Indhold

Dette afsnit beskriver de generelle regler for afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse.

Afsnittet indeholder:

• Afgiftsfritagelse
• Afgiftsgodtgørelse
• ►Bevilling◄
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Bemærk

De specifikke regler vil fremgå under beskrivelsen af den enkelte punktafgift i denne vejledning. Bestemmelser om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse inden for det afgiftspligtige vareområde varierer meget fra afgiftslov til afgiftslov.

I størstedelen af punktafgiftslovene findes der desuden en række fælles bestemmelser for situationer, hvor afgiftspligtige varer leveres uden afgift, fritages eller hvor afgiften kan godtgøres. Bestemmelserne er ikke altid ensartede, og kriterierne for opfyldelse kan også være forskellig fra afgiftslov til afgiftslov.

Ved lov nr. 1240 af 11. juni 2021 er der sket en justering af en allerede vedtaget hjemmel til udlevering, herunder digitalt, af oplysninger om virksomheders bevillingsforhold, således at den også omfatter oplysninger om oplagshaver registrering. Samtidig er der foretaget mindre justeringer til den tidligere vedtagne hjemmel. Bestemmelserne trådte i kraft den 1. juli 2023. Se bekendtgørelse nr. 764 af 13. juni 2023.

Se mere på Godtgørelse eller fradrag for punktafgifter - Skat.dk i rubrik Fritagelse for afgift for oplagshavere, hvor det er muligt at lave en søgning på, om en virksomhed er registreret med en bevilling eller oplagshaverregistrering, som giver tilladelse til modtagelse af varer uden afgift betalt.

Afgiftsfritagelse

Det vil fremgå af den enkelte punktafgiftslov, hvis loven indeholder fritagelser. Her nævnes kun enkelte gennemgående regler om fritagelse.

Afgiftsfritagelse under samme betingelser som ML § 36, stk. 1, nr. 1-3

Afgiftsfritagelse for varer, der importeres fra steder uden for EU vil som hovedregel kunne gives i samme omfang og under samme betingelser som fastsat efter ML § 36, stk. 1, nr. 1-3.

Bemærk

Ved lov nr. 810 af 9. juni 2020 blev momsreglerne ved salg til private i EU ændret. Reglerne trådte i kraft den 1. juli 2021.

Den 1. juli 2021 er importmomsfritagelsen i ML § 36, stk. 1, nr. 3 erstattet af ordningen Moms Import One Stop Shop, hvor virksomheder, der sælger varer til forbrugere i EU, som leveres fra lande uden for EU, kan angive og betale moms af forsendelser med en værdi indtil 150 euro efter en forenklet ordning. Se ML § 66 l.

Indførsel af varer pålagt nationale punktafgifter som købes fra virksomheder, som er tilsluttet Moms Import One Stop Shop, er alene punktafgiftspligtige, når forsendelsens værdi er over 150 euro. Indtil 1. juli 2021 var beløbsgrænsen 80 kr.

Indførsel af varer pålagt nationale punktafgifter fra virksomheder, som ikke er tilsluttet Import Moms One Stop Shop, er punktafgiftspligtige uanset forsendelsens værdi. Indtil 1. juli 2021 var beløbsgrænsen 80 kr.

Forsendelser af varer pålagt EU-harmoniserede punktafgifter kan ikke indgå i ordningen Moms Import One Stop Shop. Se ML § 66 l. Disse er således punktafgiftspligtige i alle tilfælde uanset forsendelsens værdi.

Se også

Se også afsnit D.A.10.3.2 og D.A.10.3.3 om indførsel af varer og ►Afgifter ved handel med lande uden for EU◄.

Særlige fritagelsesregler for oplagshavere

I følgende situationer kan oplagshavere som hovedregel levere afgiftspligtige varer uden afgift eller blive fritaget for at betale afgift.

Leverance til anden registreret virksomhed i Danmark

Afgiftspligtige varer kan som hovedregel leveres uden afgift til andre oplagshavere.

Inden varerne sendes skal virksomheden sikre sig, at modtageren er registreret eller autoriseret for afgiften af den pågældende vare og dermed er berettiget til at modtage afgiftspligtige varer uden afgift. Skatteforvaltningen kan efter behov bekræfte oplysning om dette.

Som dokumentation for leverancen skal virksomheden kunne fremlægge kopi af faktura, der tydeligt oplyser om, at der er tale om en ubeskattet leverance. Se A.B.3.5.1 om regnskabsbestemmelser.

Til virksomheder i andre EU-lande

Afgiftspligtige varer kan leveres uden afgift til virksomheder i andre EU-lande. Som dokumentation for leverancen skal virksomheden kunne fremlægge

• fakturakopi med oplysning om aftagerens momsregistreringsnummer
• skriftlig ordre, korrespondance med køberen, bankafregning eller lignende samt
• for EU-punktafgifter - nummeret på det elektroniske ledsagedokument (ARC-nummeret).

Til virksomheder i lande uden for EU

Afgiftspligtige varer kan leveres uden afgift til lande uden for EU, til Færøerne og Grønland og til oplag (men ikke forbrug) i Københavns Frihavn.

Som dokumentation for leverancen skal virksomheden kunne fremlægge

• fakturakopi, 
• skriftlig ordre, korrespondance med køberen, bankafregning eller lignende samt
• referencenummeret fra E-eksport eller MR-nummeret (MRN) fra eksportledsagedokumentet (EAD).

Til bevillingsvirksomheder

For visse afgifters vedkommende kan Skatteforvaltningen give en bevilling til afgiftsfritagelse for varer til industrielt eller teknisk brug eller til fremstilling af varer, som ikke er afgiftspligtige efter den pågældende lov, når de afgiftspligtige varer, leveres til virksomheden fra en registreret oplagshaver. Det gælder fx kvælstofholdige varer til industrielt brug.

Afgiftsfritagelsen kan være betinget af, at virksomhedens årlige forbrug af afgiftspligtige varer er af en vis mængde eller værdi.

Reglerne for bevilling til fritagelse fremgår af afsnittene om de enkelte afgifter.

Registrerede oplagshavere kan levere afgiftspligtige varer uden afgift til disse bevillingsvirksomheder.

Leverandøren må inden leveringen sikre sig, at modtageren har den nævnte bevilling. Hvis leverandøren ikke kan få dokumenteret bevillingsforholdet ved, at bevillingen fremlægges, kan leverandøren få oplysning om dette på SKAT.dk.

Se mere på► Tjek momsnume, registreringer og bevilinger,◄ hvor det ►under ◄Tjek bevillinger og registrering som oplagshaver◄ er muligt at lave en søgning på, om en virksomhed er registreret med en bevilling eller oplagshaverregistrering, som giver tilladelse til modtagelse af varer uden afgift betalt.

Til diplomater

Afgiftspligtige varer kan i mange tilfælde leveres afgiftsfrit til diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner mv. og til de personer, der er knyttet til dem.

Virksomheden skal sikre sig, at de pågældende er berettiget til at opnå told- og afgiftsfrihed. Virksomheden kan få oplysninger om dette efter behov hos Skattestyrelsen.

Se afsnit E.A.1.8.2.6 om virksomheder, der leverer EU-punktafgiftspligtige varer uden afgift til diplomater, internationale organisationer og lignende i andre EU-lande, ligesom diplomater og lignende.

Diplomater mfl. afleverer tolddeklaration blanket nr. 13.004 (diplomater) eller blanket nr. 13.005 (internationale organisationer) til virksomheden, der herefter kan levere afgiftspligtige varer afgiftsfrit. For hvert kvartal og senest den 15. i måneden efter skal virksomheden sende kontroldelen til Skatteforvaltningen. Ekspeditørdelen, som skal være forsynet med kundens kvittering, skal opbevares i virksomheden.

I visse tilfælde sker leveringen af energiprodukter og vand til diplomater mv. inklusive afgift, hvorefter diplomaten mv. kan søge om at få godtgjort den betalte afgift. Dette vil fremgå af kapitlet om den enkelte afgift.

Brand, indbrud eller lignende

Oplagshavere kan søge om afgiftsfritagelse hos Skatteforvaltningen, hvis afgiftspligtige varer er gået tabt:

• ved brand eller lignende hos oplagshaveren eller
• under transport til og fra virksomheden.

Det er en betingelse, at virksomheden kan dokumentere, at varerne er gået tabt eller er ødelagt ved brand, fx ved at fremlægge politirapport. Virksomheden skal også kunne dokumentere størrelsen af den ødelagte mængde, fx i form af lageroptællinger.

Ansøgningen om afgiftsfritagelse skal oplyse om og specificere varens art og mængde/værdi. Virksomheden skal desuden oplyse, om tabet er eller vil blive meldt til politiet.

Der kan normalt ikke gives afgiftsfritagelse for varer, der er gået tabt ved tyveri eller indbrud hos oplagshaveren. Den registrerede oplagshaver kan dog søge om afgiftsfritagelse for visse varer hos Skatteforvaltningen fx chokolade, hvis de er gået tabt ved indbrud. Dette vil fremgå af kapitlet om den enkelte afgift.

Det er en betingelse, at virksomheden kan dokumentere, at varerne er blevet stjålet, fx ved at fremlægge politirapport. Virksomheden skal også kunne dokumentere størrelsen af den stjålne mængde, fx i form af lageroptællinger.

Skatteforvaltningen giver kun afgiftsfritagelse for stjålne varer, hvis det drejer sig om

• indbrud i lokaler, der er forsvarligt aflåste eller
• tyveri under transport til eller fra virksomheden.

Som tyveri under transport regnes i den forbindelse indbrud i forsvarligt aflåste lokaler, køretøjer, containere og lignende hos fx fragtmænd, hvor varerne i kortere tid opbevares som led i transporten. Køretøjer m.m., der kun er forsynet med plombe eller lignende forsegling, regnes i denne forbindelse ikke for at være forsvarligt aflåste.

Der kan derfor ikke gives afgiftsfritagelse for varer, som er bortkommet ved hustyveri eller fjernet fra uaflåste lokaler, køretøjer, containere og lignende.

Der kan heller ikke gives afgiftsfritagelse for varer, der går tabt i en registreret virksomheds detailforretning.

Ansøgningen om afgiftsfritagelse skal oplyse om og specificere varens art og mængde/værdi. Virksomheden skal desuden oplyse, om indbruddet er eller vil blive meldt til politiet.

Returvarer

Registrerede oplagshavere kan generelt få afgiftsfritagelse for afgiften af varer, der tages retur. Det er en betingelse, at virksomheden godtgør kunden varens fulde pris, inklusive afgift.

Virksomheden skal kunne fremlægge kreditnotaer eller lignende, der indeholder de samme oplysninger, som foreskrevet for fakturaer.

Fritagelsen sker ved modpostering i virksomhedens regnskab.

Der gives ikke afgiftsfritagelse for varer, som returneres fra virksomhedens egen detailforretning.

Beskadigede varer mv.

Registrerede oplagshavere kan søge om afgiftsfritagelse hos Skatteforvaltningen for varer, der efter deres art kan beskadiges eller fordærves, fx chokolade og konsumis, og herunder også varer, der mod godtgørelse er returneret til virksomheden. Det er en betingelse, at varerne tilintetgøres eller ved denaturering gøres uanvendelige til menneskeføde.

Virksomheden skal specificere varerne i ansøgningen med oplysning om årsag til og om tidspunkt for destruktion/denaturering af varerne.

Virksomheden skal afgive erklæring om, at varerne ikke har været udleveret fra virksomheden, eller hvis varerne har været udleveret fra virksomheden, at der ved returneringen er ydet køberen fuld godtgørelse for varens pris inkl. afgiften.

Hvis varerne denatureres, er fritagelsen også betinget af, at der fremlægges en erklæring fra køberen om varernes brug, fx til foderbrug.

Bemærk

Anmodning om destruktion eller borthældning sendes til Skatteforvaltningen via blanket, der findes på skat.dk/blanketter, blanket nr. 29.100.

Afgiftsgodtgørelse

De generelle regler for godtgørelse af en betalt afgift svarer i nogen grad til reglerne om afgiftsfritagelse.

Godtgørelse ved videresalg af varer

For visse afgifters vedkommende kan Skatteforvaltningen meddele virksomheder godtgørelse af afgiften for varer, der er betalt afgift af, og som leveres til:

• Udlandet
• Virksomheder, der er registreret som oplagshavere for den pågældende afgift
• Bevillingsvirksomheder
• Eventuelle andre virksomheder, der er fritaget for at betale afgift
• Diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner mv. samt de hertil knyttede personer.

Blanket 29.002 anvendes ved ansøgning. For visse afgifter kan ansøgning om godtgørelse kun fremsættes en gang årligt.

Registrerede varemodtagere kan fra 1. juli 2015 i forbindelse med eksport angive det godtgørelsesberettigede beløb på afgiftsangivelsen frem for at søge Skatteforvaltningen om godtgørelse via ovenstående blanket. Det godtgørelsesberettigede afgiftsbeløb angives separat på den ordinære punktafgiftsangivelse i et særligt felt. I de afgiftslove, hvor der er et mindstekrav til den samlede årlige godtgørelse, vil dette ikke være gældende ved direkte angivelse.

Muligheden for afgiftsgodtgørelse vil fremgå af kapitlet om den enkelte afgift. Det kan bl.a. være en betingelse for godtgørelse, at den årlige godtgørelse udgør et minimumsbeløb.

Ikke-bestillingssvarende varer eller lignende

Varemodtagere kan få godtgjort afgiften af varer,

• der genudføres,
• der eventuelt tilintetgøres på grund af fejl, eller af andre grunde ikke svarer til bestillingen, eller
• fordi de er leveret ved en åbenbar fejltagelse og returneres.

Virksomheden skal kunne fremlægge dokumentation for, at der er betalt afgift af varerne, og at den udenlandske leverandør har erkendt den forkerte leverance eller lignende i form af kreditnota eller faktura om erstatningsleverance eller lignende.

Hvis varerne genudføres, skal virksomheden kunne fremlægge samme dokumentation, som kræves for tilbagebetaling af moms. Se D.A.10.1.2.2.

Hvis varerne i stedet ønskes tilintetgjort, fx på grund af transportomkostningerne ved returnering, skal virksomheden først ansøge Skatteforvaltningen om afgiftsgodtgørelse, og i ansøgningen skal varerne specificeres med oplysning om årsag til og om tidspunkt for destruktion/denaturering af varerne. Det sidstnævnte er af hensyn til Skatteforvaltningens mulighed for at kontrollere destruktionen/denatureringen af varerne.

Bemærk

Anmodning om destruktion eller borthældning sendes til Skatteforvaltningen via blanket, der findes på skat.dk/blanketter, blanket nr. 29.100.

Varer til industrielt eller teknisk brug

Virksomheder, der ikke er registreret som oplagshavere, og som bruger afgiftspligtige varer til industrielt eller teknisk brug eller fremstilling af varer, som ikke er afgiftspligtige efter loven, kan i visse tilfælde få afgiftsfritagelse eller afgiftsgodtgørelse for de brugte varer. Reglerne om dette fremgår af kapitlerne om de enkelte afgifter.

Det kan være en betingelse, at den årlige godtgørelse udgør et minimumsbeløb.

Godtgørelse kan normalt opnås efter ansøgning til Skatteforvaltningen.

Der gælder særlige regler for godtgørelse (tilbagebetaling) af energiafgifter, CO₂-afgift og vandafgift. Se E.A.4.6 og E.A.7.5 om godtgørelse af energiafgifter, CO₂-afgift og vandafgift.

►Bevilling

I EU-direktiverne, der ligger til grund for de harmoniserede afgiftslove, er indsat en række ubetingede fritagelser for anvendelse af afgiftspligtige varer. I direktiverne bemyndiges medlemsstaterne i EU til at fastsætte vilkår for afgiftsfritagelserne, som sikrer korrekt og ligefrem anvendelse og forhindrer svig, unddragelse og misbrug.

I C-151/16 Vakaru Baltijos laivu statykla udtaler EU-domstolen, at medlemsstaterne ikke kan nægte afgiftsfritagelse med tilbagevirkende kraft under henvisning til krav om bevilling uden at vurdere, om en ansøger kan dokumentere, at varerne er anvendt til de afgiftsfrie formål, som er afgiftsfritaget efter energibeskatningsdirektivet artikel 14, stk. 1, litra c. Nægtelse af fritagelse kan ikke ske alene med henvisning til formalia, hvis det må anses for at stride med proportionalitetsprincippet.

I en række nationale afgiftslove er det beskrevet, at virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver, kan få en bevilling til eller meddeles afgiftsgodtgørelse for varer, der leveres til udlandet. I forarbejderne til lov nr. 1728 af 27. december 2018 er det anført, at når det af lovgivningens ordlyd fremgår, at told- og skatteforvaltningen "kan meddele", "kan meddele bevilling" eller "kan meddele godtgørelse", følger der heraf et krav om bevilling.

Se SKM2022.338.LSR hvor bevilling blev givet med tilbagevirkende kraft fra ansøgningstidspunktet, og godtgørelse før dette tidspunkt blev nægtet.◄

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
►EU-domme◄
►C-151/16 Vakaru Baltijos laivu statykla ◄	►Dommen bekræfter, at afslag på afgiftsfritagelse med tilbagevirkende kraft efter energibeskatningsdirektivets artikel 14, stk. 1, litra c med henvisning til formalia, så som manglende bevilling/licens, uden efterprøvelse af de materieller betingelser for afgiftsfritagelsen, er i strid med proportionalitetsprincippet. Afgiftsfritagelsen i energibeskatningsdirektivets artikel 14, stk. 1, litra c er ubetinget, men medlemsstaterne er bemyndiget til at fastsætte vilkår, som sikrer korrekt og ligefrem anvendelse af fritagelserne og for at forhindre enhver form for svig, unddragelse eller misbrug. Medlemsstaterne skal i deres fastsættelse af vilkår overholde de generelle retsprincipper fra EU, herunder bl.a. proportionalitetsprincippet.◄	►Nægtelse af fritagelse ikke ske alene med henvisning til formalia, hvis det må anses for at stride med proportionalitetsprincippet.◄
Landsretsdomme
SKM2017.155.ØLR	Landsretten tiltrådte, at der ikke var adgang til afgifts- og momsrefusion for appellanten efter henholdsvis godtgørelsesreglerne i elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 1, og kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2, samt momslovens § 37, stk. 1, eftersom afgiftsbeløbene ikke var betalt, og appellanten heller ikke var forpligtet til at betale disse. Appellanten havde således ikke båret nogen afgiftsbyrde, som der kunne ske afgiftsgodtgørelse henholdsvis fradrag for.	Stadfæstelse af SKM2015.257.BR.
Landsskatteretskendelser
SKM2022.338.LSR	Et selskab eksporterede afgiftspligtige glødelamper i perioden fra den 1. juni 2016 til den 31. december 2018. Den 15. marts 2019 anmodede selskabet Skattestyrelsen om godtgørelse af den indbetalte afgift i medfør af forbrugsafgiftslovens § 24, stk. 1. Skattestyrelsen afslog anmodningen, idet selskabet i perioden ikke havde haft en bevilling til at modtage afgiftsgodtgørelse. Det forhold, at selskabet den 7. juni 2019 havde fået en bevilling til at få afgiftsgodtgørelse for eksporterede glødelamper, kunne ikke føre til et andet resultat, idet denne bevilling først var gældende fra den 15. marts 2019.	Selskabet var ikke registreret som oplagshaver eller varemodtager for afgifter efter forbrugsafgiftsloven, hvorfor forbrugsafgiftslovens § 24, stk. 1, 1. pkt. eller 3. pkt., ikke fandt anvendelse.