Indhold

Dette afsnit handler om nedrunding af bøder.

Afsnittet indeholder:

  • Hovedregel
  • Nedrunding ved flere overtrædelser.

Hovedregel

Når normalbødebeløbet er beregnet med eventuelle tillæg på grund af skærpende omstændigheder og nedslag på grund af formildende omstændigheder i medfør af STRFL § 81 og § 82, se afsnit A.C.3.5.5. og A.C.3.5.6., foretages nedrundingen således:

Udregnet bødebeløb

Nedrundes til et med:

fra

500 kr.

til

999 kr.

50 deleligt tal

fra

1.000 kr.

til

2.999 kr.

100 deleligt tal

fra

3.000 kr.

til

9.999 kr.

500 deleligt tal

fra

10.000 kr.

til

19.999 kr.

1.000 deleligt tal

fra

20.000 kr.

til

99.999 kr.

5.000 deleligt tal

fra

100.000 kr.

 

10.000 deleligt tal

Bøder på 200.000 kr. og derover for unddragelse af punktafgifter og told nedrundes til et med 25.000 deleligt tal.

Eksempel 1

Bøde for overtrædelse af skattekontrolloven er beregnet til 27.932 kr. Bøden nedrundes til 25.000 kr. (Nedrundet til et beløb, der er deleligt med 5.000 kr.).

Eksempel 2

Bøde for grov uagtsom overtrædelse af momsloven er beregnet til 386.175 kr. Bøde nedrundes til 380.000 kr. (Nedrundet til et beløb, der er deleligt med 10.000 kr.).

Eksempel 3

Bøde for grov uagtsom overtrædelse af punktafgiftslovgivningen er beregnet til 345.742 kr. Bøden nedrundes til 325.000 kr. (Nedrundet til et beløb, der er deleligt med 25.000 kr.).

Nedrunding ved flere overtrædelser

Nedrundingen foretages af det samlede bødebeløb, når der er tale om kumulation af flere overtrædelser af skattelovgivningen, momsloven og lønsumsafgiftsloven.

Bøder for punktafgiftsovertrædelser beregnes og nedrundes under ét. Det samme gør sig gældende for toldlovsovertrædelser.