Parter

A
(Advokat Rasmus Thusgaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ advokatfuldmægtig Anders Sparholt Jørgensen)

Afsagt af byretsdommer

Marianne Svendsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet, om sagsøgeren er indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt momspligtig som indehaver af en virksomhed.

Sagsøgeren, A, har principalt påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at sagsøger for årene 2006 og 2007 ikke skal anses for værende indeholdelsespligtig af A-skat med kr. 3.045.084 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med kr. 441.317,00 samt at sagsøgers afgiftstilsvar skal nedsættes med kr. 1.432.260.

Subsidiært har sagsøgeren påstået sagsøgte tilpligtet at anerkende, at sagsøger for årene 2006 og 2007 alene skal anses for værende indeholdelsespligtig af samt at sagsøgers afgiftstilsvar nedsættes med et af retten skønsmæssigt fastsat lavere beløb.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

A har i perioden 1. april 2006 til 30. juni 2007 været registreret som indehaver af rengøringsvirksomheden H1 v/A. Virksomheden blev den 1. april 2006 momsregistreret, men virksomheden har ikke været registreret som indeholdelsespligtig for A-skat m.v.

Den 21. december 2006 foretog politiet ransagning på virksomhedens adresse, ...1, og på As privatadresse, ...2. A blev anholdt og afhørt som sigtet for overtrædelse af straffelovens § 279 og § 289, jf. bl.a. skattekontrollovens § 13.

Ifølge afhøringsrapport af 21. december 2006 fra Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet har A blandt andet forklaret, at han i 2006 blev kontaktet af en person, som han kaldte JJ. JJ havde givet udtryk for, at han havde kontakt til et rengøringsselskab G1 ApS, og at han kunne skaffe A et job i dette firma, idet A blot skulle arbejde nogle få dage om måneden og herfor modtage 8 - 10000 kr. Arbejdet, som A skulle udføre, var alene at modtage nogle penge på sin konto, som han så efterfølgende skulle hæve og overlevere til JJ. Denne foreslog, at de skulle oprette et firma, H1, hvorfra A skulle have sin løn. A havde ikke noget med firmaet at gøre, idet JJ skulle stå for det hele og blot kom til A og bad om, at han skrev under på nogle dokumenter. A var ikke klar over, hvad han havde skrevet under på.

SKAT har indhentet udskrifter af As bankkonto i F1-bank. Det fremgår heraf, at store summer er indgået på As konto, og at store summer er hævet fra kontoen.

Endvidere har SKAT ved henvendelse til virksomhedens kunder indhentet kopi af fakturaer udstedt af virksomheden.

SKAT traf den 3. april 2008 afgørelser, hvorefter A blev tilpligtet at indbetale manglende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, der var skønsmæssigt ansat til henholdsvis 3.045.084 kr. og 441.317 kr. og at efterbetale moms med 1.432.260 kr. vedrørende virksomheden H1 v/A. Det blev lagt til grund, at A havde drevet virksomheden.

Landsskatteretten har ved to afgørelser af 18. juni 2009 stadfæstet SKATs afgørelser.

Af Landsskatterettens bemærkninger og begrundelser fremgår bl.a.:

"...

Klageren er registreret som indehaver af virksomheden, og der er udstedt fakturaer i virksomhedens navn. De forklaringer, som klageren har afgivet, kan ikke tillægges særlig vægt, idet der henses til deres karakter og de omstændigheder, hvorunder de er afgivet. Klageren har dermed ikke har godtgjort, at den reelle ejer af virksomheden skulle være en tredjemand, som klageren i øvrigt ikke kan identificere.

..."

Kriminalteknisk Center, Rigspolitiet, har i forbindelse med sigtelsen mod A foretaget en skriftsundersøgelse af en kopi af en registreringsanmeldelse til SKAT underskrevet: A. Det er oplyst, at den originale anmeldelse er destrueret. Af Kriminalteknisk erklæring af 17. marts 2009 fremgår blandt andet, at det i forbindelse med en skriftundersøgelse af skrift, der foreligger i kopi, generelt kan oplyses, at der er tale om kvalitativt dårligt undersøgelsesmateriale. Det vurderes sammenfattende, at der ved en sammenligning imellem den omstridte skrift og skriftprøvematerialet, udfærdiget af A, ikke er konstateret overensstemmende karakteristika.

Den kriminaltekniske erklæring har ikke været til de administrative myndigheders rådighed.

Sagen er anlagt den 16. september 2009.

Der er i sagen fremlagt en statusattest (dvs. lægelige oplysninger og vurdering alene baseret på journalen) af 7. november 2007, udarbejdet af speciallæge i psykiatri VP, ...4, til G2, ...3 Kommune. Det fremgår heraf, at A har diagnosen PTSD med depressive symptomer. Under et afsnit "behandling og prognose" fremgår:

"...

Tidl

Remeron O effekt Fluoxetin O effekt Cisordinol max 4 mg O effekt 1106 sep

Akt med

Nitrazepam pn Nozinan 25 mg tn

06-12-2006 sidst set her da glad og uden tegn på psykisk sygdom. Ingen kontakt siden

..."

Ved dom afsagt af byretten den 22. juni 2010 blev A fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 2 i forbindelse med indsættelse af beløb på i alt 6.957.560 kr. i perioden fra den 28. april 2006 til den 13. december 2006 på As konto, hvilke beløb hidrørte fra driften af H1. A blev straffet med fængsel i 1 år og 9 måneder, der blev gjort betinget med en prøvetid på 2 år med tilsyn af Kriminalforsorgen.

A har forklaret, at han kom til Danmark i 1988. Han gik på sprogskole i knap 2 måneder, men han havde store indlæringsvanskeligheder. Han forstår lidt dansk, men han kan ikke læse dansk. Han havde tidligere været syg og konstaterede, at han var syg, efter at han fik kontakt til en læge i Danmark. Det er en eller anden psykisk sygdom. Han har oplevet mange ting. Han holder sig på afstand af folk og hader alle andre mennesker. Han ønsker ikke at have kontakt med andre. Den medicin, som han får, gør ham meget afslappet. Han bliver helt slap i kroppen og kan ikke registrere og reagere på noget. Han har taget medicinen i 10 år. Siden speciallægeerklæringen er lavet, har han gået til andre læger, som han er blevet henvist til. Han var ikke rask i december 2006. Han havde ikke set sine børn i 1½ år. Pludselig dukkede de i november 2006 op igen, og det havde selvfølgelig indflydelse på ham og gjorde ham glad. Han fik også i denne periode medicin.

Tilbage i 2000 røg han hash, men han havde ikke noget misbrug. Det var først i forbindelse med, at hans kone stak af med børnene, at det blev til et misbrug. Han tog også tabletter og drak alkohol. Han kunne ikke sove og drak øl og whisky og tog sovetabletter og antidepressiv medicin for at få bare lidt søvn. Han var i ...4, da han fik børnene tilbage. Han kunne ikke da tage sig af dem og var nødt til at rejse til ...3 og få hjælp af sin søster. Da han blev afhørt af politiet, var han i gang med en nedtrapning.

I 2006 blev han tilbudt job af en person ved navn JJ, som han mødte på et værtshus på ...5. Han havde søgt kommunen om hjælp til at få kontakt til sine børn, men kunne ikke få det. JJ tilbød ham arbejde i et rengøringsfirma. Han fik efterfølgende at vide, at det var i virksomheden G1. Han skulle gøre rent, vaske op og lignende og få løn herfor. Det er rigtigt, at der er indsat penge på hans konto, som kontoudskrifterne viser. Han havde haft en dårlig tilværelse og kun fået udbetalt 5.000 kr. om måneden. JJ fortalte ham, at han havde haft nogle uoverensstemmelser med sin partner, og JJ bad ham om lov til at indsætte penge på hans konto. Han skulle efterfølgende hæve pengene og give dem til JJ. Han havde ikke nogen fornemmelse af, at der var tale om ulovligt. Han opfattede det sådan, at han havde bedt JJ om hjælp, og at JJ nu bad ham om hjælp. Han mente, at det var uhøfligt ikke at sige ja hertil. Han udførte rengøringsarbejde, vaskede op og pudsede vinduer m.v. Det er ikke ham, der har registreret virksomheden, og han vidste ikke noget om, at nogen havde registreret en virksomhed i hans navn. Han fandt først ud af det i forbindelse med afhøringen hos politiet i december 2006. Han har ikke haft kontakt med andre end JJ og tænkte, at det måtte være JJ, der havde registreret virksomheden. Det er i hvert fald JJs penge, der er indgået til virksomheden.

Vedrørende afhøringen hos politiet og hans forklaring i skattesagen har A forklaret, at han har skrevet under på en hel masse papirer, som JJ kom med. Han kunne ikke læse dansk og tog da en hel masse medicin. Han tænkte i helt andre baner og troede, at det var papirer i forbindelse med hans job. Det kan godt være, at han i den forbindelse har skrevet under på registrering af virksomheden. Han husker ikke, om han har skrevet under på afhøringsrapporten men underskrift heri ligner hans. Han tog da 3 forskellige slags medicin. Han kan bekræfte at have forklaret - som refereret i afhøringsrapporten side 3, 4. sidste afsnit - at JJ havde givet udtryk for, at han kunne skaffe ham et job i rengøringsfirmaet G1 ApS, idet han blot skulle arbejde nogle få dage om måneden og herfor modtage 8-10.000 kr. Han skulle arbejde omkring 3 timer om dagen og ikke hver dag. Han har ikke forklaret - som refereret samme sted - at han blot skulle modtage penge på sin konto og efterfølgende hæve dem og udlevere dem til JJ. Da han blev hentet af politiet til afhøringen, sagde han, at han ikke var klar i hovedet på grund af medicinen, og at han ikke var klar til afhøring. Afhøringen varede i 6 timer. Det kan godt være, at han har sagt noget, som han ikke mente. Det foregik ikke sådan - som refereret i rapporten side 4, 1. afsnit - at JJ foreslog, at de skulle oprette et firma H1, hvorfra sigtede skulle have sin løn. Han har heller ikke forklaret - som refereret samme side, 2. afsnit - at JJ skulle stå for det hele og blot komme til ham og bede om, at han skrev under på nogle dokumenter. Aftalen var, at han skulle udføre noget arbejde i 3-4 timer om dagen. En måned efter, at han var begyndt at arbejde, kom JJ og foreslog ham, at der blev indsat penge på hans konto. Han gjorde rent 3-4 forskellige steder, blandt andet på G3 og på G4.

Det er rigtigt, at han - som refereret i rapporten side 5, 4. afsnit - har forklaret, at han flere gange telefonisk blev kontaktet af LS fra G1, idet LS beklagede sig over, at JJ ikke havde udført dette eller hint ordentligt. Han vidste ikke noget om, at LS havde noget med G1 at gøre. Han vidste blot, at LS arbejdede for firmaet. Han vidste heller ikke, hvilket forhold LS og JJ havde indbyrdes. De to snakkede nogle gange dansk sammen, og han kunne ikke forstå det. Når de var på besøg, sad de og røg hash og hyggede sig. Han tror, at de to havde problemer indbyrdes. De kom flere gange op at skændes. LS plejede at ringe til ham og spørge, hvad han lavede. Afhøringen hos politiet foregik på den måde, at han fik et spørgsmål af politiet og svarede herpå.

Han har ikke nogen oplysninger om JJ. Det var en person, som han mødte på ...5 og lærte at kende. JJ sagde, at han arbejdede i rengøringsbranchen. På dette tidspunkt tænkte han kun på sine børn. Han drak alkohol og tog stoffer og medicin hver eneste dag. Han var helt ødelagt, og alt var gået i sort for ham. Han var flygtet fra Mellemøsten. Han havde haft et godt liv med familie og børn, og pludselig faldt det hele fra hinanden. JJ kom af og til og fortalte, at der var kommet penge på kontoen, og han tog ned i banken og hævede pengene. Han var mest optaget af sine børn.

Der er mellem parterne enighed om de beløbsmæssige opgørelser i sagen.

Parternes synspunkter

A har til støtte for sin subsidiære påstand gjort gældende,

at	sagsøger ikke har været den reelle ejer af eller har haft det overordnede ansvar for virksomhedsdriften i H1 v/ A,
at	sagsøger ikke har ladet virksomheden registrere hos SKAT,
at	sagsøger ikke har været indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og
at	sagsøger ikke er momspligtig,

Til støtte for den subsidiære påstand nedlægges følgende anbringende:

at	sagsøger ikke har handlet for at unddrage A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms,
at	sagsøger ikke har forstået konsekvenserne af sine handlinger

Skatteministeriet har til støtte for sin frifindelsespåstand overordnet gjort gældende, at sagsøgeren var indeholdelsespligtig af A-skat, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, og af arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 9. Endvidere var sagsøgeren momspligtig, jf. momslovens § 3, stk. 1 jf. § 57, stk. 1.

A har været registreret som indehaver af en personlig drevet virksomhed, H1, og der er udstedt fakturaer i virksomhedens navn (bilag D). A har endvidere på sin bankkonto modtaget meget betydelige beløb fra virksomhedens drift (bilag C). Det gøres gældende, at A har været ansvarlig indehaver af H1, og derfor hæfter for manglende indeholdte skatter og afgifter.

Uddybende har Skatteministeriet gjort gældende, at der har været ansatte i H1, idet der er blevet udfaktureret, hvad der skønsmæssigt svarer til 4.389 timer pr. måned i perioden fra april til december 2006, jf. SKATs sagsfremstilling (bilag A, s. 6) Sagsøgeren har derfor været indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag, og han hæfter efter kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2 for den manglende indeholdte A-skat og AM-bidrag.

Sagsøgeren har endvidere drevet momspligtig virksomhed, hvorfor sagsøgeren har været pligtig til at betale moms af leveringen af rengøringsydelserne.

Det bestrides, at det ikke er A, som har underskrevet momsregistreringen af H1. Der henvises i den forbindelse til sagsøgerens tidligere erklæringer til SKAT som Landsskatteretten (bilag A, s. 4 og bilag 1, s. 4) samt til at den kriminaltekniske erklæring (bilag 3) ikke beviser, at sagsøgeren ikke har underskrevet momsregistreringen.

Endvidere bestrides det, at sagsøgeren ikke skulle være indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag samt momspligtig, fordi han - efter egen forklaring - har fået hjælp og støtte i forbindelse med oprettelsen og driften af H1.

As forklaringer kan i øvrigt ikke tillægges særlig vægt under henvisning til de omstændigheder under hvilke, de er givet, og at A ikke kan eller vil identificere den påståede "reelle" ejer af H1. Det bemærkes, at sagsøgeren ikke har fulgt sagsøgtes opfordring (2) til at oplyse, hvem den påståede "reelle" ejer skulle være, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2.

Det bestrides, at A på grund af misbrug og personlige problemer ikke har haft forståelse for betydningen af registreringen af H1 og rækkevidden af ind- og udbetalingerne på sin bankkonto. Den erklæring, som sagsøgeren har fremlagt (bilag 4), støtter ikke sagsøgerens anbringende.

Hertil kommer, at A som indehaver af virksomheden ikke kan fraskrive sig ansvaret for driften af denne ved at undlade at føre kontrol, jf. SKM2006.429.HR, SKM2008.14.ØLR og SKM2009.262.VLR. Det er i den forbindelse ikke en betingelse for sagsøgerens hæftelse for de ikke afregnede skatter, bidrag og afgifter, at A havde indsigt i driften, jf. SKM2006.429.HR og SKM2008.14.ØLR.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at han alene skulle have været stråmand, allerede fordi han ikke kan eller vil oplyse, hvem "bagmanden" skulle være, men selv hvis sagsøgeren havde løftet denne bevisbyrde, ville det stadig ikke have været nok, idet stråmanden også hæfter over for SKAT. Der henvises i den forbindelse til Jan Pedersen m.fl. 2009, Skatteretten 4, s. 211.

Sagsøgeren har ikke anfægtet opgørelsen af ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag samt afgiftstilsvaret, og den beløbsmæssige opgørelse kan derfor i givet fald lægges til grund.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges i overensstemmelse med parternes enighed herom til grund, at der i virksomheden H1 v/A for indkomstårene 2006 og 2007 er tale om ikke-indeholdte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag og et momstilsvar som opgjort af SKAT.

Det lægges videre til grund, at A i perioden fra 1. april 2006 til 30. juni 2007 har været registreret som indehaver at virksomheden.

Det lægges endelig til grund, at der på As bankkonto i den omhandlede periode er indsat betydelige beløb fra virksomhedens drift.

A har afgivet modstridende forklaringer om sin involvering i virksomheden. Således har A tidligere under afhøring til politiet forklaret og i forbindelse med skattesagens administrative behandling bekræftet, at han var bekendt med, at han havde underskrevet papirer med henblik på oprettelse af et firma.

På dette grundlag, og da A ikke har identificeret den person, som han oplyser som den reelle ejer af virksomheden, lægger retten til grund, at A har underskrevet momsregistreringen. Det bemærkes, at den kriminaltekniske erklæring ikke godtgør, at dette ikke er tilfældet.

Retten finder endvidere, at det på baggrund af As forklaringer og henset til de store beløb, der i perioden er indsat på As konto, må anses for utvivlsomt, at han var bekendt med, at disse beløb hidrørte fra indtægter i virksomheden.

Uanset om den reelle ejer af virksomheden er en anden person, findes A på denne baggrund at være ansvarlig for ikke indeholdte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag i virksomheden, og momspligtig af virksomhedens indtægter som opgjort af SKAT.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Sagsomkostninger

Efter sagens størrelse, forløb og udfald pålægges det A i sagsomkostninger til Skatteministeriet at betale 75.000,00 kr. samt til dækning af positive omkostninger 381,00 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 75.381,00 kr.