Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne om personers gevinst og tab på omsættelige investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Hvornår er et investeringsinstitut med minimumsbeskatning obligationsbaseret?
- Hvilke regler anvendes ikke for investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning?
- Hvornår anvendes reglerne om investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning ikke?
- Overgangsregler.
Regel
Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se ABL § 22, stk. 1.
Gevinst og tab medregnes kun ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis den samlede nettogevinst eller -tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning sammenlagt med gevinst og tab på fordringer og gevinst og tab på gæld i fremmed valuta overstiger en bagatelgrænse på 2.000 kr. For ægtefæller opgøres beløbsgrænsen for hver ægtefælle for sig. Se ABL § 22, stk. 1.
Gevinst og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden. Se ABL § 26 og afsnit C.B.2.1.7.3.
For personer medregnes gevinst og tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning i kapitalindkomsten. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 5.
Personers fradrag for tab på omsættelige investeringsbeviser, der er omfattet af ABL § 22, er betinget af, at Skattestyrelsen inden udløbet af oplysningsfristen for det indkomstår, hvori erhvervelsen har fundet sted, har modtaget en række nærmere specificerede oplysninger. Den tilsvarende regel gælder for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Se ABL § 22, stk. 1, og ABL § 14, samt den nærmere beskrivelse i afsnit C.B.2.2.1.4.
Skattepligtige, der er omfattet af ABL § 7, skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på investeringsbeviser omfattet af ABL § 22, såfremt den pågældende anvender lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked. Se ABL § 23, stk. 4.
Se afsnit C.B.4.2 vedrørende beskatning af udlodninger.
Hvornår er et investeringsinstitut med minimumsbeskatning obligationsbaseret?
Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning er obligationsbaseret, medmindre investeringsinstituttet opfylder betingelserne i ABL § 21, stk. 2. Se ABL § 22, stk. 2.
Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning anses således for obligationsbaseret, hvis mindre end 50 pct. af aktivmassen i løbet af hvert kalenderår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven.
Følgende værdipapirer medregnes dog ikke som værdipapirer mv., der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven:
- Aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et obligationsbaseret investeringsselskab og derfor er omfattet af ABL § 19 C
- Investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der er omfattet af ABL § 22.
Værdien af investeringsbeviser i et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, hvori investeringsinstituttet ejer mindst 25 pct. af kapitalen, og værdien af aktier og investeringsbeviser i et aktiebaseret investeringsselskab, jf. ABL § 19 B, hvori investeringsinstituttet ejer mindst 25 pct. af kapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af dette investeringsinstituts eller investeringsselskabs aktiver, som svarer til ejerforholdet.
Ved opgørelsen af, om anbringelserne opfylder betingelsen i ABL § 22, stk. 2, medregnes finansielle kontrakter og strukturerede obligationer, dvs. aktiver som nævnt i KGL §§ 29-33, med værdien af det underliggende aktiv. Se ABL § 22, stk. 3.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at afgørelsen af, om 50 pct. eller mere af et investeringsinstituts aktivmasse i løbet af kalenderåret gennemsnitligt er placeret i værdipapirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, skal ske på grundlag af et simpelt gennemsnit. Måletidspunkterne skal være jævnt fordelt over året. Der kan f.eks. vælges måling pr. kalenderdag, måling en gang om måneden eller måling en gang i kvartalet. Se ABL § 21.
Overholder instituttets anbringelser ikke betingelsen i ABL § 22, stk. 2, anses instituttet for at have skiftet skattemæssig status til et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Se ABL § 22, stk. 4, ABL § 33, SEL § 5 F, afsnit C.B.4.5.2 og afsnit C.B.4.7.
Investeringsinstituttet skal indsende oplysninger til Skattestyrelsen til vurdering af, om anbringelsesgrænsen i ABL § 22, stk. 2, er overholdt. Oplysningerne skal indsendes senest samtidigt med oplysninger til bedømmelse af, om investeringsinstituttet overholder betingelserne for minimumsbeskatning. Se afsnit C.D.1.1.10.8.3. Er anbringelsesgrænsen ikke overholdt, skal investeringsinstituttet offentliggøre dette. Se ABL § 22, stk. 5.
Hvilke regler anvendes ikke for investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning?
Følgende regler anvendes ikke for investeingsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning:
Se ABL § 22, stk. 6.
Hvornår anvendes reglerne om investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning ikke?
Reglerne i ABL § 22 om investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning anvendes ikke for følgende værdipapirer:
- Næringsaktier. Se ABL § 17 og afsnit C.B.2.4
- Aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et aktiebaseret eller obligationsbaseret investeringsselskab. Se ABL §§ 19 B og C og afsnit C.B.4.3.
Se ABL § 22, stk. 6.
Overgangsregler
Der gælder følgende overgangsregler for investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning:
Indgangsværdi for investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der er erhvervet før den 19. januar 1994
Reglerne om investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger (fra 1. januar 2013 investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning) blev indsat i § 2 d i den dagældende aktieavancebeskatningslov ved lov nr. 499 af 27. april 1994. Loven havde virkning fra og med den 19. januar 1994.
For investeringsbeviser, der er erhvervet før den 19. januar 1994, kan skatteyderen derfor vælge at anvende investeringsbevisernes handelsværdi den 19. januar 1994 som anskaffelsessum, hvis en avance eller et tab ved en afståelse den 18. januar 1994 ikke skulle medregnes ved indkomstopgørelsen. Se ABL § 46, stk. 11. Anskaffelsessummen kan dog ikke udgøre et højere beløb end værdien den 19. januar 1994 eller handelsværdien på afståelsestidspunktet.
For investeringsbeviser, der er erhvervet før den 19. maj 1993, kan personer også vælge at anvende investeringsbevisernes handelsværdi den 19. maj 1993 som anskaffelsessum. Se ABL § 46, stk. 10. Valget skal træffes samlet for alle investeringsbeviser i hver investeringsforening (fra 1. januar 2013 investeringsinstitut). De regler og betingelser mv., der gælder for anvendelsen af handelsværdien den 19. maj 1993 som anskaffelsessum for aktier, gælder også for investeringsbeviser. Se ABL § 46, stk. 10, og afsnit C.B.2.2.3.2.1. Reglerne om skattefrihed for mindre beholdninger af børsnoterede aktier, der er erhvervet før den 1. januar 2006, og reglerne om syntetisk indgangsværdi for visse aktier, der er erhvervet før den 1. januar 2006, gælder dog ikke for investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.
Realisations- eller lagerprincippet for skatteydere, der i et vist omfang har anvendt lagerprincippet
Efter de tidligere gældende regler skulle lagerprincippet anvendes ved opgørelse af gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende ikke-aktiebaserede investeringsforeninger, hvis skatteyderen anvendte lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld i enten danske kroner eller fremmed valuta. Se ABL § 23, stk. 4, i den formulering, der var gældende før lov nr. 525 af 12. juni 2009.
Reglen er for personer ændret til, at lagerprincippet skal anvendes, hvis skatteyderen anvender lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked. Se § 1, nr. 30, i lov nr. 525 af 12. juni 2009.
Der er derfor indsat en overgangsregel, så personer, der efter ændringen af ABL § 23, stk. 4, ikke længere har pligt til at anvende lagerprincippet, fortsat skal anvende lagerprincippet for investeringsbeviser, der er omfattet af ABL § 22, som personen har erhvervet inden udløbet af indkomståret 2009. Se § 22, stk. 12, i lov nr. 525 af 12. juni 2009.
Disse personer kunne dog vælge i stedet at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på de pågældende investeringsbeviser, hvis der inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010 var givet SKAT meddelelse herom. Valget havde virkning fra og med indkomståret 2010.