Det bindende svar er offentliggjort i en forkortet og redigeret form.

Spørgsmål:

Skal de koordinerende dagplejere betale multimedieskat, hvis de Pc'ere, som de har fået stillet til rådighed af kommunen, er indstillet således, at de alene kan anvendes i de pågældende ansattes arbejdstid, og der fra kommunens IT-afdeling kan leveres en protokol over disse tidspunkter?

Svar:

Ja

Anmodningens dato mv.

Anmodningen er modtaget d.1. december 2010

Gebyret er registreret indbetalt d. 2. december 2010

Beskrivelse af de faktiske forhold

I forbindelse med et arbejdsmiljøprojekt i Dagplejen i X Kommune forsynes 31 koordinerende dagplejere med bærbare Pc'ere.

Pc'erne skal anvendes til at give adgang til programmet "Kompetenceplatformen", der anvendes til videndeling og faglig sparring dagplejerne imellem. Kompetenceplatformen er web-baseret og tilgås via Internettet, hvorfor Pc'erne installeres med en standard webbrowser og adgang til Internettet. Kompetenceplatformen anvendes til at registrere faglige og personlige kompetencer og muliggør, at den enkelte bruger kan søge på de kolleger, der måtte besidde en eller flere af disse kompetencer.

I en gruppe af dagplejere er der én koordinator. Denne koordinator medbringer Pc'en, som bruges af dagplejegruppen, når de er i legestue. Af sikkerhedsgrunde (forebyggelse af tyveri) tager koordinatoren Pc'en med hjem på sin private bopæl i de mellemliggende perioder.

For at sikre imod, at Pc'erne anvendes privat, arbejder kommunen med følgende model:

Pc'erne er indstillet således, at de kun kan anvendes på de tidspunkter, hvor de skal bruges arbejdsmæssigt. Konkret opnås dette ved installation af programmet "PC Lock", der indstilles således, at dagplejere og projektlederen kun kan anvendes deres PC'er i de tidsrum, hvor de er på arbejde.

Installation af programmet varetages af kommunens IT-afdeling, der samtidigt administrerer programmets anvendelse, og som led heri fører protokol over, hvornår de enkelte Pc'ere er tilgængelige for deres brugere.

Den tidsmæssige låsning af computeren varetages af kommunens IT-afdeling, der indstiller hver enkelt computer, så den kun kan tilgås i arbejdstiden. Kommunens IT-afdeling har rollen som administrator, og er dermed i stand til at fastsætte de tidsmæssige begrænsninger. Den enkelte dagplejer har ikke denne mulighed.

Tidslåsningen kan desuden indstilles "på afstand".

Det er muligt for ugens enkelte dage at sætte et start- og et sluttidspunkt, og sågar at begrænse den samlede tid, som det er muligt at arbejde på computeren.

Hvis en dagplejer forsøger at anvende computeren på et tidspunkt, som er udenfor de fastsatte grænser, vil vedkommende ikke kunne logge ind på sin computer, og vil dermed ikke kunne anvende den.

Kompetenceplatformen er et web-baseret program, som tilgås via internettet. Til brug for dagplejerne i X Kommune er Kompetenceplatformen sat op, så den muliggør, at den enkelte dagplejer kan registrere sine faglige og personlige kompetencer. Det er for den enkelte muligt at vælge op til 80 faglige og 22 personlige kompetencer. For hver af de valgte kompetencer skal dagplejeren markere et niveau (fra 1 til 5) og desuden angive, om vedkommende ønsker at sparre med kollegaer. Den enkelte dagplejer kan kun se sine egne data, men ledelsen ved hjælp af systemet kan se statistikker og danne sig et overblik over hvilke kompetencer, dagplejerne har og på hvilket niveauer de har disse.

Spørger har supplerende oplyst, at;

1. ..."Dagplejerne arbejder 48 timer om ugen mellem kl. 06.15 og kl. 17.00, undtagen fredag, hvor de lukker kl. 15.45. Deres arbejdstid er planlagt med hensyntagen til børnenes mødetider.
2. Computeren tidslåses så den kan anvendes mellem kl. 7 - 16, mandag til torsdag og kl. 7 - 14 fredag.
3. Ingen særlige forholdsregler ved ferie. Anvendelsen bygger på tillid og stikprøvekontroller. Se dog nedenfor.
4. Computeren medtages først og fremmest af sikkerhedsmæssige årsager i hjemmet, men kan tillige bruges til arbejdsmæssig brug hjemmefra.
5. Legestuen afholdes i skiftende lokaler, hvorfor der ikke er aflåste skabe til at opbevare computeren i..."

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

SKAT har i en række sager afvist at fritage ansatte for at betale multimedieskat for computere, som de har fået stillet til rådighed af arbejdsgiveren. SKATs begrundelse har i alle tilfælde været, at de pågældende computere har kunnet anvendes privat udenfor arbejdstiden, og at det ikke har været muligt at kontrollere denne anvendelse.

SKAT har på den anden side accepteret at fritage ansatte for at betale multimedieskat for mobiltelefoner, som de har fået stillet til rådighed af arbejdsgivere, med den begrundelse, at arbejdsgiveren har klausuleret, at de pågældende mobiltelefoner alene måtte anvendes arbejdsmæssigt, og at arbejdsgiveren med opkaldslister har mulighed for - og desuden pligt til - at føre kontrol med, at denne klausul efterleveres.

SKAT accepterer ligeledes, at en ansat, der på sin arbejdsplads har adgang til en computer, ikke skal betale multimedieskat heraf, uagtet at den ansatte kan anvende computeren udenfor sin normale arbejdstid og at der ikke føres kontrol, med, hvad den ansatte anvender computeren til.

Situationen beskrevet i spørgsmålet svarer i vidt omfang til, at en ansat har adgang til en computer på sin arbejdsplads. Dagplejeren computeradgang er dog begrænset derved, at computeren alene kan anvendes i dagplejerens på forhånd fastsatte arbejdstid. Der er desuden den forskel fra den almindelige situation for en ansat, at dagplejeren anvender en del af sin private bolig som arbejdsplads. Vi mener ikke, at dette forhold bør medføre, at dagplejeren skal betale multimedieskat af computeren, idet den som beskrevet ikke kan anvendes udenfor dagplejerens arbejdstid.

Endelig skal spørger bemærke, at kommunens IT-afdeling - analogt til hvad der ovenfor er nævnt om multimedieskattefri anvendelse af arbejdsgiverbetalte mobiltelefoner - fører protokol over, hvem der har hvilke computere, og på hvilke tidspunkter, de enkelte computere kan anvendes.

Spørger oplyser i forbindelse med høringssvar, at dagplejere har et ansættelsesmæssigt forhold, der på en rækker punkter adskiller sig fra "almindelige" ansatte. For mens en almindelig ansat møder og arbejder på en arbejdsplads med en anden fysisk adresse end sin privatbolig, leverer en dagplejer sin ydelse - varetagelse af småt børns alsidige udvikling - i tæt tilknytning til sin egen privatbolig.

En dagplejer er - selvom vedkommende fysisk opholder sig i eller tæt på sin privatbolig - i sin arbejdstid på arbejde helt lige som "almindelige" ansatte. Myndigheder, herunder SKAT, har i anden sammenhæng anerkendt dagplejernes særlige ansættelsesforhold, idet dagplejerne - der som andre modtager skattepligtig løn - har ret til et betydeligt fradrag, som kompenserer den enkelte dagplejer for en række udgifter, herunder slid på privat boligen.

Det er spørgers opfattelse, at der ikke er forståelse for, at dagplejerne er på arbejde, selvom de i en del af deres arbejdstid befinder sig i deres privatbolig.

Endvidere anfører spørger, at det ikke er korrekt som anført i indstillingen, at det ikke er muligt, at afkræfte formodningen for privat rådighed over en computer, der medtages på bopælen, idet..."Det faktisk er muligt at logge alt, hvad der foregår på en computer, dvs. at man senere ned i en enhver ønskelig detalje kan kontrollere, hvad en computer på et givet tidspunkt har været brugt til. Et anerkendt revisionsfirma har f.eks. en afdeling, der indgående beskæftiger sig med dette..."jf. det pågældende revisionsfirmas hjemmeside..."Der findes også en række almindeligt tilgængelige programmer, herunder freeware (dvs. gratisprogrammer), som man kan anvende til mere eller mindre avancerede logningsopgaver..."

..."Som problemstillingen fremgår, er det åbenbart centralt at sikre, at computerne ikke anvendes udenfor nærmere definerede tidsrum. Det findes billige - herunder også gratis - programmer, der registrerer på hvilke tidspunkter en computer har været i brug. Med et sådant program installeret på den enkelte computer vil kommunen have en simpel og effektiv adgang til at efterkontrollere, på hvilke tidspunkter en given computer har været i brug, herunder også, om den måtte have været brugt i ferie, på fridage eller ved sygdom..."

Endvidere vil spørger præcisere deres udsagn om, at de ikke foretager kontrol af computeren ved sygdom og ferie, således at denne kontrol vil blive gennemført med den metode som ovenfor beskrevet, hvorfor arbejdsgiver altid vil have mulighed for at efterkontrollere om en computer har været i brug udenfor arbejdstiden.

Spørger er endvidere undrende overfor betragtningerne om at dagplejerne vil have mulighed for at benytte computeren i arbejdstiden, idet det anførte ikke afspejler en forståelse for dagplejernes arbejdssituation, hvor "hjemmet" i arbejdstiden ikke er at sammenligne med et almindelige hjem, men er en - i anden sammenhæng af SKAT - anerkendt arbejdsplads.

Spørger oplyser videre, at stikprøvekontrollen skal foretages ved, at sammenligne faktisk arbejdstid (som kendes, idet der tilgår kommunen oplysninger om ferie og sygdom) med de tidspunkter, hvor computerne har været tændt. Den sidste oplysning hentes ud fra den enkelte computer.

Spørger kan dog ikke præcisere kontrollen nærmere, idet de endnu ikke har valgt præcist det program, der skal anvendes til kontrol af om computeren er tændt, men de har beskrevet funktionen af et sådant program, jf. ovenfor.

Endelig oplyser spørger, at de er uforstående overfor argumentet om, at der i computerens åbningstid både kan ske privat og erhvervsmæssig anvendelse, idet f.eks. kontoransatte jo ikke skal betale multimedieskat af den computer, de har adgang til på arbejdet, selvom de lejlighedsvis kunne tænkes at anvende denne privat.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Lovgrundlag:

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Ved lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Praksis:

I SKM2010.418.SR kunne Skatterådet bekræfte at, for så vidt angår den "lukkede" PC, var spørgers montører ikke omfattet af multimediebeskatning, når de tog den bærbare PC med hjem. For så vidt angår den "åbne" PC var spørgers montører omfattet af multimediebeskatningen, hvis den blev taget med hjem. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at spørgers montører var omfattet af multimediebeskatning, hvis de tog det mobile bredbånd med hjem.

I SKM2010.114.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at spørger kan få dispensation for multimediebeskatning, når hans arbejdsgiver stiller PC og ADSL-forbindelse til rådighed i hans hjem udelukkende til erhvervsmæssigt brug.

I SKM2010.98.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at en computer, der er stillet til rådighed for arbejdet, men som må medtages på bopælen ikke skal multimediebeskattes. Skatterådet kunne derimod bekræfte, at ansatte i en virksomhed ikke skal multimediebeskattes af rådigheden over en mobiltelefon, der medtages på bopælen, såfremt den private brug ikke er tilladt, at der indgås tro og love erklæring herpå, samt at arbejdsgiver fører kontrol med at mobiltelefonen rent faktisk ikke anvendes privat.

I SKM2009.827.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at sundhedsplejersker kunne få dispensation fra at blive multimediebeskattet, når de tager deres bærbare PC'er med hjem

I SKM2009.778.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at en ansat ikke skulle multimediebeskattes af en computer, der medtages på bopælen, uagtet eventuel tro og love erklæring om, at computeren ikke må bruges privat. Der er en formodning for privat anvendelse, når computeren medtages på bopælen, og det er ikke umiddelbart muligt at løfte bevisbyrden for, at computeren udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Den omstændighed, at computeren efterlades i montørvognen udenfor arbejdstid, og dermed ikke fysisk medtages på bopælen udover, at være placeret i montørvognen medfører ingen ændring i, at computeren anses omfattet af multimediebeskatningen. Computeren må anses at være bragt ind i privatsfæren, hvorfor der er en formodning for privat rådighed sammenholdt med, at det ikke er muligt for arbejdsgiver at foretage en tilstrækkelig sikker kontrol af computerens anvendelse.

I SKM2009.684.SR kunne Skatterådet bekræfte, at PDA'er i det foreliggende tilfælde vil være skattefri for medarbejderen, således at der ikke udløses multimedieskat fra 1.1.2010, da PDA'erne er indrettet således, at det er teknisk umuligt at foretage opkald eksternt, herunder private opkald.

I SKM2009.680.SR kunne Skatterådet, bl.a. ikke bekræfte, at den private rådighed af en PC kan afkræftes, hvis medarbejderen tog sin PC med hjem og udelukkende anvendte den til erhvervsmæssigt brug og havde underskrevet en tro- og loveerklæring. Formodningen kunne dog afkræftes, såfremt der var tale om, at medarbejderen havde et arbejdsbetinget behov for at få stillet Pc'en til rådighed på en tjenesterejse, og Pc'en kun må anvendes erhvervsmæssigt og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og medarbejderen ikke uden unødigt besvær havde mulighed for at aflevere Pc'en på arbejdspladsen.

Begrundelse:

Ad. Spørgsmål 1:

Af LFB 2009-04-22 nr. 199 (L 199) fremgår om det om rådighedsbegrebet over multimedier, at:

"I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet. Denne formodning kan kun vanskeligt afkræftes og kun ved meget sikre beviser for, at telefonen eller computeren kun er brugt erhvervsmæssigt".

I bemærkningernes pkt. 2.7.2 til lovforslaget om multimediebeskatning, er det anført, at multimediebeskatningen bl.a. omfatter en telefon, det vil sige en almindelig fastnettelefon eller en mobiltelefon, der stilles til rådighed fra en arbejdsgiver til privat benyttelse. Videre anføres det, at såfremt en telefon tages med hjem på bopælen, er der en formodning for, at den også anvendes privat.

Endelig anføres det, at såfremt der er tale om en arbejdsgiverbetalt fastnettelefon eller installation af bredbåndsforbindelse på arbejdstagerens bopæl vil dette altid udløse beskatning.

Det fremgår endvidere af L 199:

"I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet. Denne formodning kan kun vanskeligt afkræftes og kun ved meget sikre beviser for, at telefonen eller computeren kun er brugt erhvervsmæssigt".

(...) "Formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet (tilkaldevagt), og der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt, og telefonen rent faktisk udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning, at arbejdsgiverne fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Den hidtidige praksis, hvorefter enkeltstående opkald til hjemmet ikke udløser beskatning, videreføres ikke. Det vil sige, at hvis arbejdstageren foretager private opkald fra telefonen, vil vedkommende blive anset for at have telefon til rådighed for privat brug. Denne mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed over en telefon gælder ikke tilsvarende for en computer, der tages med hjem på bopælen eller internetadgang fra bopælen (Skatteministeriets fremhævning). Baggrunden er blandt andet, at for en telefon er det muligt at få specificerede lister på telefonopkald, der kan dokumentere, at telefonen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt - dette er ikke muligt på samme måde for så vidt angår computer eller internetadgang."

Når der er tale om en pc, er det meget vanskeligt at bevise, at der ikke er rådighed over den til privat anvendelse, som det fremgår L 199.

Arbejdsgiver kan således alene kontrollere, hvilke programmer, der ligger på computeren, men ikke, med fornøden sikkerhed, om der herudover har været privat anvendelse af fx E-mail, Internet eller Officepakken el. lign., ligesom det ikke - med tilstrækkelig sikkerhed - er muligt at kontrollere privat brug af en internetforbindelse.

Der gælder således en klar formodningsregel om, at når en computer medbringes på bopælen står den til rådighed for privat brug.

Formodningsreglen gælder også, hvis medarbejderen har multimedier til rådighed i hjemmet i forbindelse med en distance- eller hjemmearbejdsplads, herunder hvis medarbejderen har sin bopæl som arbejdsplads, jf. Skatteministeriets juridiske vejledning, afsnit C.A.5.2.2.2.4.

I Skatteministeriets juridiske vejledning 2011-1, afsnit C.A.5.2.2.3.5 er der angivet følgende om undtagelse til multimediebeskatning:

..."For at et multimedier med begrænset anvendelse, der tages med hjem, kan være undtaget fra beskatning, skal en række betingelser være opfyldt. Der er tale om en undtagelse til hovedreglen om, at multimedier, der medtages på bopælen udløser multimediebeskatning.

Hvis et multimedie teknisk er begrænset, så det ikke længere kan bruges privat, kan medarbejderen afkræfte formodningen for privat rådighed, selvom multimediet tages med hjem fra arbejdspladsen. Arbejdsgiveren behøver ikke at føre yderligere kontrol med et multimedie med begrænset anvendelse, ligesom det ikke er nødvendigt at underskrive en tro og love-erklæring for en telefon.

Eksempel:

I en sag om bl.a. mobiltelefoner var telefonerne indrettet således, at der alene kunne foretages opkald til i forvejen fastsatte telefonnumre i ind- og udland. Mobiltelefonerne kunne således kun benyttes til at ringe internt i spørgers virksomhed og ikke til at foretage private opkald. Ved at afskære medarbejderne fra at ringe eksternt havde virksomheden på betryggende vis afkræftet formodningen for privat rådighed og medarbejderne skulle ikke multimediebeskattes heraf. Se SKM2010.98.SR.

I en sag om mobil internetforbindelse fandt Skatterådet, at formodningen for privat rådighed kunne afkræftes, selvom den blev medtaget på bopælen, idet internetforbindelsen kun gav adgang til spørgers interne netværk. Se SKM2009.680.SR.

Formodningen for privat rådighed kan afkræftes, hvis en medarbejder har en bærbar computer, hvor computeren teknisk er indrettet således, at medarbejderen fx kun kan læse en sikkerhedsmanual til brug for arbejdet og ikke kan benytte computeren i øvrigt.

I praksis har Skatterådet taget stilling til en situation om bl.a. meget få bærbare computere, der var indrettet således, at de alene indeholdt et testprogram, der kunne teste vindmøller mv. i udlandet, eller tidsregistrere opgaver eller lignende, men derudover indeholdt disse enkelte computere ikke andre programmer som fx Internet, Officepakke mv. Da computerne ikke kunne anvendes til andet end de via disse særlige programmer meget specifikke arbejdsopgaver, var computerne ikke til rådighed for privat benyttelse, selvom de blev taget med hjem. Medarbejderne skulle derfor ikke multimediebeskattes af disse, jf. SKM2010.98.SR.

I en sag om montører, der bl.a havde en bærbar computer med hjem fandt Skatterådet, at computeren havde så begrænset en anvendelse, at medarbejderne ikke skulle multimediebeskattes, selvom de tog dem med hjem. Der var tale om computer, hvor der ikke var installeret Microsoftprodukter, og computeren fungerede alene som et produktionsstyringssystem til planlægning af servicebesøg, registrering af arbejdstimer, rapportering af servicebesøg og udfyldelse af rapporteringsskemaer for kontrolbesøg. Computeren kunne udelukkende anvendes på arbejdsgiverens eget interne netværk og kunne ikke åbnes mod internettet...", jf. SKM2010.418.SR.

Endvidere fremgår det hverken af ligningslovens § 16, stk. 12 eller forarbejderne til bestemmelse, at der er mulighed for at give bestemte grupper af arbejdstagere dispensation for multimediebeskatningen, når de tager et multimedie med hjem, jf. juridisk vejledning, afsnit C.A.5.2.2.

Skatterådet har i en sag afgjort, at sundhedsplejersker ikke kunne få dispensation fra blive multimediebeskattet, når de tog deres bærbare computere med hjem, da en sådan mulighed ikke findes i lovgivningen, jf. SKM2009.827.SR.

Ligeledes kunne Skatterådet ikke give dispensation for multimediebeskatning, selvom arbejdsgiver stillede Pc og ADSL-forbindelse til rådighed i hjemmet udelukkende til erhvervsmæssig brug, jf. SKM2010.114.SR.

I nærværende sag oplyser spørger, at computeren har en begrænset anvendelse, der dog alene er fastlagt ved begrænset "åbningstid" på computeren. Denne "åbningstid er nærmere fastsat til at være indenfor de ansattes normale arbejdstid.

Begrænsningen i computerens anvendelse er derved alene en tidsmæssig begrænsning, og således ikke egentlige begrænsninger i computerens faktiske anvendelsesmuligheder, herunder om det vil være muligt at benytte computeren privat. Den omstændighed, at arbejdsgiver har en tidsbegrænsning på computeren medfører efter Skatteministeriets opfattelse ikke, at den pågældende dagplejer ikke vil have mulighed for at benytte computeren privat inden for det tidsrum, hvor computeren er åben for arbejdsmæssig benyttelse eller ved ferie og sygdom, hvor der efter det oplyste ikke umiddelbart træffes særlige foranstaltninger vedrørende tidslukningen på computeren i disse perioder.

Spørger har dog i høringssvaret tilføjet, at der, også ved sygdom og ferier, vil blive foretaget en stikprøvekontrol ved at sammenligne faktisk arbejdstid med de tidspunkter, hvor computeren har været tændt, jf. beskrivelsen af programmet for registrering af en computers åbningstid.

Efter Skatteministeriets opfattelse er der stadig blot tale om en computers åbningstid, og ikke en kontrol af den faktiske anvendelse i denne åbningstid. Spørger henviser til, at det vil være muligt at kontrollere den faktiske anvendelse, men spørger har endnu ikke fastlagt hvilken nærmere kontrol, der vil blive foretaget, herunder konsekvenserne af eventuel privat anvendelse af computerne. Skatteministeriet må derfor alene henholde sig til det program spørger oplyser rent faktisk vil blive anvendt, nemlig tidsregistreringsprogrammet. Spørgers høringssvar giver derfor ikke anledning til ændring af Skatteministeriets indstilling.

Som tidligere nævnt gælder formodningsreglen for privat rådighed også, hvis medarbejderen har sin bopæl som arbejdsplads, jf. Skatteministeriets juridiske vejledning, afsnit C.A.5.2.2.2.4. Det kan således ikke føre til andet resultat, at dagplejernes særlige forhold i andre skattemæssige sammenhænge har særlige regler.

Når computeren derved er medbragt til hjemmet vil det ikke med tilstrækkelig sikkerhed være muligt at løfte bevisbyrden for, at computeren ikke anvendes privat i computerens åbningstid, hvorfor den ansatte skal multimediebeskattes af computer til rådighed.

Indstilling:

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.