Spørgsmål

1. Kan den påtænkte grænseoverskridende fusion mellem A A/S og Limited, Cypern gennemføres som en skattefri fusion efter fusionsskattelovens § 15, stk. 4?
2. Vil fusionen medføre at den for spørgeren beregnede fraflytterskat forfalder til betaling?

Svar

1. Ja, se dog SKATs begrundelse.
2. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgeren og dennes familie flyttede i 2008 til Schweiz og SKAT bekræftede i den forbindelse, at spørger blev skattemæssigt hjemhørende i Schweiz pr. 30. november 2008, jf. bindende svar af xx 2009. Spørgeren fik i den forbindelse henstand med betalingen af "fraflytterskat" på aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39A. Fraflytterskatten blev beregnet til x mio. kr.

Spørgeren ejer 100% af aktierne i A A/S ("A").

De eneste aktiver, som A ejer, er aktier. A ejer således 100% af aktierne i B A/S, C A/S, D ApS samt E ApS. Herudover har A en ejerandel på 20,4 % af aktierne i F ApS, 4 % af aktiekapitalen i G A/S samt en beholdning børsnoterede aktier. Der kan i øvrigt henvises til beskrivelsen og værdiansættelsen i bindende svar.

Med henblik på gennemførelsen af den påtænkte fusion vil der blive stiftet et cypriotisk limited selskab ("Limited"). Limited vil være et selskab med begrænset ansvar som er sammenligneligt med et dansk aktie- eller anpartsselskab og omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, som ændret ved direktiv 2005/19/EF, idet der vil være tale om et selskab, der i cypriotisk ret benævnes "......." som defineret i indkomstskattelovgivningen, jf. litra l i bilaget til direktiv 2005/19/EF, og som i Cypern er undergivet beskatning i form af ".......".

Det kan lægges til grund, at spørgeren ikke vil blive beskattet i Schweiz som følge af fusionen. I Schweiz beskattes privatpersoner således som udgangspunkt slet ikke ved afståelse af aktier. Det er pt. ikke fuldt ud afklaret, hvorvidt spørgeren efter schweiziske regler vil blive anset for næringsdrivende med aktier, men hvis det er tilfældet, vil et successionsprincip finde anvendelse efter schweiziske skatteregler, således at der heller ikke i dette tilfælde vil ske schweizisk beskatning af spørgeren som konsekvens af fusionen. 

A A/S og de danske døtre har regnskabsår 1. juli til 30. juni. Cypern-selskabet vil tillige blive stiftet med regnskabsår 1. juli til 30. juni.

Den påtænkte disposition

Spørgeren overvejer at fusionere A med Limited. Fusionen skal ske som en skattefri fusion efter reglerne i fusionsskattelovens § 15, stk. 4.

Limited vil blive stiftet af A, som vil eje 100% af aktierne i Limited. Fusionen gennemføres som en omvendt lodret fusion. Ved fusionen overdrages samtlige aktiver og passiver fra A til Limited. A opløses som led i fusionen. Spørgeren modtager samtlige aktier i Limited som vederlag. Spørgeren modtager ikke andet vederlag end aktierne i Limited.

Det vides ikke på nuværende tidspunkt, om de cypriotiske selskabsretlige regler tillader, at kravet i fusionsskattelovens § 5, stk. 1 om, at fusionsdatoen skal være sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår, kan opfyldes.

Spørger ønsker sikkerhed for den skattemæssige behandling af fusionen som sådan, samt for behandlingen af spørgers fraflytterskat i den forbindelse.

Der er tale om en planlagt disposition.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Til spørgsmål 1 - skattefri fusion

Fusionsskattelovens § 15, stk. 4, 1. pkt. lyder:

"Ophører et her hjemmehørende selskab ved fusion med et udenlandsk selskab, og er såvel det indskydende som det modtagende selskab omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse."

Begge selskaber er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF. Limited skal ikke ved beskatning her i landet anses for en transparent enhed, idet der er tale om et selskab, som er sammenligneligt med et dansk aktie- eller anpartsselskab ved bl.a. at være karakteriseret ved at deltagernes hæftelse er begrænset til deres indskud, selskabets kapital er fordelt på aktier og selskabet har en generalforsamling og en bestyrelse.

Som nævnt vides det ikke på nuværende tidspunkt, om de cypriotiske selskabsretlige regler tillader, at kravet i fusionsskattelovens § 5, stk. 1 om, at fusionsdatoen skal være sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår, kan opfyldes. Selv om det ikke er tilfældet, er det imidlertid spørgerens opfattelse, at fusionen alligevel kan gennemføres som en skattefri fusion efter fusionsskatteloven. Der kan i denne forbindelse henvises til Ligningsvejledningen S.D.1.6 2010-1, der bl.a. henviser til SKM2007.820.SR, hvor Skatterådet har udtalt følgende vedrørende en skattefri grænseoverskridende fusion mellem det danske selskab A A/S, som det ophørende selskab, og dette selskabs moderselskab B Ltd., England, som det fortsættende selskab:

"Da reglerne i fusionsskattelovens § 5 alene har betydning i relation til danske selskaber, er det SKATs opfattelse, at fusionen også i den her foreliggende situation kan gennemføres skattefrit, selvom fusionsdatoen i X-land ikke er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår."

Det er således spørgerens opfattelse, at fusionen kan gennemføres som en skattefri fusion efter reglerne i fusionsskattelovens § 15, stk. 4.

Til spørgsmål 2 - fraflytterskat

Følgende fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 39A, stk. 1, 3. pkt.:

"Ved en efterfølgende skattefri aktieombytning, fusion eller spaltning skal de aktier, der erhverves med succession, indgå på beholdningsoversigten."

Aktier, som erhverves ved en skattefri fusion skal således indgå på beholdningsoversigten i stedet for de andre aktier. Af denne formulering fremgår, at henstanden med fraflytterskatten bevares efter en skattefri fusion, jf. tillige afgørelsen SKM2010.14.SR, hvor Skatterådet udtalte, at henstand med betaling af fraflytterskat efter aktieavancebeskatningslovens §§ 39 og 39 A ikke bortfalder i forbindelse med en spaltning af selskabet, hvis der gives tilladelse til en skattefri spaltning af selskabet, eller hvis betingelserne for en skattefri spaltning uden tilladelse er opfyldt.

Spørgsmålet er herefter, efter hvilke regler det skal afgøres hvad der efter aktieavancebeskatningslovens § 39A, stk. 1, 3. pkt. skal forstås ved en "skattefri fusion".

Af ovennævnte afgørelse SKM2010.14.SR fremgår det implicit, at Skatterådet traf afgørelsen alene ud fra de danske regler i fusionsskatteloven. Det følger således forudsætningsvist af afgørelsen, at det afgørende for, om der er tale om en "skattefri fusion" i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 39A, stk. 1, 3. pkt., er, om fusionen efter reglerne i fusionsskatteloven er skattefri.

Da den påtænkte fusion efter spørgers opfattelse vil være skattefri efter reglerne i fusionsskattelovens, jf. spørgsmål 1, er det derfor spørgers opfattelse, at den beregnede fraflytterskat ikke forfalder til betaling som konsekvens af en gennemførelse af fusionen.

I afgørelsen SKM2009.742.SR, der umiddelbart synes i strid med førstnævnte afgørelse, fandt Skatterådet imidlertid, at det afgørende for om en henstand med fraflytterskat på aktier kunne opretholdes efter en aktieombytning, var om ombytningen kunne ske skattefrit efter de regler, der var gældende i den jurisdiktion hvor spørger var hjemmehørende.

Såfremt SKAT i denne sag måtte finde, at det er reglerne i det land, hvor spørger er hjemmehørende (Schweiz), som er afgørende for om spørgers henstand med fraflytterskatten bortfalder, kan oplyses, at fusionen ikke udløser beskatning efter schweizisk ret. Spørgeren beskattes således ikke i Schweiz som følge af fusionen.

I afgørelsen SKM2009.742.SR var der ligeledes tale om, at spørgeren var hjemmehørende i et land, hvor aktieombytningen ikke ville have nogen skattemæssige konsekvenser for spørgeren. Tilsvarende vil fusionen heller ikke i dette tilfælde have skattemæssige konsekvenser for spørgeren i det land, hvor spørgeren er hjemmehørende.

Det er herefter spørgers opfattelse, at en gennemførelse af fusionen som planlagt ikke medfører, at spørgers henstand med fraflytterskat bortfalder, uanset om det er de danske eller de schweiziske regler, som skal anses for afgørende for, om den planlagte fusion er skattefri.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Ved fusion mellem et selskab, der er hjemmehørende her i landet og et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, og ved fusion mellem selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i stk. 2-4, jf. fusionsskattelovens § 15, stk. 1.

I fusionsskattelovens § 15, stk. 4, er det videre fastsat, at ophører et her hjemmehørende selskab ved fusion med et udenlandsk selskab, og er såvel det indskydende som det modtagende selskab omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v. der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Det er i nærværende sag oplyst, at det af spørgeren 100% ejede selskab, A A/S, hjemmehørende i Danmark, påtænkes fusioneret ved en omvendt lodret fusion med det nystiftede cypriotiske limited selskab ("Limited"), som vil være omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF. Om A A/S er det oplyst, at selskabets eneste aktiver er aktier i B A/S, C A/S, D ApS, E ApS, F ApS, G A/S samt en beholdning børsnoterede aktier. Selskabets eneste aktivitet er således aktiebesiddelse.

Eftersom det indskydende og det modtagende selskab, det nystiftede cypriotiske limited selskab ("Limited"), er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, finder SKAT umiddelbart, at den beskrevne påtænkte grænseoverskridende fusion mellem det danske selskab, A A/S og "Limited", kan gennemføres som en skattefri fusion efter fusionsskattelovens § 15, stk. 4.

SKAT bemærker, at det også for grænseoverskridende fusioner gælder, at såfremt en grænseoverskridende fusion ikke kan gennemføres selskabsretligt, vil denne heller ikke kunne gennemføres skatteretligt. Man kan altså ikke i skatteretlig forstand se bort fra, at en fusion ikke kan godkendes selskabsretligt, og herved fx tillade en "skattefri" likvidation af et selskab i en stat med henblik på at "fusionere" det med et selskab i en anden stat. Det forudsættes, at der skal være lighed mellem de selskabsretlige og skatteretlige begreber.

Med dette forbehold, finder SKAT, at den beskrevne påtænkte grænseoverskridende fusion kan gennemføres som en skattefri fusion.

SKAT bemærker herefter, at i relation til deltagerne i det indskydende selskab følger det af fusionsskattelovens § 11, stk. 1, at aktier i det modtagende selskab, som selskabsdeltagerne modtager som vederlag for aktier i det indskydende selskab, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst således behandles som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier.

SKAT henleder i den forbindelse opmærksomheden på, at det er en betingelse for beskatning efter reglerne i fusionsskatteloven, at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab alene vederlægges med aktier eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum, jf. fusionsskattelovens § 2.

Ombytningsforholdet i skattefri fusion er ikke eksplicit omtalt i fusionsskatteloven, men efter praksis samt efter forarbejderne til L 110 2006-07, bilag 23, fremgår det, at udgangspunktet er, at ombytningsforholdet skal fastsættes til handelsværdi for at den pågældende fusion kan anses for at være omfattet af fusionsskatteloven.

SKAT har ved nærværende anmodning om bindende svar ikke taget stilling til, hvorledes fusionsskattelovens § 2 vedrørende ombytningsforhold kan anses for opfyldt.

Idet det dog forudsættes, at vederlæggelsen opfylder fusionsskattelovens § 2, finder SKAT, at fusionen kan gennemføres som skattefri fusion efter fusionsskattelovens § 15, stk. 4.

I henhold til fusionsskattelovens § 5 er det yderligere en betingelse, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. Skal indkomsten i et selskab, som deltager i fusionen, opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 3, som følge af at koncernforbindelsen, jf. selskabsskattelovens § 31 C, er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen uanset stk. 1 og 2, som skattemæssig fusionsdato for selskabet. Det kræves ikke, at de fusionerede selskaber har samme skattemæssige fusionsdato.

Bestemmelserne i fusionsskattelovens § 5, stk. 3, samt i selskabsskattelovens § 31, stk. 3, blev indført ved lov nr. 426 af 6. juni 2005.

Lov nr. 426 af 6. juni 2005, havde til formål, at modernisere og fremtidssikre sambeskatningsreglerne, hvorefter globalpuljeprincippet i international sambeskatning blev indført, og hvorefter der ved national sambeskatning er indført et territorialprincip.

I selskabsskattelovens § 31, stk. 1-3, er det således fastsat:

 § 31. Koncernforbundne selskaber og foreninger mv. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2a, 2d-2h, 3a-5, 5b, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, skal sambeskattes (national sambeskatning). Ved koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. forstås selskaber og foreninger m.v., der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører samme koncern, jf. § 31 C. I stk. 2-6 sidestilles faste ejendomme og tilknyttet virksomhed efter kulbrinteskatteloven med faste driftssteder. Ved ultimativt moderselskab forstås det selskab, som er moderselskab uden at være datterselskab, jf. § 31 C.

Stk. 2. For sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber.

....

Stk. 3. Hvis der ikke har været koncernforbindelse med et selskab hele året, medregnes indkomsten i den del af indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse, jf. § 31 C, ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. Skattemæssige afskrivninger, herunder straksfradrag efter afskrivningslovens § 18, kan maksimalt foretages i forhold til, hvor stor en del indkomstperioden udgør af et kalenderår. På det tidspunkt, hvor koncernforbindelse etableres eller ophører, jf. § 31 C, foretages en indkomstopgørelse efter skattelovgivningens almindelige regler for den periode af det pågældende selskabs indkomstår, der er forløbet, som om perioden udgør et helt indkomstår. De skattemæssige værdier og valg af periodiseringsprincipper m.v., der er lagt til grund ved indkomstopgørelsen på dette tidspunkt, anvendes ved indkomstopgørelsen for den resterende del af indkomståret. 1.-4. pkt. gælder, uanset om det pågældende selskab i forbindelse med eller efter koncernforbindelsens ophør eller etablering deltager i en omstrukturering, der gennemføres med skattemæssig virkning tilbage til et tidspunkt før koncernforbindelsens ophør henholdsvis etablering.

Af forarbejderne til lov nr. 426 af 6. juni 2005, jf. lovforslag 121/2004, vedrørende selskabsskattelovens § 31, stk. 3, fremgår det:

Det foreslås, at det ikke længere skal være et krav, at koncernforbindelsen skal være til stede hele indkomståret. Der medregnes indkomst optjent af selskabet i den del af indkomståret, hvor der er koncernforbindelse, jf. § 31 C. Det betyder, at der skal foretages en opdeling af indkomsten i selskabet på det tidspunkt, hvor et selskab - uden at skattepligten til Danmark ophører - udtræder henholdsvis indtræder i en sambeskatning. En sådan opdeling af indkomsten skal også foretages efter reglerne i årsregnskabsloven og lov om finansiel virksomhed om udarbejdelse af koncernregnskab.

Begrundelsen for at medregne indkomst i selskaber, hvor koncernforbindelsen ikke har bestået hele indkomståret, er, at det i modsat fald vil være muligt at undgå medregning af et helt års indkomst i et (udenlandsk) selskab, hvis koncernforbindelsen afbrydes kort før indkomstårets udløb - eksempelvis gennem et salg af aktier. De solgte aktier kan så eventuelt generhverves i begyndelsen af det efterfølgende indkomstår.

I bemærkninger til bestemmelserne er det videre fastsat:

"De foreslåede sambeskatningsregler adskiller sig bl.a. fra de gældende regler ved, at indkomst fra selskaber, hvor betingelserne for sambeskatning ikke er opfyldt hele indkomståret, skal medregnes til sambeskatningsindkomsten. Det indebærer, at der skal fastsættes visse særlige regler for opgørelsen af indkomsten i disse tilfælde, jf. forslaget til selskabsskattelovens § 31, stk. 3."

I nærværende sag påtænkes A A/S ved en omvendt lodret fusion fusioneret ind i et nystiftet selskab af A A/S, "Limited", og som følge heraf vil A A/S blive anset for at gå ud af national sambeskatningskreds. Spørgsmålet er herefter, om fusionsdatoen kan fastsættes med tilbagevirkende kraft efter fusionsskattelovens § 5, stk. 1, eller om fusionsdatoen skal fastsættes til tidspunktet for vedtagelsen, jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 3.

Ved lovforslag L 121/2004 blev reglerne om obligatorisk national sambeskatning indført, hvorefter der for alle koncernforbundne danske selskaber, faste driftssteder m.v., er obligatorisk sambeskatning. Det er i dette lys sambeskatningsreglerne skal forstås, herunder reglerne om indkomstopgørelse ved sambeskatning. Bestemmelsen i fusionsskattelovens § 5, stk. 3, og selskabsskattelovens § 31, stk. 3, skal således forstås i sammenhæng med hele selskabsskattelovens § 31 om obligatorisk national sambeskatning. Såfremt et selskab udtræder af den nationale sambeskatning ved omstruktureringer, jf. selskabsskattelovens § 31, er fusionsdatoen vedtagelsestidspunktet, og der skal herefter ske delårsopgørelse efter selskabsskattelovens § 31, stk. 3.

SKAT bemærker herefter, at det er oplyst, at A A/S og de danske døtre har regnskabsår 1. juli til 30. juni, og at Cypern-selskabet tillige vil blive stiftet med regnskabsår 1. juli til 30. juni.

Det er ikke oplyst, hvornår fusionen påtænkes gennemført samt hvilken fusionsdato, der påtænkes anvendt for henholdsvis det danske indskydende selskab og det cypriotiske modtagende selskab.

Udfra formålet med L 121/2004, og forarbejderne hertil må fusionsdatoen for det danske indskydende selskab i den påtænkte fusion imidlertid være tidspunktet for vedtagelse af fusionen, og der skal her foretages delårsopgørelse efter selskabsskattelovens § 31, stk. 3. Datoen kan ikke være med tilbagevirkende kraft til skæringsdatoen for det modtagende nystiftede selskabs åbningsstatus.

For så vidt angår den af spørgers repræsentant henviste afgørelse, SKM 2007.820 SR vedrørende fusionsdato, var der her tale om en grænseoverskridende fusion mellem et dansk selskab og et nystiftet udenlandsk selskab, hvor den hidtidige danske aktivitet efter fusionen ville blive en dansk filial af det modtagende udenlandske selskab, og hvorefter denne filial på skæringsdatoen 1. oktober 2007 ville overtage aktiviteterne fra det danske selskab i regnskabsmæssig og skattemæssig henseende. Fusionsdatoen i Danmark kunne være den 1. oktober 2007, som var skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår, medens fusionsdatoen i X-land var den 15. december 2007.

I nærværende påtænkte fusion opstår ingen dansk filial af det modtagende cypriotiske selskab, jf. videre nedenstående.

SKAT bemærker endvidere, at det i fusionsskattelovens § 15, stk. 4, er fastsat, at § 8, stk. 1-4, og alene finder anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v. der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5. Eftersom A A/S´ aktivitet alene er at besidde aktier, vil A A/S og det efter fusionen "Limited" ikke blive anset for at have fast driftssted her i landet.

Ved fast driftssted forstås et fast forretningssted, hvor et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves i den hensigt at opnå fortjeneste. Dette foreligger ikke i nærværende sag. Besiddelse af aktier anses ikke for at medføre fast driftssted.

De af A A/S ejede aktier vil således blive ophørsbeskattet efter selskabsskattelovens § 5, hvorefter aktiverne vil blive anset for afstået til handelsværdien på tidspunktet for overgangen.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 8 medregnes gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier dog ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Med disse bemærkninger indstiller SKAT, at der svares bekræftende på spørgsmål 1.

Spørgsmål 2

I fusionsskattelovens § 11, er det fastsat, at aktier i det modtagende selskab, som selskabsdeltagerne modtager som vederlag for aktier i det indskydende selskab, ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst behandles, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier.

I nærværende sag er det oplyst, spørgeren i forbindelse med flytning til Schweiz i 2008 har fået henstand med fraflytterskat, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 39 A, skal der ved henstand udarbejdes en beholdningsoversigt over de aktier, som personen er ejer af på fraflytningstidspunktet. Ved en efterfølgende skattefri aktieombytning, fusion eller spaltning skal de aktier, der erhverves succession, indgå på beholdningsoversigten.

Af bemærkningerne i L 187 2007/08 vedr. dette punktum fremgår det: "Omstruktureringer eller andre dispositioner, kan betyde ændring af beholdningsoversigten. Hvis aktierne ombyttes, opdeles eller udsættes for lignende dispositioner, som betyder, at værdien eller en del af værdien overføres til andre aktier, uden at der er tale om skattepligtige afståelser, skal de aktier, der modtages, således registreres på beholdningsoversigten enten som en erstatning for aktier, der allerede indgår, eller som en tilføjelse på oversigten. Der kan f.eks. være tale om skattefri omstruktureringer. Ved skattefri aktieombytning og skattefri fusion skal de modtagne aktier indgå på beholdningsoversigten, og ved en skattefri spaltning skal de tildelte aktier indgå på beholdningsoversigten."

Det fremgår således af aktieavancebeskatningslovens § 39 A og forarbejderne hertil, at ved skattefri omstruktureringer, indgår de aktier, der modtages som vederlag i forbindelse med den skattefri omstrukturering på beholdningsoversigten som erstatning for aktier, der allerede indgår. Henstand med fraflytterskatten består således fortsat ved en skattefri fusion, som er i overensstemmelse med fusionsskattelovens bestemmelser, herunder § 15, stk. 4.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.