførte at warrants alene vestede over tid, lå inden for rammerne af de eksisterende vilkår, hvorfor der ikke blev statueret afståelse. Se SKM2019.140.SR.

I SKM2023.205.SR fandt Skatterådet, at retserhvervede tegningsretter skulle anses for afstået ved konvertering af tegningsretterne til betingede aktier. Skatterådet fandt videre, at ikke retserhvervede tegningsretter ikke skulle anses for afstået ved konvertering af tegningsretterne til betingede aktier.

Supplerende aftale/annullering

Landsskatteretten har i en sag udtalt, at annullering af køberetter medførte afståelse. Tegningsretter, der tildeles som erstatning for annullerede købe- eller tegningsretter, og som er betingede af, at allerede tildelte køberetter ikke udnyttes, kunne ikke anses for erhvervet som vederlag for udført arbejde, men i stedet som vederlag for at undlade at udnytte køberetten. Tegningsretten blev derfor ikke anset for at være omfattet af LL § 28. Ved afgørelsen blev der bl.a. henset til, at der skete en væsentlig ændring af godet i skattemæssig henseende i forhold til den oprindelige aftale. Se SKM2005.291.LSR.

I en anden sag skulle medarbejderen overgå fra en eksisterende aktieoptionsaftale til en planlagt ny optionsordning for ledende medarbejdere. I forhold til den eksisterende aftale havde man i den nye aftale ændret exercisekursen, mængden samt udnyttelsesperioden. Ligningsrådet fandt, at den eksisterende aktieoptionsaftale blev ændret på så væsentlige punkter, at der skulle ske beskatning, såfremt medarbejderen valgte at indgå den nye aftale. Baggrunden for, at den eksisterende aftale ønskedes ændret var, at kursen på aktien havde udviklet sig i en retning, der formentlig ikke var forudsat på tidspunktet for udstedelse af optionerne. Dette forhold fandtes ikke at berettige til at udnyttelseskursen kunne ændres, uden at dette ville få skattemæssige konsekvenser for optionsindehaveren. Se SKM2003.69.LR.

I SKM2023.205.SR fandt Skatterådet, at retserhvervede tegningsretter skulle anses for afstået ved konvertering af tegningsretterne til betingede aktier. Der blev bl.a. henset til ændringernes karakter omkring godet og udnyttelsesmulighederne og til, at ændringerne ikke ansås at ligge indenfor aftalegrundlaget. For så vidt angår ikke retserhvervede tegningsretter fandt Skatterådet, at disse ikke skulle anses for afstået. Der blev henset til, at medarbejderne ikke havde retserhvervet tegningsretterne.

I en sag hvor en virksomhed ønskede at tildele sine medarbejdere nye optioner, hvis udnyttelse var betinget af, at nogle ældre optioner ikke blev udnyttet, nåede Skatterådet frem til, at sådan en aftale ikke ville udløse afståelsesbeskatning. Det fremgår af afgørelsen, at hvis en virksomhed i flere omgange, tildeler ansatte optioner med forskudte udnyttelsesvinduer, hvor udnyttelsen af den ene option er betinget af, at den anden option ikke er udnyttet, har det som udgangspunkt ingen skattemæssige konsekvenser, i det omfang optionerne omfattes af LL § 28 eller LL § 7 H. Se SKM2010.632.SR.

I en anden sag var selskabet og indehaverne af tegningsretter enige om, at ikke vestede tegningsretter skulle kunne udnyttes i tilfælde af exit, og at dette ved en fejl ikke var kommet til udtryk i tegningsretsaftalen. Man ønskede afklaret, hvorvidt en sådan præcisering til aftalen ville betyde afståelse af tegningsretterne. Skatterådet nåede frem til, at da der var tale om en ændring af en tegningsretsaftale, hvor ændringen alene vil have virkning for ikke modnede tegningsretter, ville der således være tale om en ændring af endnu ikke retserhvervede tegningsretter. På den baggrund og efter en konkret vurdering af det bagvedliggende aftalegrundlag, kan en tilføjelse af en udnyttelsesperiode i endnu ikke retserhvervede tegningsretter ikke medføre, at tegningsretterne må anses for afståede og en ny aftale indgået. Se SKM2011.337.SR.

Afkald på ikke retserhvervede tegningsoptioner til fordel for to øvrige bestyrelsesmedlemmer er en skattepligtig disposition for de oprindelige tegningsoptionsindehavere, idet afkaldet ikke er blankt. Derimod har det ingen skattemæssige konsekvenser for de oprindelige tegningsoptionsmodtagere, hvis disse undlader at udnytte deres tegningsoptioner, og de øvrige bestyrelsesmedlemmer i så fald indrømmes mulighed for at udnytte et tilsvarende antal tegningsoptioner. Se SKM2015.449.SR.

Når udnyttelse af nye tegningsretter sker på betingelse af, at udnyttelse af oprindelige tegningsretter reduceres, anses den oprindelige aftale ikke for afstået, når medarbejderen kan have en reel mulighed for og interesse i at udnytte de oprindeligt tildelte tegningsretter. Se SKM2016.338.SR.

Flytning af arbejdsopgaver inden for koncernen

I en sag ønskede man at erstatte køberetter til aktier i et datterselskab med tegningsretter til aktier i moderselskabet, fordi man flyttede arbejdsopgaver og medarbejdere fra datterselskabet til moderselskabet. Landsskatteretten mente ikke, at en sådan intern omrokering kunne berettige til, at man ud fra en formålsfortolkning af LL § 28 så bort fra, at der skulle ske afståelsesbeskatning. Se SKM2005.291.LSR. Ændringen i sagen er ikke direkte sammenlignelig med de tidligere offentliggjorte ligningsrådsafgørelser. Se SKM2001.528.LR, SKM2001.530.LR og SKM2001.557.LR.

Uanset den lempelige praksis, medfører omstruktureringer i en række tilfælde, at der sker så væsentlige ændringer af den indgåede aftale, at den må anses for at være afstået. Det er dog ikke hensigtsmæssigt, at den ansatte skal beskattes af værdien af aftalen, da den ansatte som udgangspunkt ikke har indflydelse på den selskabsretlige omstrukturering.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretten
SKM2005.291.LSR	Annullering af køberetter medførte afståelse. Tildeling af tegningsretter som vederlag for annullerede køberetter kunne ikke omfattes af LL § 28. En intern omrokering af arbejdsopgaver kan ikke sidestilles med en selskabsretlig omstrukturering i forhold til LL § 28. En forlængelse af udnyttelsesperioden for tegningsretter vil medføre afståelsesbeskatning. Annullering. Flytning af arbejdsopgaver.
Skatterådet og Ligningsrådet
SKM2023.205.SR	Spørger havde tidligere tildelt en række af sine danske medarbejdere warrants dvs. tegningsretter i overensstemmelse med spørgers generelle warrantprogram. Tegningsretterne var tildelt med en glidende modningsperiode på 4 år. Spørger planlagde at tildele danske medarbejdere restricted stock units, RSU'er dvs. betingede aktier, i overensstemmelse med RSU-planen. De betingede aktier skulle tildeles med en glidende modningsperiode over 4 år. Det var spørgers hensigt, at alle medarbejdere, der allerede var tildelt tegningsretter, skulle konvertere disse til betingede aktier. Warrants ville blive annulleret i forbindelse med tildelingen af RSU'er. Skatterådet kunne bekræfte, at ikke-modnede tegningsretter, som spørger havde tildelt sine medarbejdere, kunne konverteres til RSU’er uden, at dette skulle anses som skattemæssig afståelse. Der hensås til, at medarbejderne ikke havde retserhvervet tegningsretterne. For så vidt angik de modnede og retserhvervede tegningsretter var det, ud fra en konkret vurdering af ændringernes karakter omkring godet og udnyttelse, Skatterådets opfattelse, at der skulle statueres afståelse som følge af konverteringen af tegningsretter til betingede aktier. Skatterådet henså i den forbindelse endvidere til, at ændringerne ikke ansås at ligge indenfor aftalegrundlaget. Der blev herudover henset til, at ændringerne ikke var til medarbejderens fordel og i overensstemmelse med formålet bag reglerne om medarbejderaktier. Med hensyn til de retserhvervede tegningsretter, som ansås for at være afstået ved konvertering til de betingede aktier (RSU’er), var det Skatterådets opfattelse, at handelsværdien af tegningsretterne, modregnet evt. egenbetaling, skulle beskattes som personlig indkomst på afståelsestidspunktet dvs. konverteringstidspunktet, jf. ligningslovens § 16 og § 28. Skatterådet var herefter enig i, at det var værdien af RSU’erne på konverteringstidspunktet som medarbejderen skulle beskattes af i det omfang tildeling af RSU’erne, havde samme handelsværdi som de retserhvervede tegningsretter på konverteringstidspunktet. Skatterådet fandt, at når medarbejderne tildeltes aktier på baggrund af RSU-aftalen, så skulle medarbejderne beskattes af denne tildeling på retserhvervelsestidspunktet. Beskatningsgrundlaget udgjorde aktiernes handelsværdi på retserhvervelsestidspunktet. Da medarbejderne i princippet allerede var blevet afståelsesbeskattet af værdien af tegningsretterne på konverteringstidspunktet, skulle denne værdi fragå i beskatningsgrundlaget. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at afståelse af aktier, der var tildelt på baggrund af RSU’er, skulle beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, og at anskaffelsessummen for aktierne, ved opgørelsen af gevinst eller tab, skulle anses for at være det beløb, der blev beskattet ved konverteringen af tegningsretter til RSU’er. Det var Skatterådets opfattelse, at der skulle ske lønbeskatning af værdien af aktierne på retserhvervelsestidspunktet. For aktierne, der erhvervedes på grundlag af RSU’er skulle værdien af aktierne, der var blevet anvendt som beskatningsgrundlaget, anvendtes som anskaffelsessum for aktierne.
SKM2023.11.SR	Spørger havde udstedt aktiewarrants til en række medarbejdere i henhold til to forskellige programmer. Begge programmer indeholdt samme vilkår om tvungen udnyttelse af warrants i tilfælde af medarbejderens fratræden, som ikke skyldtes medarbejderens forhold. Spørger ønskede at slette disse vilkår, således at medarbejdere, der fratrådte uden selv at være årsag hertil, bevarede samme retsstilling som medarbejdere, der forblev ansat. Det var Skatterådets vurdering, at praksis tilladte de beskrevne ændringer (sletninger) om ensretning af udnyttelsesvilkår for good leaver medarbejdere og de fortsat ansatte medarbejdere, når ændringerne var inden for rammerne af aftalegrundlaget. Der blev henvist til SKM2014.488.SR og SKM2021.314.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at ændring af udnyttelsesvilkår lå indenfor rammerne af aftalegrundlaget, hvorved der ikke forelå afståelse. Det var videre Skatterådets opfattelse, at de påtænkte ændringer lå indenfor rammerne af de to programmer. Der blev henvist til, at der ifølge aftalegrundlaget, var mulighed for ændringer af warrantvilkårene. Skatterådet kunne herefter bekræfte, at de påtænkte ændringer af warrantvilkår ikke medførte, at warrants omfattet af programmerne ansås for afstået.
SKM2021.314.SR	Skatterådet bekræftede, at ombytningen af alle aktier og warrants i H1 A/S for aktier og warrants i H2 (Step 2c i den beskrevne omstrukturering) opfyldte betingelsen om at blive gennemført til handelsværdi i henhold til ABL § 36, stk. 6, 2. punktum. Efter Skatterådets praksis ansås betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 2. punktum, for at være opfyldt, hvor der ikke var mulighed for, at der kunne ske formueforskydning mellem aktionærerne, og hvor ombytningen ikke medførte utilsigtede skattemæssige fordele. Det blev konkret vurderet, at de beskrevne ændringer i forbindelse med ombytningen af aktier og warrants, under de konkrete forhold, ikke medførte en værdiforskydning aktionærerne imellem, warrantindehaverne imellem eller mellem aktionærerne og warrantindehaverne. Ombytningen medførte endvidere ikke utilsigtede skattemæssige fordele. Skatterådet bekræftede, at ombytning af alle eksisterende warrants type 1 - 4 i H1 A/S mod nye erstatningswarrants type 1 - 4 i H2 (i forbindelse med Step 2c i omstruktureringen) ikke udgjorde en skattemæssig afståelse af de eksisterende warrants for nøglemedarbejdere og ledelsesmedlemmer i H1 A/S, der var fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark af deres lønindkomst. Skatterådet begrundede dette med, at praksis tillader de beskrevne ændringer i warrantvilkårene om udnyttelsesvilkår og omsættelighed mv. ved omstrukturering, når ændringerne kan anses for at ligge inden for rammerne af de eksisterende warrants. Skatterådet vurderede, at de omhandlede warrantændringer lå inden for rammerne af de eksisterende warrants type 1 - 4, idet de eksisterende warrants tillader ændringer som følge af omstrukturering og børsnotering. Der blev henvist til punkt 5.2 i de eksisterende warrants, hvoraf følger, at der ved omstrukturering kan foretages ændringer i warrantvilkårene under forudsætning af, at de nye warrants har væsentlig samme værdi som de eksisterende warrants. Der blev videre henvist til omstruktureringsreglerne i LL § 28, stk. 1, 7. punktum, og LL § 7 P, stk. 8.
SKM2019.416.SR	Skatterådet kunne bekræfte, at udskydelse af tildelingsdagen for endnu ikke tildelte instrumenter kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for deltagerne i programmerne, da medarbejderne endnu ikke havde et retskrav på tildelingerne. Skatterådet kunne på samme måde bekræfte, at en udskydelse af vestingdagen for endnu ikke retserhvervede RSUer kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for deltagerne i programmet. Skatterådet kunne også bekræfte, at udskydelse af vestingtidspunktet for retserhvervede instrumenter ikke ville medføre afståelsesbeskatning af indehaverne af instrumenterne, da udskydelse af vestingtidspunktet lå inden for rammerne af de nuværende vilkår. Skatterådet kunne også bekræfte, i overensstemmelse med sin tidligere praksis, at en ansættelsesretlig betingelse om minimum tre års ansættelse efter konkrete vurderinger, udskød retserhvervelsestidspunktet til vestingtidspunktet.	►SKM2024.197.SKTST ændrer ikke på praksis. Se nedenfor◄
SKM2019.319.SR	Spørger har ad flere omgange udstedt warrants til medarbejdere, ledelse, bestyrelse og konsulenter. I den forbindelse ønskede spørger at give bestyrelsen mulighed for at dispensere fra visse vilkår i konkrete tilfælde. Skatterådet kunne bekræfte, at der konkret ikke skulle statueres afståelse som følge af dispensationsændringerne i warrant-vilkårene. Herudover kunne Skatterådet bekræfte, at en dispensationsmeddelelse til en enkelt warrantejer, ikke ses at have skattemæssige konsekvenser for de øvrige warrantejere.
SKM2019.140.SR	Spørger har ad flere omgange udstedt warrants til medarbejdere, ledelse, bestyrelse og konsulenter. I den forbindelse ønskede spørger at give bestyrelsen mulighed for at dispensere fra visse vilkår i konkrete tilfælde. Foruden dispensationsændringerne ønskede spørger at ensrette vesting-vilkårene for samtlige warrants, således at alle warrants til ledelsesmedlemmer alene vester over tid og ikke er betinget af opnåelse af milestones. Skatterådet kunne bekræfte, at der konkret ikke skulle statueres afståelse som følge af dispensationsændringerne i warrant-vilkårene. Herudover kunne Skatterådet bekræfte, at ændringen, der medførte at warrants til ledelsesmedlemmer alene vester over tid, lå indenfor rammerne af de nuværende vilkår og på den baggrund statueres der ikke afståelse.
SKM2018.256.SR	Et selskab ønsker at indgå en supplerende aftale til et bestående incitamentsprogram med selskabets direktør. De supplerende optioner skal bestå sideløbende med den oprindelige optionsaftale, direktøren er ikke afskåret fra at udnytte den oprindelige aftale, og der sker ingen ændringer i den oprindelige aftale. Muligheden for at udnytte den supplerende aftale er dog betinget af, at ikke-vestede optioner i den oprindelige aftale forbliver uudnyttede. Hertil kommer en anden retsstilling i forbindelse med en eventuel change of control begivenheder i den nye aftale. Skatterådet kan bekræfte, at den supplerende aftale ikke betyder at den oprindelige aftale anses for afstået. Skatterådet kan også bekræfte at den supplerende aftale kan benytte regelsættet i LL § 7 P.
SKM2016.338.SR	Skatterådet bekræftede, at medarbejderens aftale om tildeling af tegningsretter fra A A/S ikke skulle anses for at være afstået, hvis medarbejderen indgår aftale om tildeling af nye tegningsretter. Endvidere kan sidstnævnte aftale omfattes af LL § 28. Tildeling af nye tegningsretter sker på betingelse af, at udnyttelse af de nye tegningsretter reducerer retten til at udnytte de gamle tegningsretter i forholdet 1:1, og omvendt. Skatterådet henviste til den foreliggende praksis og bemærker, at parterne efter omstændighederne kunne betinge nye aftaler om tildeling af købe- og tegningsretter uden skattemæssige konsekvenser for den oprindelige aftale, når medarbejderen efter en konkret vurdering har en reel mulighed for at udnytte de oprindeligt tildelte købe- eller tegningsretter. Skatterådet fandt efter en konkret vurdering, at medarbejderen havde en reel mulighed og interesse i at udnytte modnede oprindeligt tildelte tegningsretter, herunder som følge af den i sagen omhandlede udlodningspræference tilknyttet A aktier. Ny tildeling. Ikke afståelse.
SKM2015.449.SR	Afkald på ikke retserhvervede tegningsoptioner til fordel for to øvrige bestyrelsesmedlemmer er en skattepligtig disposition for de oprindelige tegningsoptionsindehavere, idet afkaldet ikke er blankt. Derimod har det ingen skattemæssige konsekvenser for de oprindelige tegningsoptionsmodtagere, hvis disse undlader at udnytte deres tegningsoptioner, og de øvrige bestyrelsesmedlemmer i så fald indrømmes mulighed for at udnytte et tilsvarende antal tegningsoptioner. Det er en forudsætning, at de eksisterende tegningsoptionsmodtagere har en reel ret til at udnytte samtlige af de tildelte tegningsoptioner. Dispositivt afkald.
SKM2014.488.SR	Skatterådet bekræftede, at ændringer af udnyttelsesvilkår for tegningsretter ikke medførte, at tegningsretterne ansås for afstået. De påtænkte ændringer vurderedes at ligge indenfor tegningsretsprogrammernes bestemmelse herom - "vilkårene for udnyttelsen af tegningsretterne, kan ... ændres under forudsætning af, at en sådan ændring ikke samlet set forringer værdien af tegningsretterne for tegneren." Ændringen indebar, at tegningsretter, som kunne udnyttes i tilfælde af notering ikke bortfaldt, såfremt de ikke blev udnyttet i forbindelse med noteringen, men i stedet kunne udnyttes i henhold til de almindelige udnyttelsesbetingelser. Det var uden betydning, om ændringerne skete i forhold til de nuværende tegningsretter, eller i forhold til nye tegningsretter, erhvervet ved skattefri aktieombytning, hvor de eksisterende tegningsretter skulle ombyttes med tegningsretter i nyt holdingselskab. Ændring af udnyttelsesadgang.
SKM2013.626.SR	Justering, som gennemføres i forhold til allerede tildelte optioner, som følge af en ekstraordinær kontant engangsudbetaling til eksisterende aktionærer i moderselskabet, med henblik på at bevare værdien af optionerne uændret, anses ikke for en skattemæssig afståelse af de tidligere tildelte optioner for medarbejderne i det danske datterselskab. Ændringerne i udnyttelseskursen er sket inden endelig retserhvervelse, hvorfor justeringerne ikke har skattemæssige konsekvenser for medarbejderne. Hertil kommer, at den konkrete ændring i udnyttelseskursen er indeholdt i aktieincitamentsprogrammet, hvorfor der, også af denne grund, ikke er tale om væsentlige ændringer af aftalen, som kan medføre afståelsesbeskatning. Ændring af udnyttelseskurs.
SKM2011.337.SR	Et selskab og indehaverne af tegningsretter var enige om, at ikke vestede tegningsretter skulle kunne udnyttes i tilfælde af exit, og at dette ved en fejl ikke er kommet til udtryk i tegningsretsaftalen. Ønskede man afklaret hvorvidt en sådan præcisering til aftalen ville betyde afståelse af tegningsretterne. Skatterådet nåede frem til, at da der var tale om en ændring af en tegningsretsaftale, hvor ændringen alene vil have virkning for ikke modnede tegningsretter, ville der således være tale om en ændring af endnu ikke retserhvervede tegningsretter. På den baggrund og efter en konkret vurdering af det bagvedliggende aftalegrundlag, kan en tilføjelse af en udnyttelsesperiode i endnu ikke retserhvervede tegningsretter ikke medfører at tegningsretterne må anses for afståede og en ny aftale indgået. Tilføjelse til aftalen.
SKM2010.632.SR	Skatterådet bekræftede, at det ikke udløste afståelsesbeskatning hvis en medarbejder tildeles en option, der er betinget af en tidligere tildelt option ikke udnyttes. Det er en betingelse, at der er en reel mulighed for at udnytte den oprindeligt tildelte optionsaftale. Supplerende aftale.
SKM2010.428.SR	Skatterådet bekræftede, at ændringer der er taget højde for i optionsaftaler tildelt i et ansættelsesforhold ikke anses for væsentlige, og dermed ikke indebar afståelsesbeskatning. Retserhvervede betingede aktier kunne ikke uden beskatning indgå i en aktieombytning, der ikke opfyldte betingelserne i ABL § 36. Skatterådet bekræftede, at når medarbejderne er blevet beskattet af værdien af betingede aktier på retserhvervelsestidspunktet, så indebærer den efterfølgende opfyldelse af den betingede aktie ingen beskatning. Retserhvervede betingede aktier havde en værdi svarende til værdien af de underliggende aktier. Ændring af aftalen.
SKM2007.449.SR	Skatterådet bekræftede, at en påtænkt ændring af kapitalforholdene i form af aktiesplit og/eller en fondsaktieudvidelse ikke havde nogen skattemæssige konsekvenser for koncernens medarbejdere med eksisterende optionsaftaler omfattet af LL § 28, hvis der udarbejdedes et tillæg til de eksisterende optionsaftaler, hvor der udelukkende korrigeres for de foretagne kapitalændringer, så at medarbejderne opnår ret til et forholdsvist højere antal aktier men til en tilsvarende lavere kurs. Kapitaludvidelse.
SKM2005.13.LR	Ligningsrådet nåede frem til at, udarbejdelse af tillæg til tidligere indgåede aftaler om tildeling af tegningsretter til medarbejderne i visse situationer blev anset som indgåelse af nye aftaler og ikke som en præcisering af de allerede indgåede aftaler. Det ville i de omfattede situationer, medføre afståelsesbeskatning. Indholdsmæssig ændring i aftalen.
SKM2003.69.LR	Et selskab påtænkte at indgå en ny aktieoptionsordning for en række ledende medarbejdere. Forespørger skulle i forbindelse med etableringen af den nye aktieoptionsaftale overgå fra en eksisterende aktieoptionsaftale til den planlagte nye optionsordning for 2002. I forhold til den eksisterende aftale havde man i den nye aktieoptionsaftale ændret exercisekursen, mængden samt udnyttelsesperioden. Forespørger ønskede at få bekræftet, at skattemyndighederne ikke ville statuere afståelse af den eksisterende optionsaftale ved indgåelse af den nye aftale. Ligningsrådet fandt imidlertid, at den eksisterende optionsaftale blev ændret på så væsentlige punkter, at der skulle ske beskatning, hvis A valgte at indgå den nye aftale. Væsentlige ændringer. Supplerende aftale.
SKM2001.557.LR	Den bindende forhåndsbesked vedrørte tillæg til optionsaftaler (køberetsaftaler), som var indgået med medarbejderne. Der spurgtes om tillæggene ville medføre, at de oprindelige optioner måtte anses for afstået i skattemæssig henseende. Ligningsrådet fandt ud fra en formålsfortolkning af LL § 28, at det pågældende tillæg ikke ville medføre, at der skulle statueres afståelse. Aktieombytning.
SKM2001.530.LR	Ligningsrådets nåede frem til, at der i den konkrete sag ud fra en formålsbetragtning ikke skal statueres afståelse ved ændring af køberetsaftalernes indhold. Sagen handlede om et selskab, der ville indgå i en ophørsspaltning, der delte selskabet i to uafhængige selskaber. Medarbejdere, der havde køberetter i selskabet ville ikke blive afståelsesbeskattet ved gennemførsel af den forestående spaltning eller ved ændring af køberetsaftalerne, der medførte at de fremover ville kunne erhverve aktier i det øverste moderselskab i den koncern, de fremover ville være ansat i. Spaltning.
SKM2001.528.LR	Ligningsrådet anså ændringer i køberetsaftaler for så væsentlige, at de som udgangspunkt måtte anses for afstået med beskatning til følge. Rådet vurderede dog, at formålet bag LL § 28 medførte, at der ikke skulle ske afståelsesbeskatning. Der blev lagt vægt på at medarbejderne skulle følge arbejdsgiverselskabet. Tilførsel af aktiver. Aktieombytning.
SKM2001.527.LR	Ligningsrådet bekræftede, at det ikke medførte afståelsesbeskatning for medlemmer af bestyrelsen, at deres køberetsaftaler blev ændret som følge af en skattefri aktieombytning, da ændringen medførte, at de fremover ville skulle udøve deres hverv i moderselskabets bestyrelse. For selskabets medarbejdere, der fremover fortsat ville være ansat i datterselskabet, ville det dog medføre afståelsesbeskatning, hvis deres køberetter blev ændret, så de fremover kunne erhverve aktier i moderselskabet. Aktieombytning.
SKM2001.227.LR	Ligningsrådet nåede frem til, at en forholdsmæssig ændring af tegningskursen på warrants i tilfælde af en fondsemission i selskabet samt tilføjelse af en tegningsperiode ikke medførte, at allerede tildelte tegningsretter måtte anses for at være afstået. Kapitaludvidelse.
Skattestyrelsen
►SKM2024.197.SKTST◄	►Skattestyrelsen har givet tilladelse uden vilkår til skattefri grenspaltning af A.P. Møller - Mærsk A/S. Den skattefrie spaltning betød, at selskabet kunne udspalte alle aktiver og passiver vedrørende dets Svitzer-aktivitet til et nystiftet søsterselskab, Svitzer Group A/S, med henblik på børsnotering af Svitzer Group A/S på Nasdaq Copenhagen. Skatterådet kunne i SKM2019.416.SR bl.a. bekræfte, at omstruktureringsreglen i ligningsloven § 7 P, stk. 7, kunne finde anvendelse, hvorefter den ansatte ikke skulle beskattes af værdien af aktierne eller købe- eller tegningsretterne, hvis det selskab, der havde ydet vederlaget, eller det selskab, hvori den ansatte kunne erhverve aktier mv., indgik i en selskabsretlig omstrukturering eller foretog en selskabsretlig disposition, og der som følge heraf foretages ændringer af den oprindelig indgåede aftale. Skatterådet tog dog det forbehold, at der i forbindelse med omstruktureringen, skulle foretages en vurdering af, om procentgrænserne i ligningsloven § 7 P, stk. 2, er opfyldt. Afgørelsen anses fortsat for at være udtryk for gældende praksis.◄