Spørgsmål:

1. Skal montøren betale multimedieskat af den bærbare computer, når montøren har skrevet under på en tro og love erklæring om, at den bærbare computer ikke anvendes til privat brug?
2. Skal montøren betale multimedieskat af den bærbare computer såfremt han er frataget muligheden for ren funktionelt at udnytte computeren uden for arbejdstiden?
3. Er det et krav, at montøren tillige skal være frataget muligheden for at ændre i den bærbare computers opsætning desforuden den rent funktionelle nedlukning af den bærbare computer uden for arbejdstiden, for at være fritaget for multimediebeskatningen?
4. Skal montøren betale multimedieskat af den bærbare computer, når montøren både har skrevet under på en tro og love erklæring om, at den bærbare computer ikke anvendes til privat brug samt ren funktionelt er frataget muligheden for at udnytte den bærbare computer uden for arbejdstiden?
5. Det faktum, at den bærbare computer er udstyret med standard softwareprogrammer, har det betydning for om montøren er skattepligtig i henhold til spørgsmål 2?
6. Skal montørerne betale multimedieskat af den bærbare computer, såfremt den bærbare computer fastmonteres i montørbilen på en sådan måde, at computeren låses inde i et fastmonteret skab, hvortil montøren har nøglen?
6A. Skal montørerne betale multimedieskat af den bærbare computer, såfremt den bærbare computer fastmonteres i montørbilen på en sådan måde, at det er selve computeren, der er fastmonteret til
       bilen?

Svar:

Ad. 1: Ja
Ad. 2: Ja
Ad. 3: Nej
Ad. 4: Ja
Ad. 5: Ja
Ad. 6: Ja
Ad. 6A: Nej

Anmodningens dato mv.

Anmodningen er modtaget d. 20. januar 2011.

Gebyret er registreret indbetalt d. 20. januar 2011.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgers virksomhed arbejder som rådgiver, entreprenør samt leverandør af udstyr, service og løsninger indenfor drikke- og procesvand, kommunalt og industrielt spildevand, samt anlæg til regulering og overvågning af anlæg.

En meget væsentlig del af spørgers forretning ligger i udøvelse af god service overfor kunderne. Servicen bliver leveret af spørgers landsdækkende net af montører, der via varebiler har mulighed for at montere samt løse evt. problemer lokalt.

Selskabet har som led i bestræbelserne på at øge konkurrenceevnen indført nyt system pr. 1. januar 2011. Det nye system overtager en række af de funktioner som tidligere blev afviklet gennem tilhørende systemer til spørgers daværende system.

En af konsekvenserne ved implementeringen af nyt system er, at spørger ikke længere kan anvende de håndholdte terminaler som spørgers montører anvendte ved deres kundebesøg.

Tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne:

I forbindelse med implementeringen af spørgers nye system har spørger været nødsaget til at anskaffe almindelige standard bærbare computere, der kan kommunikere direkte med spørgers system og derved online afvikle serviceordren.

Disse bærbare computere vil være en del af udstyret på alle spørgers service montør biler. De vil af hensyn til tyveri ikke være fastgjort i bilen, da det vil være et krav, at de medtages, når bilen forlades.

Af hensyn til optimering af montørernes tid vil arbejdsdagen blive tilrettelagt ud fra, at vedkommende starter arbejdsdagen fra sin personlige adresse og herved er nødsaget til at stille service montør bilen på egen adresse.

Uden for arbejdstid vil den bærbare computer fysisk oftest være til stede på montørernes adresse.

Begrænsninger i den bærbare computers anvendelsesmuligheder:

For at undgå at alle spørgers montører skal multimediebeskattes, har, spørger iværksat følgende tiltag:

Selskabets retningslinjer for montørens anvendelse af computeren

Der er udarbejdet klare retningslinjer for, hvad den bærbare computer må anvendes til, herunder er det indskærpet, at der er tale om en arbejdscomputer som kun må anvendes til arbejdsbrug. Spil samt surfing på nettet mv. er ikke tilladt.

Computeren står kun til rådighed for montøren i det tidsrum han er på arbejde. Computeren må ikke anvendes uden for arbejdstidsrummet.

Retningslinjerne foreligger i skriftlig form. Alle montørerne har læst retningslinjerne og accepteret at følge dem, hvilket angives i form af deres underskrift.

Begrænsninger i computerens anvendelsesmuligheder

For at tilsikre, at alle montører overholder de udstukne retningslinjer vil alle nye bærbare computere, der installeres i spørgers montør biler, blive udstyret med et særligt softwareprogram.

Softwareprogrammet sørger for:

a)      At computeren kun kan anvendes indenfor arbejdstidsrummet, og

b)      Der ikke kan installeres nyt software eller foretages ændringer i eksisterende software, ej heller afmontere allerede eksisterende software.

Kun tilgængelig i arbejdstiden

Det særlige softwareprogram fungerer ved at blokere for afviklingen af anden software. Forsøges computeren opstartet uden for arbejdstidsrummet vil software forhindre opstart og i stedet lukke computeren ned. Dette scenarie vil ske hver gang den bærbare computer forsøges at opstartes udenfor arbejdstidsrummet.

Den enkelte montør vil hermed være frataget muligheden for at anvende den bærbare computer uden for arbejdstidsrummet uagtet at den fysisk måtte forefindes på montørens hjemadresse.

Arbejdstidsrummet er tilrettelagt ud fra en målsætning om ikke at begrænse montørernes arbejdsmuligheder mere end højst nødvendigt.

Arbejdstidsrummet er defineret som værende fra kl. 6 morgen til kl. 18 om aften.

Computerens opsætning - begrænsninger

Alle montører er oprettet som begrænsede brugere. Dette medfører, at de ikke kan foretage nogen form for ændringer i computerens opsætning. De kan ikke installere eller afmontere programmer eller foretage ændringer i eksisterende software.

Alle ændringer vil skulle foretages af administrator. Eksempel - at stille computerens ur kan kun ske via administrator.

Montørerne er med andre ord afskåret fra at foretage nogen form for ændringer på computerne. Computeren vil kun være installeret med de softwareprogrammer som arbejdet kræver.

En beskrivelse af det særlige softwareprogram er vedlagt i bilag.

Spørger har endvidere oplyst følgende:

Arbejdstidsrummet

Det angivne tidsrum kl. 06.00 - 18.00 er udtryk for det tidsrum, hvor størsteparten af montørernes arbejdsopgaver bliver udført.  Montørerne vil med jævne mellemrum skulle starte på en arbejdsopgave kl. 06.00. I andre situationer kan arbejdet ikke færdiggøres indenfor den normale arbejdstid, men kræver at der arbejdes over.

Arbejdstidsrummet er derfor opstillet ud fra et ønske om, at kunne yde den nødvendige service og fleksibilitet overfor spørgers kunder.

Montørernes arbejdstid vil som udgangspunkt være 7,4 timer dagligt og ligge indenfor det angivne tidsrum.

Computerne vil kunne anvendes i hele tidsrummet fra kl. 06.00 - 18.00.

Privat benyttelse

Der er udarbejdet klare retningslinjer for computerens anvendelse, herunder at den ikke må benyttes privat. Retningslinjerne er blevet accepteret og signeret af montørerne, jf. tidligere anførte herom.

Montøren vil imidlertid kunne anvende computeren til private arbejdsopgaver i arbejdstidsrummet uagtet at dette måtte stride mod selskabets retningslinjer.

Misbrug af computeren vil føre til en personalesag i lighed med anden misbrug af selskabets aktiver.

Ferie

I forbindelse med afholdelse af ferie vil computerne skulle afleveres til nærmeste overordnede og vil først være tilgængelig igen ved arbejdets opstart.

Sygdom

Ved sygdom vil det være nødvendigt at skelne mellem kort og lang tids sygdom:

Kortvarig sygdom er karakteriseret ved at den kommer pludselig og er af begrænset længde. Spørger som virksomhed, har derfor ikke mulighed for at planlægge sig ud af dette. Service montør bilen inkl. computer vil i dette tilfælde kunne forefindes på vedkommende adresse.

Ved længerevarende sygdom vil Service montør bilen inkl. Computer være på selskabets adresse alternativt udlånt til vikarierende montør.

Installerede programmer på computerne

Computeren vil være udstyret med Microsoft Office pakken og dermed indeholde tekstbehandlingsprogram, regneark, Outlook samt Internet Explorer, herunder adgang til at kunne gå på Internettet.

Som tidligere beskrevet, er kommunikationen med virksomhedens nye system bygget op omkring anvendelse af disse standard softwareprogrammer som vil blive brugt i udøvelsen af montørernes arbejdsmæssige opgaver.

Eksempler:

• Internet Explorer og tekstbehandlingsprogrammet bliver anvendt til at generere arbejdskladde til salgsfakturaer, herunder specifikation af medgåede materialer.
• Outlook anvendes til løbende at fremsende orienterende rapporter til kunden vedrørende opgaven. Derudover anvendes Outlook til den løbende kommunikation mellem montør og arbejdsleder med fokus på en optimal afvikling af arbejdsopgaverne.
• Regnearket anvendes til beregninger af indkøb af materialer samt hvilken type materiel, der skal indkøbes - styrke dimensioner mv.

I tilfælde af, at ovennævnte tiltag måtte medføre, at spørgsmål 1, 2 og 4 besvares med et ja, fremsættes hermed yderligere tiltag, hvor den bærbare computer enten fastlåses i et i montørbilen fastmonteret skab eller såfremt det er nødvendigt, at selve den bærbare Pc fastmonteres til montørbilen, således at den af den grund ikke står til rådighed for privat benyttelse.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger, som ansvarlig virksomhed, ønsker at opnå størst mulig arbejdstilfredshed hos spørgers medarbejdere, men ønsker ligeledes fleksibilitet for den enkelte medarbejder. Med anskaffelsen af de bærbare computere er fleksibiliteten hos den enkelte medarbejder blevet forøget markant.

Desværre medfører dette, at de omfattede medarbejdere som udgangspunkt vil være omfattet af ligningslovens § 16,stk. 12.

Det har aldrig været spørgers intention at forøge beskatningen af medarbejderne ved indførelse af de nye bærbare computere.

De nye bærbare computere er udelukkende til arbejdsmæssig brug, hvorfor spørger som tidligere beskrevet har gjort visse tiltag for netop at understrege vigtigheden af dette herunder:

• At, alle montører, som bliver pålagt at anvende en bærbar computer, vil skulle underskrive en Tro og Love erklæring på, at den bærbare computer ikke anvendes til privat brug, samt
• At, begrænse den bærbare computers anvendelighed til at udføre andre opgave end de arbejdsrelaterede.

Der er ikke tale om et personalegode. Alle medarbejdere i virksomheden har i forvejen mulighed for at tilmelde sig bruttolønsordninger såfremt arbejdet tilsiger dette og vedkommende måtte have behov herfor.

Såfremt den bærbare Pc fastlåses i montørbilen vil den ikke længere være til rådighed for privat anvendelse, hvorfor der i denne situation ikke skal ske multimediebeskatning.

Det er spørgers intention, at alle medarbejdere skal have samme muligheder og rettigheder. Spørger har således ønsket at sidestille en medarbejder, som arbejder på selskabets hovedkontor med en udearbejdende montør. Når en medarbejder går hjem fra arbejde fra selskabets hovedkontor vil vedkommende ikke kunne bruge sin stationære computer på arbejdspladsen og montøren vil ikke kunne bruge sin bærbare computer, da den som ovenfor beskrevet lukker automatisk uden for arbejdstidsrummet, alternativt, bliver fastlåst i montørbilen. Computeren vil således ikke længere være til rådighed for privat anvendelse, hvorfor der i denne situation ikke skal ske multimediebeskatning.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Ved lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Praksis:

I SKM2010.418.SR kunne Skatterådet bekræfte at, for så vidt angår den "lukkede" PC, er spørgers montører ikke omfattet af multimediebeskatning, når de tager denne bærbare PC med hjem. For så vidt angår den "åbne" PC vil spørgers montører være omfattet af multimediebeskatningen, hvis den tages med hjem. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at spørgers montører er omfattet af multimediebeskatning, hvis de tager det mobile bredbånd med hjem. Endeligt fandt Skatterådet ikke, at der skal ske kontrol af den "lukkede" PC, da formodningen for privat rådighed er afkræftet for denne. Da den "åbne" PC og den mobile internetforbindelse er omfattet af multimediebeskatningen, skal der heller ikke føres kontrol med dem.

I SKM2010.98.SR Skatterådet kan ikke bekræfte, at en computer, der er stillet til rådighed for arbejdet, men som må medtages på bopælen ikke skal multimediebeskattes. Skatterådet kan derimod bekræfte, at ansatte i en virksomhed ikke skal multimediebeskattes af rådigheden over en mobiltelefon, der medtages på bopælen, såfremt den private brug ikke er tilladt, at der indgås tro og love erklæring herpå, samt at arbejdsgiver fører kontrol med at mobiltelefonen rent faktisk ikke anvendes privat.

I SKM2010.82.SR bekræfter Skatterådet, at medarbejderne i en virksomhed ikke skal betale multimedieskat af en bærbar Pc, såfremt Pc'en er fastmonteret i montørbilen, og dermed ikke kan medtages i privatboligen.

I SKM2009.778.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at en ansat ikke skulle multimediebeskattes af en computer, der medtages på bopælen, uagtet eventuel tro og love erklæring om, at computeren ikke må bruges privat. Der er en formodning for privat anvendelse, når computeren medtages på bopælen, og det er ikke umiddelbart muligt at løfte bevisbyrden for, at computeren udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Den omstændighed, at computeren efterlades i montørvognen udenfor arbejdstid, og dermed ikke fysisk medtages på bopælen udover, at være placeret i montørvognen medfører ingen ændring i, at computeren anses omfattet af multimediebeskatningen. Computeren må anses at være bragt ind i privatsfæren, hvorfor der er en formodning for privat rådighed sammenholdt med, at det ikke er muligt for arbejdsgiver at foretage en tilstrækkelig sikker kontrol af computerens anvendelse.

I SKM2009.685.SR fandt Skatterådet, at der ikke skal udstedes tro- og loveerklæring og foretages kontrol for at undgå multimedieskat, hvis en mobiltelefon, der er spærret for private opkald, hjemtages.

I SKM2009.684.SR kunne Skatterådet bekræfte, at PDA'er i det foreliggende tilfælde vil være skattefri for medarbejderen, således at der ikke udløses multimedieskat fra 1.1.2010, da PDA'erne er indrettet således, at det er teknisk umuligt at foretage opkald eksternt, herunder private opkald.

I SKM2009.680.SR kunne Skatterådet, bl.a. ikke bekræfte, at den private rådighed af en PC kan afkræftes, hvis medarbejderen tager sin PC med hjem og udelukkende anvender den til erhvervsmæssigt brug og har underskrevet en tro- og loveerklæring. Formodningen kunne dog afkræftes, såfremt der er tale om, at medarbejderen har et arbejdsbetinget behov for at få stillet Pc'en til rådighed på en tjenesterejse, og Pc'en kun må anvendes erhvervsmæssigt og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og medarbejderen ikke uden unødigt besvær har mulighed for at aflevere Pc'en på arbejdspladsen.

Begrundelse:

Ad. Spørgsmål 1, 2 og 4:

Af LFB 2009-04-22 nr. 199 (L 199) fremgår om det om rådighedsbegrebet over multimedier, at:

"I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet. Denne formodning kan kun vanskeligt afkræftes og kun ved meget sikre beviser for, at telefonen eller computeren kun er brugt erhvervsmæssigt".

I bemærkningernes pkt. 2.7.2 til lovforslaget om multimediebeskatning, er det anført, at multimediebeskatningen bl.a. omfatter en telefon, det vil sige en almindelig fastnettelefon eller en mobiltelefon, der stilles til rådighed fra en arbejdsgiver til privat benyttelse. Videre anføres det, at såfremt en telefon tages med hjem på bopælen, er der en formodning for, at den også anvendes privat.

Endelig anføres det, at såfremt der er tale om en arbejdsgiverbetalt fastnettelefon eller installation af bredbåndsforbindelse på arbejdstagerens bopæl vil dette altid udløse beskatning.

Det fremgår endvidere af L 199:

"I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet. Denne formodning kan kun vanskeligt afkræftes og kun ved meget sikre beviser for, at telefonen eller computeren kun er brugt erhvervsmæssigt".

(...) "Formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet (tilkaldevagt), og der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt, og telefonen rent faktisk udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning, at arbejdsgiverne fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Den hidtidige praksis, hvorefter enkeltstående opkald til hjemmet ikke udløser beskatning, videreføres ikke. Det vil sige, at hvis arbejdstageren foretager private opkald fra telefonen, vil vedkommende blive anset for at have telefon til rådighed for privat brug. Denne mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed over en telefon gælder ikke tilsvarende for en computer, der tages med hjem på bopælen eller internetadgang fra bopælen (Skatteministeriets fremhævning). Baggrunden er blandt andet, at for en telefon er det muligt at få specificerede lister på telefonopkald, der kan dokumentere, at telefonen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt - dette er ikke muligt på samme måde for så vidt angår computer eller internetadgang."

Når der er tale om en pc, er det meget vanskeligt at bevise, at der ikke er rådighed over den til privat anvendelse, som det fremgår L 199.

Arbejdsgiver kan således alene kontrollere, hvilke programmer, der ligger på computeren, men ikke, med fornøden sikkerhed, om der herudover har været privat anvendelse af fx E-mail, Internet eller Officepakken el. lign., ligesom det ikke - med tilstrækkelig sikkerhed - er muligt at kontrollere privat brug af en internetforbindelse.

Der gælder således en klar formodningsregel om, at når en computer medbringes på bopælen står den til rådighed for privat brug.

Formodningsreglen gælder også, hvis medarbejderen har multimedier til rådighed i hjemmet i forbindelse med en distance- eller hjemmearbejdsplads, herunder hvis medarbejderen har sin bopæl som arbejdsplads, jf. Skatteministeriets juridiske vejledning, afsnit C.A.5.2.2.2.4.

I Skatteministeriets juridiske vejledning 2011-1, afsnit C.A.5.2.2.3.5 er der angivet følgende om undtagelse til multimediebeskatning:

..."For at et multimedier med begrænset anvendelse, der tages med hjem, kan være undtaget fra beskatning, skal en række betingelser være opfyldt. Der er tale om en undtagelse til hovedreglen om, at multimedier, der medtages på bopælen udløser multimediebeskatning.

Hvis et multimedie teknisk er begrænset, så det ikke længere kan bruges privat, kan medarbejderen afkræfte formodningen for privat rådighed, selvom multimediet tages med hjem fra arbejdspladsen. Arbejdsgiveren behøver ikke at føre yderligere kontrol med et multimedie med begrænset anvendelse, ligesom det ikke er nødvendigt at underskrive en tro og love-erklæring for en telefon.

Eksempel:

I en sag om bl.a. mobiltelefoner var telefonerne indrettet således, at der alene kunne foretages opkald til i forvejen fastsatte telefonnumre i ind- og udland. Mobiltelefonerne kunne således kun benyttes til at ringe internt i spørgers virksomhed og ikke til at foretage private opkald. Ved at afskære medarbejderne fra at ringe eksternt havde virksomheden på betryggende vis afkræftet formodningen for privat rådighed og medarbejderne skulle ikke multimediebeskattes heraf jf. SKM2010.98.SR.

I en sag om mobil internetforbindelse fandt Skatterådet, at formodningen for privat rådighed kunne afkræftes, selvom den blev medtaget på bopælen, idet internetforbindelsen kun gav adgang til spørgers interne netværk, jf. SKM2009.680.SR.

Formodningen for privat rådighed kan afkræftes, hvis en medarbejder har en bærbar computer, hvor computeren teknisk er indrettet således, at medarbejderen fx kun kan læse en sikkerhedsmanual til brug for arbejdet og ikke kan benytte computeren i øvrigt.

I praksis har Skatterådet taget stilling til en situation om bl.a. meget få bærbare computere, der var indrettet således, at de alene indeholdt et testprogram, der kunne teste vindmøller mv. i udlandet, eller tidsregistrere opgaver eller lignende, men derudover indeholdt disse enkelte computere ikke andre programmer som fx Internet, Officepakke mv. Da computerne ikke kunne anvendes til andet end de via disse særlige programmer meget specifikke arbejdsopgaver, var computerne ikke til rådighed for privat benyttelse, selvom de blev taget med hjem. Medarbejderne skulle derfor ikke multimediebeskattes af disse, jf. i øvrigt SKM2010.98.SR.

I en sag om montører, der bl.a havde en bærbar computer med hjem fandt Skatterådet, at computeren havde så begrænset en anvendelse, at medarbejderne ikke skulle multimediebeskattes, selvom de tog dem med hjem. Der var tale om computer, hvor der ikke var installeret Microsoftprodukter, og computeren fungerede alene som et produktionsstyringssystem til planlægning af servicebesøg, registrering af arbejdstimer, rapportering af servicebesøg og udfyldelse af rapporteringsskemaer for kontrolbesøg. Computeren kunne udelukkende anvendes på arbejdsgiverens eget interne netværk og kunne ikke åbnes mod internettet, jf. i øvrigt SKM2010.418.SR.

I nærværende sag oplyser spørger, at computeren har en begrænset anvendelse, der dog alene er fastlagt ved begrænset "åbningstid" på computeren. Denne "åbningstid er tilrettelagt ud fra en målsætning om ikke at begrænse montørernes arbejdsmuligheder mere end højst nødvendigt, hvorfor åbningstiden er ansat til at være i tidsrummet fra kl. 6 morgen til kl. 18.00 om aften, dvs. i et længere tidsrum end de ansattes normale arbejdstid. Endvidere oplyser spørger, at montørerne starter arbejdsdagen fra deres personlige adresse.

I L 199, pkt. 2.7.2, er det videre anført, at: ..."Et andet eksempel på tilfælde, hvor formodningen for privat rådighed over et multimedie kan afkræftes, selvom det tages med hjem på bopælen, kan nævnes den situation, hvor en person er på tjenesterejse og har et arbejdsbetinget behov for at få stillet et eller flere multimedier til rådighed, som kun må anvendes erhvervsmæssigt og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og hvor vedkommende ikke uden unødigt besvær har mulighed for at aflevere multimediet på arbejdspladsen..."

Det er således bl.a. en betingelse for, at man kan afkræfte formodningen for privat rådighed, at vedkommende ikke uden unødigt besvær kan enten hente multimediet på arbejdspladsen inden afrejsen eller aflevere det igen på arbejdspladsen.

Det må imidlertid afhænge af en konkret vurdering i den enkelte situation, hvorvidt betingelsen om, at multimediet ikke kan afleveres på arbejdspladsen uden unødigt besvær, er opfyldt. Der kan efter Skatteministeriets opfattelse bl.a. lægges vægt på tidspunkt for afrejse eller hjemkomst, rejsens længde, arbejdstidens længde, det benyttede transportmiddel til at aflevere multimediet på arbejdspladsen, den yderligere afstand, der skal tilbagelægges, den yderligere tid der skal benyttes, økonomiske faktorer og andre praktiske forhold.

I skattemæssig sammenhæng er definitionen på en tjenesterejse, når en arbejdsgiver midlertidigt udsender medarbejderen til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads. Der skal således være tale om, at lønmodtageren har en sædvanlig arbejdsplads, men ved konkrete opgaver udsendes herfra.

Ud fra spørgers oplysninger om montørernes arbejde, er der i skattemæssig forstand ikke tale om tjenesterejser., når de ansatte hele tiden arbejder på skiftende arbejdssteder.

Begrænsningen i computerens anvendelse, er alene en tidsmæssig begrænsning, og der er ikke tale om egentlige begrænsninger i computerens funktionelle anvendelsesmuligheder, herunder om det vil være muligt at benytte computeren privat. Den omstændighed, at arbejdsgiver har en tidsbegrænsning på computeren medfører efter Skatteministeriets opfattelse ikke, at den pågældende montør ikke vil have mulighed for at benytte computeren privat inden for det tidsrum, hvor computeren er åben for arbejdsmæssig benyttelse eller ved kortvarig sygdom, hvor computeren ikke umiddelbart vil kunne afleveres til arbejdsgiver. De perioder, hvor computeren grundet ferie eller andet er afleveret til arbejdsgiver, vil computeren derimod ikke være til rådighed for privat anvendelse, og der vil derfor ikke skulle ske multimediebeskatning for disse perioder, såfremt der er tale om hele kalendermåneder, hvor multimediet ikke har været til rådighed.

Når computeren derved er medbragt til hjemmet vil bevisbyrden for ikke privat anvendelse ikke være mulig at løfte, hvorfor den ansatte skal multimediebeskattes af computer til rådighed.

Indstilling:

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 1, 2, og 4 besvares med et ja.

Ad. Spørgsmål 3:

Der spørges om, om det er et krav, at montøren tillige skal være frataget muligheden for at ændre i den bærbare computers opsætning desforuden den rent funktionelle nedlukning af den bærbare computer uden for arbejdstiden, for at være fritaget for multimediebeskatningen

Den omstændighed, at medarbejderne ikke har mulighed for at ændre i computerens opsætning, fx ved at tilføje eller ændre i computerens software, medfører ingen ændring i, at de programmer, der er installeret på computeren vil kunne anvendes privat.

Indstilling:

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 3 besvares med et nej.

Ad. Spørgsmål 5:

Der spørges om, hvorvidt det har betydning for skattepligten, at der er installeret standardsoftwareprogrammer på computeren.

Muligheden for privat brug af en computer, bliver, er der alt andet lige, større jo flere programmer, herunder softwareprogrammer, der er installeret.

I afgørelse fra Skatterådet, gengivet som SKM2010.418.SR var der tale om en såkaldt lukket Pc, hvorpå der ikke var installeret microsoft-produkter. Den havde fx ikke Office-pakken eller lignende. Den pågældende Pc fungerede som et produktionsstyringssystem, og kunne endvidere ikke åbnes mod Internettet mv.

Endvidere har Skatterådet truffet afgørelse, gengivet som SKM2010.98.SR, hvori anføres, at for de meget få computere i spørgers virksomhed, der alene indeholder særligt programmel og ikke derudover kan anvendes til andet end de, via dette programmel meget specifikke arbejdsopgaver, gælder dog, at disse derved ikke kan anses til rådighed for privat benyttelse, hvorfor der ikke skal betales multimedieskat af disse computere.

Der kan således være helt særlige situationer, hvor medarbejderen ikke anses for at have rådighed over en computer til privat brug, selvom den medbringes på bopælen. Medarbejderen skal således ikke beskattes, hvis følgende betingelser er opfyldt:

• Medarbejderen har mulighed for at låne en af arbejdsgiverens computere med hjem.
• Computeren indeholder særlig programmel til brug for medarbejderens arbejde.
• Der er et begrænset antal computere til rådighed for hjemlån.
• Medarbejderen låner kun computeren med hjem i ny og næ.
• Der er støtte for, at medarbejderen kun må anvende og faktisk kun anvender den erhvervsmæssigt.

Hvis en medarbejder tager en sådan computer til hjemlån med hjem og opfylder betingelserne for ikke at blive multimediebeskattet, kan medarbejderen desuden tage en mobil bredbåndsforbindelse med hjem, uden at det udløser multimediebeskatning, hvis den følger med computeren og er nødvendig for at kunne udføre arbejdsopgaven. Det kan fx være, at medarbejderen skal kunne komme på arbejdsgiverens netværk.

Allerede fordi der ikke er tale om computere med særligt programmel, ligesom der ikke er tale om enkeltstående hjemlån, vil ovenstående udtagelse til multimediebeskatning ikke være opfyldt.

Indstilling:

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 5 besvares med et ja.

Ad. Spørgsmål 6:

Der spørges om, hvorvidt der skal betales multimedieskat, såfremt den bærbare Pc alene bliver låst inde i et i bilen fastmonteret skab efter endt arbejdstid, og dermed ikke medbringes på den private bopæl.

Det fremgår af L199, punkt 2.7.7. om rådighedsbegrebet at:

..."Multimediebeskatningen forudsætter, at arbejdstageren har privat rådighed over et af de pågældende goder. Rådighedsbegrebet indebærer, at det ikke er afgørende, om arbejdstageren faktisk benytter et af de omfattede personalegoder privat. Det forhold, at arbejdstageren konkret har mulighed for at bruge personalegodet privat, er nok til at udløse beskatningen. Samme rådighedsbegreb kendes blandt andet fra beskatningen af fri bil. I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet..."

Skatteministeriet finder, at da det ikke er selve computeren, der efter det oplyste, fastmonteres i montørbilen, men at det alene er skabet, der er fastgjort til montørbilen, vil der ikke være tale om, at montørerne ikke kan anvende computeren til privat brug, idet det er montørerne, der har nøglen til det fastmonterede skab og dermed også muligheden for at udtage computeren til privat brug i tidsrummet, hvor den teknisk er åben.

Indstilling:

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 6 A besvares med et ja.

Ad. Spørgsmål 6 A:

Der spørges om, hvorvidt der skal betales multimedieskat, såfremt selve den bærbare Pc bliver fastmonteret i montørbilen, og dermed ikke kan medbringes på den private bopæl.

Det fremgår af L199, punkt 2.7.7. om rådighedsbegrebet at:

..."Multimediebeskatningen forudsætter, at arbejdstageren har privat rådighed over et af de pågældende goder. Rådighedsbegrebet indebærer, at det ikke er afgørende, om arbejdstageren faktisk benytter et af de omfattede personalegoder privat. Det forhold, at arbejdstageren konkret har mulighed for at bruge personalegodet privat, er nok til at udløse beskatningen. Samme rådighedsbegreb kendes blandt andet fra beskatningen af fri bil. I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet..."

Skatteministeriet finder, at da computeren, efter det oplyste, fastmonteres i montørbilen på en sådan måde, at den ikke kan tages ud af bilen, er der ikke tale om rådighed over et multimedie, såfremt arbejdstager og arbejdsgiver indgår en aftale om, at computeren ikke må fjernes fra bilen, og at den ikke må bruges privat.

Er dette tilfældet, skal spørger ikke føre yderligere kontrol med brugen af computeren.

Indstilling:

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 6 A besvares med et nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.