Spørgsmål
- Er Skatterådet enig i, at A ApS ikke anses som en kapital- og venturefond som defineret i ligningslovens § 16 I, stk. 3?
- Er Skatterådet enig i, at A (hovedaktionær i A ApS) ikke bliver omfattet af bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 17 A?
Svar:
ad 1. ja
ad 2 ja
Beskrivelse af de faktiske forhold
B A/S er moderselskab for koncernens aktiviteter, der består i udvikling, produktion og salg. Koncernen har selskaber i flere lande.
Koncernen ønsker nu at videreføre et allerede påbegyndt generationsskifte således, at A, der er søn af C, får den bestemmende indflydelse i BA/S. Det er således hensigten, at A ApS, der er 100 % ejet af A, erhverver majoriteten i B A/S ved køb af yderligere ca. 52 % af aktierne i B A/S.
I forbindelse med købet af aktierne er det hensigten at A ApS låner kr. 100 mio i banken, mens resten af købesummen ca. kr. 86 mio finansieres enten ved et anfordringsgældsbrev, der forrentes på markedsvilkår efter ligningslovens § 2 til B Holding ApS, eller alternativt, at B Holding ApS modtager nyudstedte B-aktier i A ApS, hvor disse er berettiget til forlods 3,75 % i udbytte, ingen stemmeret og kun kan indløses til kurs 100.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Det er spørgers opfattelse, at regelsættet omkring kapital- og venturefonde ikke er møntet på almindelige generationsskifter i familieforhold eller generelt sælgers finansierede køb af aktier, men ordlyden i lovteksten kan efter vores vurdering skabe tvivl om, hvorvidt den købende aktionær opnår en fortrinsstilling ved, at den ældre generation er med til at finansiere købet af aktierne og dermed ikke får del i den eventuelle værdistigning på de underliggende aktier.
Spørger henviser til bilag 41 (side 37-38) til L 202 2008/09, hvor der i et svar fra Skatteministeren til FSR fremgår følgende:
"Generationsskiftemodellen medfører, at forældregenerationen får forlods ret til udbytte som følge af, at den yngre generation på grund af manglende betalingsevne ikke er i stand til at tegne nye aktier/anparter svarende til handelsværdien. Uden en forlods ret til udbytter ville den yngre generation således få en uberettiget andel af selskabets værdi. Når forældregenerationen får forlods ret til udbytter, sker der en kompensation for det manglende indskud ved den yngre generations nytegning. Forældregenerationen har således ikke en fortrinsstilling i forhold til den indskudte kapital."
Det er spørgers vurdering, at dette også kan udstrækkes til at gælde i de tilfælde, hvor forældregenerationen finansierer købet på et anfordringsgældsbrev med en markedsrente eller ved udstedelse af B-aktier med særlige rettigheder.
A opnår ikke i disse tilfælde en fortrinsstilling.
Skatteministeriets indstilling og begrundelse
Ad spørgsmål 1
Spørger ønsker bekræftet, at Skatterådet er enig i, at A ApS ikke anses som en kapital- og venturefond som defineret i ligningslovens § 16 I, stk. 3.
Ligningslovens § 16 I, stk. 1 - 3
"Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, der direkte eller indirekte kontrollerer et dansk eller et udenlandsk selskab eller forening m.v. (selskabet), som direkte erhverver aktier via kapital- og venturefonde, skal medregne selskabets positive aktieindkomst opgjort efter stk. 4 som CFC-indkomst, når selskabet har en fortrinsstilling i kapital- eller venturefonden. Den skattepligtige anses for at kontrollere selskabet m.v., når enten betingelserne i § 16 H, stk. 6, er opfyldt, eller den skattepligtige er medstifter af kapital- eller venturefonden eller deltager i ledelsen eller driften af kapital- eller venturefonden eller i virksomheder ejet af denne. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtiges aktier m.v. i selskabet er aktier eller investeringsforeningsbeviser m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 om investeringsselskaber.
Stk. 2. Selskabet har en fortrinsstilling som nævnt i stk. 1, når det er aftalt, at selskabets forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger selskabets forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og venturefonden.
Stk. 3. Ved kapital- og venturefonde i stk. 1 forstås investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse."
Definitionen af kapital- og venturefonde i ligningslovens § 16 I, stk. 3 svarer i vidt omfang til definitionen af equityfonde, som er undtaget i lov om investeringsforeninger, jf. denne lovs § 2, stk. 1, nr. 3. Dog er det ikke noget krav, at der er tale om en kollektiv enhed, dvs. enheden behøver ikke at rette sig mod en videre kreds eller offentligheden. Investeringsenheden kan være rettet mod en mere snæver kreds af investorer.
I L146 2010/11 som er lovforslaget bag lov om investeringsforeninger mv. som vedtaget d. 28. april 2011, skrives bl.a. om equityfonde:
" Med de i nr. 3 nævnte kollektive investeringsordninger er der tænkt på de såkaldte equityfonde, hvis formål er at investere i aktier og anparter med henblik på helt eller
delvis at erhverve virksomheder, der drives i aktie- eller anpartsselskabsform. Disse equityfonde er ofte organiseret som kommanditselskaber, hvor komplementaren
administrerer fonden. Med erhvervelsen ønsker kommanditselskabet at opnå bestemmende indflydelse, og enten alene eller sammen med andre at drive virksomheden.
Dette kan fx være for at effektivisere virksomheden, tilføre virksomheden ledelseserfaring og yde virksomheden lån eventuelt med henblik på senere at sælge virksomheden med fortjeneste eller lade den børsnotere. I nogle tilfælde er der omvendt tale om, at et selskabs aktier ikke længere skal være optaget til handel på et reguleret marked. Det er i modsætning til, hvad der gælder for foreningerne, der investerer passivt i aktier og ikke må udøve betydelig indflydelse, jf. § 138.
Equityfonde kan være opbygget med forskellige strukturer. Det er ikke er muligt på forhånd at fastsætte hvilke strukturer, der vil være undtaget fra loven, fordi der kan være tale om meget komplicerede strukturer. Det væsentlige er, om hensigten med strukturen er at tilbyde aktive investeringer med henblik på effektivisering, styrkelse af ledelsen, långivning m.v. eventuelt med henblik på senere salg. Det forhold, at equityfonden er opbygget med en holdingselskabskonstruktion, der fx tager hensyn til skattelovgivningen og til praktiske forhold som fx styring af lån til porteføljeselskaber, medfører ikke automatisk, at equityfonden bliver omfattet af lovforslaget. Der må derfor foretages en konkret vurdering i det enkelte tilfælde."
Ligningslovens § 16 I er tænkt til de situationer, hvor en kapitalfondspartner (fysisk person) indskyder et eller flere selskaber mellem sig selv og en kapitalfond.
I den foreliggende sag er der tale om et typisk generationsskifte, som ligningslovens § 16 I ikke tilsigter at omfatte.
I den aktuelle situation er der ikke tale om at A har indskudt et eller flere selskaber mellem sig selv og en kapitalfond, da A ApS såvel før som efter tilkøbet af aktierne i B A/S er ejet af A. Der er således ikke tale om, at der indskydes et selskab mellem personen og en kapitalfond, hvorfor ligningslovens § 16 I ikke finder anvendelse.
Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at A ApS ikke skal anses for at være en kapital- eller venturefond, jf. ligningslovens § 16 I, stk. 3.
Det indstilles, at spørgsmål 1 besvares ja.
Ad spørgsmål 2
Spørger ønsker bekræftet, at Skatterådet er enig i, at A(hovedaktionær i A ApS) ikke bliver omfattet af bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 17 A.
Aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 1-3 lyder:
"For skattepligtige med en fortrinsstilling i en kapital- eller venturefond medregnes gevinst og tab af aktier erhvervet via kapital- eller venturefonden ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Til gevinster henregnes tillige udbytter og afståelsessummer på aktierne. Den skattepligtige har en fortrinsstilling, når det er aftalt, at den skattepligtiges forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger den skattepligtiges forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og venturefonden.
Stk.2. Gevinster efter stk. 1 skal opdeles i
1) gevinster, der ikke overstiger et standardafkast, jf. stk. 4, af den indskudte kapital, og
2) gevinster, der overstiger standardafkast af den indskudte kapital.
Stk.3. Ved kapital- og venturefonde forstås investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse. "
Spørger oplyser, at A ikke opnår en fortrinsstilling ved A ApS køb af anparter i B A/S.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at A faktisk opnår en fortrinsstilling i forhold til den samlede indskudte kapital, inklusiv eventuel gældsfinansiering. Dette begrundes med, at når afkastet af investeringen overstiger forrentningen af lånet (alternativt B-aktierne), vil A, vedrørende det eventuel overskydende afkast, være berettiget til restbeløbet.
Da A ApS imidlertid, jf. besvarelsen af spørgsmål 1, ikke er bærer af de karakteristika, der er angivet i stk. 3, er det Skatteministeriets opfattelse, at A ikke vil blive anset for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 A.
Det indstilles, at spørgsmål 2 besvares ja.
Det bemærkes, at der ikke ved dette bindende svar i øvrigt er taget stilling til værdiansættelse.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling.