Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at kunder i A Elhandel A/S, under forudsætning af, at A Fonden opnår godkendelse efter ligningslovens § 8 A, kan fratrække gavebeløb til A Fonden ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, uanset at gavebeløbene opkræves af A Elhandel A/S, der herefter på vegne af selskabets kunder overfører gavebeløbene til A Fonden?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at 300.000 kr., der af A Elhandel indskydes i A Fonden som fondens grundkapital, vil være skattefri for A Fonden, jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at gavebeløb fra kunder i A Elhandel til A Fonden, der klausuleres til at gå til fondens grundkapital, idet gavebeløbene opkræves af A Elhandel, der overfører gavebeløbene til A Fonden, vil kunne modtages skattefrit af A Fonden, jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6, uanset at A Fonden anvender grundkapitalen eller en del af denne, som indskud i aktier i A Miljø A/S og i eventuelt yderligere datterselskaber?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at besvarelsen af spørgsmål 3 vil være det samme, uanset at gavebeløbene fratrækkes af gaveyderne i henhold til ligningslovens § 8 A, idet det forudsættes, at A Fonden opnår godkendelse efter ligningslovens § 8 A?
5. Kan Skatterådet bekræfte, at A Fondens anvendelse af fondens overskud eller andre midler, der ikke henhører under grundkapitalen, til køb af CO2-kvoter og oprindelsesgaranticertifikater, kan fratrækkes af A Fonden som almennyttige uddelinger, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, uanset om A Fonden opnår godkendelse i henhold til ligningslovens § 8 A?
6. Kan Skatterådet bekræfte, at A Fonden kan hensætte til senere uddeling til de i spørgsmål 5 anførte formål, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4, uanset om A fonden opnår godkendelse i henhold til ligningslovens § 8 A?
7. Kan Skatterådet bekræfte, at A Miljø (og eventuelt yderligere datterselskaber under A Fonden) og A Fonden kan anvende reglen i selskabsskattelovens § 3, stk. 4, idet overskud i A Miljø A/S (og i eventuelle yderligere datterselskaber under fonden) forudsættes overført til A Fonden, der i samme år forudsættes at uddele/hensætte det til fonden overførte beløb til opfyldelse af fondens formål, jf. spørgsmål 5 og 6?
8. Kan Skatterådet bekræfte, at A-kunders gavebeløb til A fonden ikke er omfattet af momsloven?

Svar

Ad 1.             Ja. Se sagsfremstilling.
Ad. 2.            Ja.
Ad. 3.            Ja. Se sagsfremstilling.
Ad. 4.            Ja.
Ad. 5.            Ja.
Ad. 6.            Ja.
Ad. 7.            Ja.
Ad. 8.            Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A er moderselskab i A koncernen. A´s  formål er at udøve energiforsyningsvirksomhed og anden forsyningsvirksomhed

A Elhandel A/S er koncernens elhandelsselskab, der har forsyningspligt inden for koncessionsområdet.  Elkunderne har dog i dag helt frit valg af elleverandør, dvs. selskabet har ikke monopol inden for koncessionsområdet. Til gengæld kan A Elhandel A/S også sælge el til kunder i resten af Danmark.

A har ifølge spørger stedse haft fokus på miljøpåvirkningerne og C02-udledningen og den globale opvarmning samt den som deraf øgede trussel mod naturmiljøet og levevilkårene for mennesker.

A er på denne baggrund interesseret i at gøre et fremstød for de såkaldt grønne el-produkter på det danske marked. Der findes allerede en del grønne el-produkter på markedet, men der gælder forskellige definitioner af begrebet grøn energi. Nogle definitioner omfatter køb af el fra vindmøller eller vandkraftværker. Andre er baseret på opkøb af C02- kvoter.

Arbejdsgruppen vedrørende deklarering af elprodukter med klimavalg

I december 2009 fremkom en arbejdsgruppe med forslag til deklaration af klimavenlige elprodukter (Notat af 10. december 2006, herefter "Notatet"). Arbejdsgruppen er nedsat af el-branchen, NGO´erne og Energistyrelsen på Klima- og Energiministerens opfordring.

Arbejdsgruppen havde deltagelse af Energistyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Forbrugerrådet, Dansk Energi/Dansk Elhandel, Energinet.dk og Det Økologiske Råd.

Det fremgår bl.a. af Notatet, at al el-produktion fremover skal deklareres ifølge bekendtgørelse om deklaration af el til forbrugerne. Det skal ske i form af en statslig garanti, som fortæller, hvilken konkret teknologi, der er anvendt i produktionen.

Sideløbende med de statslige forpligtelser er der fokus på el-kundernes muligheder for at gøre en indsats og tage et medansvar for klimaet. Et af midlerne hertil kunne være køb af el-produkter, hvor el-kunder yder en ekstrabetaling, der øremærkes til at gå til reduktion af udledningen af C02 og/eller øger mængden af vedvarende energikilder (VE-anlæg).

I Notatet peges på, at el-kunderne gennem deres valg af konkrete el-produkter har flere muligheder for at gøre en aktiv indsats, som understøtter nogle af de aktiviteter, der reducerer C02-udledningen eller påvirker andelen af vedvarende energi.

Det fremgår, at klimaeffekterne af de forskellige produkttyper varierer, og at det derfor er vigtigt at etablere gennemsigtighed i markedet ved at produkterne udstyres med en retvisende deklaration til information for kunderne. På den måde får kunderne et sagligt og overskueligt grundlag at vælge ud fra.

Produkterklæringen er ifølge notatet udfærdiget med minimumskriterier og retningslinjer for beskrivelse af elprodukter med klimavalg. Det påhviler den enkelte elhandler - foruden markedsføringsloven og Forbrugerombudsmandens vejledning - at følge deklareringen i sin beskrivelse af elprodukter med klimavalg på Elpristavlen (hjemmeside, der gør det muligt at søge informatoner om produkter og priser vedrørende el).

Arbejdsgruppen har identificeret tre forskellige produktkategorier, der på nuværende tidspunkt er relevante på markedet:

1. CO2-reduktion.
2. Køb af oprindelsesgarantier fra vedvarende energiproduktion
3. Bidrag til opstilling af nye VE-anlæg gennem donationer.

Ad 1 - CO2-reduktion

I EU er der et CO2-kvotesystem, der sætter et samlet loft over CO2-udledningen fra den energitunge industri. De kvotebelagte virksomheder skal derfor som led i det årlige kvoteregnskab aflevere CO2-kvoter eller -kreditter svarende til årets CO2-udledning. Ved en CO2-kredit køber man en reduktion af CO-2 udslippet i et andet land - typisk i den 3. Verden - ved at investere i et godkendt CO2-reducerende projekt.

Ved at annullere en CO2-kvote eller CO2-kredit hindrer man industrien i at gøre brug af udledningstilladelsen, og dermed sparer man atmosfæren for en udledning, der ellers ville være forekommet på ét eller andet tidspunkt. CO2-reduktionen sker således ud over CO2-reduktionsmålet i EU og FN.

Inden for FN´s klimasamarbejde eksisterer der forskellige måder at opnå CO2-reduktioner på. Særligt anvendt er etablering af CO2-reducerende projekter i andre lande. Ved en annullering af godkendte reduktioner fra disse projekter, kan reduktionerne ikke længere omsættes til CO2-kreditter, og derved ikke benyttes af den energitunge industri i EU til at opfylde CO2-forpligtelsen i kvotesystemet.

Uden for FN´s klimasamarbejde eksisterer der en række frivillige ordninger, der gør det muligt at opnå bevis på, at man har gennemført CO2-reduktioner gennem et projekt, der indebærer konkrete CO2-reduktioner eller modvirker yderligere CO2-udslip. Disse reduktioner sker ud over det, som de lande, der har underskrevet Kyoto-protokollen, har aftalt.

Ved at købe godkendte CO2-reduktioner fra projekter uden for EU´s kvotehandelsesordning og reduktionskravene i FN-regi i øvrigt sparer man atmosfæren for en drivhusgasudledning, der ellers ville være forekommet på ét eller andet tidspunkt. CO2-reduktionen sker således ud over CO2-reduktionsmålet i EU og FN.

Ad 2 - Køb af oprindelsesgarantier fra vedvarende energiproduktion

Oprindelsesgarantier er, som navnet antyder, et bevis for den anvendte metode til produktion af el. Garantien stilles i form af et certifikat.

Med oprindelsesgaranticertifikater for vedvarende energi er det muligt for producenter af elektricitet fra vedvarende energikilder at dokumentere, at den elektricitet, de sælger, er elektricitet fra vedvarende energikilder i henhold til VE-direktivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2001/77/EF om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet.

Formålet med VE-direktivet er i henhold til direktivets artikel 1 at fremme en forøgelse af vedvarende energikilders bidrag til produktionen af elektricitet inden for det indre marked for elektricitet og skabe grundlaget for en kommende fællesskabsramme herfor.

Af direktivets artikel 5 fremgår, at det påhviler medlemsstaterne senest den 27. oktober 2003 at sikre, at det kan garanteres, at elektricitet fra vedvarende energikilder (vind, sol, geotermisk varme, bølge- og tidevandsenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra rensningsanlæg og biogas) faktisk er produceret fra sådanne energikilder, og at det påhviler medlemsstaterne at sørge for, at der efter anmodning udstedes oprindelsesgarantier med dette formål.

Bekendtgørelse nr. 1 af 6. januar 2004 om oprindelsesgaranti indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af VE-direktivet.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, at der ved oprindelsesgaranti for VE-energi forstås en garanti for, at en nærmere angivet mængde elektricitet er fremstillet ved anvendelse af vedvarende energi (som defineret i direktivet).

Af bekendtgørelsens § 2 fremgår, at dem systemansvarlige virksomhed efter anmodning fra en elproducent udsteder oprindelsesgaranti for VE-elektricitet fremstillet på et elproduktionsanlæg, som leverer elektricitet til det sammenhængende elforsyningssystem.

Generelt indregnes der i VE-investeringsbeslutninger en forventet indtægt fra salg af oprindelsesgarantier. I et marked med stort overskud af oprindelsesgarantier - hvilket er tilfældet i dag - kan investor ikke være sikker på at kunne afsætte sine oprindelsesgarantier, idet udbuddet af garantier er meget større end efterspørgslen.

Køb af oprindelsesgarantier kan bidrage til en VE-udbygning på følgende måder:

1)      Etablering af en reel markedspris på oprindelsesgarantier gennem aldersinddeling.

Ved udelukkende at købe oprindelsesgarantier fra nyere VE-anlæg kan kunden være med til at etablere en reel markedspris på disse oprindelsesgarantier.

2)      Særlige aftaler mellem køber og investor.

Hvis der i beslutningssituationen for etablering af et nyt VE projekt er indgået en aftale om fremtidig afsætning af oprindelsesgarantier til en aftalt pris. En sådan aftale kan være udslagsgivende for, at investor beslutter at etablere VE-anlægget. Aftaler om køb af oprindelsesgarantier kan indgås for et vilkårligt antal år inden for projektets levetid.

3)      Tilkendegivelse af forbrugerholdning.

Køb af oprindelsesgarantier kan være med til at sende et holdningsmæssigt signal til politikerne om et ønske om en hurtigere VE-udbygning. Det kan være med til at tilskynde politikerne i produktionshjemlandet til mere ambitiøse VE målsætninger, som giver grundlag for en yderligere nedsættelse af CO2-udledningen fra elproduktion i fremtiden.

4)      Opretholdelse af VE-produktion på eksisterende anlæg.

Køb af oprindelsesgarantier fra VE-anlæg kan give en ekstra økonomisk tilskyndelse til at opretholde produktionen fra VE-anlæg.

5)      Ekstra indtægt.

Endelig kan køb af oprindelsesgarantier give en ekstra indtægt til VE-sektoren. Der er imidlertid ingen sikkerhed for, hvad investorerne bruger denne ekstra indtægt til.

Ad 3 - Opstilling af nye vedvarende VE-anlæg

Et af de af Arbejdsgruppen identificerede produktkategorier er opstilling af nye vedvarende energi-anlæg (VE-anlæg) gennem donationer. Det er denne produktkategori, der er tænkt som skabelon for det her i nærværende sag beskrevne grønne el-produkt.

Arbejdsgruppen anfører, at el-kunder kan bidrage til opstilling af nye VE-anlæg gennem donationer knyttet til strømkøbet. Dette kan ske ved, at el-handleren overfører donationerne til en selvstændig juridisk enhed f.eks. et datterselskab eller en selvstændig fond, der alene har til formål at ind samle midler til etablering af nye VE-anlæg.

Der skal som minimum være fuld balance mellem afsætningen af det konkrete grønne el- produkt til den enkelte kunde og den andel af den fremtidige produktion på de nyetablerede VE-anlæg, der således finansieres af el-kundernes donationer. Donationen pr. kWh skal derfor som minimum svare til omkostningen til at opnå denne balance.

El-handleren skal ifølge Notatet mindst overføre hele kundens donation til den selvstændige juridiske enhed ved udgangen af det kvartal, hvor donationen er gennemført.

A ønsker på basis af de i Notatet opstillede retningslinjer nu at iværksætte de nødvendige tiltag inden for klimavenlig el-produktion også med henblik på at imødekomme sine el-kunders ønske om etablering af VE-anlæg. Sigtet er i overensstemmelse med de i Notatet opstillede retningslinjer at etablere nye vedvarende energianlæg i forholdet 1:1 for hver kWh, som el-forbrugerne aftager.

Den påtænkte disposition

-A påtænker at stifte en erhvervsdrivende fond, A Fonden (Fonden).

Fondens formål fremgår af § 2 i udkast til vedtægter for fonden:

"Fonden er erhvervsdrivende og har til formål

1)      at eje og/eller drive energianlæg, der producerer elektricitet baseret på vedvarende energikilder og at afsætte den producerede elektricitet på markedet; og

2)      almennyttigt at fremme beskyttelsen af naturmiljøet mod udledning af partikler (f.eks. CO2) fra produktion af energi ved tiltag, der lige som virkningen af produktionsmetoden for fondens erhvervsmæssige virksomhed reducerer muligheden eller behovet for konventionel (CO2-forurenende) energiproduktion, herunder ved

a.      at opkøbe og neutralisere CO2-kvoter, oprindelsesgaranticertifikater fra produktion af elektricitet på grundlag af vedvarende energi og andre, lignende instrumenter;

b.      at yde støtte til fremme af energiproduktion baseret på vedvarende energikilder, hvorved konventionel, forurenende (f.eks. CO2-forurenende) energiproduktion substitueres;

c.       at yde støtte til fremme af foranstaltninger, der reducerer energiforbruget og dermed udledningen af partikler og klimagasser; og

d.      at yde støtte til forskning og oplysninger indenfor de under b. og c. nævnte områder."

Mere konkret forestiller man sig, at Fondens formål kan realiseres ved, at Fonden f.eks. investerer i en vindmølle via et selvstændigt datterselskab samt erhverver C02-kvoter samt oprindelsesgaranticertifikater og/eller lignende

Fondens grundkapital udgør i henhold til § 3 i vedtægtsudkastet 300.000, der indbetales kontant. Indskyder er A.

I tilfælde af opløsning skal fondens midler anvendes i overensstemmelse med formålsbestemmelsen, jf. vedtægternes § 16.

A lancerer et nyt el-produkt til sine el-kunder til normal forsyningspligtig pris, idet A-kunder kan ønske at give et ekstrabeløb på 12-13 øre pr. kWh udover den forsyningspligtige pris som en gave til A Fonden. Kunderne får ikke nogen merydelse af A Elhandel A/S for at donere gaven (i forhold til hvad der modtages ved betaling af normal forsyningspligtig pris). Kunderne modtager ingen ydelser fra Fonden i anledning af gaven. Det tilkendegives ved et klik på A Elhandels nye hjemmeside, at man ønsker at yde gaven. En del af gavebidraget klausuleres efter nærmere bestemmelse til at gå til A Fondens grundkapital. Det øvrige gavebeløb tilgår fonden som frie midler.

Hele ideen med projektet er ifølge spørger, at kunden skal have mulighed for at give et direkte bidrag til grøn energi og at det skal være synligt, at bidraget er relateret til den ikke-energivenlige el, som kunden i dag bruger. Derfor er konceptet, at kunden f.eks. hver gang, der anvendes 1 kWh ikke-klimavenlig el, donerer et beløb til køb af CO2 kvoter, vindmøllebeviser eller frembringelse af miljøvenlig el, således at kundens "ikke-klimavenlige" elforbrug neutraliseres. Kunden skal altså kunne se sammenhængen imellem det direkte forbrug og den gave, der gives. Rent teknisk kan dette kun lade sig gøre, hvis den sædvanlige elhandler opkræver beløbet eksempelvis på elektronisk vis sammen med den almindelige betaling for el, således at sammenhængen imellem det konkrete forbrug og gaven er synlig og reel.

-A-kunder, der ønsker at yde gavebeløb på de anførte 12-13 øre pr. kWh udover den forsyningspligtige pris på el (gaven er således forbrugsafhængig), giver meddelelse herom ved “klik" på A's hjemmeside

Det er oplyst, at forbrugerne vil kunne opsige deres forpligtelse til at betale til fonden med relativt kort varsel, der i hvert fald ikke vil overstige ét år.

-Af praktiske, administrative grunde vil A Elhandel opkræve gavebeløbene sammen med opkrævningen af beløb for elforbrug, idet gavebeløb vil blive særskilt specificeret på opkrævningsbilag m.v. Elhandleren kender præcist kundens forbrug og skal alligevel opkræve betaling pr. kWh ikke blot til selskabet selv men også opkræve en række afgifter til staten. A har derfor fundet det mest hensigtsmæssigt også at opkræve gaven, der ligeledes afregnes pr. kWh til fonden (samfakturering).

-De af A Elhandel opkrævede gavebeløb indsættes på særskilt bankkonto, der spærres indtil gavebeløbene overføres til A Fonden, hvilket vil ske i takt med de halvårlige indbetalinger vedrørende el-forbrug fra A-kunder

- A Fonden betaler administrationsbidrag på 1-2- øre pr. kWH, til A Elhandel som vederlag for at administrere opkrævningen af gavebeløbene fra A-kundeme

-En del af eller hele A Fondens grundkapital - bortset fra den af A Elhandel indbetalte grundkapital på 300.000 kr. — anvendes som kapitalindskud i A Miljø A/S (eller i andre datterselskaber), hvis formål er at etablere og drive VE-anlæg.

-Det er fundet hensigtsmæssigt at placere selve etableringen og driften af VE-anlæg i et selvstændigt driftsselskab (eller eventuelt i flere driftsselskaber under Fonden), hvilket af spørger vurderes at være i overensstemmelse med den i Notatet skitserede model.

-A Fonden vil herudover anvende frie midler samt overskud i Fonden til køb af C02-kvoter samt oprindelsesgaranticertifikater og/eller lignende. Opkøb vil ske med henblik på annullation.

-Overskud, der indvindes i A Miljø i forbindelse med driften af VE-anlæg overføres til A Fonden, der i samme år vil uddele/hensætte beløbene til opfyldelse af fondens formål, idet fonden vil anvende det til fonden overførte beløb til at erhverve C02-kvoter samt oprindelsesgaranticertifikater.

-A Fonden agter at ansøge om godkendelse i henhold til ligningslovens § 8 A.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Til spørgsmål 1

Det forudsættes, at A Fonden opnår godkendelse efter ligningslovens § 8 A. Ifølge denne bestemmelse kan fradrages gaver, som giveren har ydet til institutioner m.v., hvis midler anvendes i almennyttigt øjemed m.v.

Da gavebeløb skal tilfalde A Fonden og da A Elhandel ikke opnår ejendomsret til gavebidragene, idet A Elhandels rolle alene er at fungere som opkræver af A-kundernes gavebeløb til A Fonden, er det spørgers opfattelse, at den beskrevne opkrævningsmåde ikke bevirker, at gavebeløbene ikke vil kunne fratrækkes efter ligningslovens § 8 A inden for de i lovbestemmelsen i øvrigt nævnte beløbsgrænser.

Den omstændighed at opkrævede gavebeløb henstår på en spærret bankkonto indtil de af A Elhandel overføres til Fonden vil ej heller efter spørgers opfattelse medføre, at gavebeløbene af denne grund ikke ville kunne fratrækkes i henhold til ligningslovens § 8 A for gavebidragene.

Det er derfor spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med et Ja.

Til spørgsmål 2

Det antages, at A Fonden er en erhvervsdrivende fond, jf. § 1, stk. 2, nr. 3 i lov om erhvervsdrivende fonde, da dens formål bl.a. er investering i energianlæg på basis af vedvarende energikilder, idet den producerede elektricitet skal afsættes på markedet. Fonden vil derfor skulle registreres hos Erhvervs- og selskabsstyrelsen.

Fondens formål er dog tillige almennyttigt, da formålet overordnet set er at beskytte naturmiljøet mod udledning af partikler og klimagasser. Fonden kan endvidere yde støtte til såvel fremme af energiproduktion baseret på vedvarende energikilder samt yde støtte til fremme af energibesparelser, der reducerer udledning af partikler og klimagasser.

Ifølge § 9 i lov om erhvervsdrivende fonde omfatter en erhvervsdrivende fonds grundkapital (minimum 300.000 kr.) den kapital, hvormed den erhvervsdrivende fond er registreret i Erhvervs-og selskabsstyrelsen. Grundkapitalen kan kun nedsættes med samtykke fra Erhvervs-og selskabsstyrelsen, jf. § 9 i lov om erhvervsdrivende fonde.

Ifølge § 10, stk. i kan en erhvervsdrivende fonds grundkapital forhøjes ved bestyrelsens beslutning 1) ved overførelse af reserver eller overskud eller 2) ved arv, gave eller lignende bidrag, som fonden har modtaget til forhøjelse af grundkapitalen.

Ifølge § 11 i lov om erhvervsdrivende fonde kræver nedsættelse af grundkapitalen samtykke fra fondsmyndigheden (Erhvervs- og selskabsstyrelsen).

Det følger af § 9 sammenholdt med § 11, at grundkapitalen principielt er urørlig. I den erhvervsdrivende fond kan der imidlertid disponeres over grundkapitalen i forbindelse med fondens udøvelse af erhverv. Grundkapitalen kan således anbringes i fondens erhvervsaktiver eller i kapitalandele i datterselskaber, se således Lynge Andersen i Fondslovene med kommentarer, 3. udgave side 221 og 222.

Da A Fonden er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, vil den være omfattet af skattepligt efter fondsbeskatningsloven, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det følger af fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, at gaver til fonde kun skal medregnes til den skattepligtige indkomst, hvis gaven skal anvendes til uddeling eller det i vedtægten er bestemt, at kapitalen i løbet et nærmere fastsat tidsrum skal anvendes til uddeling.

Gaver til erhvervsdrivende fonde tilfalder grundkapitalen, hvis gavegiver udtrykkeligt har bestemt dette, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde, jf. ligningsvejledningens afsnit S.H. 14.1. Hvad enten der anvendes betegnelsen “grundkapital", “bunden kapital" eller lignende, dækker den skattemæssige anvendelse af begreberne over kapital, der ikke kan uddeles.

Da de 300.000 kr. indskydes som A Fondens grundkapital, vil fonden følgelig være skattefri af beløbet, jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3.

Det er derfor spørgers opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med et Ja.

Til spørgsmål 3

Det er hensigten, at Fonden dels skal drive erhvervsmæssig virksomhed ved fremstilling og afsætning af elektricitet produceret på grundlag af vedvarende energi, dels skal have det almennyttige formål, at fremme beskyttelsen af naturmiljøet mod udledning af partikler og klimagasser fra energiproduktion.

Fondens erhvervsudøvelse har dermed selvstændig karakter og er ikke alene et middel til opfyldelse af Fondens almennyttige formål.

Gavebeløb til A Fonden, klausuleret som gave til grundkapitalen, vil være skattefri for Fonden, jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3.

Det forhold, at gavebidragene opkræves af A Elhandel og videregives til A Fonden, ændrer efter spørgers opfattelse ikke herpå.

Det er fondsretligt utvivlsomt, at en erhvervsdrivende fond lovligt kan anvende sin kapital, herunder sin grundkapital, til placering i aktiver og aktiviteter, der tjener til opfyldelse af fondens erhvervsmæssige formål. Der henvises herved til Lennart Lynge Andersen: Fonde og foreninger, 6. udgave side 357 for så vidt angår fondes grundkapital.

For Fonden betyder dette, at den fondsretligt har adgang til at anbringe sin grundkapital og andre midler i bl.a. vindmøller, som anskaffes af Fonden, eller i kapitalandele i datterselskaber, hvorigennem Fonden vælger at udøve sin erhvervsvirksomhed.

Det er spørgers opfattelse, at Fondens placering af grundkapital i egne erhvervsaktiver eller i kapitalandele i erhvervsdrivende datterselskaber (aktier i A Miljø eller i yderligere datterselskaber), ikke kan udløse nogen beskatning af Fonden, idet hverken fondsbeskatningsloven eller anden lovgivning hjemler sådan beskatning. Den omstændighed, at det følger af Fondens formålsbestemmelse, at der til erhvervsudøvelsen skal anskaffes en bestemt type aktiver (vindmøller), ændrer efter spørgers opfattelse ikke på foranstående. Det gælder, hvad enten den anvendte grundkapital udgøres af Fondens oprindelige grundkapital eller senere tilkommet grundkapital, og hvad enten sådan senere tilkommet grundkapital hidrører fra donationer eller overskud, som overføres til grundkapitalen.

Idet placering af midler i Fondens erhvervsmæssige aktiver eller aktiviteter ikke vil udgøre uddelinger, vil Fonden således ikke have fradragsret herfor efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. I denne forbindelse bemærkes, at det følger af erhvervsfondsloven, at kun frie midler, men ikke grundkapital kan anvendes til uddeling.

Uanset hvordan de i spørgsmål 3 omhandlede gavebeløb investeres, medfører placeringen af disse midler ikke en reduktion af grundkapitalen. Der kan under ingen omstændigheder foreligge en uddeling, da alene frie midler kan uddeles.

Det er derfor spørgers opfattelse, at gavebeløb til A Fonden, klausuleret til at gå til Fondens grundkapital, ikke af Fonden anvendes til uddeling, når grundkapitalen anbringes i kapitalandele i dattervirksomheder, hvorfor A Fonden efter spørgers opfattelse følgelig vil være skattefri af modtagne gavebeløb, der er klausuleret til at gå til Fondens grundkapital, jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3.

Det er derfor spørgers opfattelse, at spørgsmål 3 skal besvares med et Ja.

Til spørgsmål 4

I TfS 2009, 1001 fastslog Landsskatteretten, at en fond, der var godkendt efter ligningslovens § 8 H med fradragsret for giverne af gavebidrag til fonden, var skattefri af modtagne gavebidrag, da gavebeløbene i henhold til gavebreve skulle udgøre fondens grundkapital.

Landsskatteretten bemærkede videre, at det var uden betydning for fondens skattefrihed af de modtagne gavebidrag, at gavegiverne havde fradrag for gavebidragene efter ligningslovens § 8 H.

Efter spørgers opfattelse vil det samme være gældende i tilfælde, hvor gavebidrag til fonden fradrages efter ligningslovens § 8 A, når gavebidragene til fonden går til fondens grundkapital.

Det er derfor spørgers opfattelse, at spørgsmål 4 skal besvares med et JA.

Til spørgsmål 5 og 6

Vurderingen af om en uddeling/hensættelse til senere uddeling kan anses for at være til almennyttige formål m.v. foretages sædvanligvis med udgangspunkt i den praksis og de retningslinjer, der lægges til grund ved administrationen af godkendelser efter ligningslovens § 8 A m.fl.

I relation til godkendelse efter ligningslovens § 8 A stilles dog yderligere betingelser bl.a. om antallet af gavegivere og befolkningsgrundlag.

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne formå kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige — herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende — humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed.

Begrebet almennyttighed er imidlertid ikke et statisk, men et dynamisk begreb, der påvirkes af den globale og nationale udvikling og virkelighed. Opmærksomheden har i den senere tid i stigende grad været rettet mod den globale opvarmning og klimaændringerne. Beskyttelsen af miljøet imod udledning af klimagasser, har derfor aktuelt meget stor fokus.

Støtte til produktion af energi fra vedvarende energikilder samt ethvert tiltag, der reducerer udledning af klimagasser, må derfor utvivlsomt betegnes som almennyttigt formål.

Ved uddelinger forstås ydelser, som fonden afholder med henblik på at realisere de formål, som fremgår af fondens vedtægter, jf. ligningsvejledningens afsnit S.H.16.2. Fonde kan foretage både eksterne og interne uddelinger.

Ved eksterne uddelinger forstås f.eks. legater eller ydelser til formål, som fonden ikke selv udfører. Ved interne uddelinger påregner fonden en modydelse bestående af et aktiv (en forskningsindsats, en forbedring, en kunstgenstand etc.), som fonden har en vedtægtsmæssig adgang eller forpligtelse til at erhverve.

Rene formuedispositioner, der foretages uden tilknytning til fondens formål, men som alene tjener som placering af frie midler i f.eks. aktier, obligationer m.v. eller fast ejendom, ændrer ikke fondens status og kvalificerer derfor ikke til fradrag hverken som driftsomkostning eller uddeling, jf. ligningsvej ledningens afsnit S.H. 16.2.

Det er spørgers opfattelse, at køb af C02-kvoter samt oprindelsesgaranticertifikater og/eller lignende skal betragtes som interne uddelinger til opfyldelse af Fondens almennyttige formål, hvorfor sådanne erhvervelser skal anses som fradragsberettigede uddelinger, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Med oprindelsesgaranticertifikater for vedvarende energi er det muligt for producenter af elektricitet fra vedvarende energikilder at dokumentere, at den elektricitet, de sælger, er elektricitet fra vedvarende energikilder i henhold til VE-direktivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2001/77/EF om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet.

Formålet med VE-direktivet er af fremme VE-elektricitet og øge andelen af vedvarende energikilders bidrag til elproduktion i EU. Oprindelsesgarantier er et af midlerne til at opnå dette mål.

Der henvises endvidere til Bekendtgørelse om oprindelsesgaranti for VE-elektricitet.

Det er ligeledes spørgers opfattelse, at Fonden kan hensætte til senere uddeling til de nævnte formål, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk.4.

Det er derfor samlet spørgers opfattelse, at spørgsmål 5 og 6 skal besvares med et Ja.

Til spørgsmål 7

Selskabsskattelovens § 3, stk. 4 bestemmer, at reglerne i stk. 2 (om udlodninger til almennyttige formål m.v.) og stk. 3 (om hensættelser til almennyttige formål m.v.) tillige finder anvendelse på aktieselskaber og andre selskaber, når den altovervejende del af aktiekapitalen m.v. ejes af en forening m.v. med almennyttigt formål.

Ifølge lovbestemmelsen skal indkomst, der i et givet indkomstår er indtjent af aktieselskabet m.v., betragtes som indtjent af den forening m.v., der ejer aktieselskabet.

Ifølge ligningsvejledningen, jf. afsnit S.A.3.3. praktiseres reglen ved, at selskabet indrømmes et ligningsmæssigt fradrag for det beløb, der anses for indtjent af foreningen.

Beløbet indtægtsføres tilsvarende i foreningen m.v. i samme indkomstår, uanset om det overførte beløb formelt benævnes gave, udbytte eller lignende. Det er herefter en forudsætning for reglens anvendelse, at foreningen i samme indkomstår anvender hele det overførte beløb til formål, der kan give fradrag efter reglerne i selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3.

I TfS 2007, 358 er det af Landsskatteretten antaget, at selskabsskattelovens § 3, stk. 4 også kunne anvendes af fonde omfattet af fondsbeskatningsloven under forudsætning af, at det fra selskabet til fonden overførte beløb i samme indkomstår udloddes eller hensættes af fonden til opfyldelse af fondens almennyttige formål m.v. i overensstemmelse med fondsbeskatningslovens regler.

Idet det lægges til grund, at A Fondens formål er almennyttigt, jf. bemærkningerne ovenfor ad spørgsmål 5 og 6, er det spørgers opfattelse, at bestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 4 vil kunne anvendes i den her foreliggende situation, således at overskud i datterselskaber overføres til A Fonden, der anvender det til Fonden overførte overskud til opfyldelse af fondsformålet i form af uddelinger/hensættelser.

Det er derfor spørgers opfattelse, at spørgsmål 7 skal besvares med et Ja.

Til spørgsmål 8

Efter spørgers opfattelse er A kundernes gavebeløb på de nævnte 12-13 øre pr. kWh ikke momspligtige, idet der er tale om et beløb, der erlægges uden levering af en modydelse.

Det er derfor spørgers opfattelse, at gavebeløbet ikke skal anses som et momspligtigt tilskud, da dette forudsætter, at tilskuddet er betinget af, at der sker leverance af varer eller af ydelser, jf. momslovens § 4, stk. 1 og Momsvejledningen 2010, afsnit G.1.1.1.1.

Ifølge momslovens § 27, stk. i er momsgrundlaget ved levering af varer og ydelser, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet momsen selv. Som anført ydes gavebeløbet på 12-13 øre pr. kWh som en frivillig ekstrabetaling udover prisen for leveret strøm, og de el-kunder, der yder gaven, modtager følgelig ingen modydelse herfor.

Det er derfor samlet spørgers opfattelse, at spørgsmål 8 skal besvares med et Ja.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Repræsentanten har oplyst, at Fonden vil blive omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde og dermed omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 1, hvilket lægges til grund ved besvarelsen.

Til spørgsmål 1

Der spørges til, om Skatterådet kan bekræfte, at kunder i A Elhandel A/S kan fratrække gavebeløb efter ligningslovens § 8 A ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Gavebeløbet bliver opkrævet af A Elhandel A/S, men skal endeligt tilgå A Fonden

Spørgsmålet er i øvrigt stillet under forudsætning af, at A Fonden opnår godkendelse efter LL § 8 A.

Der er om faktum i øvrigt oplyst følgende:

A lancerer et nyt el-produkt til sine el-kunder til normal forsyningspligtig pris, idet A-kunder kan ønske at give et ekstrabeløb på 12-13 øre pr. kWh udover den forsyningspligtige pris som en gave til A Fonden. Kunderne får ikke nogen merydelse af A Elhandel A/S for at donere gaven i forhold til hvad der modtages ved betaling af normal forsyningspligtig pris. Kunderne modtager ingen ydelser fra Fonden i anledning af gaven. Det tilkendgives ved et klik på A Elhandels nye hjemmeside, at man ønsker at yde gaven. En del af gavebidraget klausuleres efter nærmere bestemmelse til at gå til A Fondens grundkapital. Det øvrige gavebeløb tilgår fonden som frie midler.

Af praktiske, administrative grunde, vil A Elhandel opkræve gavebeløbene sammen med opkrævningen af beløb for elforbrug, idet gavebeløbet vil blive særskilt specificeret på opkrævningsbilag m.v.

Det er oplyst, at elkunderne vil kunne opsige forpligtelsen til at betale til Fonden med relativt kort varsel, der i hvert fald ikke vil overstige ét år.

De opkrævede gavebeløb vil blive indsat på en særskilt bankkonto, der spærres indtil gavebeløbene overføres til A Fonden, hvilket vil ske i takt med de halvårlige indbetalinger vedrørende el-forbrug fra A kunderne.

A Fonden vil betale administrationsvederlag på 1-2 øre pr. kWH til A Elhandel som vederlag for at administrere opkrævningen af gavebeløbene fra kunderne i A Elhandel.

LL § 8 A har følgende indhold:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages gaver, som det godtgøres, at giveren har ydet til foreninger, stiftelser, institutioner m.v., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer. Det er en forudsætning for fradrag, at gaven til den enkelte forening, stiftelse, institution m.v. i det pågældende indkomstår har andraget mindst 500 kr. Fradrag kan endvidere kun indrømmes for det beløb, hvormed de gaver, som herefter kommer i betragtning, tilsammen overstiger 500 kr. årligt, og det kan ikke udgøre mere end et grundbeløb på 14.500 kr. (2010-niveau), som reguleres efter personskattelovens § 20. Endelig er fradrag betinget af, at foreningen m.v. har indberettet indbetalingen til told- og skatteforvaltningen, i overensstemmelse med de regler, som er fastsat af skatteministeren i medfør af skattekontrollovens § 8 Æ, stk. 3.

        Stk. 2.      Fradragsretten efter stk. 1 er betinget af, at foreningen eller det religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet ..."

Fradrag er betinget af, at foreningen m.v. har indberettet indbetalingen til SKAT, jf. § 8 Æ i Skattekontrolloven, jf. herved Ligningsvejledningen 2010-2, afsnit A.F.5.1.

Fradragsretten efter LL § 8 A, må afgrænses over for fradragsretten efter LL § 12, idet fradragsretten for løbende ydelser må anses udtømmende reguleret i LL § 12, jf. herved SKM.2004.299.VLR.

LL § 12:

"Udgifter til løbende ydelser, som den skattepligtige ensidigt har forpligtet sig til at udrede, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2-7."

En løbende ydelse efter LL § 12 er karakteriseret ved, at der består usikkerhed om enten løbetiden eller ydelsens størrelse (eller begge). Forpligtelsen må endvidere ikke ensidigt kunne bringes til ophør af den forpligtede. Jf. herved ligningsvejledningen 2010-2, afsnit A.F.4.4.2.

Det fremgår ovenfor, at elkunderne vil kunne opsige deres betalingsforpligtelse med relativt kort varsel, der ikke vil kunne overstige ét år.

Under hensyntagen hertil, er det Skatteministeriets opfattelse, at forpligtelsen ikke er omfattet af LL § 12.

Det fremgår af LL § 8 A, at fradragsretten er betinget af, at der er tale om en gave, som af giveren ydes til en godkendt almenvelgørende eller almennyttig fond eller forening m.v.

Gaver er karakteriseret ved at blive ydet uden forventning om en modydelse (og som et udslag af gavmildhed). Der må således eksempelvis ikke være tale om et vederlag erlagt som modydelse i en gensidigt bebyrdende kontrakt.

Det er samtidig en betingelse for fradragsret for el-kunderne, at udgiften må anses afholdt af de pågældende (rette udgiftsholder).

Betalingen af merbeløbet (ekstrabetalingen) er klausuleret til at gå til Fonden, og udløser efter det oplyste ikke nogen merydelse fra elselskabets (A Elhandel A/S) side i forhold til det der modtages ved betaling af normal forsyningspligtig pris. Der modtages ikke nogen ydelse fra fonden.

Opkrævningen foretages af praktiske grunde af elselskabet, der på vegne af fonden modtager betalingen og vederlægges herfor af fonden.

Henset hertil, er det Skatteministeriets opfattelse, og idet det bemærkes, at Fonden forudsættes at opnå godkendelse efter LL § 8 A, at elkunderne kan opnå fradrag ved erlæggelse af ekstrabetalingen.

Fradrag er, som ovenfor anført, betinget af, at foreningen m.v. har indberettet indbetalingen til SKAT.

Med disse bemærkninger indstiller Skatteministeriet til Skatterådet, at spørgsmål 1 besvares med ja.

Til spørgsmål 2

Der spørges til, om Skatterådet kan bekræfte, at 300.000 kr., der af A Elhandel indskydes i A Fonden som fondens grundkapital, vil være skattefri for A Fonden, jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6

Det er oplyst og kan lægges til grund for besvarelsen, at A Fonden er en erhvervsdrivende fond omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, og at fonden dermed er skattepligtig i henhold til FBL § 1, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af det oplyste, at A Fondens grundkapital på 300.000 kr. indskydes kontant af A Elhandel. En del af eller hele fondens grundkapital - bortset fra den af A Elhandel indbetalte grundkapital - vil blive anvendt som kapitalindskud i A Miljø (eller i andre datterselskaber), hvis formål er at etablere og drive VE-anlæg.

Følgende fremgår af FBL § 3, stk. 6:

"Gaver til fonde omfattet af § 1, nr. 1 og 4, skal kun medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis gaven skal anvendes til uddeling eller det i vedtægten er bestemt, at kapitalen i løbet af et nærmere fastsat tidsrum skal anvendes til uddeling..."

Det hedder i Ligningsvejledningen 2010-2, afsnit S.H.14.1:

"Efter FBL § 3, stk. 6 er fonde kun skattepligtige af gaver, som er bestemt til uddeling.

Gaver, som ikke kan anvendes til uddeling - dvs. som tilfalder grundkapitalen (den bundne kapital) - skal således ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, medmindre det i vedtægterne er bestemt, at kapitalen i løbet af et nærmere tidsrum skal anvendes til uddeling. En gave kan tilfalde grundkapitalen enten ved stiftelse af fonden eller ved en disposition, hvorved grundkapitalen udvides.

..

Reglerne om gavebeskatning i FBL § 3 skal ses i sammenhæng med fondsloven og erhvervsfondsloven

..

I erhvervsfondsloven anvendes udtrykket grundkapital, jf. EFL § 9, som omfatter den kapital, hvormed den erhvervsdrivende fond er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Nedsættelsen af grundkapitalen kræver fondsmyndighedens samtykke, jf. EFL § 11, stk. 1. Grundkapitalen kan alene nedsættes med henblik på uddeling, hvis det fremgår af vedtægten, jf. EFL § 11, stk. 2. Gaver til erhvervsdrivende fonde tilfalder kun grundkapitalen, hvis gavegiver udtrykkeligt har bestemt dette.

Hvad enten der anvendes betegnelsen grundkapital, bunden kapital eller lign., dækker den skattemæssige anvendelse af begreberne over kapital, som ikke kan uddeles.

..

Uddeling af den bundne kapital med fondsmyndighedens samtykke indebærer, at der uddeles af gaver, der i sin tid var skattefri, fordi de ikke skulle uddeles. Uddelingen af den bundne kapital (grundkapitalen) indebærer, at forudsætningen for skattefrihed ikke længere er tilstede. Der må derfor ske beskatningen af den del af den bundne kapital, som uddeles."

Skatterådet fandt ved SKM2007.693.SR, at i det omfang, der som følge af tab på udlån, der i det konkrete tilfælde skulle anses som en uddeling (fondens formål var at foretage udlån) blev forbrugt bundne midler, skulle disse, under henvisning til at grundkapital/den bundne kapital var skattefri ved stiftelsen, indtægtsføres i det år, hvor forbruget skete.

Det fremgår af det oplyste, at A Fondens grundkapital på 300.000 kr. indskydes kontant af A Elhandel. Beløbet vil ikke blive anvendt som kapitalindskud i datterselskaber, hvis formål er at etablere og drive VE-anlæg, herunder A Miljø.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at det beløb, der af A Elhandel A/S indskydes som grundkapital vil være skattefri for Fonden. Sker der senere uddeling af grundkapitalen, vil dette udløse skattepligt for Fonden af det uddelte beløb.

Med disse bemærkninger indstilles det til Skatterådet, at spørgsmål 2 besvares med ja.

Til spørgsmål 3

Der spørges til, om Skatterådet kan bekræfte, at gavebeløb fra kunder i A Elhandel til A Fonden, der klausuleres til at gå til fondens grundkapital, idet gavebeløbene opkræves af A Elhandel, der overfører gavebeløbene til A Fonden, vil kunne modtages skattefrit af A Fonden, jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6, uanset at A Fonden anvender grundkapitalen eller en del af denne, som indskud i aktier i A Miljø A/S og i eventuelt yderligere datterselskaber.

Som det fremgår ovenfor under besvarelsen af spørgsmål 2, er fonde ikke skattepligtige af gaver, som ikke kan anvendes til uddeling, jf. herved FBL § 3, stk. 6. Der tænkes her på gaver, om hvilke det er bestemt, at de skal gå til grundkapitalen (den bundne kapital).

Det er om gavebidraget oplyst, at en del heraf efter nærmere bestemmelse klausuleres til at gå til grundkapital, idet det øvrige beløb tilgår Fonden som frie midler.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at Fonden er fritaget for skattepligt af den del af gaven, der klausuleres at gå til Fondens grundkapital.

Det er dog en betingelse herfor, at giveren entydigt tilkendegiver og at det entydigt kan fastlægges, hvor meget af gaven, der skal tilgå grundkapitalen.

Skatteministeriet skal dog herudover bemærke følgende:

Anvendes gavebeløbet desuagtet til uddeling indtræder der skattepligt af den del af den bundne kapital/gaven, der uddeles (fordi gaven var skattefri ved modtagelsen, jf. Skatterådet i SKM2007.693.SR ovenfor). Skattepligt indtræder på uddelingstidspunktet.

Det fremgår af § 2 i udkast til vedtægter for Fonden, at Fonden bl.a. har til formål at eje og/eller drive energianlæg, der producerer elektricitet baseret på vedvarende energikilder, og at afsætte den producerede elektricitet på markedet.

Spørgsmålet er herefter, om anvendelse af midler til indskud i aktier i A Miljø A/S og i eventuelt yderligere datterselskaber udgør en uddeling i fondsbeskatningslovens forstand.

Det fremgår, at der ved "yderligere datterselskaber" tænkes på datterselskaber, hvis formål på tilsvarende måde som A Miljø A/S er at etablere og drive VE-anlæg.

FBL læner sig op ad de materielle fondslove (FL og EFL) og betjener sig af fondslovenes terminologi.

Uddelingsbegrebet må derfor som udgangspunkt forstås i overensstemmelse med betydningen efter EFL.

I erhvervsdrivende fonde kan der disponeres over grundkapitalen i forbindelse med fondens erhvervsmæssige aktiviteter. Dette gælder i modsætning til fonde omfattet af fondsloven, hvor egenkapitalen principielt er urørlig. Grundkapitalen kan således være anbragt i de aktiver, som fonden benytter til erhvervsvirksomheden, eller i kapitalandele i dattervirksomheder, og indgår i øvrigt naturligt i fondens drift. Der vil i disse tilfælde fondsretligt ikke være tale om en uddeling.

Se hertil Lennart Lynge Andersen: Fonde og Foreninger I, 6. udgave 2009, side 356 f. og Jytte Heje Mikkelsen og Lars Bunch: Erhvervsdrivende fonde, 1. udgave 2009, side 307og 311 f.

Skatteministeriet er derfor enig med spørger i, at anbringelse af Fondens midler i kapitalandele i datterselskaber, der på kommerciel basis producerer og afsætter strøm, som udgangspunkt heller ikke i relation til FBL vil skulle anses som en uddeling.

Med ovenanførte bemærkninger indstiller Skatteministeriet til Skatterådet, at spørgsmål 3 besvares med ja.

Til spørgsmål 4

Der spørges til, om Skatterådet kan bekræfte, at besvarelsen af spørgsmål 3 vil være det samme, uanset at gavebeløbene fratrækkes af gaveyderne i henhold til ligningslovens § 8 A, idet det forudsættes, at A Fonden opnår godkendelse efter ligningslovens § 8 A.

Fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6, som citeret ovenfor under besvarelsen af spørgsmål 2, tillægger det ikke betydning, om gavegiver har fradragsret for gaven.

Skatteministeriet indstiller derfor til Skatterådet, at spørgsmål 4 besvares med ja.

Til spørgsmål 5

Der spørges til, om Skatterådet kan bekræfte, at A Fondens anvendelse af fondens overskud eller andre midler, der ikke henhører under grundkapitalen, til køb af CO2-kvoter og oprindelsesgaranticertifikater, kan fratrækkes af A fonden som almenyttige uddelinger, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, uanset om A Fonden opnår godkendelse i henhold til ligningslovens § 8 A.

Følgende fremgår af FBL § 4, stk. 1:

"I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde og foreninger foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål."

Om Fonden kan opnå fradrag for den pågældende anvendelse af overskudsmidler beror i første omgang på, om anvendelsen sker i overensstemmelse med vedtægterne, og dernæst, om formålet i vedtægterne må anses almennyttigt eller almenvelgørende.

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves ifølge Ligningsvejledningen 2010-2  afsnit S.H.21.3., at den kreds af personer, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinier af et objektivt præg. Formålet skal endvidere komme en vis videre kreds til gode, det vil sige ikke blot personer indenfor et lokalt område eller på anden måde stærkt begrænset område.

Det er en forudsætning, for at et formål kan anses for almenvelgørende, at støtten ydes til personer, der er i økonomisk trang. Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige.

Køb af CO2-kvoter/oprindelsesgarantier

Fondens formål, at fremme beskyttelsen af naturmiljøet mod udledning af partikler, f.eks. CO2, fra produktion af energi, kan i henhold til vedtægterne opnås ved opkøb af CO2-kvoter og oprindelsesgarantier.

Sigtet med køb af CO2-kvoter og oprindelsesgarantier er at sikre en CO2-reduktion ud over CO2-reduktionsmålet i EU og FN samt at påvirke udbygningen af VE-anlæg.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at der herved er tale om almennyttige uddelinger i overensstemmelse med Fondens formål, som berettiger til fradrag efter FBL § 4, stk. 1.

Skatteministeriet indstiller derfor til Skatterådet, at spørgsmål 5 besvares med ja.

Til spørgsmål 6

Der spørges til, om Skatterådet kan bekræfte, at A Fonden kan hensætte til senere uddeling til de i spørgsmål 5 anførte formål, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4, uanset om A fonden opnår godkendelse i henhold til ligningslovens § 8 A.

Følgende fremgår af FBL § 4, stk. 4:

"Fonde og foreninger som nævnt i § 1, nr. 1, 2 og 4, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst tillige foretage fradrag for hensættelse til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål."

Efter FBL § 4, stk. 5, fastsætter skatteministeren nærmere regler om regnskabsmæssige krav til hensættelsen, herunder at hvert års hensættelse indskydes på konto for sig og udskilles effektivt fra fondens øvrige midler.

Regnskabsmæssige krav er fastsat i bekendtgørelse nr. 900 af 22. september 2005 om fondsbeskatning (fondsbeskatningsbekendtgørelsen).

Formålet med bestemmelsen er at give en fond eller forening, hvis økonomi ikke magter af realisere et projekt med en enkeltstående udlodning mulighed for gennem hensættelser at samle midler til projektet gennemførelse. Det er dog ingen betingelse, at fondens økonomi skal hindre, at formålet realiseres under ét gennem en uddeling, jf. herved ligningsvejledningen 2010-2 afsnit S.H.22.1.

Erhvervsdrivende fonde omfattet af FBL af FBL § 1, nr. 1, kan anvende bestemmelsen. Bestemmelsen er ikke forbeholdt fonde godkendt efter LL § 8 A.

Idet der i øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmål 5 ovenfor, er det Skatteministeriets opfattelse, at spørgsmålet skal besvares bekræftende. Det forudsættes ved besvarelsen, at de regnskabsmæssige krav opfyldes, jf. herved bekendtgørelse 900/2005.

Skatteministeriet indstiller derfor til skatterådet, at spørgsmål 6 besvares med ja.

Til spørgsmål 7

Der spørges til, om Skatterådet kan bekræfte, at A Miljø (og eventuelt yderligere datterselskaber under A Fonden) og A Fonden kan anvende reglen i selskabsskattelovens § 3, stk. 4, idet overskud i A Miljø A/S (og i eventuelle yderligere datterselskaber under fonden) forudsættes overført til A Fonden, der i samme år forudsættes at uddele/hensætte det til fonden overførte beløb til opfyldelse af fondens formål, jf. spørgsmål 5 og 6.

SEL § 3, stk. 2 - 4 har følgende ordlyd:

"Stk. 2.      De i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. kan ved indkomstopgørelsen fradrage udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. I tilfælde, hvor foreningen foruden erhvervsmæssig indkomst har anden indkomst, anses den ikke-erhvervsmæssige indkomst for medgået til de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, forinden nogen del af den skattepligtige indkomst anses for medgået hertil.

        Stk. 3.      Henlæggelser, som foreninger m.v. foretager til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, sidestilles i henlæggelsesåret med udlodninger som nævnt i stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om regnskabsmæssige krav til hensættelsen, herunder at denne er effektivt udskilt fra foreningens øvrige midler, samt at ledelsen er forpligtet til ikke at stille de henlagte beløb til disposition for foreningens øvrige virksomhed. Anvendes beløbene til andre end de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, skal beløbene med tillæg på 25 pct. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de anvendes. Har foreningens øvrige indkomst været negativ, beskattes beløbene med tillæg med den for det pågældende indkomstår gældende skatteprocent.

        Stk. 4.      De i stk. 2 og 3 givne regler finder tillige anvendelse på de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte aktieselskaber og andre selskaber, når den altovervejende del af aktie- eller andelskapitalen ejes af en forening m.v. med almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Indkomst, der i et indkomstår er indtjent af aktieselskabet m.v., skal herved betragtes som indtjent i samme indkomstår af den forening m.v., der ejer aktie- eller andelskapitalen, og skatter, der er pålignet aktie- eller andelsselskabet, skal betragtes som pålignet den forening m.v., som ejer aktie- eller andelskapitalen."

Landsskatteretten fastslog ved SKM2007.104.LSR, at SEL § 3, stk. 4, også kan anvendes af fonde omfattet af fondsbeskatningsloven, forudsat det overførte beløb i samme indkomstår udloddes eller hensættes til almennyttige formål i overensstemmelse med fondsbeskatningslovens bestemmelser. Der kan ikke stilles krav om, at formålet i den modtagende forening m.v. udelukkende er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.

Bestemmelsen indebærer, at indkomst, der erhverves af aktieselskaber, som i altovervejende grad ejes af fonden, anses for indtjent af den pågældende fond. Efter gældende praksis er det en betingelse, at fonden har ejet mindst 75 pct. af selskabets aktie- eller anpartskapital. Betingelsen skal efter administrativ praksis være opfyldt i hele indkomståret.

Reglen bevirker, at indkomsten ikke beskattes i selskabet, men anses for indtjent direkte af fonden i samme indkomstår.

Det er en forudsætning for at bringe reglen i anvendelse, at fonden i det indkomstår, hvori den anses for at have indtjent beløbet, uddeler eller hensætter - hele - beløbet efter FBL § 4, stk. 1 eller 4. Fonden vil således have fradragsret for et beløb svarende til den indtægt, som skal medregnes i fondens skattepligtige erhvervsmæssige indkomst.

Det er en betingelse for at kunne anvende reglen, at aktieselskabet er direkte ejet af fonden.

Jf. til ovenstående Ligningsvejledningen 2010-2, afsnit S.H.10 og cirkulære nr. 136 af 7. november 1998 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

Det er ved spørgsmålet forudsat, at Fonden påtænker at anvende det overførte beløb på den måde, der fremgår af spørgsmål 5, dvs. til køb af CO2-kvoter og oprindelsesgaranticertifikater.

Det er på baggrund af ovenstående Skatteministeriets opfattelse, at spørgsmål 7 skal besvares med ja, hvilket indstilles til Skatterådet.

Til spørgsmål 8

Der spørges til, om Skatterådet kan bekræfte, at det gavebeløb, som A Fonden modtager af A-kunder ikke er omfattet af momsloven.

Lovgrundlaget:
Momslovens (LBK nr. 966 af 14. oktober 2005 med senere ændringer) § 3, stk. 1, lyder:

"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. "

§ 4, stk. 1:

"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering."

§ 27, stk. 1:

"Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. [...]"

Praksis

I EU-domstolens sag C-16/93, Tolsma, tages der stilling til begrebet levering mod vederlag. I den pågældende sag, blev en gademusikant, af afgiftsmyndighederne, pålagt at betale moms af det beløb, som forbipasserende personer smed i hans pengebøsse, når han på offentlig vej spillede på sit gadeorgel.

EU-domstolen konkluderede, at der ikke forelå nogen aftale mellem parterne. Eftersom de forbipasserende ikke havde ytret ønske om, at der blev spillet musik for dem, var det frivilligt, hvis de lagde penge i bøssen, og at de i givet fald selv bestemte størrelsen af beløbet. Der var således ikke nogen nødvendig sammenhæng mellem den musikalske ydelse og de betalinger, den fremkaldte.

Herefter kan det fastslås, at for at en ydelse kan anses for at blive leveret mod vederlag, skal der mellem yderen og modtageren bestå et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, således at det af yderen modtagne vederlag udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til modtageren, jf. sagens præmis 14.

I SKM2008.139.LSR, blev et støttekontingent til en forening, der arbejdede for at bevare naturen, ikke anset for levering mod vederlag i henhold til momslovens § 4, stk. 1, fordi foreningens virke for almene samfundsmæssige interesser ikke primært kom støttemedlemmernes specifikke interesser, men en bredere kreds, til gode. Støttemedlemmerne kunne ikke anses for at have modtaget en konkret modydelse for deres betaling.

I SKM2008.191.SR blev et trossamfunds aktiviteter vurderet. Skatterådet kom frem til, at der ved finansiering via tilskud eller bidrag skal foretages en konkret vurdering af, hvorvidt der foreligger en betingelse, der kan karakteriseres som en modydelse. Hvis der ikke ses at foreligge en modydelse, skal tilskuddet/bidraget ikke indgå i momsgrundlaget. Dog vil et tilskud/bidrag fra medlemmer eller andre indgå i momsgrundlaget, hvis det efter en konkret vurdering følger af betingelserne for tilskuddet, at det kan anses som betaling for varer eller ydelser til andre end tilskudsgiver.

Af Momsvejledningen 2010-2, afsnit G.1.1.2 om Tilskud - Modydelser til tilskudsgiver, fremgår:
"Efter Momslovens § 27, stk. 1, er momsgrundlaget ved levering af varer og ydelser vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet momsen selv. Efter den tilsvarende bestemmelse i Momssystemdirektivets artikel 73 (tidligere 6. momsdirektivs artikel 11, pkt. A, stk. 1, litra a), omfatter afgiftsgrundlaget den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage af kunden eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris.

Når et tilskud er betinget af en modydelse fra tilskudsmodtager til tilskudsgiver, skal tilskuddet derfor anses for vederlag og indgå i momsgrundlaget for ydelsen. Tilsvarende, når leveringen af en ydelse fra en afgiftspligtig person til en køber eller aftager er betinget af, at køberen/aftageren yder et tilskud til den afgiftspligtige person. Momspligten af et sådant tilskud følger således allerede af det første led i de to bestemmelser. EF-domstolen har således i en række domme, jf. f.eks. præmis 13 i dommen i sag C-16/93, Tolsma, fastslået, at beskatningsgrundlaget for en tjenesteydelse udgøres af alt, hvad der modtages som modydelse for tjenesteydelsen."

Skatteministeriets vurdering

Fondens formål er ifølge vedtægterne at beskytte natur og miljøet mod udledning af partikler og klimagasser fra produktion af energi. Dette planlægges realiseret ved at opkøbe og neutralisere CO2-kvoter, at yde støtte til fremme af energiproduktion baseret på vedvarende energikilder samt at yde støtte til fremme af energibesparelser.

Efter vedtægterne skal Fondens eventuelle årlige overskud på samme måde anvendes til de nævnte aktiviteter, og i tilfælde af Fondens opløsning, skal Fondens midler ligeledes anvendes i overensstemmelse hermed.

Det er oplyst, at A-kunder kan ønske at give et ekstrabeløb på 12-13 øre pr. kWh udover den forsyningspligtige pris som en gave til Fonden. Efter en nærmere bestemmelse vil en del af donationen gå til Fondens grundkapital, medens resten vil tilgå Fonden som frie midler.

A-kunderne skal via et klik på A's hjemmeside, aktivt tilkendegive, at de ønsker at yde den pågældende donation til Fonden.

Skatteministeriet finder, at Fondens leverancer til de kunder, der vælger at donere et beløb til 'grøn energi', ikke kan anses som værende omfattet af momslovens § 4, stk. 1, om levering mod vederlag, idet Fonden ikke ses at have leveret en modydelse til kunderne for donationen. I følge vedtægterne er fondens aktiviteter ikke specifikt forbeholdt de kunder, der donerer gavebeløb. Fondens aktiviteter i form af energi- og miljømæssige tiltag, anses at komme en bredere kreds af personer til gode, fordi forbedrede forhold for naturen og miljøet i sin helhed er et tiltag, der i almindelighed anses for at være til gavn for almenvældet.

At Fonden betaler A Elhandel 1-2 øre pr. kWh som vederlag for at administreret opkrævningen af donationerne, ændrer ikke det forhold, at der ikke ses leveret nogen modydelse fra Fonden til den enkelte kunde, der donerer penge.

Det er dog en betingelse, at der af fakturaen fra A Elhandel til kunden klart fremgår, at der er tale om to forskellige beløb. Et, der udgør den almindelige forsyningspligtige pris på el og de dertilhørende afgifter og et, der separat udgør det beløb der doneres.

På denne baggrund ses der således ikke at foreligge en konkret modydelse fra Fonden til gengæld for kundernes donation. Når der ikke foreligger en levering mod vederlag, er aktiviteten ikke omfattet af momslovens område, jf. § 4, stk. 1, jf. § 3, og dermed er den ikke momspligtig.

Skatteministeriet indstiller derfor til Skatterådet, at der svares ja til spørgsmål 5.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstillingen med den anførte begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. S