I sager om forsætlig unddragelse over grænsen for frihedsstraf af ...

anmoder Skattestyrelsen anklagemyndigheden om at nedlægge påstand om ...

• Skatter, herunder kildeskat og am-bidrag
• Moms
• Lønsumsafgift
• Punktafgifter med gerningstidspunkt den 1. januar 2020 eller senere

Frihedsstraf og en tillægsbøde efter STRFL § 50, stk. 2, på et beløb svarende til en gang den samlede unddragelse.

Hvis gerningstidspunktet er den 1. januar 2024 eller senere, er tillægsbøden to gange den samlede unddragelse.

• Punktafgifter med gerningstidspunkt før den 1. januar 2020

Se SKM2013.331.ØLR, SKM2013.335.ØLR og SKM2013.350.ØLR.

Frihedsstraf samt en tillægsbøde efter STRFL § 50, stk. 2, på et beløb svarende til halvdelen af den samlede unddragelse.

• Told og afgifter i den legale varetrafik

Frihedsstraf.

Der nedlægges ikke påstand om tillægsbøde i toldstraffesager om overtrædelse af TDL § 76, stk. 2

• Told og afgifter i den illegale varetrafik
  • erhvervsmæssigt smugleri på 15.000 kr. og derover 
  • ikke erhvervsmæssigt smugleri på 30.000 kr. og derover. Se TDL § 73, stk. 2 og 3.

Frihedsstraf samt betaling af det unddragne told- og afgiftsbeløb efter TDL § 73, stk. 4.

Der nedlægges ikke påstand om tillægsbøde i smuglerisager, hvis gerningstidspunktet er før den 1. januar 2024. Hvis gerningstidspunktet er den 1. januar 2024 eller senere, er tillægsbøden to gange den samlede unddragelse af told og afgifter.

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

►SKM2024.309.HR◄

►Højesteret skulle tage stilling til, om de tiltalte hver især skulle idømmes en tillægsbøde svarende til det unddragne beløb, eller om en tillægsbøde svarende til det unddragne beløb skulle fordeles forholdsmæssigt mellem de domfældte, herunder sådan at de enkelte tillægsbøders størrelse så vidt muligt afspejlede hver af de domfældtes individuelle økonomiske vinding.

Det fremgår af straffelovens § 50, stk. 2, at bøde kan idømmes som tillægsstraf til anden strafart, når der ved lovovertrædelsen er opnået eller er tilsigtet at opnå økonomisk vinding for sig selv eller andre.

Højesteret fandt, at det følger af forarbejderne, at tillægsbøder indenfor skatte- og afgiftsområdet er et supplement til betalingen af de skyldige skatter og afgifter og derved er udtryk for en skærpet sanktionering med et pønalt formål.

Tillægsbøde indenfor skatte- og afgiftsområdet pålægges derfor uden hensyn til, om der var opnået en berigelse, og uanset, om der allerede var sket efterbetaling af den unddragne skat.

På denne baggrund fandt Højesteret, at der ikke var grundlag for at nedsætte tillægsbøderne med henvisning til, at flere personer havde deltaget i skatte- og afgiftsunddragelsen. Landsrettens dom blev herefter stadfæstet.◄

►Tillægsbøder i sag med flere tiltalte.

Tillægsbøde indenfor skatte- og afgiftsområdet pålægges uden hensyn til, om der er opnået en berigelse, og uanset om der allerede var sket efterbetaling af den unddragne skat.

Højesteret fandt, at der ikke var grundlag for at nedsætte tillægsbøderne med henvisning til, at flere personer havde deltaget i skatte- og afgiftsunddragelsen.◄

UfR 2003.349 H

Højesteret udtalte, at det i sager om grove overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen var fast praksis som tillægsstraf at idømme en bøde svarende til den økonomiske vinding. Manglende betalingsevne på tidspunktet for dommens afsigelse kan ikke føre til, at tillægsbøden gøres betinget.

Landsretsdomme

T var tiltalt for svig med moms, gasafgift, mineralolieafgift og elafgift ved at have afgivet urigtige momsangivelser og urigtige angivelser af udgifter til el, gas og mineralolie. Desuden var T tiltalte for bedrageri og dokumentfalsk overfor sit forsikringsselskab ved at bruge 10 falske fakturaer med henblik på at få udbetalt erstatning. T havde derved unddraget for 176.374 kr. i moms og 50.499 kr. i energiafgifter i alt.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen, herunder at T forsætligt havde afgivet urigtige oplysninger. T idømtes 1 år og 3 måneders ubetinget fængsel for bedrageri og dokumentfalsk. For overtrædelse af momsloven og energiafgiftslovene idømtes T en bøde på 325.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen men nedsatte fængselsstraffen til 1 år, herunder 9 måneder betinget med vilkår om samfundstjeneste, under henvisning til T’s personlige forhold.

T1 og T2 var tiltalte for forsætligt at have unddraget skat og moms, idet tiltalte ikke havde reageret på årsopgørelsen og havde undladt at angive moms.

De tiltalte havde oprettet et anpartsselskab med T1's 75 årige faster som direktør og indehaver.

Byretten fandt, at tiltalte var de reelle ledere af selskabet. Byretten dømte herefter de tiltalte skyldige i skatte- og momssvig. Der blev udmålt en straf på 6 måneders ubetinget fængsel og en tillægsbøde til hver på 925.000 kr.

Landsretten stadfæstede Byrettens dom, dog således at fængselsstraffen blev gjort betinget med krav om samfundstjeneste, ligesom tillægsbøderne blev nedsat til 750.000 kr.

T var tiltalt for forsætlig unddragelse af moms, idet T som direktør og daglig leder som led i virksomheden at have skaffet sig selv eller andre uberettiget vinding ved forsætligt at have udstedt en faktura på en handel uden realitet, men hvor der var deklareret moms.

Byretten idømte T fængsel i 4 måneder for forsætlig momsunddragelse samt en tillægsbøde på 600.000 kr.

Landsretten stadfæstede byrettens dom (dissens).

T var tiltalt for momssvig af særlig grov karakter. T havde som indehaver af en virksomhed afgivet urigtige momsangivelser, idet T angav et momstilsvar på 668.048 kr., selvom det rettelig var 572 kr. T var endvidere tiltalt for dokumentfalsk ved med forsæt til at skuffe i retsforhold at have brugt to falske fakturaer over for SKAT som bevis for betalt købsmoms.

I byretten blev T idømt 6 måneders fængsel samt en tillægsbøde på 650.000 kr.

Landsretten stadfæstede byrettens dom.

T havde benyttet en bil med italienske nummerplader til kørsel i Danmark, hvor han havde fast bopæl, selvom bilen ikke var afgiftsberigtiget i Danmark.

T forklarede at han var klar over at bilen skulle indregistreres i Danmark, og at der forinden skulle betales registreringsafgift. Men han havde ikke været klar over at han ikke måtte køre i bilen før afgiften var betalt. Han havde forstået på SKATs medarbejdere, at han havde en frist på 3 mdr. til at betale registreringsafgiften. Han vidste ikke at fristen på 3 mdr. var klagefristen.

Byretten fandt T skyldig. Straffen blev fastsat til betinget fængsel i 20 dage og en tillægsbøde på 56.000 kr. Byretten lagde vægt på størrelsen af den unddragne afgift, samt at T ikke tidligere var straffet.

Landsretten stadfæstede byretsdommen.

T parallelimporterede luksusbiler fra Tyskland med henblik på videresalg i Danmark og bad ved e-mails en bekendt om at udstede fakturaer til 1/3 nedskrevne priser. De fiktive fakturaer blev herefter forevist SKAT med henblik på indregistrering af bilerne i Danmark. T havde ved indregistreringen som beregningsgrundlag anvendt en urigtig lavere pris, end den pris bilerne var indkøbt for. T havde dermed unddraget for ca. 33 mio. kr. i registreringsafgift.

T erkendte unddragelsen af 22 mio. kr. i registreringsafgift. T gjorde gældende, at han lovligt kunne afgiftsberigtige bilerne til lavere indkøbspriser end opgjort af SKAT.

Byretten fandt T skyldig og idømte ham som tillægsstraf 4 års fængsel samt en tillægsbøde på 33. mio. kr. Der blev lagt vægt på omfanget af unddragelsen og forholdenes systematiske og professionelle karakter. Retten fastslog, at T ikke lovligt kunne afgiftsberigtige bilerne på grundlag af de (lavere) indkøbspriser, som andre importører måtte have importeret tilsvarende nye biler til i den pågældende periode.

Landsretten stadfæstede byretsdommen vedrørende skyldsspørgsmålet, men ændrede, jf. anklagemyndighedens berigtigede anklageskrift, straffen til fængsel i 3 år og 6 mdr. samt en tillægsbøde på 16.500.000 kr.

SKM2013.331.ØLR

T havde ført en ikke-indregistreret Dodge med faste prøveskilte i strid med reglerne for brug af prøveskilte og blandt andet anvendt bilen til transport af 480 flasker kildevand den 11. marts 2011. Han havde derved unddraget for 122.068 kr. i registreringsafgift.

T forklarede at den 11. marts 2011 skulle bilen opmagasineres. Prøvepladen skulle flyttes fra bilen til en Jeep. På grund af travlhed fyldte han bilen med flaskerne og bad medarbejderne om at køre den fyldte bil over til det mindre og roligere lager, hvor det ville være lettere for ham at komme til med Jeepen. Der var tale om en enkeltstående leverance og kørsel.

Byretten fandt T skyldig i forsæt. T´s forklaring blev tilsidesat som utroværdig, da slutsedlen for Jeepen var dateret den 25. marts 2011.T blev straffet med fængsel i 20 dage og en tillægsbøde på 61.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen.

SKM2006.520.ØLR

Landsretten fastslår, at tillægsbøde for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen - herunder kildeskatteloven - fastsættes til et beløb svarende til de unddragne skatter og afgifter.