Et gældsbrev er en skriftlig erklæring, der giver ret til en i hovedsagen ubetinget, ensidig fordring på et pengebeløb. Bestemmelserne om handel med og kreditorforfølgning mod gældsbreve findes i gældsbrevsloven.

Der skal sondres mellem to typer af gældsbreve, henholdsvis simple og negotiable gældsbreve. Negotiable gældsbreve kaldes også for omsætningsgældsbreve. Se hertil G.A.3.2.2.1.3.7.2.2 og G.A.3.2.2.1.3.7.2.3.

Gældsbrevslovens kapitel 1 indeholder nogle fælles bestemmelser for både simple og omsætningsgældsbreve. Gældsbrevslovens kapitel 2 regulerer forholdene for omsætningsgældsbreve, mens gældsbrevslovens kapitel 3 regulerer forholdene for simple gældsbreve.

Desuagtet gældsbrevslovens kapitel 3 omhandler simple gældsbreve, finder reglerne dog ligeledes anvendelse på simple fordringer. Ved en simpel fordring forstås et krav mod en debitor - som ikke nødvendigvis skal være et pengekrav, men ligeledes kan være et krav på fx en vare - hvortil der ikke er udstedt et gældsbrev.