Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om afståelse af en af flere virksomheder mv., når den selvstændige har valgt beskatning efter virksomhedsskattelovens afsnit 1.

Afsnittet indeholder: 

  • Resumé
  • Regel
  • Konsekvenser af reglen
  • Overførsel af kontant nettovederlag fra indskudskontoen til mellemregningskontoen
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Resumé

Når den selvstændige sælger en af flere virksomheder, skal salgssummen indgå i virksomhedsordningen, og dermed i virksomhedens indkomst. Den selvstændige kan dog vælge at overføre nettovederlaget for virksomheden til mellemregningskontoen uden om hæverækkefølgen. Hvis der bliver overført et beløb til mellemregningskontoen, skal en del af indeståendet på konto for opsparet overskud beskattes.

Regel

Flere virksomheder skal i forhold til virksomhedsordningen anses for én virksomhed. Se VSL § 2, stk. 3.

Der er derfor ikke tale om ophør i relation til virksomhedsordningen, når en selvstændig sælger

  • en af flere virksomheder
  • en virksomhed, der er udskilt fra den bestående virksomhed
  • en ideel andel af en virksomhed.

Salgssummen indgår i virksomhedsordningen på samme måde som ved salg af et enkelt aktiv. Se VSL § 15, stk. 3.

Konsekvenser af reglen

En selvstændig kan ikke ophøre med at bruge virksomhedsordningen fra det tidspunkt, hvor der sker en delvis afståelse, hvis det sker i løbet af et indkomstår. Den selvstændige kan dog vælge at træde ud af virksomhedsordningen med virkning for hele det indkomstår, hvor den delvise afståelse finder sted. Den beslutning skal først træffes efter udløbet af afståelsesåret. Se VSL § 2, stk. 2.

Hvis den selvstændige vælger at træde ud af virksomhedsordningen for et indkomstår, hvor han eller hun har afstået virksomheden delvist, indgår salgssummen ikke i virksomhedsordningen. Fortjeneste og tab, herunder genvundne afskrivninger, vil derfor ikke indgå i virksomhedsordningen, men vil blive beskattet uden for virksomhedsordningen. Fortjenester, der beskattes som personlig indkomst, vil dermed indgå i beregningsgrundlaget for AM-bidrag. Se AMBL § 4, stk. 1, og TfS 1995, 76 DEP.

Salgssummen skal derimod indgå i virksomhedsordningen, hvis den selvstændige vælger at fortsætte under ordningen for det indkomstår, hvor han eller hun har afstået virksomheden delvist. Fortjeneste og tab, herunder genvundne afskrivninger, indgår derfor i virksomhedsordningen og bliver medregnet ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige overskud.

Virksomhedens overskud indgår i beregningsgrundlaget for AM-bidrag, hvis det bliver hævet til beskatning som personlig indkomst. Se AMBL § 5, stk. 1. Bliver overskuddet sparet op, vil det først indgå i beregningsgrundlaget for AM-bidrag, når det bliver overført til endelig beskatning som personlig indkomst. Se AMBL § 5, stk. 1 og TfS 1995, 76 DEP.

Skattepligtigt overskud, der stammer fra afståelse af en af flere virksomheder, skal beskattes på samme måde som andet skattepligtigt overskud af virksomhed under virksomhedsordningen.

Opsparet overskud eller indestående på indskudskonto skal ikke reguleres på grund af afståelsen. Opgørelsen af overskud og overførsler sker under ét for hele indkomståret, og omfatter både den afståede del af virksomheden og den resterende virksomhed.

Overførsel af kontant nettovederlag fra indskudskontoen til mellemregningskontoen

Den selvstændige kan vælge at overføre et beløb fra indskudskontoen til mellemregningskontoen, uden at det skal hæves i hæverækkefølgen. Det overførte beløb kan højst være det kontante nettovederlag for den afståede del af virksomheden. Overførslen sker med virkning fra begyndelsen af afståelsesåret. Se VSL § 15 a.

Det overførte beløb indgår ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der skal derfor heller ikke betales AM-bidrag af beløbet. Se AMBL § 5, stk. 1.

Det kontante nettovederlag er det beløb, som kontantværdien af salgssummen for de overdragne aktiver er større end kontantværdien af gæld, som er overtaget af den nye ejer. Gæld, der er stiftet i forbindelse med overdragelsen, er ikke gæld, der er overtaget af den nye ejer. Det betyder, at kontantværdien af fx realkreditlån, sælgerpantebreve mv., som sælgeren har optaget i forbindelse med overdragelsen, og som er overtaget af køberen, kommer til at indgå i det kontante nettovederlag. På denne måde bliver størrelsen af det kontante nettovederlag uafhængig af, hvordan overdragelsen er finansieret. Beløbets størrelse er uafhængig af, om overdragelsen udløser indkomstskat i virksomheden.

Når den selvstændige vælger helt eller delvist at overføre nettovederlaget til mellemregningskontoen, skal der i samme indkomstår ske beskatning af en forholdsmæssig del af indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for salgsåret. Se VSL § 15 a, stk. 2.

Den forholdsmæssige del af konto for opsparet overskud med tillæg af virksomhedsskat skal indgå ved opgørelsen af den personlige indkomst. Beløbet indgår også i beregningsgrundlaget for AM-bidrag. Se AMBL § 5, stk. 1.

Den forholdsmæssige del af indeståendet på konto for opsparet overskud bliver beregnet efter forholdet mellem det overførte beløb og kapitalafkastgrundlaget opgjort efter VSL § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for salgsåret. Kapitalafkastgrundlaget opgøres i den forbindelse uden anvendelse af VSL § 8, stk. 3. Dette indebærer, at en evt. forældrekøbsbolig skal indgå i kapitalafkastgrundlaget. Har den selvstændige mere end én konto for opsparet overskud, skal beregningen ske på grundlag af summen af kontiene for opsparet overskud eksklusiv virksomhedsskat.

Hvis kapitalafkastgrundlaget opgjort efter VSL § 8, stk. 1 og 2, er mindre end det overførte beløb, 0 eller negativt, skal hele indeståendet på konto for opsparet overskud beskattes. Se Skatteministerens svar til Folketingets Skatteudvalg L 96 FT 1992/93 - bilag 4.

Ved overførslen af det opsparede overskud skal de tidligst opsparede overskud overføres først. Se VSL § 15 a, stk. 1 og 2, jf. § 15 a, stk. 3. Se også SKM2009.197.SKAT.

Hævningen af den forholdsmæssige del af det opsparede overskud sker forud for hæverækkefølgen. Det betyder, at der kan opspares overskud i afståelsesåret.

Den del af overskuddet, der forholdsmæssigt vedrører den solgte virksomhed, kan ikke spares op i afståelsesåret, hvis der er overført et nettovederlag til mellemregningskontoen. Der kan højst opspares et beløb, som svarer til virksomhedens skattepligtige overskud (før fradrag af kapitalafkast) med fradrag af en forholdsmæssig del heraf. Den forholdsmæssige del skal beregnes efter forholdet mellem det overførte beløb og kapitalafkastgrundlaget opgjort efter VSL § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for salgsåret. Det beløb, der herefter højst kan opspares, er yderligere begrænset af dels de faktiske hævninger, og dels af reglen om tvangshævning af kapitalafkast af finansielle aktiver.

  

Eksempel på delafståelse af virksomhed

Den selvstændige har to virksomheder, virksomhed 1 og virksomhed 2.

Primooplysninger:

Indskudskonto pr. 31. december 2021

600.000 kr.

Kapitalafkastgrundlag pr. 31. december 2021

945.000 kr.

Konto for opsparet overskud i 2009 (virksomhedsskat 25 pct.)

200.000 kr.

 

Virksomhed 1 afstås pr. 1. februar 2022:

Salgssum og skattemæssig fortjeneste for virksomhed 1 og skattemæssigt resultat for indkomståret 2022 er:

 

Skattemæssig værdi

Salgssum

Fortjeneste

Driftsmidler

100.000 kr.

140.000 kr.

40.000 kr.

Varelager

125.000 kr.

150.000 kr.

25.000 kr.

Debitor

200.000 kr.

200.000 kr.

0 kr.

Gæld

- 50.000 kr.

- 50.000 kr.

0 kr.

Goodwill

0 kr.

75.000 kr.

75.000 kr.

Kontant nettovederlag

 

515.000 kr.

 

Skattemæssig fortjeneste

   

140.000 kr.

Driftsresultat af virksomhed 1

 

10.000 kr.

Driftsresultat for virksomhed 2

 

290.000 kr.

300.000 kr.

Renter af vederlag for virksomhed

 

20.000 kr.

I alt resultat af virksomhed for 2022

 

460.000 kr.

 

Det kontante nettovederlag (515.000 kr.) er overført til mellemregningskontoen. Se VSL § 15 a, stk. 1.

Beskatning af opsparet overskud i 2022. Se VSL § 15 a, stk. 2:

Den del af konto for opsparede overskud, der relaterer sig til den solgte virksomhed: 200.000 x (515.000/945.000)

108.995 kr.

Den tilhørende virksomhedsskat udgør: 25/75 x 108.995

36.332 kr.

 

145.327 kr.

 

Maksimal opsparing for indkomståret 2022. Se VSL § 15 a, stk. 2:

Resultat af virksomhed, jf. ovenfor

460.000 kr.

Den del af det samlede resultat, der relaterer sig til den solgte virksomhed: 460.000 x (515.000/945.000)

250.688 kr.

Maksimalt til opsparing (før virksomhedsskat)

209.312 kr.

 

Overskudsdisponering:

Med en hævning på 1.000.000 kr. kan overskudsdisponeringen opgøres sådan:

Hævet

 

1.000.000 kr.

Forlods hævning af opsparet overskud til beskatning

108.995 kr.

 

Hævning af det overførte nettovederlag

515.000 kr.

623.995 kr.

Rest hævning

 

376.005 kr.

Hævning af del af årets overskud, som ikke kan spares op

 

250.688 kr.

Herefter til rest

 

125.317 kr.

Årets overskud

460.000 kr.

Hævning af del af årets overskud, som ikke kan spares op

250.688 kr.

Maksimal indkomst til opsparing

209.312 kr.

Hævet

125.317 kr.

Til konto for opsparet overskud

83.995 kr.

Virksomhedsskat: 22/78 x 83.995

23.691 kr.

Virksomhedsindkomst: 83.995 + 23.691

107.686 kr.

 

Hæverækkefølge:

Virksomhedsskat

23.691 kr.

Kapitalafkast: 0 pct. af 430.000 (se nedenfor)

0 kr.

Personlig indkomst: 460.000 - 107.686

352.314 kr.

376.005 kr.

 

Årets beskatning:

Hævet overskud til beskatning som personlig indkomst

 

352.314 kr.

Hævet opsparet overskud

108.995 kr.

 

Hertil svarende virksomhedsskat

36.332 kr.

145.327 kr.

Personlig indkomst

 

497.641 kr.

Kapitalindkomst (=kapitalafkast)

 

0 kr.

Virksomhedsindkomst

 

107.686 kr.

I alt

 

605.327 kr.

Det svarer til:

Årets overskud

460.000 kr.

Hævet opsparing og tilhørende virksomhedsskat

145.327 kr.

 

605.327 kr.

 

Opgørelse af konto for opsparet overskud:

Saldo pr. 31. december 2021

200.000 kr.

Hævning i 2022

- 108.995 kr.

Opsparing i 2022

+ 83.995 kr.

Saldo pr. 31. december 2022

175.000 kr.

Heraf opsparet i 2009 (virksomhedsskat 25%)

91.005 kr.

Heraf opsparet i 2020 (virksomhedsskat 22%)

83.995 kr.

 

Opgørelse af indskudskonto primo 2022:

Indskudskonto pr. 31. december 2021

600.000 kr.

Overført til mellemregningskonto

- 515.000 kr.

Indskudskonto pr. 1. januar 2022

85.000 kr.

 

Opgørelse af kapitalafkastgrundlag primo 2022:

Kapitalafkastgrundlag pr. 31. december 2021

945.000 kr.

Overført til mellemregningskonto

- 515.000 kr.

Kapitalafkastgrundlag pr. 1. januar 2022

430.000 kr.

 

Opsparingen kan højst være en forholdsmæssig del af det samlede virksomhedsresultat. Det er uden betydning, at hele resultatet kommer fra virksomhed 2, fx i tilfælde, hvor virksomhed 1 afstås pr. 1. januar 2022 uden skattemæssig fortjeneste.

Hvis indskudskontoen bliver negativ ved overførslen af nettoprovenuet, vil dette forhindre fremtidig opsparing indtil kontoen igen er 0 eller positiv primo og ultimo indkomståret.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Ligningsrådet

SKM2002.73.LR

Salg af en af flere virksomheder, en virksomhed, der var udskilt fra den bestående virksomhed, eller en ideel andel af en virksomhed ansås ikke for ophør med at bruge virksomhedsordningen. Salgssummen indgik derfor i virksomhedsordningen på samme måde som ved salg af et enkelt aktiv.