Regel

Momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 6 har følgende ordlyd:

"6) Kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver og lign., samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter dog ikke radio- og fjernsynsudsendelser, biograf- og teaterforestillinger, koncerter og lign."

Bestemmelsen har baggrund i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra n) og litra q), samt artikel 370.

Momsfritagelsen af kulturelle aktiviteter skal som andre momsfritagelser fortolkes indskrænkende, fordi der er tale om en undtagelse fra hovedreglen om momspligt.

Artikel 132, stk. 1 har følgende ordlyd:

Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

[...]

n) levering af visse kulturelle ydelser og varer med nær tilknytning hertil, der præsteres af offentligretlige organer eller af andre kulturelle organer, som er anerkendt af den pågældende medlemsstat.

[...]

q) offentlige radio- og fjernsynsforetagenders ikke-kommercielle virksomhed 

Artikel 370 har følgende ordlyd:

De medlemsstater, som pr. 1. januar 1978 lagde afgift på transaktioner, som er anført i bilag X, del A, kan fortsætte med at gøre det.

BILAG X

Liste over transaktioner, der er omfattet af undtagelser omhandlet i artikel 370 og 371 og artikel 375-390b

DEL A. Transaktioner, som medlemsstaterne kan fortsætte med at lægge afgift på

[...]

2) Offentlige radio- og fjernsynsforetagenders ikke-kommercielle virksomhed

[...]"