Indhold

Afsnittet beskriver reglerne om opgørelse af gevinst og tab på fordringer for personer og dødsboer.

Afsnittet indeholder:

• Oversigt over opgørelsesreglerne for gevinst og tab på fordringer
• Fravigelse af realisationsprincippet - Gevinst og tab på obligationer optaget til handel på et reguleret marked
• Fravigelse af realisationsprincippet - Valutakursændringer på fordringer og gæld i fremmed valuta
• Personer og dødsboer, der har valgt lagerprincippet på obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, før ændringen af KGL § 25, stk. 2, ved lov nr. 202 af 27. februar 2015 
• Personer og dødsboer, der er omfattet af overgangsreglen i § 22, stk. 14, i lov nr. 525 af 12. juni 2009
• Eksempel på valg af lagerprincippet efter KGL § 25, stk. 2
• Overgangsreglen for indkomståret 2010 for personer og dødsboer, der efter den tidligere gældende KGL § 25, stk. 2, har valgt lagerprincippet
• Indgangsværdier for fordringer
• Fraflytterbeskatning af gevinst og tab på fordringer 
• Ikrafttrædelse og senere lovændringer
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Oversigt over opgørelsesreglerne for gevinst og tab på fordringer

Personer og dødsboer skal medregne gevinst og tab på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet). Se KGL § 25, stk. 1. I visse situationer kan der ske fravigelse af realisationsprincippet og i stedet anvendes lagerprincippet. Se KGL § 25, stk. 2. Se også afsnit C.B.1.7.5 om realisations- og lagerprincippet.

Gevinst og tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen på den enkelte fordring. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb. Se KGL § 26, stk. 2, og C.B.1.7.5.

Personer/dødsboer, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, skal ved afståelse af fordringer anvende den gennemsnitlige anskaffelsessum for

• fordringer inden for samme fondskode, der er registreret i en værdipapircentral
• fordringer, der er udstedt på samme vilkår af samme udsteder.

Se KGL § 26, stk. 4. Se også afsnit C.B.1.7.6 om gennemsnitsmetoden.

For personer, der ikke driver næringsvirksomhed ved finansiering anses de først erhvervede fordringer for de først afståede (FIFO), når

• fordringerne er registreret i en værdipapircentral inden for samme fondskode, eller når
• fordringen er udstedt på samme vilkår af samme udsteder.

Se KGL § 26, stk. 5. Reglen gælder for afståelser/indfrielser den 27. januar 2010 eller senere. Se også afsnit C.B.1.7.6 om FIFO-princippet.

For personer og dødsboer, som har fordringer den 26. januar 2010, der bliver omfattet af FIFO-princippet, og som var omfattet af de hidtil gældende KGL § 26, stk. 2 eller 3 (sortstemplede fordringer eller fordringer i fremmed valuta) gælder, at disse fordringer anses for erhvervet den 26. januar 2010 til den gennemsnitlige anskaffelsessum for disse fordringer.

FIFO-princippet betyder for beholdninger af obligationer (inden for samme fondskode) erhvervet før den 27. januar 2010, og som efter de hidtil gældende regler var blåstemplede og derfor kunne afstås skattefri, at disse obligationer anses for afstået før obligationer inden for den samme fondskode erhvervet efter den 27. januar 2010 eller senere. Gevinst på beholdninger af blåstemplede obligationer er skattefri, og tab kan ikke fradrages.

Eksempel

Dette eksempel viser opgørelse af gevinst ved salg af obligationer for en almindelig skatteyder, dvs. en person, der ikke driver næringsvirksomhed ved finansiering.

 

FIFO-princippet - køb og salg den 27. januar 2010 eller senere
Køb z-serie obligation 1. februar 2011 - 1.000.000 kr. á kurs 96		960.000 kr.
Køb z-serie obligation 1. juni 2011 - 1.000.000 kr. á kurs 95		950.000 kr.
Salg z-serie obligation 1. august 2011 - 500.000 kr. á kurs 98		490.000 kr.
Gevinst Gevinsten opgøres efter FIFO-princippet som salget 490.000 kr. fratrukket de først købte obligationer 960.000 kr. First in (køb) 500.000 kr. á kurs 96 = 480.000. First out (salg) 500.000 kr. á kurs 98 = 490.000 = 10.000 Gevinsten er skattepligtig som kapitalindkomst. Det forudsættes, at årets gevinst samlet set overstiger bagatelgrænsen.		10.000 kr.

Fravigelse af realisationsprincippet - Gevinst og tab på obligationer optaget til handel på et reguleret marked

Realisationsprincippet kan fraviges, når der er adgang til at anvende

• lagerprincippet uden ansøgning til Skattestyrelsen. Gælder for gevinst og tab på obligationer optaget til handel på et reguleret marked. Se KGL § 25, stk. 2. Valget skal træffes samlet for alle obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked.

  Muligheden for at vælge lagerprincippet gælder både obligationer i danske kroner og fremmed valuta, hvis obligationerne er optaget til handel på et reguleret marked. Lagerprincippet omfatter både børskursændringer og valutakursændringer.

  Det er ikke muligt at vælge lagerprincippet for

  • fordringer i fremmed valuta, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og
  • gæld i fremmed valuta.

Fravigelse af realisationsprincippet - Valutakursændringer på fordringer og gæld i fremmed valuta

Personer og dødsboer har mulighed for at vælge lagerprincippet på valutakursændringer på fordringer og gæld i fremmed valuta. Muligheden har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. marts 2015 eller senere. Se KGL § 25, stk. 2.

Valg af lagerprincippet på valutakursændringer på fordringer og gæld i fremmed valuta medfører, at valutakursændringer på alle personens henholdsvis dødsboets fordringer og gæld i fremmed valuta omfattes af lagerprincippet. Dette omfatter også obligationer i fremmed valuta, der er optaget til handel på et reguleret marked.

Vælges lagerprincippet for obligationer optaget til handel på et reguleret marked, skal gevinst og tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for obligationernes erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.

Opgørelsen sker rent praktisk ved, at det er den historiske valutakurs på anskaffelsestidspunktet, der skal anvendes, når den aktuelle værdi i fremmed valuta skal omregnes til den værdi, som skal indgå i danske kroner ved lagerbeskatningen.

Personer og dødsboer, der har valgt lagerprincippet på obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, før ændringen af KGL § 25, stk. 2, ved lov nr. 202 af 27. februar 2015  

For personer og dødsboer, der efter den hidtidige affattelse af KGL § 25, stk. 2, har valgt lagerprincippet på obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, opretholdes det trufne valg, der omfatter børskursændringer og valutakursændringer ved omregning til danske kroner. Det gælder for obligationer, der er erhvervet inden påbegyndelsen af indkomstår, der påbegyndes den 1. marts 2015 eller senere. For skattepligtige med kalenderårsregnskab vil det sige inden udløbet af indkomståret 2016. Valget opretholdes, uanset at der ikke vælges lagerprincip for alle valutakursændringer.

Personer og dødsboer, der er omfattet af overgangsreglen i § 22, stk. 14, i lov nr. 525 af 12. juni 2009 

Det følger af overgangsreglen i § 22, stk. 14, i lov nr. 525 af 12. juni 2009, at den skattepligtige kan være forpligtet til at anvende lagerprincippet på gevinst og tab på ikkebørsnoterede fordringer og gæld som følge af valutakursændringer, som personen eller dødsboet har erhvervet henholdsvis påtaget sig inden udløbet af indkomståret 2009. Disse personer og dødsboer kunne dog i stedet vælge at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab som følge af valutakursændringer på de pågældende ikke-børsnoterede fordringer og gæld, hvis der inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010 var givet meddelelse til told- og skatteforvaltningen herom.

Personer og dødsboer, der efter den anførte bestemmelse har valgt at anvende realisationsprincippet på valutakursændringer på de omhandlede fordringer og gæld, kan fremadrettet vælge at anvende lagerprincippet på valutakursændringer efter den ændrede KGL § 25, stk. 2. Se lov nr. 202 af 27. februar 2015.

Personer og dødsboer, der har undladt at vælge realisationsprincippet på valutakursændringer på de anførte fordringer og gæld, skal opretholde lagerprincippet på valutakursændringer på disse fordringer og gæld. Dette binder ikke den skattepligtige til at anvende den opgørelsesmetode på andre fordringer og gæld i fremmed valuta.

Eksempel på valg af lagerprincippet efter KGL § 25, stk. 2

En person køber i år 1 danske og udenlandske obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked. I år 2 køber personen en fast ejendom, hvor der som en del af købesummen overtages gæld i fremmed valuta og nogle nye udenlandske obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked.

Personen vil for år 1 skulle vælge, om lagerprincippet ønskes anvendt på fordringssiden på obligationer optaget til handel på et reguleret marked. Desuden skal personen vælge, om lagerprincippet ønskes anvendt på valutakursændringer.

I år 1 har personen 2 muligheder for at vælge lagerprincippet:

Situation 1: Personen kan vælge at anvende lagerprincippet på de obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, så lagerprincippet omfatter både børskursændringer og valutakursændringer.

Situation 2: Alternativt kan personen vælge et lagerprincip, der kun omfatter valutakursændringer på fordringer og gæld i fremmed valuta. Dette omfatter kun valutakursændringerne på obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked.

I år 2 har valg af lagerprincip følgende konsekvens:

1. Valget i situation 1 medfører, at de nye udenlandske obligationer erhvervet i år 2, der er optaget til handel på et reguleret marked, bliver omfattet af valget i situation 1 (både børskursændringer og valutakursændringer bliver omfattet af lagerprincippet). I denne situation bliver valutakursændringer på gælden i fremmed valuta ikke omfattet af lagerprincippet.
2. Valget i situation 2 medfører, valutakursændringer på de nye udenlandske obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bliver omfattet af valget i situation 2, samt at valutakursændringer på gæld i fremmed valuta også bliver omfattet af valget i situation 2.

Bemærk

Valg af lagerprincippet skal træffes særskilt for valutakursændringer og for opgørelsen af gevinst og tab på obligationer optaget til handel på et reguleret marked, der ikke følger valutakursændringer.

Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. Se KGL § 25, stk. 2. Skattestyrelsens afgørelse kan påklages til Landsskatteretten efter SFL § 11.

Det er muligt at vælge et andet opgørelsesprincip end realisationsprincippet ved tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. Se KGL § 25, stk. 6, og afsnit (C.B.1.7.9).

Se også afsnit C.B.1.7.10 om indgangsværdier ved principskifte.

Bemærk

Før vedtagelsen af lov nr. 525 af 12. juni 2009 var reglerne om opgørelsesprincip fælles for selskaber, fysiske personer og dødsboer. Se LV 2009-1 Almindelig del afsnit A.D.2.13 og A.D.1.14 om opgørelse af gevinst og tab på fordringer.

Overgangsreglen for indkomståret 2010 for personer og dødsboer, der efter den tidligere gældende KGL § 25, stk. 2 har valgt lagerprincippet

Udgangspunktet er, at det trufne valg om lagerprincip bevares. Se lov nr. 525 af 12. juni 2009 § 22, stk. 14.

Efter den tidligere gældende KGL § 25, stk. 2 (ophævet fra indkomståret 2010) kunne personer og dødsboer vælge at anvende lagerprincippet for gevinst og tab på ikke-børsnoterede fordringer og gæld som følge af valutakursændringer.

Det trufne valg bevares for de fordringer og gæld i fremmed valuta, som personen eller dødsboet har henholdsvis erhvervet eller påtaget sig inden udløbet af indkomståret 2009.

Personer og dødsboer havde mulighed for i stedet at vælge realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab som følge af valutakursændringer på de pågældende ikke-børsnoterede fordringer og gæld.

Der skulle gives meddelelse til Skattestyrelsen om valget af realisationsprincippet inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010. Valget har virkning fra og med indkomståret 2010. Hvis realisationsprincippet blev valgt, skal fordringens/gældens ultimoværdi for det seneste indkomstår før ændring af opgørelsesmåde anvendes som anskaffelsessum ved senere opgørelse af gevinst og tab. Se KGL § 42, stk. 9, 1. pkt.

KGL § 25, stk. 2 (som affattet før ændringen i lov nr. 525 af 12. juni 2009) giver kun adgang til at anvende lagerprincippet for gevinst og tab på ikke-børsnoteret gæld udløst af valutakursændringer.

Realisationsprincippet skal anvendes på gevinster og tab udløst af andre forhold. Låneomkostninger skal fradrages i takt med lånets afvikling (realisationsprincippet). Se SKM2005.243.LSR.

Baggrunden for den dagældende regel var, at værdiansættelsen og kursændringerne kunne opgøres med stor nøjagtighed.

Den skattepligtiges valg af lagerprincippet efter den dagældende regel skulle derfor træffes enten for begge eller for hver af følgende to grupper, nemlig

• for alle børsnoterede obligationer i danske kroner (såvel kreditor- som debitorsiden), og
• for alle fordringer (herunder børsnoterede obligationer) og gæld i fremmed valuta. Det vil sige både valutakursændringer og børskursændringer.

Der var ikke adgang til at anvende forskellige principper for fx fordringer og gæld i fremmed valuta eller forskellige principper på de enkelte fordringer i fremmed valuta.

Bemærk

Hvis en person eller et dødsbo ikke har givet meddelelse om overgang fra lagerprincip til realisationsprincip inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010, skal lagerprincippet fortsat anvendes for gevinst og tab på ikke-børsnoterede fordringer og gæld som følge af valutakurssvingninger for de fordringer og den gæld, der blev erhvervet eller påtaget inden udløbet af indkomståret 2009.

Hvis en person eller et dødsbo erhverver en ny fordring eller påtager sig en gæld i indkomståret 2010 eller frem, vil den nye fordring eller gæld ikke kunne blive omfattet af lagerprincippet, der er valgt efter den tidligere KGL § 25, stk. 2.

Dette har den virkning, at personen eller dødsboet kan stå i den situation, at der skal anvendes to forskellige opgørelsesprincipper i indkomståret 2010 og frem.

Indgangsværdier for fordringer

I visse situationer er der mulighed for at anvende en indgangsværdi i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelse af gevinst og tab efter KGL § 26, stk. 2.

Indgangsværdier for personer og dødsboer ved anvendelse af KGL § 26, stk. 1

Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer vedrørende fast ejendom, der er erhvervet før indkomståret 1998, kan personer og dødsboer, der er begrænset skattepligtige her til landet, benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1998 eller værdien pr. 31. december 1997 i stedet for anskaffelsessummen. Se KGL § 42, stk. 11.

Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der er erhvervet før den 16. juni 1992 for lånte midler efter KGL § 15, kan personer og dødsboer, der ikke er næringsskattepligtige, benytte værdien den 16. juni 1992 i stedet for anskaffelsessummen. Se KGL § 42, stk. 12.

Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer under ét.

Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta, der er erhvervet før den 27. december 1990, og som ikke havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer benytte værdien den 27. december 1990 i stedet for anskaffelsessummen, Se KGL § 42, stk. 13. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser under ét.

Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der er erhvervet før indkomståret 1986, kan personer og dødsboer, som er pengenæringsdrivende, benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985 i stedet for anskaffelsessummen. Se KGL § 42, stk. 14.

Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta, der er erhvervet før indkomståret 1986, og som havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985 i stedet for anskaffelsessummen. Se KGL § 42, stk. 15.

Indgangsværdi for fordringer erhvervet før indtræden af skattepligt 

Fordringer, der bliver omfattet af skattepligt her til landet, og som ikke i forvejen er omfattet af dansk skattepligt, anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet. Se KGL § 36 og afsnit C.B.1.7.

Reglen gælder for personer, der bliver fuldt eller begrænset skattepligtige her til landet.

Hvis en person bliver hjemmehørende i Danmark efter bestemmelserne i en DBO (dobbeltdomicil), indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, sidestilles dette med indtræden af skattepligt her i landet.

Se også

Se også afsnit C.B.1.8.2 Beskatning ved tilflytning.

Fraflytterbeskatning af gevinst og tab på fordringer 

Hvis en person ophører at være skattepligtig her i landet, anses gevinst og tab på fordringer for realiseret.

Se også

Se også afsnit C.B.1.8.2 Beskatning ved fraflytning.

Ikrafttrædelse og senere lovændringer

KGL §§ 25 og 26 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997. Se afsnit (C.B.1.1) om kursgevinstlovens systematik.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Lov nr. og dato	Ændring og baggrund for ændringen	Hvor i loven
525 af 12. juni 2009	Fra og med indkomståret 2010 indføres ét sæt bestemmelser for opgørelsesprincipper for personer og ét sæt for selskaber. Muligheden for at vælge lagerprincip for valutakursændringer på ikke-børsnoterede fordringer og gæld afskaffes. Overgangsregel i § 22, stk. 14, i lov nr. 525 af 12. juni 2009 - det trufne valg om anvendelse af lagerprincip bevares.	§ 11, nr. 2-9
724 af 25. juni 2010	Sondring mellem danske kroner og fremmed valuta udgår af reglerne. Mindsterenteregel ophæves, og der indføres generel skattepligt på fordringer, uanset forrentning, og uanset valuta. Personer og dødsboer, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, skal anvende gennemsnitsmetoden for fordringer, som er registreret i en værdipapircentral inden for samme fondskode, og fordringer, der er udstedt på samme vilkår af samme udsteder. Indføres FIFO-princip for personer, der ikke driver næring med finansiering. FIFO-princippet gælder for fordringer inden for samme fondskode, der er registreret i en værdipapircentral fordringer, der er udstedt på samme vilkår af samme udsteder.	§ 1, nr. 13-24
254 af 30. marts 2011	Ændrer i KGL § 26 - tydeliggør, at reglerne om gennemsnitlige anskaffelsessummer alene har relevans ved opgørelse af gevinst og tab efter realisationsprincippet (og ikke efter lagerprincippet).	§ 6, nr. 10
202 af 27. februar 2015	Ændrer i KGL § 25, stk. 2, så personer og dødsboer får mulighed for at vælge lagerprincippet på valutakursændringer på fordringer og gæld i fremmed valuta.	§ 2, nr. 1

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet vise relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2014.795.LSR	I forhold til et erstatningskrav vedrørende svie og smerte var Landsskatterettens opfattelse, at der var opstået en pengefordring på klagerens arbejdsgiver på det tidspunkt, hvor han havde anerkendt erstatningskravet og ikke betalt klageren. Fordringen var omfattet af KGL § 14. Fordringens værdi opgøres i henhold til KGL § 26, stk. 2, på erhvervelsestidspunktet, dvs. på det tidspunkt, hvor klagerens arbejdsgiver har anerkendt erstatningskravet. Tabet skulle opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen på erhvervelsestidspunktet, der i sagen udgjorde 3.500 kr., og afståelsessummen, der udgjorde 0 kr. Klageren var derfor berettiget til et tabsfradrag på 3.500 kr.
SKM2005.253.LSR	Sagen handler om periodisering af låneomkostninger ved et lån i EURO. Lagerprincippet skulle anvendes for gevinst og tab på ikke-børsnoteret gæld udløst af valutakursændringer. Retten lagde til grund, at realisationsprincippet skulle anvendes på gevinst og tab udløst af andre forhold. Låneomkostninger skal fradrages i takt med lånets afvikling (realisationsprincippet), det vil sige fordeles forholdsmæssigt på de betalte afdrag.
Skatterådet
SKM2023.245.SR	Sagen omhandlede en herboende skatteyder, der havde konti i USA i USD, og som foretog diverse transaktioner i forbindelse med sine konti i USD. Det var bl.a. spørgsmålet, om der var tale om et debitorskifte, når spørgeren skiftede bank. Skatterådet bekræftede, at det udløste beskatning af gevinst og tab efter reglerne i kursgevinstloven, når der blev hævet eller skete veksling af beløb på spørgerens konto i USD, såfremt beløbet oversteg bundgrænsen i KGL § 14, stk. 1, på 2.000 kr. Derudover bekræftede Skatterådet, at det udløste beskatning af gevinst og tab på fordring efter KGL § 14, stk. 1, når indestående på en konto i USD helt eller delvist blev overflyttet til en anden konto i USD i en anden bank. I relation til spørgerens skift af bank fandt Skatterådet, at der ikke var tale om et debitorskifte, men om en hel eller delvis indfrielse af en fordring med den første aftalepart (bank) og nystiftelse af en fordring ved indskud på en eksisterende konto i en anden bank eller ved indskud i forbindelse med etablering af en ny konto i en anden bank. Dette udløste beskatning af det overførte beløb. Ydermere bekræftede Skatterådet, at det ikke udløste beskatning af gevinst og tab efter KGL § 14 stk. 1, hvis der skete overførsel af et beløb fra en konto i USD til en anden konto i USD i samme bank og med helt tilsvarende vilkår.
Andet
TfS 1999, 192 (DEP)	Departementet udtaler, at det som hovedregel kan siges, at to eller flere fordringer i fremmed valuta er udstedt på samme vilkår, når valuta, rente og løbetid er identiske.